§ 29 i kursgevinstloven indeholder hovedreglen om beskatning af finansielle kontrakter - terminskontrakter og købe- og salgsretter - og i § 30 opremses undtagelserne fra hovedreglen. Som den første undtagelse fra § 29 anføres "aftaler vedrørende fast ejendom". Det er omfanget af denne undtagelse, der nu er begrænset.
Efter lovændringen er køberetter og andre finansielle kontrakter mellem familiemedlemmer, som vedrører fast ejendom og har en løbetid på mere end 12 måneder, omfattet af kursgevinstlovens § 29.
Herved bliver aftalerne omfattet af lagerbeskatningen, dvs. beskatning af indkomstårets værdistigning/-fald. Ved fastsættelsen af den/det skattepligtige gevinst og tab på køberetsaftalen anvendes den offentlige vurdering som udtryk for den faste ejendoms markedsværdi.
Lovændringen medfører, at en aftale om køberet, der giver ret til at købe en fast ejendom, er omfattet af § 29, når aftalens seneste udnyttelsestidspunkt ligger mere end 12 måneder efter indgåelsestidspunktet. En aftale, hvorefter køberetten kan aktiveres allerede dagen efter dens indgåelse, er omfattet af § 29, når den tillige kan udnyttes efter mere end 12 måneder.
Ændringen har virkning for aftaler, der indgås mellem personer, der er nævnt i boafgiftslovens § 22. Det er derfor en forudsætning, at køberetten tildeles til ejerens
- afkom, stedbørn og deres afkom,
- afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
- forældre,
- personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
- plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, eller
- stedforældre og bedsteforældre.
Både ejeren af ejendommen (den potentielle sælger) og køberetsindehaveren (den potentielle køber) bliver herefter skattepligtige af gevinst og tab på køberetsaftalen.
Fysiske personer kan efter gældende regler kun fradrage tab på finansielle kontrakter i gevinster på lignende finansielle kontrakter m.v.
Det følger endvidere af kursgevinstlovens § 33, at hvis en fast ejendom er erhvervet på baggrund af en køberet m.v., hvor køberetten er omfattet af kursgevinstlovens § 29, vil handelsværdien blive anvendt som anskaffelsessummen ved en senere beregning af fortjeneste ved afståelse. Tilsvarende vil handelsværdien blive anvendt som afståelsessummen for overdrageren af den faste ejendom.
Tab på køberetter m.v. vedrørende fast ejendom vil derfor tillige kunne fradrages i sælgerens afståelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tilsvarende vil køberen kunne tillægge sit eventuelle tab på aftalen til anskaffelsessummen.
Tab, der opstår indtil udnyttelsen af køberetten/udløbet af køberetten, skal anvendes/fremføres efter de almindelige regler i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3. Det er således blot det »resterende« tab, der kan anvendes i anskaffelsessummen/salgssummen på ejendommen ved det faktiske køb/salg af ejendommen i forbindelse med udnyttelsen af køberetten.
Erhverves aftalen ved gave, fastsættes anskaffelsessummen efter reglerne i kursgevinstlovens § 34. Det følger heraf, at hvis der er sket gavebeskatning ved tildelingen, anvendes værdien, der er anvendt ved beregningen af gaveafgiften, som anskaffelsessum. Hvis der ikke er sket gavebeskatning som følge af, at der ikke har været misforhold mellem den aftalte købesum og ejendomsværdien på det tidligste udnyttelsestidspunkt, vil handelsværdien på nul skulle betragtes som anskaffelsessum.
De nye regler om beskatning af finansielle aftaler, der vedrører fast ejendom, og som indgås mellem familiemedlemmer, har virkning fra lovforslagets fremsættelse, hvilket vil sige for aftaler, der er indgået den 5. december 2007 eller senere.