NB: Individstrukturer kan sammen med øvrige hjælpelister hentes via Årsbrev 2017.

Indberetningen foretages på følgende måde:

  • Felt 02. INDBERETNINGSPLIGTIGES CVR-/SE-NR. (8 karakterer).

SKAL indberettes med CVR-/SE-nr. på den, som indberetningen påhviler.

Såfremt indberetningen påhviler en privat person uden CVR-/SE-nr., er feltet forbeholdt Skattestyrelsen, blanket nr. 03.044.

  • Felt 03. REGISTRERINGSNUMMER (4 karakterer).

Må kun anvendes af pengeinstitutter og børsmæglerselskaber.

SKAL indberettes med den enkelte afdelings/filials registreringsnummer (NETS nr.), således at eventuelle ønsker om en nærmere kontrol af indberetningerne kan rettes til den lokale afdeling/filial.

NB: A/S-registreringsnummer eller lignende må ikke indberettes.

  • Felt 04. INDSENDELSESDATO, (8 karakterer (AAAAMMDD)).

SKAL indberettes med datoen for hvornår indberetningen er indsendt til Skattestyrelsen, fx 20120120.

  • Felt 05. INVESTORS CPR NR. ELLER CVR-nr./SE-nr. (10 karakterer).

SKAL udfyldes med personnummer eller virksomhedsnummer på den investor, som indberetningen vedrører, således som dette er oplyst og registreret hos den indberetningspligtige.

Der testes om CVRnr/SEnr. har en ophørsdato, der ligger i året før det indkomstår, der indberettes for, dvs. for 2017 om CVR/SEnr. er ophørt i 2016. Er det tilfældet vil indberetningen blive afvist.

Er kontrakt- eller aftalepartneren udlænding og vedrører kontrakten/aftalen en person, der har fået tildelt et dansk personnummer, skal dette medtages i indberetningen. Vedrører kontrakten/aftalen en virksomhed, der har et dansk CVR-/SE-nr., skal dette medtages i indberetningen. Om indberetning af valutariske udlændinge med ejerstatuskode 1 eller 5 (se felt 12).

For erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten eller aftalen (deltagere i interessentskaber eller lignende), indberettes virksomhedens CVR-/SE-nr.

Har virksomheden intet CVR-/SE-nr., indberettes fuldmagtshaverens personnummer, jf. beskrivelsen af ejerstatuskode, (felt 12).

CVR-/SE-nr. indberettes højrestillet. Ved indberetningen indsættes foranstillet "00", fx 0012345678

Ved ejerstatuskode 7 (flygtning) indberettes fødselsdato som DDMMÅÅ0000 (4 nuller).

  • Felt 06. INDKOMSTÅR (4 karakterer).

SKAL udfyldes med det indkomstår, som indberetningen vedrører.

  • Felt 07. PRODUKTTYPEKODE (3 karakterer).

SKAL udfyldes.

Produkttypeklassificeringen er følgende:

TO1 = Terminsforretninger/aftaler, hvor produktet er baseret på papirer som er optaget til handel på et reguleret marked (danske som udenlandske papirer).

TO2 = Øvrige terminskontrakter/aftaler med værdipapirer, der ikke falder ind under TO1 (danske som udenlandske).

TV1 = Valutaterminsforretninger/aftaler.

TV2 = Valutaterminskontrakter, der indgås som led i almindelig formuepleje.

FU1 = Futures (GF-kontrakter - registreret i Garantifonden).

FU2 = Øvrige futures kontrakter, der ikke falder ind under FU1 (danske som udenlandske). Endvidere syntetiske CFD - kontrakter, der differenceafregnes. Se felt 09.

OP1 = Call/Put-optioner (GF-kontrakter - registreret i Garantifonden).

OP2 = Øvrige Call/Put-optioner, der ikke falder ind under OP1 (danske som udenlandske).

PI1 = Puljeinvesteringsordning.

Puljeinvesteringsordningerne udbydes typisk som rene finansielle puljer (finansielle kontrakter eller aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 29), men kan også bestå af blandede/- sammensatte investeringer, hvis afkast skal beskattes og indberettes efter forskellige regelsæt.

Som udgangspunkt er det ikke aftalens/puljens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter og aftaler, men investeringernes art m.m.

Der skal foretages indberetning under produkttypen PI1, såfremt hele eller dele af den udbudte puljeinvesteringsordning falder ind under nedenstående definition på en indberetningspligtig puljeinvesteringsordning.

  • Den indberetningspligtige handler udelukkende på kommissionsbasis, dvs. at de enkelte investorer (puljedeltagere) helt eller delvis bærer risikoen ved investeringerne i puljen.
  • Puljen indeholder blot én finansiel kontrakt eller aftale, der falder ind under kursgevinstlovens § 29.

Puljeindberetningerne skal opdeles i kategorierne RR, RA og blandet pulje (BR og BA eller BU), jf. felt 8 om kategorier.

OBL = Strukturerede obligationer hvis skyld helt eller delvis følger udviklingen i en investeringsforening, et investeringsselskab, en hedgeforening, bestemte værdipapirer, varer og andre aktiver (fx sølv, guld eller korn) eller følger et værdipapirindeks. Se det særlige afsnit: Indekserede obligationer mv.- særligt vedr. produkttype "OBL" (bilag 3).

OBV = struktureret produkt der reguleres i forhold til én eller flere underliggende valutaer. Fordringen skal være erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

SWR = Rente - SWAP

SWV = Valuta - SWAP

ØV1 = Deltagelse i andre typer af finansielle kontrakter og aftaler, som umiddelbart ikke kan placeres i en af ovenstående produkttyper, fx struktureret indlån, råvarekontrakter, FRA-kontrakter eller andre finansielle kontrakter (derivater), der skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29, herunder certifikater der beskattes efter KGL § 29, stk. 3 som strukturerede produkter.

