1. INDVNR (4 karakterer)

0001 Startindivid
2277 Aktiebeholdninger m.v.
9998 Slutindivid

Ved levering af fejllister benyttes individ:

3721 Fejlliste Aktiebeholdninger for børsnoterede aktier i dansk depot

2. INDSENDERSENR (8 karakterer) (kun individ 0001 og 9998)

Indsenderens CVR-nr. eller SE-nr.

3. FILNR (10 cifre) (kun individ 0001)

Udfyldes med følgende konstante værdi 0314347277.

4. INDSENDERS NAVN (27 karakterer) (kun individ 0001)

Udfyldes med indsenderens navn. (Det navn til hvem CVR-/SE-nr. er tildelt).

5. INDSENDERS ADRESSE (35 karakterer) (kun individ 0001)

Udfyldes med indsenders adresse.

Den adresse der anføres i startindivid, anvendes i forbindelse med fremsendelse af fejllister.

6. ANTAL INDIVIDER (7 karakterer) (kun individ 9998)

Der skal indberettes optællingen af samtlige relevante individer (linier) pr. fil. Start- og slutindivid skal indgå i optællingen. Eventuelle fyldindivider må ikke indgå i optællingen.

Udfyldes højrestillet med foranstillede nuller.

7. OPCVR/SENR (8 karakterer)

Udfyldes med den indberetningspligtiges CVR-/SE-nr.

Skal altid udfyldes ellers vil indberetningen blive afvist.

8. OPREGNR (4 karakterer)

Indberetningspligtiges (pengeinstitutter m.v.) officielle REGNR. skal indberettes, hvis det forefindes.

9. DEPOTNR (17 karakterer)

Udfyldes med depotnr. til identifikation af det indberettede depot. Der skal indberettes minimum et tal eller bogstav.

10. SKATTEYDERENS CPR-NR/CVR/SE-NR (10 karakterer)

  • CPR-nr.
  • CVR/SE-nummeret skal angives højrestillet med to foranstillede nuller.
  • For interessent- og kommanditselskaber indberettes CVR-/SE-nr.
  • Er skatteyderen udlænding, skal dansk CPR- eller CVR-/SE-nr. anføres, hvis et sådant er tildelt.
  • Har skatteyderen ikke dansk CPR- eller CVR/SE-nr. (ejerstatuskode 1 eller 5) skal de sekundære data altid udfyldes.
  • For dødsboer anføres afdødes CPR- eller CVR-/SE-nr. indtil skæringsdatoen for boopgørelsen. Herefter skal der foretages indberetning for arvinger.
  • For flygtninge (ejerstatuskode 7) skal fødselsdatoen indberettes efterfulgt af fire nuller, således: DDMMÅÅ0000. Hvis personen får tildelt et dansk cpr.nr., vil dette skulle indberettes og ejerstatuskode må ikke længere være 7.

Indberettes CVR-/SE-nr. på et I/S eller et K/S, omsætter Skattestyrelsen, ved den efterfølgende registrering, de indberettede data til de pågældende interessenters eller kommanditisters personnumre.

Er et CPR - eller CVR-/SE-nr. fejlbehæftet, vil indberetningen blive afvist på fejlliste.

Ved indberetning af CVR/SE.nr. testes der op mod Skattestyrelsens - Erhvervssystem. Der testes, om det CVR.nr./SE.nr. der indberettes på har en ophørsdato, der ligger i året før det indkomstår, der indberettes for. Dvs. for 2017 om CVR./SEnr. er ophørt i 2016.

Er dette tilfældet afvises indberetningen med en tekst: "CVR.nr/SE.nr er ophørt før indkomståret".
Indberetteren anmodes om at få bragt kunderegistreringen i orden, så indberetningen skattemæssigt kan komme ind på den korrekte identifikation.

I princippet burde det ikke kunne forekomme, at pengeinstituttet ikke kender CPR-/CVR-/SEnr. på kunder med bopæl eller hjemsted her i Danmark.

