Indberetningspligten indebærer pligt til:
- Hvert år uden opfordring til Skattestyrelsen at indberette de i denne vejledning anførte oplysninger/data for de investorer (indlændinge som udlændinge), der er omfattet af indberetningspligten,
- På Skattestyrelsens anmodning at indsende de til indberetningspligterne hørende underbilag m.m., såfremt den efterfølgende sagsbehandling måtte kræve det,
- Ved ophør af indberetningspligten at foretage indberetning til Skattestyrelsen, inden 10 dage om endnu ikke indberettede oplysninger.
Det skal herunder nævnes, at der med brancheforeningen "InvesteringsForeningsRådet" for de danske kontoførende institutter er truffet en særlig administrativ aftale om, at disse institutter til deres medlemmer til brug for selvangivelsen generelt giver en særlig udførlig udlodningsmeddelelse mv. Reglerne herfor udstikkes af brancheforeningen.
- Investeringsinstitutterne skal efter anmodning give den, der er indberetningspligtig vedrørende en investor/et medlems mellemværende med instituttet, de oplysninger, der er nødvendige for, at denne kan opfylde sin indberetningspligt. Oplysningerne kan kræves inden udgangen af det kalenderår, som oplysningerne vedrører, jf. bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven § 55. Af typiske oplysninger kan nævnes investeringsinstituttets-/selskabets/hedgeforeningens skattemæssige klassifikationer, udlodningens skattemæssige kildeartsfordeling ud fra skattereglerne m.m.
Oplysningen om de skattemæssige klassifikationer og udlodningens kildeartsfordeling skal oplyses til Værdipapircentralen gennem et til formålet udarbejdet indberetningssystem. Oplysningerne stilles herefter til rådighed for de indberetningspligtige. Værdipapircentralen kan kontaktes for nærmere information.