Bemærk: Under produkttype "ØV1" indberettes alle typer af finansielle kontrakter og aftaler mv., der er indgået/overdraget mellem parter, hvor ingen har det som deres erhverv at handle eller formidle værdipapirer og kontrakter (private).

  • Felt 08 KATEGORI (2 karakterer).

Der SKAL indberettes en af nedenstående kategorier, der pr. produkttype klassificerer det indberettede antal kontrakter og aftaler, der er indgået med investor.

01= Ikke aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret.

02= Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret.

03= Ikke aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er afsluttet/indfriet i indkomståret, men ikke indgået i indkomståret.

04= Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er afsluttet/indfriet i indkomståret, men ikke indgået i indkomståret.

05= Ikke aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er indgået, men ikke afsluttet/indfriet i indkomståret. Løber over status 31.12 .

06= Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er indgået, men ikke afsluttet/indfriet i indkomståret. Løber over status 31.12.

07= Ikke aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der ikke er indgået eller afsluttet/indfriet i indkomståret. Løber over status både 1.1 og 31.12.

08= Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der ikke er indgået eller afsluttet/indfriet i indkomståret. Løber over status både 1.1 og 31.12.

Udbyder skal fra og med indkomståret 2012 have underrettet VP om produktets klassifikation. Har VP ikke modtaget underretning fra udbyder, indberetter VP som udgangspunkt alle ultimo beholdninger med værdien 07.

Værdien 07 indebærer, at produktet ikke bliver omfattet af den skattemæssige modregningsbestemmelse. (se uddybende beskrivelse under felt 36).

Værdien 08 indebærer, at produktet bliver omfattet af den skattemæssige modregningsbestemmelse.

For øvrige indberetninger som ikke indberettes gennem VP indberettes de korrekte værdier:
Værdi 1, 3, 5 eller 7 for alle som ikke omfattes af den skattemæssige modregningsbestemmelse (de ikke aktiebaserede produkter)
Værdi 2, 4, 6 eller 8 for alle som omfattes af den skattemæssige modregningsbestemmelse (de aktiebaserede produkter, se endvidere uddybende beskrivelse under felt 36)

Kategori specielt for puljeinvestering.

For hver enkelt puljeinvesteringsordning, der helt eller delvis er omfattet af indberetningspligten, foretages der en opdeling indenfor kategorierne RR, RA, BR, BA og BU.

Specielt vedrørende kategorierne BR, BA og BU tænkes der på puljer, der spreder sine investeringer til også at omfatte produkter, der falder udenfor kursgevinstlovens § 29, fx almindelig spothandel med aktier og obligationer og andre produkter, der skattemæssigt skal behandles forskelligt.

RR= Ren finansiel pulje, ikke-aktiebaseret.

RA= Ren finansiel aktiebaseret pulje.

BR= Andel af blandet pulje, ikke aktiebaserede produkter.

Puljekategorien BR indicerer, at gevinst/tab indberettet i felt 09 er den del af det blandede puljeafkast, der for den enkelte investor kan henføres til de ikke aktiebaserede finansielle kontrakter og aftaler (realiserede/urealiserede), der falder ind under kursgevinstlovens § 29.

BA= Andel af blandet pulje, aktiebaserede produkter.

Puljekategorien BA indicerer, at gevinst/tab indberettet i felt 09 er den del af det blandede puljeafkast, der for den enkelte investor kan henføres til de aktiebaserede finansielle kontrakter og aftaler (realiserede/urealiserede), der falder ind under kursgevinstlovens § 29.

BU= Blandet pulje og andre skattebestemmelser, ej opdelt.

Puljekategorien BU indicerer, at gevinst/tab indberettet i felt 09 er det samlede nettopuljeafkast, der kan henføres til den enkelte investor, og at der ikke er taget hensyn til den skattemæssige placering. Det vil sige, at det ikke har været muligt for den indberetningspligtige at opdele det blandede puljeresultat i aktiebaserede og ikke- aktiebaserede finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, og andre investeringer.

  • Generelt om beløbsfelterne 09 AVANCE/TAB og 10 HANDLET BELØB/KURSVÆRDI.

Vedrørende produkttypekoderne TO1, TO2, TV1, TV2, FU1, FU2 (dog ikke CFD-kontrakter), OP1 og OP2 kan den indberetningspligtige for hver enkelt produkttype frit vælge at indberette i felt 09 (gevinst/tab) eller felt 10 (handlet beløb/kursværdien).

Er der tale om kontrakter, der løber ud over indkomståret, er det kursværdien pr. 31/12, der skal indberettes.

Er kontrakterne indgået eller ophørt/indfriet i året, er det kursværdien på handelstidspunktet, der skal indberettes.

Vedrørende produktypekoderne PI1, SWR, SWV, OBL, OBV og ØV1 skal gevinst/tab eller handlet beløb/kursværdien altid indberettes pulje for pulje, aftale for aftale eller obligation for obligation.

Indberettes gevinst/tab skal felt 09 anvendes.
Indberettes handlet beløb/kursværdien skal felt 10 anvendes.

Ved indberetning af struktureret obligation (produkttype OBL) og struktureret indlån (produkttype ØV1) i felt 09 (avance/tab) medfører det pt., at der i kundens skatteoplysninger anføres et beløb, som forslag til beskatning.