Nummersøgning:

Nummersøgningen i Skattestyrelsen er afskaffet, og der sker afvisning af indberetninger til systemet, hvis der ikke er påført cpr- eller cvr-/se-nr. på valutariske indlændinge.

Der er mulighed for køb af CPR-nummersøgning hos Skattestyrelsen: Anmodning om cpr-nummer .

11. NOMINEE OG MEDARBEJDERAKTIER (1 karakter)

Indberetning om, hvorvidt depotet er et nominee eller medarbejderaktiedepot, kan antage følgende koder 0, 1, 2, 3 eller 4. Kodernes betydning er beskrevet i nedenstående skema:

0 Depotet er ikke nominee eller medarbejderaktiedepot
1 Nominee, der ikke er omfattet af 3 og 4
2 Medarbejderaktier i eget (medarbejderens) depot, omfattet af Ligningslovens §7A
3 Medarbejderaktier i fællesdepot eller virksomhedens depot
4 Fællesdepot, hvor den registrerede depothaver er det kontoførende pengeinstitut eller anden depotfører.


Hvis koden antager en anden værdi end de i skemaet beskrevne vil indberetningen blive afvist på fejlliste.

Det skal præciseres, at nominee-/medarbejderaktiekode = 2, KUN må anvendes, når der er tale om medarbejderaktier omfattet af LL §7A (nu ophævet ordning).

Hvis medarbejderaktien ikke er omfattet af LL §7A, og ligger i medarbejderens eget depot, skal indberetningen foretages med nominee-kode 0.

Kode 2 skal kun anvendes på LL §7A medarbejderaktier i den periode hvor aktien er båndlagt. Når båndlæggelsesperioden er ophørt, skal beholdningen af LL §7A-aktier indberettes med kode = 0.

 

12. EJERSTATUSKODE (1 karakter)

Ejerstatuskoden kan antage følgende koder: 0, 1, 2, 4, 5, 7 eller 8. Kodernes betydning er beskrevet i nedenstående skema:

0: Indlænding

Anføres for én fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet.

1: Valutaudlænding

Anføres for én fysisk eller juridisk person, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet
eller
Flere end to fysiske eller juridiske personer, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet.

For depoter oprettet efter 1/1-2016, hvor ejerkredsen består af flere end to fysiske eller juridiske personer, SKAL der indberettes på samtlige ejere.

Ejerskabet kan være 100 % eller forskellig fra 50 % / 50 %.

Ejerkredsen kan være blandet. Det vil sige, at de enkelte ejere indberettes hver især med den værdi de henhører under i skemaet.

Ved flere end to ejere, hvor en udlænding er administrator eller har dispositionsretten indberettes denne med ejerstatuskode = 1

Er der i forholdet alene tale om to fysiske eller juridiske valutaudlændinge, se ejerstatuskode 5.

Er personen tildelt et dansk personnummer eller virksomhedsnummer (CVR-/SE-nr.), skal dette medtages i indberetningen.

Ejerstatuskode 1 kræver oplysning om TIN.nr., tintypekode, evt. fødselsted og landekode for fødselsstat, samt navne- og adresseoplysninger (minimum fornavn, efternavn, vej, postboks, postdistrikt og landekode).

Fra og med 1/7-2016 er pligten til at indhente og indberette TINnr. udvidet til også at gælde for selskaber.

Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligerehar skullet indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for konti og depoter, der er oprettet/aftalt efter d.1/7-2016. Det gælder også, hvis en konto eller depot der var oprettet/aftalt før d. 1/7-2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer.

For depoter oprettet før 1/7-2016:
Vedrører indberetningen et selskab, skal TIN-nr. indberettes med "Selskab".

Landekode "DK" for Danmark og "EU" for Euro-lande må ikke anvendes i forbindelse med ejerstatuskode = 1.

