Indsendelse af oplysninger vedrørende finansielle kontrakter/aftaler mv. kan ske ved anvendelse af edb efter retningslinierne i dette afsnit.

Tildeling - brugernummer
Indsenderen skal have tildelt et firecifret brugernummer. Brugernummer tildeles af Center for eKapital.

Der tildeles kun et brugernummer pr. indsender, selv om denne foretager indsendelse for flere indberetningspligtige.

Indberetning kan endvidere foretages via FTPS-gateway.

Levering på USB-stik og CD-rom

Der kan dog kun indberettes et produkt pr. kategori pr. individ 2265 på maskinelt læsbar medium. Se individstrukturen samt struktur for fejllisteindivider  under Årsbrev 2017.

Det fremstillede materiale skal ved indsendelse til Skattestyrelsen ledsages af en følgeseddel, blanket nr. 48.003.

Materiale uden eller med mangelfuld udfyldt følgeseddel kan ikke behandles.

HUSK at beskytte data ved at sætte kode på eller kryptere filen ved fremsendelse af fysiske medier. Koden, som I har givet de fysiske medier, skal sendes til sps-disk.konv@stralfors.dkx

Rettelse af fejl i det indsendte produktionsmateriale
Er det indsendte materiale fejlbehæftet, således at maskinel behandling ikke kan foretages på tilfredsstillende måde, kan Skattestyrelsen afvise materialet og forlange genindberetning.

Rettelsesprocedure for gennemgående fejl kan eventuelt aftales med center for eKapital.

Rettelse af fejlliste kan ske maskinelt, hvis indberetter er tilmeldt, eller ved manuel indberetning efter anvisningerne i afsnittet om "Fejlliste, fejlrettelse, omlevering og indsenderkontrol".