Se afsnittet "Indberetning af gevinst/tab". NB: Der skal dog, uanset brutto eller netto indberetning pr. produkttype foretages en opsplitning pr. kategorikode, jf. felt 08. Valget er kun bindende for indberetningsåret.

Frivilligheden gælder ikke såfremt der er tale om syntetiske CFD - kontrakter, der differenceafregnes og som skal indberettes under produkttype FU2. Her skal de specifikke indberetningsregler som nævnt nedenfor følges.

  • Felt 09 AVANCE/TAB (GEVINST/TAB), (15 karakterer + fortegn).

Beløbet angives højrestillet og i hele danske kroner. Eventuel omregning fra fremmedvaluta til danske kroner skal ske på fordringens retserhvervelsestidspunkt.

Fortegn (1 pos) - for negativt beløb. Minus angives foran det beløbsfelt, der skal indberettes som negativt.

Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler (ikke puljeinvestering).

Gevinst/tab indberettes i hele danske kroner pr. produkttype og kategori.

Som nævnt i afsnittet "Indberetning af gevinst/tab", kan gevinst/tab i visse tilfælde indberettes som et nettobeløb eller hver enkel kontrakt/aftale for sig. Beløbet skal dog altid svare til antallet af kontrakter/aftaler, der er indberettet i felt 11.

Såfremt der er krav om bruttoindberetning, eller bruttoindberetning vælges, vil felt 11 altid skulle udfyldes med 1. Er felt 09 udfyldt, kan felt 10 evt. undlades.

Specifikt for SWAP - aftaler: Her indberettes swappens markedsværdi ultimo året for hvert ben incl. vedhængende rente i hele danske kr. (kategorikode er 05 eller 07). Ved kategori kode 01 eller 03 er det markedsværdien ved indfrielse, der skal indberettes. Markedsværdien er den værdi som fremgår af afregningen til kunden på det pågældende tidspunkt.
Hovedstolen kan indberettes i felt 10.

Specifikt for puljeinvestering:

Rene puljer: Gevinst/tab (felt 09), skal for puljekategorierne RR og RA indberettes som et nettobeløb for puljen.

Blandede puljer: Gevinst/tab (felt 09), skal for puljekategorikoderne BR, BA og BU altid opdeles i to beløb, indenfor kategorierne BR og BA. Opdelinger betyder, at de, der indberetter på edb-medie eventuelt må foretage to indberetninger for samme pulje og investor.

For hver enkelt investor indberettes således:

For den ikke-aktiebaserede del af puljen

i felt 07 "produkttypekoden" indberettes "PI1"

i felt 08 "puljekategorien" indberettes "BR"

i felt 09 "gevinst/tab" indberettes den andel af avance eller tab, der kan henføres til de ikke-aktiebaserede kontrakter og aftaler (realiserede som urealiserede). Feltet indberettes evt. med 0.

For den aktiebaserede del af puljen.

i felt 07 "produkttypekoden" indberettes "PI1"

i felt 08 "puljekategorien" indberettes "BA"

i felt 09 "gevinst/tab" indberettes den andel af avance eller tab, der kan henføres til aktiebaserede finansielle kontrakter og aftaler (realiserede som urealiserede). Feltet indberettes evt. med 0.

For den del af puljen, der falder udenfor kursgevinstlovens § 29. Hvorvidt der er indberetningspligt, afhænger af arten af investeringen. Fx aktier, jf. skattekontrollovens § 10, obligationer, jf. skattekontrollovens § 10 A 0g 10 B, investeringsforeningspapirer, jf. skattekontrollovens § 10 A og 10 B mfl.

For den blandede pulje, hvor en opdeling ikke er mulig. Er opdelingen ovenfor ikke mulig, ændres puljekategorien for den blandede pulje til "BU", hvorefter der foretages indberetning af investors samlede puljeafkast (gevinst eller tab), realiseret som urealiseret, og uden hensyn til, hvor det skal placeres skattemæssigt .
NB: Felt 11 vil for puljeinvestering altid skulle indberettes med 1.

Specifikt for syntetiske CFD - kontrakter, der differenceafregnes:
CFD - kontrakterne afspejler i så stor udstrækning som muligt det underliggende aktiv, fx. aktier, obligationer, optioner, aktieindeks, råvarer mv. Det vil sige, at CFD´en fx kopierer udbytteudbetalinger, selskabshændelser af enhver art, notering på det underliggende aktiv mv. Se produktbeskrivelsen i afsnittet - Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet.

Der indberettes nedenstående netto beløb (avance/tab) i forbindelse med investorernes handel med CFD - kontrakter i felt 09. De opgjorte nettobeløb knytter sig til "Felt 08 KATEGORI" og "Felt 07 PRODUKTTYPEKODE". Indberetningsmæssigt betragtes alle CFD - kontrakter som aktiebaserede uanset det underliggende aktiv.

1) Felt 07 PRODUKTTYPEKODE = FU2 og Felt 08 KATEGORI = 02 Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret.
I felt 09 indberettes et nettobeløb der inkluderer:

  1. realiserede gevinster og tab på CFD - kontrakter købt og solgt i indkomståret. Aftalens kontraktidentifikation anføres i felt 14.
  2. alle syntetiske udbytter og finansieringsomkostninger (den daglige kontotilskrivning vedr. CFD - kontrakter, jf. kontoudtog) udbetalt til eller opkrævet fra investor i løbet af indkomståret, uanset om udbetalingen eller opkrævningen knytter sig til kontrakter, der løber udover indkomståret. Det anbefales at der i kontraktidentifikation (felt 14) anføres "OMKOSTNINGER".

Samtidig indberettes antallet af CFD - transaktioner med kontrakter omfattet af felt 09 i felt 11 Antal aftaler.