2

Anføres når indberetningen skal foretages for én eller flere ejere, der er en forening, selskab, legat, stiftelse eller anden juridisk person med hjemsted her i landet, og dette ikke er tildelt et virksomhedsnummer (CVR-/SE-nr).

Ejerskabet kan være 100 %, 0 % (administrator uden ejerskab) eller forskellig fra 50 % / 50 %.

Ejerkredsen kan være blandet mellem ejerstatuskode 1 og 2 og U. Dvs. at de enkelte ejere indberettes hver især med den værdi de henhører til under skemaet.

For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har CPR-nr., CVR-nr., SE-nr., eller udenlandsk identifikationsnummer, skal indberetningen generelt foretages således:

Er det en dansk formand eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages, skal identifikationen indberettes på denne og ejerstatuskoden sættes = 2. Er det en udenlandsk formand eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages, skal identifikationen indberettes på denne og ejerstatuskoden sættes = 1. Der skal tillige oplyses TIN nr., Tintype osv. efter indberetningsreglerne herfor + landekode.

Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvem indberetningen skal foretages på, skal identifikationen indberettes på den retsforholdet er etableret med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne.

Det betyder, at såfremt denne er en Dansk virksomhed, skal indberetningen indberettes med dennes CVR.nr./SE. Nr. og en ejerstatuskode = 2. Er den en udenlandsk virksomhed så vil TINnr. skulle indberettes med "Selskab" og en ejerstatuskode = 1 hvis depotet er oprettet før 1/7-2016.

Fra og med 1/7 2016 er pligten til at indhente og indberette TINnr. udvidet til også at gælde for selskaber.

Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligere har skullet indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for konti og depoter, der er oprettet/aftalt efter den 1/7 2016. Det gælder også, hvis en konto eller depot der er oprettet før 1/7 2016 efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og kontoens/depotets ejer.

Ejerstatuskode 2 anvendes tillige, såfremt ejer er flere end to fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted her i landet. Oplysningerne kan indberettes identisk på alle CPR- CVR/SE-nr. med det fulde beløb, eller på den person der har retten til at disponerer på de øvriges vegne.

For depoter oprettet efter 1/1-2016, hvor ejerkredsen består af flere end to fysiske eller juridiske personer, SKAL der indberettes på samtlige ejere.

4

Anføres når ejer er to fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted her i landet.

Det kan være en person/selskab, eller person/person eller selskab/selskab. Oplysningerne indberettes identisk, med det fulde beløb, på begge CPR- og CVR-/SE-nr.

Den person/selskab der er bosiddende i Danmark indberettes med værdien 4, den person/selskab der har bopæl i udlandet indberettes med værdien 5.

Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk foretage 50/50 fordeling af de indberettede beløb.

5

Anføres når ejer er to fysiske eller juridiske personer, der hverken har bopæl eller hjemsted her i landet (valutaudlændinge).

Det kan være en person/selskab, eller person/person eller selskab/selskab.

Den person/selskab der er bosiddende i Danmark indberettes med værdien 4, den person/selskab der har bopæl i udlandet indberettes med værdien 5.

Oplysningerne indberettes, med det fulde beløb, identisk på begge CPR- og CVR-/SE-nr.

Ejerstatuskode 5 kræver oplysning om TIN.nr., tintypekode, evt. fødselsted og landekode for fødselsstat, samt navne- og adresseoplysninger (minimum fornavn, efternavn, vej, postboks, postdistrikt og landekode).

Landekode "DK" for Danmark og "EU" for Euro-lande må ikke anvendes i forbindelse med ejerstatuskode = 5.

Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk foretage 50/50 fordeling af de indberettede beløb.

