Kredsen af indberetningspligtige jf. Skattekontrollovens § 9 B.:
Indberetningspligten påhviler depotførere, der skal foretage indberetning om det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier optaget til handel på et reguleret marked, samt af aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked, hvis de er registreret i Værdipapircentralen. Se indberetningspligtens omfang i afsnit 3.
Indberetningspligten omfatter også selskaber og institutter m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens regler (KSL § 65).
Undtaget fra indberetningspligten er:
- Dronningen og dennes ægtefælle
- Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske regenter, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årspenge, samt deres ægtefæller.
- Dødsboer efter nævnte personer.