2) Felt 07 PRODUKTTYPEKODE = FU2 og Felt 08 KATEGORI = 04 Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er afsluttet/indfriet i indkomståret, men ikke indgået i indkomståret.
I felt 09 indberettes et nettobeløb der inkluderer:

  1. realiserede gevinster og tab på CFD - kontrakter solgt i indkomståret men erhvervet i tidligere indkomstår. Tab og gevinst opgøres på baggrund af forskellen i værdien primo indkomståret og værdien på afståelsestidspunktet. Samtidig indberettes antallet af CFD - transaktioner med kontrakter omfattet af felt 09 i felt 11 Antal aftaler.
  2. alle syntetiske udbytter og finansieringsomkostninger (den daglige kontotilskrivning vedr. CFD - kontrakter, jf. kontoudtog) udbetalt til eller opkrævet fra investor i løbet af indkomståret, uanset om udbetalingen eller opkrævningen knytter sig til kontrakter, der løber udover indkomståret. Det anbefales at der i kontraktidentifikation (felt 14) anføres "OMKOSTNINGER".

3) Felt 07 PRODUKTTYPEKODE = FU2 og Felt 08 KATEGORI = 06 Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der er indgået, men ikke afsluttet/indfriet i indkomståret. Løber over status 31.12.
I felt 09 indberettes et nettobeløb der inkluderer:

  1. urealiserede gevinster og tab på CFD - kontrakter erhvervet i indkomståret men stadig i beholdning pr. 31. 12. Tab og gevinst opgøres på baggrund af forskellen i værdien på anskaffelsestidspunktet og værdien ultimo i indkomståret. Samtidig indberettes antallet af CFD - transaktioner med kontrakter omfattet af felt 09 i felt 11 Antal aftaler.
  2. alle syntetiske udbytter og finansieringsomkostninger (den daglige kontotilskrivning vedr. CFD - kontrakter, jf. kontoudtog) udbetalt til eller opkrævet fra investor i løbet af indkomståret, uanset om udbetalingen eller opkrævningen knytter sig til kontrakter, der løber udover indkomståret. Det anbefales at der i kontraktidentifikation (felt 14) anføres "OMKOSTNINGER".

4) Felt 07 PRODUKTTYPEKODE = FU2 og Felt 08 KATEGORI = 08 Aktiebaserede kontrakter/aftaler mv., der ikke er indgået eller afsluttet/indfriet i indkomståret. Løber over status både 1.1 og 31.12.
I felt 09 indberettes et nettobeløb der inkluderer:

  1. urealiserede gevinster og tab på CFD - kontrakter erhvervet forud for indkomståret og som stadig er i beholdning pr. 31.12. Tab og gevinst opgøres på baggrund af forskellen i værdien primo og ultimo i indkomståret. Samtidig indberettes antallet af CFD - transaktioner med kontrakter omfattet af felt 09 i felt 11 Antal aftaler.
  2. alle syntetiske udbytter og finansieringsomkostninger (den daglige kontotilskrivning vedr. CFD - kontrakter, jf. kontoudtog) udbetalt til eller opkrævet fra investor i løbet af indkomståret, uanset om udbetalingen eller opkrævningen knytter sig til kontrakter, der løber udover indkomståret. Det anbefales at der i kontraktidentifikation (felt 14) anføres "OMKOSTNINGER".

 Felt 10 HANDLET BELØB/KURSVÆRDIEN (15 karakterer + fortegn).

Beløbet angives højrestillet og i hele danske kroner.

Negativt beløb kan kun forekomme i forbindelse med rettelsesindberetning (rettelseskode = 1).

Fortegn (1 pos) - for negativt beløb, udfyldes minus foran det beløbsfelt, der skal indberettes som negativt.

Handlet beløb (kursværdien) kan for produkttyper TO1, TO2, TV1, TV2, FU1, FU2 (dog ikke CFD-kontrakter), OP1 og OP2 indberettes pr. produkttype og kategori i hele danske kr. Handlet beløb kan nettoindberettes eller indberettes for hver enkelt kontrakt/aftale for sig (brutto). Dette skal dog svare til antallet af kontrakter/aftaler, der er indberettet i felt 11. Såfremt der skal/vælges brutto-indberetning, skal felt 11 altid udfyldes med 1.

Vælges nettoindberetning skal beløbet summeres over alle kontrakter/aftaler, med samme kategorikode, uden hensyn til fortegn.

For valutaterminsforretninger indberettes - enten købs- eller salgssiden - det samlede handlede beløb (kursværdien) i hele kroner summeret over alle kontrakter/aftaler uden hensyn til fortegn.

For optioner indberettes det samlede præmiebeløb uden hensyn til fortegn.

For SWAP - aftaler kan hovedstolen indberettes i felt 10. Markedsværdien skal indberettes i felt 09.

FOR PI1 (puljeinvestering) - Indberetning i feltet må og kan ikke foretages. Indberetningen afvises i Skattestyrelsen.

Omregningskurs på valutaterminskontrakter:

Ved omregning af valutaterminskontrakter eller aftaler anvendes til brug for opgørelsen i feltet "kursværdien" valutakursen pr. 31. december i indkomståret.

Er den eksakte kurs umiddelbart tilgængelig, kan denne ligeledes anvendes.