7

Personen er noteret som flygtning, asylansøger eller person, der har fået bevilget asyl, men som endnu ikke har fået dansk CPR-nr. tildelt.
Ejerstatuskode 7 kræver, at cpr.nr. udfyldes med fødselsdato efterfulgt af fire nuller, således: DDMMÅÅ0000, samt navne- og adresseoplysninger med:

Fornavn, efternavn, vej, husnr., postnr. og postdistrikt.

Landekode må IKKE udfyldes.

Personen skifter ejerstatuskode, når CPR-nr. er tildelt. Følger herefter de almindelige regler.

8

Gældende fra 1/1-2016 er der ikke længere indberetningspligt på beholdning vedrørende en børneopsparingskonto tilhørende valutariske udlændige.

Før 1/1-2016:
Anføres når beholdningen vedrører en børneopsparingskonto og kun for valutariske udlændinge (normalt ejerstatus 1 eller 5).


13. RETTEKODE (1 karakter)

Feltet SKAL udfyldes.

Koden angiver hvorvidt den pågældende indberetning er en førstegangsindberetning eller en rettelse til en tidligere indberetning. Indberetningen kan antage følgende værdier:

0

Almindelig førstegangsindberetning herunder også omlevering.

1

Ændring til tidligere registrerede og godkendte indberetninger.

Korrektion foretages med to indberetninger:

  1. En 0-stilling af den tidligere indberetning. Dette gøres ved en fornyet total indberetning med samme indhold, men med modsat fortegn i de beløb og antal, der oprindeligt er indberettet.
  2. Der skal foretages en ny totalindberetning med de korrekte data.
2

Rettelse til tidligere indberetning, hvor denne er afvist og udskrevet på fejlliste fra Skattestyrelsen.


14. ISIN-KODE (12 karakterer)

Koden identificerer den pågældende aktie.

For aktier der er registreret i en Værdipapircentral, indberettes den 12-cifrede ISIN-kode.

  1. Når papiret er optaget til handel (værdien = 1), skal ISIN-koden være udfyldt. Omfatter f.eks. alle papirer, der er kendt i den danske Værdipapircentral, samt papirer der er optaget til handel på en udenlandsk børs.
  2. Når papiret ikke er optaget til handel (værdi 2), så skal ISIN-koden være udfyldt, hvis denne findes og er udstedt officielt i markedet og derved kendes af andre aktører. Omfatter f.eks. alle papirer, der er kendt i den danske Værdipapircentral og udenlandske papirer der er udstedt officielt i markedet. (Der må ikke anvendes en ISIN-kode, der er konstrueret til eget brug).
  3. Har papiret ikke en ISIN-kode udstedt af markedet, skal feltet være BLANKT.

Koden skal være indberettet, når landekoden (felt 17) er blank eller DK og aktien er optaget til handel på et reguleret marked.

16. PAPIRNAVN (50 karakterer)

Navnet for den pågældende aktie skal indberettes.

Papirnavnet er meget vigtigt, hvis papiret ikke er et papir, som er optaget til handel (værdien = 2) og som ikke er tildelt en officiel ISIN-kode. (se beskrivelse af ISIN-kode i felt 14.)
Vigtigheden består i, at papirnavnet indberettes identisk indberetning for indberetning, og år for år, hvis papirnavnet ikke helt generelt ændrer sig. Hvis papirnavnet ikke indberettes ens, vil de enkelte indberetninger ikke kunne finde hinanden f.eks. i Skattestyrelsens værdipapirsystem.

17. LANDEKODE - PAPIRETS (2 karakterer)

Det er koden for det land, hvor det selskab som har udstedt den pågældende aktie, har hjemsted.

ISO- landekoden skal indberettes. Se oversigt over ISO-landekoder i hjælpelisten under Årsbrev 2017.

18. FORTEGN (1 karakter)

Fortegn skal udfyldes ved alle beløb og antal.

+ (plus) for positiv beholdning af antal stk. og beløb.
- (minus) for negativ beholdning af antal styk eller et negativt beløb.

19. ANTAL STYK (18 karakterer)

Husk fortegn, se felt 18

Stykantallet pr. 31/12.

