Definition på finansielle kontrakter: Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på finansielle kontrakter sker med udgangspunkt i, hvorvidt den enkelte kontrakt opfylder betingelserne for at være omfattet af KGL § 29. Som udgangspunkt omfattes terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. af KGL § 29. Det er kontrakter, der i almindelighed omtales som terminskontrakter (futures og forwardkontrakter) samt købe- og salgsretter (optioner). Anvendelsen af disse begreber er imidlertid ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at vurdere kontrakter mv. ud fra hvad de kaldes. Kontrakterne skal således vurderes i forhold til deres bestanddele. Kontrakter, der opfylder de nedenfor anførte betingelser, er uanset formålet med indgåelsen (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) omfattet af § 29.

Aftaler vedrørende fast ejendom er ligeledes omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, hvis aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22 (dvs. personer, omfattet af reglerne om gaveafgift). Det vil primært være private personer der vil være pålagt denne indberetningspligt (blanket 03.044).

Efter KGL § 30, der er udtømmende, er visse kontrakter undtaget fra beskatning efter § 29.