Skattemæssig kurs fastsættes jf. nedenstående:

Indledende bemærkninger (kurstrappemodellen SKM2011.868.SKAT):

  • Modellen anvendes for værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.
  • Der sondres mellem værdipapirer med udstederlandekode "DK" og værdipapirer med udstederlandekode forskellig fra "DK".
  • Den højst tilgængelige prioritet anvendes ved værdiansættelsen.
  • Udstederlandekoden er landekoden for udstederen af det pågældende værdipapir
  • For produkter, der er registreret i VP-Securities og som er optaget til handel på flere markedspladser, hvor kursfastsættelsen på en eller flere af disse markedspladser sker i Danmark, udvælges en kurs efter nedenstående model fra ét af de markeder, hvor der handles i danske kroner.
  • Der skal indberettes kurserne ultimo kalenderåret, uanset om selskabet mv. anvender kalenderåret som regnskabsår eller ej.

Fra 2016 har VP åbnet for depotbevægelser den 31/12. Dette medfører at beholdningen skal indberettes pr. 31. december 2017, mens kursen på danske papirer beregnes på grundlag af kursen pr. 29. december 2017 (sidste børs-og bankdag i Danmark). Opgørelsesdagen for udenlandske papirer er den 31. december (sidste Target2-afviklingsdato).

I 2017 er den 31/12 en søndag, hvorfor såvel beholdninger som kursværdien på danske og udenlandske papirer skal opgøres pr. 29/12-2017.

 Kurstrappemodellens kursfremfindingsprincipper er i øvrigt uændret gældende.

Vejledning hvis der mangler en kursoplysning (papirer indskrevet i VP)

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at hvis der ikke er leveret en kurs fra kursleverandøren, er det vigtigt at den udstederansvarlige manuelt indberetter ultimokursen til VPs system, så alle kan anvende den samme kurs. Den udstederansvarlige har ganske få dage efter årsskiftet til manuel indberetning af ultimokursen i VPs system.

Såfremt der hverken er leveret en kurs fra kursleverandøren eller indberettet en kurs fra den udstederansvarlige, må den indberetningspligtige indberette den kurs, der afspejler værdien ultimo.

Strukturerede produkter (inkl. certifikater) med udstederlandekode "DK"

Første prioritet:
Lukkekurs på opgørelsesdagen som kursleverandøren anser som værende fra det mest likvide marked.

Anden prioritet:
Kurs leveret af arrangøren af produktet.

Tredje prioritet:
Kurs valgt af kursleverandøren.

Produkter med udstederlandekode forskellig fra "DK"

Første prioritet:
Lukkekurs på opgørelsesdagen som indberetteren anser som værende fra det mest likvide marked.

Anden prioritet:
Lukkekurs for en af indberetteren valgt markedsplads ikke ældre end 1 år.

Tredje prioritet
Kurs valgt at indberetter.

Køberetter til fast ejendom er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, hvis aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22 (dvs. personer, omfattet af reglerne om gaveafgift). Felt 10 udfyldes med den anskaffelsessum køberetten til ejendomserhvervelsen lyder på. Produkttypen felt 07 indberettes med ØV1. Der henvises til bilag 2.

  • Felt 11 ANTAL AFTALER (4 karakterer).

Hovedregel: SKAL indberettes. Antallet angives højrestillet.

Undtagelse: Skal ikke indberettes hvis produkttypekoden er OBL, så skal felt 38, nominel værdi udfyldes.

Pr. produkttype og kategori indberettes i feltet antallet af kontrakter/aftaler, der med investor,

- er indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret,

- er afsluttet/indfriet i indkomståret, men ikke indgået i indkomståret,

- er indgået, men ikke afsluttet/indfriet i indkomståret, men stadig løber,

- ikke er indgået eller afsluttet/indfriet i indkomståret, men stadig løber,

og som svarer til indberetningen i felt 09 eller felt 10.

Specifikt for puljeinvestering, SWAP og øvrige kontrakter

Her indberettes hver pulje for pulje, og aftale for aftale. Felt 11 vil her altid skulle indberettes med 1.

  • Felt 12 EJERSTATUS (1 karakter).


SKAL udfyldes.

0: Indlæn-ding

Anføres for én fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet.

1: Valuta-udlænding

Anføres for én fysisk eller juridisk person, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet
eller
Flere end to fysiske eller juridiske personer, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet.

For depoter oprettet efter 1/1-2016, hvor ejerkredsen består af flere end to fysiske eller juridiske personer, SKAL der indberettes på samtlige ejere.

Ejerskabet kan være 100 % eller forskellig fra 50 % / 50 %.

Ejerkredsen kan være blandet. Det vil sige, at de enkelte ejere indberettes hver især med den værdi de henhører under i skemaet.

Ved flere end to ejere, hvor en udlænding er administrator eller har dispositionsretten indberettes denne med ejerstatuskode = 1

Er der i forholdet alene tale om to fysiske eller juridiske valutaudlændinge, se ejerstatuskode 5.

Er personen tildelt et dansk personnummer eller virksomhedsnummer (CVR-/SE-nr.), skal dette medtages i indberetningen.

Ejerstatuskode 1 kræver oplysning om TIN.nr., tintypekode, evt. fødselssted og landekode for fødselsstat, samt navne- og adresseoplysninger (minimum fornavn, efternavn, vej, postboks, postdistrikt og landekode).

Fra og med 1/7-2016 er pligten til at indhente og indberette TINnr. udvidet til også at gælde for selskaber.

Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligere har skullet indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for konti og depoter, der er oprettet/aftalt efter d.1/7-2016. Det gælder også, hvis en konto eller depot der var oprettet/aftalt før d. 1/7-2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer.

Før 1/7-2016:
Vedrører indberetningen en virksomhed, skal TIN-nr. indberettes med "Selskab".

Landekode "DK" for Danmark og "EU" for Euro-lande må ikke anvendes i forbindelse med ejerstatuskode = 1.