Feltet indberettes altid med 6 decimaler uden angivelse af komma. Udfyldes højrestillet.

Feltet skal udfyldes for alle deponerede aktier, uanset om de er optaget til handel eller ej, uanset om de er registreret i en værdipapircentral eller ej, og uanset om der er deponeringspligt eller ej. Det vil sige, såfremt de er deponeret alligevel, skal der foretages indberetning.

20. AKTIE-/PAPIRKURS (16 karakterer)

Her angives prisen for èt stk. aktie i omsætningsvalutaen. Indberettes med 6 decimaler uden angivelse af komma. Udfyldes højrestillet.

22. KURSVÆRDI OMSÆTNINGSVALUTA (17 karakterer)

Husk fortegn, se felt 18

Her indberettes kursværdi i omsætningsvalutaen. Indberettes med 2 decimaler uden angivelse af komma. Udfyldes højrestillet.

23. OMSÆTNINGSVALUTAKODE (3 karakterer)

Her indberettes ISO-møntkoden for omsætningsvalutaen. Fortegnelse over ISO-møntkoder findes i hjælpeliste under Årsbrev 2017.

24. VALUTAKURS (11 karakterer)

Omregningskurs mellem beskatningsvaluta og omsætningsvaluta (eksempelvis dollars). Indberettes med 6 decimaler uden komma. Udfyldes højrestillet.

25. KURSVÆRDI BESKATNINGSVALUTA (17 karakterer)

Husk fortegn, se felt 18

Her indberettes kursværdien pr. 31/12 i beskatningsvalutaen DKK. Indberettes med 2 decimaler (øre) uden angivelse af komma. Udfyldes højrestillet.

Kursværdien skal indberettes for alle deponerede aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Der er ikke pligt til at indberette kursværdien på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Kursværdi fastsættes jf. nedenstående:

Indledende bemærkninger:

Kurstrappemodellen (SKM.2011.868.SKAT) anvendes for værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

Der sondres mellem værdipapirer med udstederlandekode "DK" og værdipapirer med udstederlandekode forskellig fra "DK".

Den højst tilgængelige prioritet anvendes ved værdiansættelsen.

Udstederlandekoden er landekoden for udstederen af det pågældende værdipapir

For aktier, der er registreret i VP-Securities og som er optaget til handel på flere markedspladser, hvor kursfastsættelsen på en eller flere af disse markedspladser sker i Danmark, udvælges en kurs efter nedenstående model fra ét af de markeder, hvor der handles i danske kroner.

Der skal indberettes kurserne ultimo kalenderåret, uanset om selskabet mv. anvender kalenderåret som regnskabsår eller ej.

Fra 2015 har VP åbnet for depotbevægelser den 31/12 (sidste børs- og bankdag i udlandet) når denne er en hverdag. Dette medfører at beholdningen skal indberettes pr. 31. december hvis denne er en hverdag. Kursen for danske papirer beregnes på grundlag af kursen pr. 30. december (sidste børs-og bankdag i Danmark), medens opgørelsesdagen for udenlandske papirer er den 31. december (sidste Target 2-afviklingsdato).

I 2016 er den 31/12 en lørdag, hvorfor såvel beholdninger som kursværdien på danske og udenlandske papirer skal opgøres pr. 30/12-2016.

Kurstrappemodellens kursfremfindingsprincipper vil i øvrigt være uændret gældende.

Vejledning hvis der mangler en kursoplysning (papirer indskrevet i VP):

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at hvis der ikke er leveret en kurs fra kursleverandøren, er det vigtig at den udstederansvarlige manuelt indberetter ultimokursen til VPs system, så alle kan anvende den samme kurs. Den udstederansvarlige har ganske få dage efter årsskiftet til manuel indberetning af ultimokursen i VPs system.

