Vedrørende puljeinvestering henvises til afsnittet "Særligt vedrørende puljeinvestering". Vedr. produkttype "OBL" (de obligationer, hvor fordringen reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver, henvises til afsnittet "Særligt vedrørende obligationer".
Separationsprincippet.
Gevinst/tab på finansielle kontrakter og aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 29, opgøres efter separationsprincippet, hvilket vil sige, at gevinst eller tab opgøres uden hensyn til de skattemæssige regler, der gælder for det underliggende aktiv.
Opgørelsen er som udgangspunkt ligeledes uafhængig af formålet med anvendelsen af de finansielle kontrakter og aftaler.
Separationsprincippet indebærer, at der skal foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten/aftalen afvikles ved levering.
Sker der levering af det underliggende aktiv/passiv, opgøres kontraktens/aftalens resultat på leveringsdagen (afviklingsdagen), og det leverede aktiv/passiv anses for anskaffet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsdagens markedspris.
Lagerprincippet.
Beskatning af gevinst/tab på kontrakter sker som altovervejende hovedregel efter lagerprincippet. Det vil sige, at selv om kontrakten først realiseres i et senere år, skal resultatet opgøres hvert år på grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret.
For personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2.
Gevinsten eller tabet opgøres som forskellen mellem kontraktens/aftalens værdi ved hhv. indkomstårets udløb og begyndelse.
Er kontrakten indgået/anskaffet i indkomståret, men ikke afsluttet/indfriet, opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens/aftalens værdi ved indkomstårets udløb.
Hvis kontrakten/aftalen er indgået/anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. kursgevinstlovens § 36.
Er kontrakten/aftalen ikke indgået/anskaffet i indkomståret, men afsluttet/indfriet opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem værdien ved indkomstårets begyndelse og værdien ved realiseringen.
Er kontrakten-/aftalen derimod anskaffet/indgået og afsluttet/indfriet i indkomståret, opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen.
Kontrakter der strækker sig over flere indkomstår
For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst eller tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af indkomståret. For kontrakter, indgået før indkomstårets begyndelse, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens værdi på statustidspunktet og ved kontraktens udløb. For kontrakter, der er realiseret (dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien på statustidspunktet og værdien ved realiseringen. Er kontrakten anskaffet (dvs. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens værdi på statustidspunktet (indkomstårets udløb).
Kontrakter der ikke strækker sig over flere indkomstår
For kontrakter, der er anskaffet og realiseret indenfor samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen. Lagerprincippet har således ikke betydning for kontrakter, der er indgået eller erhvervet og afviklet eller afstået i samme indkomstår. For disse kontrakter opgøres gevinst og tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen, jf. KGL § 33, stk. 1, 4. pkt.
Gevinst/tab- modregning
Gevinster på finansielle kontrakter er skattepligtige, og der er fradrag for tab efter visse begrænsningsregler, jf. kursgevinstloven §§ 31 og 32.
Hovedregel for private investorer (personer).
- Gevinst/tab på aktiebaserede kontrakter og aftaler vil kunne modregnes i gevinst/tab på øvrige kontrakter og aftaler, og omvendt, jf. kursgevinstlovens § 32. Nettogevinster efter modregning beskattes som kapitalindkomst.
- Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter og aftaler, fx gebyrer, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt.
- Står investor tilbage med et tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, der ikke kan udnyttes - kan dette tab modregnes i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Adgangen til modregning forudsætter, at tabet ikke kan fradrages i gevinster på finansielle kontrakter efter Kursgevinstlovens § 32.
Værdiansættelse af urealiserede kontrakter
Værdien af en finansiel kontrakt eller aftale ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien).
Er kontrakten optaget til handel på et reguleret marked, sættes markedsværdien lig med denne.
Er kontrakten ikke optaget til handel på et reguleret marked må værdien af den finansielle kontrakt i princippet opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt og aftale, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt og aftale.
Værdiansættelse ved realisering
For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen. For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen afståelsessummen, hvis kontrakten afstås. Hvis købe- eller salgsretten beholdes til udløbsdagen, er det denne dags værdi som gevinst/tab beregnes ud fra. Dette gælder både, hvis kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien på det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- henholdsvis salgssum for aktivet.
Kontrakter m.v. der er optaget til handel på et reguleret marked.
For futures, som omsættes på et reguleret marked opgøres og afregnes gevinst og tab løbende. Reguleringen medfører, at kontrakternes værdi og bogføring af gevinst og tab til stadighed er opgjort efter lagerprincippet. På sådanne kontrakter opstår der derfor kun kortvarigt og i mindre omfang urealiserede gevinster eller tab. Værdiansættelsen af kontrakten er dermed altid foretaget til markedsværdien.
For så vidt angår optioner som handles på et reguleret marked opgøres og afregnes gevinst og tab efter realisationsprincippet. Ved indkomstårets udløb skal der derfor foretages ultimoreguleringer i forbindelse med opgørelsen af det skattemæssige resultat.
For valutaterminskontrakter der er optaget til handel på et reguleret marked gælder, at markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt fremgår af børsens hjemmeside på internettet. Er der tale om en valuta, der ikke er noteret eller er kontraktens løbetid ikke i overensstemmelse med kurserne som kan findes på internettet, vil markedsværdien ofte kunne oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.
Kontrakter m.v. der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Selv om kontrakten ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil man i mange tilfælde med rimelig sikkerhed kunne fastsætte en markedsværdi, da kontrakterne som oftest har en relativt kort løbetid og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende aktiv, der er optaget til handel på et reguleret marked. Da langt de fleste kontrakter er baseret på gængse underliggende aktiver, må det formodes, at involverede kontraktsformidlere i disse tilfælde vil være i stand til at levere oplysninger om værdien af kontrakterne. For terminskontrakter gælder, at terminskursen principielt kan bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.
Værdiansættelse af kontrakter uden for de organiserede markeder skal ske under hensyn til forholdene på markedet. Navnlig markederne for visse råvarer er præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger såvel på spotmarkedet som på terminsmarkedet. Da vurderingen af likviditetsgraden i sådanne tilfælde kan være særdeles vanskelig, må markedsværdien af disse kontrakter ansættes forsigtigt i årene forud for realisation af gevinst og tab på kontrakten.
Det må i øvrigt antages, at den værdiansættelse af finansielle kontrakter, der skal foretages med henblik på den skattemæssige opgørelse, i en række tilfælde allerede foretages i andre sammenhænge. I dansk regnskabspraksis foretages der således i en vis udstrækning, eventuelt afhængig af intentionerne med indgåelsen af finansielle kontrakter, værdiansættelse efter markedsværdien, idet urealiserede gevinster og tab resultatføres løbende.
Skatteministeriets orienteringsbrev vedrørende de kursdata der skal anvendes til indberetningen af ultimo kursværdier SKM2011.868.SKAT.
Omkostninger: Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx gebyrer og kurtage, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt.
Ændrede vilkår kan medføre, at kontrakten anses for realiseret:
Hvis der sker ændringer af væsentlige vilkår i en kontrakt, anses den oprindelige kontrakt for realiseret på det pågældende tidspunkt og en ny kontrakt anses for indgået. Se afsnit "Forlængelse/omlægning af finansielle kontrakter og aftaler".