2

Anføres når indberetningen skal foretages for én eller flere ejere, der er en forening, selskab, legat, stiftelse eller anden juridisk person med hjemsted her i landet, og dette ikke er tildelt et virksomhedsnummer (CVR-/SE-nr).

Ejerskabet kan være 100 %, 0 % (administrator uden ejerskab) eller forskellig fra 50 % / 50 %.

Ejerkredsen kan være blandet mellem ejerstatuskode 1 og 2. Dvs. at de enkelte ejere indberettes hver især med den værdi de henhører til under skemaet.

For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har CPR-nr., CVR-nr., SE-nr., eller eventuelt TIN-nr. for personer, hvorom der skal foretages indberetning, skal indberetningen generelt foretages således:

Er det en dansk formand eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages, skal identifikationen indberettes på denne og ejerstatuskoden sættes = 2. Er det en udenlandsk formand eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages, skal identifikationen indberettes på denne og ejerstatuskoden sættes = 1 tillige med oplysning om TIN nr., Tintype osv. efter indberetningsreglerne herfor + landekode.

Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvem indberetningen skal foretages på, skal identifikationen indberettes på den retsforholdet er etableret med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne.

Det betyder, at såfremt denne er en Dansk virksomhed, skal indberetningen indberettes med dennes CVR.nr./SE. Nr. og en ejerstatuskode = 2. Er den en udenlandsk virksomhed vil TINnr. skulle indberettes med "Selskab" og en ejerstatuskode = 1.

Ejerstatuskode 2 anvendes tillige, såfremt ejer er flere end to fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted her i landet. Oplysningerne kan indberettes identisk på alle CPR- CVR/SE-nr. med det fulde beløb, eller på den person der har retten til at disponere på de øvriges vegne.

For depoter oprettet efter 1/1-2016, hvor ejerkredsen består af flere end to fysiske eller juridiske personer, SKAL der indberettes på samtlige ejere.

4

Anføres når ejer er to fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Det kan være en person/selskab, eller person/person eller selskab/selskab.

Oplysningerne indberettes identisk, med det fulde beløb, på begge CPR- og CVR-/SE-nr.

Den person/selskab der er bosiddende i Danmark indberettes med værdien 4, den person/selskab der har bopæl i udlandet indberettes med værdien 5.

Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk foretage 50/50 fordeling af de indberettede beløb.

5

Anføres når ejer er to fysiske eller juridiske personer, der hverken har bopæl eller hjemsted her i landet (valutaudlændinge).

Det kan være en person/selskab, eller person/person eller selskab/selskab.

Den person/selskab der er bosiddende i Danmark indberettes med værdien 4, den person/selskab der har bopæl i udlandet indberettes med værdien 5.

Oplysningerne indberettes, med det fulde beløb, identisk på begge CPR- og CVR-/SE-nr.

Ejerstatuskode 5 kræver oplysning om TIN.nr., tintypekode, evt. fødselssted og landekode for fødselsstat, samt navne- og adresseoplysninger (minimum fornavn, efternavn, vej, postboks, postdistrikt og landekode).

Landekode "DK" for Danmark og "EU" for Euro-lande må ikke anvendes i forbindelse med ejerstatuskode = 5.

Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk foretage 50/50 fordeling af de indberettede beløb.

7

Personen er noteret som flygtning, asylansøger eller person, der har fået bevilget asyl, men som endnu ikke har fået dansk CPR-nr. tildelt.
Ejerstatuskode 7 kræver, at cpr.nr. udfyldes med fødselsdato efterfulgt af fire nuller, således: DDMMÅÅ0000, samt navne- og adresseoplysninger med:

Fornavn, efternavn, vej, husnr., postnr. og postdistrikt.

Landekode må IKKE udfyldes.

Personen skifter ejerstatuskode, når CPR-nr. er tildelt. Følger herefter de almindelige regler.

8

Der er ikke indberetningspligt på handler fra en børneopsparingskonto gældende fra 1/1-2016 hverken for ind- eller udlændinge.

Regler gældende før 1/1-2016.
Anføres når indberetningen vedrører handler fra en børneopsparingskonto.
Ejerstatuskode 8 bruges kun for valutariske udlændinge (normalt ejerstatuskode 1, 5 eller U).

Ejerstatuskode 8 kræver at felt 19 skattebegunstiget ordning indberettes med 1.

  • Felt 13 RETTEKODE (1 karakter).

SKAL udfyldes.

Koden anvendes ved ordinær indberetning, indberetning af tidligere godkendte data samt genindberetning af afviste.
Værdierne kan være 0, 1 eller 2.

Værdien 0 angives, såfremt transaktionen vedrører ordinær indberetning (herunder også omlevering af et helt bånd efter aftale med Center for eKapital.

Værdien 1 angives, såfremt transaktionen er en korrektion til en tidligere godkendt transaktion.

Værdien 2 angives, såfremt transaktionen er en rettelse til en tidligere indberetning, der er afvist på fejlliste fra Skattestyrelsen.

  • Felt 14 KONTRAKTIDENT (15 karakterer).

Feltet er ikke obligatorisk, men kan anvendes af den indberetningspligtige som et identifikationsfelt til at kunne gå tilbage i egne systemer, bilag m.m.

Den anførte identifikation skal være entydig, og det forventes, at det indberettede kan danne grundlag for en efterfølgende kontrol af rigtigheden af den foretagne indberetning samt for en eventuel anmodning fra skattemyndighederne om kopi af de bagvedliggende kontrakter og aftaler.

Ved indberetning af syntetiske udbytter og finansieringsomkostninger jf. beskrivelsen vedrørende "Specifikt for syntetiske CFD - kontrakter, der differenceafregnes" i felt 09, anbefales det, at der i kontraktidentifikationen anføres "OMKOSTNINGER".