Såfremt der hverken er leveret en kurs fra kursleverandøren eller indberettet en kurs fra den udstederansvarlige, må den indberetningspligtige indberette den kurs, der afspejler værdien ultimo. Skattestyrelsen ser ikke at der i praksis er andre muligheder.

AKTIER med udstederlandekode "DK".

Første prioritet:
Lukkekurs på opgørelsesdagen som kursleverandøren anser som værende fra det mest likvide marked.

Anden prioritet:
Lukkekurs for en af kursleverandøren valgt markedsplads ikke ældre end 1 år. Det skal være kursen den seneste dag i kalenderåret, hvor der foreligger en kurs.

Tredje prioritet:
Kurs valgt af kursleverandøren.

AKTIER med udstederlandekode forskellig fra "DK".

Første prioritet:
Lukkekurs på opgørelsesdagen som indberetteren anser som værende fra det mest likvide marked. Er aktierne registreret i VP-Securities udvælger VP-Securities kursen.

Anden prioritet:
Lukkekurs for en af indberetteren valgt markedsplads ikke ældre end 1 år. Det skal være kursen den seneste dag i kalenderåret, hvor der foreligger en kurs.

Tredje prioritet:
Kurs valgt af indberetter.

26. INDKÅR (4 karakterer)

Udfyldes med alle fire cifre i det kalenderår indberetningen omfatter.

28. HJEMLANDSKODE (PERSONENS/KUNDENS) (2 karakterer)

Kun for valutaudlændinge (ejerstatuskode 1, 5 eller 8).

Hjemlandskode SKAL udfyldes, ISO- landekoden skal benyttes. DK må IKKE benyttes. Fortegnelse over ISO-landekoder findes i hjælpeliste under Årsbrev 2017.

29. FEJL NR. (3 karakterer) (kun individ 3721 fejlrettelse.)

Angiver, hvilke fejl den enkelte indberetning er afvist med, jvf. fejlnummerfortegnelse, der findes i hjælpeliste under Årsbrev 2017.

30. REFERENCENR. (5 karakterer) (kun individ 3721 fejlrettelse .)

Indeholder et referencenummer, der anvendes af Skattestyrelsen.

31. TINNR. (20 karakterer)

Skal altid indberettes for valutaudlændinge (ejerstatuskode 1, 5, eller 8).

TIN.nr. er retmæssig ejers (personer, I/S og K/S m.fl.) skattemæssige ID-nr. (personal identity - TIN-nr.) efter bopælslandets regler.

SKAL udfyldes, hvis der er tildelt personen identifikation i den pågældende bopælsstat. Er der ikke tildelt et TINnr., skal fødselsdatoen - dag, måned og år oplyses (ddmmåååå).

Det skal bemærkes, at det ikke længere er nok at oplyse fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat udsteder identifikationsnumre. Det gælder dog kun for konti og depoter der er oprettet/aftalt efter den 1/7-2016. Det gælder dog også hvis en konto eller et depot, der var oprettet/aftalt før den 1/7-2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer.

Hvis man har oplysning om identifikationsnummer i sin kunderegistrering skal det indberettes ligesom hidtil.

Før 1/7-2016:
Indberettes der om en virksomhed, der ikke er personrelateret, hvor TINnr. ikke er obligatorisk i indberetningen, kan der indberettes "SELSKAB" i TINNR og TINNRTYPEKOD sættes = 1. Både store og små bogstaver accepteres.

Efter 1/7-2016:
Fra og med 1/7 2016 er pligten til at indhente og indberette TINnr. udvidet til også at gælde for selskaber.

Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligere har skullet indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for konti og depoter, der er oprettet/aftalt efter d.1/7 2016. Det gælder også, hvis en konto eller depot der var oprettet/aftalt før d. 1/7 2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer.

