Indberetningerne vedrørende finansielle kontrakter og aftaler gennemgår efter modtagelsen i Skattestyrelsen en indgangskontrol for eventuelle fejl og mangler.
Konstateres der fejl i de indberettede oplysninger, vil de fejlbehæftede indberetninger blive udskrevet på fejlliste nr. 8750 "Fejlliste fra indgangstest af indberettede finansielle kontrakter/aftaler og puljer".
Fejllisten udskrives i nummerorden efter evt. "brugernummer" og indberetningspligtiges CVR-/SE-nr. samt i registreringsnummerorden (bankregistreringsnr., jf. felt 03), såfremt et sådant er indberettet.
Materialet sendes til edb-indberetteren, jf. brugernr. i indberetningen, der videresender til den indberetningspligtige. Ved manuel indberetning sendes materialet direkte til den indberetningspligtige.
I tilfælde, hvor der er tale om gennemgående fejl eller store mængder fejl i de indberettede oplysninger, kan der blive tale om omlevering af samtlige indberettede oplysninger (ved omlevering indberettes rettelseskoden med værdien = 0). Dette vil kun finde sted efter henvendelse fra eKapital til indberetteren.
Fejlnummeroversigt fremgår af hjælpeliste under Årsbrev 2017.
Vedrørende korrektion af tidligere indberettede og godkendte indberetninger henvises til afsnittet "Korrektionsindberetning".