  • Generelt om oplysningerne i felterne 15 - 35

Oplysningerne i felterne om navn og adresse, postnummer og ISO-kode m.v. for den investor som indberetningen vedrører Alle felterne er data, der ifølge Indberetningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 skal indberettes når ejerstatuskoden er 1 eller 5 (valutarisk udlænding). Har investor et dansk CPR-/CVR-/SE-nr. skal dette også oplyses.

  • Felt 15 TIN-nr. (20 karakterer).

Retmæssige ejers (Personer, I/S og K/S m.fl.) ID-nr. (personal identity - Tin-nr.) efter bopælslandets regler.

SKAL udfyldes med personens identifikationsnummer fra den pågældende bopælsstat, ellers SKAL fødselsdatoen - dag, måned og år oplyses, hvis den pågældende stat ikke udsteder identifikationsnumre.

Fra og med 1/7-2016 er pligten til at indhente og indberette TINnr. udvidet til også at gælde for selskaber.
Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligere har skullet indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for konti og depoter, der er oprettet/aftalt efter d.1/7-2016. Det gælder også, hvis en konto eller depot der var oprettet/aftalt før d. 1/7-2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer.

Før 1/7-2016:
Indberettes der om en virksomhed, der ikke er personrelateret, hvor TINnr. ikke er obligatorisk i indberetningen, kan der indberettes "SELSKAB" i TINnr. og TINNRTYPEKOD sættes = 1. Både store og små bogstaver accepteres.

Oversigt over EU-landenes opbygning af TIN.nr. findes i hjælpeliste under Årsbrev 2017.

  • Felt 16 TIN-nr.-TYPEKODE (1 karakterer).

TIN-nr. kan indeholde følgende værdier:

1 = Personal identity - TIN-nr.
2 = Fødselsdato (DDMMÅÅÅÅ)
3 = Manglende identifikationsoplysninger

SKAL altid være udfyldt, hvis Felt 15, TIN-nr. er udfyldt.

Tintypekode 3 anvendes når det ikke har været muligt at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på en udenlandsk kunde, fx identifikationsnummer, fødselsdato, fødselssted og fødselsstat mv.
Ved indberetning med TINtypekode 3, skal landekoden være forskellig fra DK. Fornavn og efternavn skal endvidere være udfyldt. Der indberettes i øvrigt alle de identifikationsoplysninger på kunden, som man er i besiddelse af.

Der indberettes med så lav TINtypekode som muligt, dvs.:

Har man kundens TIN-nr. og fuldstændige navne og adresseoplysninger indberettes med TINtypekode 1.

Har man TIN-nr. men mangler fx nogle adresseoplysninger således at indberetning med TINtypekode 1 vil blive afvist, foretages indberetning med Tintypekode 3. Der indberettes alle de oplysninger man har.

Har man ikke TIN-nr. men kundens fødselsdato, fødeland, fødested, navne og adresseoplysninger, indberettes med TINtypekode 2.

Kan man heller ikke opfylde TINtypekode 2, indberettes med TINtypekode 3 og der indberettes alle de oplysninger man har.

Indberetninger med TINtypekode 3 bliver ikke afvist, selvom identifikationsoplysningerne ikke er fuldstændige.

Opmærksomheden henledes på, at selvom der ikke sker afvisning af indberetningen, vil kunderegisteringen stadig være mangelfuld og dermed ikke opfylde kravene til indberetningspligten. Den indberetningspligtige forventes derfor at fortsætte med at søge de manglende oplysninger indhentet. Der bør mindst én gang årligt tages kontakt til kunden med henblik på at indhente de manglende oplysninger.

Når ejeren af kontoen/depotet på et senere tidspunkt bliver korrekt identificeret, skal indberetningen efterfølgende ske på normal vis.

Felt 17 FØDSELSSTED (35 karakterer).

Ejers fødselsregistreringssted/ Place of birth.

SKAL KUN udfyldes, hvis personal identity -TIN-nr. er udfyldt med fødselsdag og år.

Det er tilladt, hvis der er dokumenterede grunde til, at fødselssted ikke kan oplyses, at indberette landekode i indberetningen i stedet for fødselssted. En dokumenteret begrundelse kunne være når oplysningen om fødselssted ikke står i passet. Det vil sige der kan indberettes to gange landekode for fødselsstats.
Sammen med den finansielle sektor undersøger Skattestyrelsen, om der kan være en anden løsning på problemet.

  • Felt 18 FØDSELSSTAT (Landekode for fødeland), ISO-format (2 karakterer).

Ejers fødselsstat.

SKAL KUN udfyldes, hvis personal identity - TIN-nr. er udfyldt med fødselsdag og år.

Fortegnelsen over ISO-landekoder finder i hjælpeliste under Årsbrev 2017.

  • Felt 19 SKATTEBEGUNSTIGET ORDNING (1 karakter)

Feltet udfyldes med værdien = 1 ved skattebegunstiget ordning. Udfyldes kun hvis ejerstatuskode = 8.

  • Felt 20 FORNAVN(E) PÅ PERSON (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes hvis valutaudlænding (ejerstatuskode 1 eller 5) eller flygtning (ejerstatuskode 7).

Personer: Første navn og eventuelt mellemnavne ud fra den foreviste legitimation.

Virksomhed: Virksomhedens navn indberettes dobbelt, idet navnet både indberettes i FORNAVN og i EFTERNAVN

  • Felt 21 EFTERNAVN PÅ PERSON (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes hvis valutaudlænding (ejerstatuskode 1 eller 5) eller flygtning (ejerstatuskode 7).