Det er ikke længere et krav, at der forevises fornøden legitimation i form af pas, officielt identifikationskort eller andet bevisdokument, der kan verificere det oplyste identifikationsnummer. Oplysningerne kan afgives via en underskrevet 'egenerklæring'. Det kan dog anbefales, at kontrollere et oplyst identifikationsnummer op mod nedenstående, idet data kan blive afvist ved udvekslingen.

  • TIN ON EUROPA - kontrol af gyldighed af TIN nummer.
  • OECD Automatic Exchange Portal

Ovennævnte oversigter fremgår af hjælpeliste under Årsbrev 2017.

32. TINNRTYPEKOD (1 karakter)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge (ejerstatuskode 1, 5, eller 8).

Kode der identificerer type af identifikation.

TIN-nr. kan indeholde følgende værdier:
1 = Personal identity
2 = fødselsdato (DDMMÅÅÅÅ)
3 = Manglende identifikationsoplysninger

Skal altid være udfyldt, samtidig med feltet TINNR.

Tintypekode 3 anvendes når det ikke har været muligt at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på en udenlandsk kunde, fx identifikationsnummer, fødselsdato, fødselssted og fødselsstat mv.
Ved indberetning med TINtypekode 3, skal landekoden være forskellig fra DK. Fornavn og efternavn skal endvidere være udfyldt. Der indberettes i øvrigt alle de identifikationsoplysninger på kunden, som man er i besiddelse af.

Der indberettes med så lav TINtypekode som muligt, dvs.:

Har man kundens TIN-nr. og fuldstændige navne og adresseoplysninger indberettes med TINtypekode 1.

Har man TIN-nr. men mangler fx nogle adresseoplysninger således at indberetning med TINtypekode 1 vil blive afvist, foretages indberetning med Tintypekode 3. Der indberettes alle de oplysninger man har.

Har man ikke TIN-nr. men kundens fødselsdato, fødeland, fødested, navne og adresseoplysninger, indberettes med TINtypekode 2.

Kan man heller ikke opfylde TINtypekode 2, indberettes med TINtypekode 3 og der indberettes alle de oplysninger man har.

Indberetninger med TINtypekode 3 bliver ikke afvist, selvom identifikationsoplysningerne ikke er fuldstændige.

Opmærksomheden henledes på, at selvom der ikke sker afvisning af indberetningen, vil kunderegisteringen stadig være mangelfuld og dermed ikke opfylde kravene til indberetningspligten. Den indberetningspligtige forventes derfor at fortsætte med at søge de manglende oplysninger indhentet. Der bør mindst én gang årligt tages kontakt til kunden med henblik på at indhente de manglende oplysninger.

Når ejeren af kontoen/depotet på et senere tidspunkt bliver korrekt identificeret, skal indberetningen efterfølgende ske på normal vis.

33. FØDSELSSTED (35 karakterer)

Skal indberettes for valutaudlændinge (ejerstatuskode 1, 5 eller 8).

Fødselsregistreringssted/Place of birth.

Skal kun indberettes, hvis personal identity - TIN-nr. er indberettet med fødselsdato og år.

Det er tilladt, hvis der er dokumenterede grunde til at fødselssted ikke kan oplyses, at indberette landekode i indberetningen i stedet for fødselssted. En dokumenteret begrundelse kunne være, når oplysningen om fødselssted ikke står i passet. Det vil sige, at der kan indberettes to gange landekode for fødselsstat.

34. FØDSELSSTAT (Landekode for fødeland) (2 karakterer)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge (ejerstatuskode 1, 5 eller 8).

Fødselsstat - fremgår af kundens pas.

Skal kun indberettes, hvis personal identity - TIN-nr. er indberettet med fødselsdato og år.

35. FORNAVN (70 karakterer)

Første navn og evt. mellemnavne ud fra den foreviste legitimation.

Feltet skal altid udfyldes hvis ejerstatuskode 1, 5, 8 eller 7 .

For virksomheder indberettes virksomhedens navn dobbelt idet navnet både indberettes i fornavn og i efternavn.