Personer: Familienavn/efternavn.

Virksomheder: Virksomhedens navn indberettes dobbelt, idet navnet indberettes i både FORNAVN og i EFTERNAVN.

  • Felt 22 C/O NAVN (70 karakterer).

SKAL altid indberettes, hvis det forekommer.

  • Felt 23 VEJNAVN (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes hvis valutaudlænding (ejerstatuskode 1 eller 5) eller flygtning (ejerstatuskode 7).

Hvis VEJNAVN ikke findes, så indberettes POSTBOKS

Hvis adressen på en udenlandsk kunde ikke kendes, så accepteres betegnelsen UKENDT ved indberetningen.

  • Felt 24 HUS NR. (10 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer. Skal udfyldes ved flygtning (ejerstatuskode 7).

  • Felt 25 ETAGE nr. (5 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 26 SIDE nr. (10 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 27 POSTBOKS (20 karakterer).

SKAL altid udfyldes hvis valutaudlænding (ejerstatuskode 1 eller 5)

Hvis POSTBOKS ikke findes, skal VEJNAVN indberettes.

  • Felt 28 LANDSBY (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 29 POSTNR. (15 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer. Skal udfyldes ved flygtning (ejerstatuskode 7), hvor postnr. placeres i de 4 første positioner. For valutaudlændinge er hele feltet til rådighed (ejerstatuskode 1 eller 5).

  • Felt 30 POSTDISTRIKT, bynavn (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes hvis valutaudlænding (ejerstatuskode 1 eller 5). Skal udfyldes ved flygtning (ejerstatuskode 7).

Hvis adressen ikke kendes, så indberettes UKENDT. Er der evt. angivet to forskellige postdistrikter, skal postdistrikt følge den faktiske adresse og ikke c/o adressen eller postboksadressen.

  • Felt 31 HUSNAVN (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 32 LEJLIGHED/VÆRELSES NR. (20 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 33 EGN/LANDSDEL/STAT NAVN (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 34 LAND (70 karakterer).

SKAL altid udfyldes, hvis det forekommer.

  • Felt 35 HJEMLANDSBETEGNELSE, ISO-format (2 karakterer).

SKAL altid udfyldes hvis valutaudlænding (ejerstatuskode 1 eller 5).

Fortegnelsen over ISO-landekoder findes i hjælpeliste under Årsbrev 2016.

  • Felt 36 OPTAGET TIL HANDEL (1 karakter)

Markering af om produktet er optaget til handel på et reguleret marked/ikke optaget til handel på et reguleret marked.
1 = Optaget til handel
2 = Ikke optaget til handel

SKAL alene indberettes såfremt det vedrører et aktiebaseret produkt. (felt 08 = 2, 4, 6, eller 8) ellers skal feltet være blankt.

Kontrakten skal opfylde én af følgende betingelser for at være et aktiebaseret produkt:

Kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks

Kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Produktet anses for optaget til handel på et reguleret marked, hvis:

  1. Det overliggende papir = den finansielle kontrakt (obligationen) er optaget til handel på et reguleret marked, men det underliggende aktiv ikke er.
  2. Det overliggende papir = den finansielle kontrakt (obligationen) ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men de underliggende aktiver er. VP kan i deres indberetning ikke opsætte aktiemarkeringen ud fra reglen i dette punkt, hvorfor sektoren efterfølgende selv må foretagerettelsesindberetning til Skattestyrelsen, såfremt produktet opfylder kriteriet.

    Udbyder skal fra og med indkomståret 2012 have underrettet VP om produktets klassifikation. Har VP ikke modtaget underretning fra udbyder, indberetter VP som udgangspunkt alle ultimo beholdninger med værdien 07.

  3. Både betingelse i punkt 1 og 2 er opfyldt.

Produktet anses ikke for optaget til handel på et reguleret marked, hvis:

  1. Det overliggende papir = den finansielle kontrakt (obligationen) ikke er optaget til handel på et reguleret marked og blot een af de underliggende aktivers aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Den skattemæssige modregningsbestemmelse:
Reglen er, at hvis investor i et givent indkomstår står tilbage med et tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, der ikke kan udnyttes - kan dette tab modregnes i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Adgangen til modregning forudsætter, at tabet ikke kan fradrages i gevinster på finansielle kontrakter efter Kursgevinstlovens § 32.

  • Felt 37 ISIN-fondskode (12 karakterer)

SKAL udfyldes hvis ISIN-fondskoden findes.

ISIN-fondskoden anvendes for alle produkter, som er indskrevet i Værdipapircentralen. Ved udenlandske produkter anføres ISIN-fondskoden fra de udenlandske børser.

  • Felt 38 Fortegn til nominel værdi (1 karakter)

Skal udfyldes i alle tilfælde med enten + (plus) eller - (minus), hvis felt 38 Nominel værdi skal udfyldes.

  • Felt 38 Nominel værdi (18 karakterer)

SKAL kun udfyldes når produkttypen (felt 07) er OBL.

Nominel værdi indberettes med 6 decimaler uden komma.

  • Felt 39 referencenummer (50 karakterer)

Referencenummer er et nummer indberetter kan påføre, der kan anvendes til identifikation af afviste indberetninger. Skattestyrelsen anfører referencenummeret ved en afvist transaktion. Feltet er oprettet efter ønske fra sektoren.
Der er frivilligt, at udfylde feltet, da oplysningen alene anvendes af indberetter.

Feltet indberettes højrestillet.

  • Felt 49 FEJLNR. -kun individ 8421

Angiver hvilken fejl den enkelte indberetning er afvist med jf. fejlnummertabel som findes under Årsbrev 2017.