36. EFTERNAVN (70 karakterer)

Familienavn/efternavn

Feltet skal altid udfyldes hvis ejerstatuskode 1, 5, 8 eller 7.

For virksomheder indberettes virksomhedens navn dobbelt idet navnet indberettes i både fornavn og efternavn.

37. CO-NAVN (70 karakterer)

CO-navn

38. VEJNAVN (70 karakterer)

Vejnavn

Vejnavn skal altid udfyldes hvis ejerstatuskode 1, 5, 8 eller 7.

Hvis vejnavn ikke findes så indberettes Postboks.

39. HUSNR ( 10 karakterer)

Hus nr.

Hvis ejerstatuskode er 7 skal husnr. indberettes.

40. ETAGENR (5 karakterer)

Etagenr.

41. SIDEDØRNR (10 karakterer)

Side nr.

42. POSTBOKS (20 karakterer)

Postboks skal altid udfyldes hvis ejerstatuskode 1, 5, eller 8.

Hvis postboks ikke findes, skal vejnavn indberettes.

43. LANDSBY (70 karakterer)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge.

44. POSTNR (15 karakterer)

For ejere uden CPR-/CVR-/SE-nr. ejerstatuskode 7 placeres POSTNR i de fire første positioner.

For valutaudlændinge er hele feltet til rådighed (ejerstatuskode 1, 5, eller 8).

45. POSTDISTRIKT (70 karakterer)

Postdistrikt (bynavn)

Feltet skal altid udfyldes hvis ejerstatuskode 1, 5, 8 eller 7 . Er der evt. angivet to forskellige postdistrikter, så skal postdistrikt følge den faktiske adresse og ikke c/o adressen eller postboksadressen.

46. HUSNAVN (70 karakterer)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge.

47. LEJLIGHED/VÆRELSESNR (20 karakterer)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge.

48. EGN, LANDSDEL/STAT (70 karakterer)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge.

49. LANDENAVN (70 karakterer)

Kan kun indberettes for valutaudlændinge.

50. A/S - ident (5 karakterer)

Feltet skal indberettes.

Retningslinjer for indberetning af AS-IDENT, ISINKOD og OPTTHANDELKODE

AS-Identen er en identifikation, som den danske værdipapircentral påfører alle indskrevne aktier og beviser. AS-Identen er identisk for alle selskabets udstedte ISIN-fondskoder.

a) For aktier (ISINKODE) kendt i den danske VP-central og som er optaget til handel på et reguleret marked (OPTTHANDELKODE = 1) indberettes AS-IDENT og ISINKOD

b) For aktier (ISINKODE) som ikke er kendt i den danske VP-central, og som er optaget til handel på et reguleret marked (OPTTHANDELKODE = 1) indberettes AS-IDENT = 88888 og ISINKODE, hvis PAPIRLANDKOD = DK, ellers indberettes AS-IDENT = 00000 og ISINKOD

c) For aktier (ISINKODE) kendt i den danske VP-central og som ikke er optaget til handet på et reguleret marked (OPTTHANDELKODE = 2) indberettes AS-IDENT og ISINKOD.

d) For aktier (ISINKODE) som ikke er kendt i den danske VP-central, og som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (OPTTHANDELKODE = 2) indberettes AS-IDENT = 00000 og ISINKOD som anden identifikation efter de almindelige indberetningsregler.

I AS-Ident må der generelt ikke indberettes registreringsnummer eller andet uvedkommende data.

51. OPTTHANDELKODE (1 karakterer)

Feltet skal indberettes.

Kode for om aktien er optaget til handel eller ikke optaget til handel på et reguleret marked.
1 = optaget til handel på et reguleret marked
2 = ikke optaget til handel på et reguleret marked

52. Papirtypekode (1 karakter)

Feltet er obligatorisk og skal altid indberettes.

Kode for type:
1 = Aktier
2 = Tegningsretter.