Østre Landsrets dom af d. 27. april 2017, sags nr. S-1788-16

Parter 

Anklagemyndigheden 

Mod 

T

(v/Adv. Claus Olsen, besk.) 

Afsagt af Landsretsdommerne 

Ulla Staal, Ole Græsbøll Olesen og Ole Stryhn (kst.) med domsmænd

.........................................................................................

Byrettens dom af d. 14. juni 2016, sags nr. RS-3345/2015, jf. RS-738/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. december 2015 og tilkendegivelse af 29. september 2015 er modtaget den 3. marts 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af 

1.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 89, 

ved i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, som direktør og daglig leder af G1, cvr. nr. ...11, med forsæt til unddragelse af moms i virksomheden, at have afgivet eller ladet afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet der er angivet negativ moms for hele perioden således: 

1. kvartal 2011	-331.761 kr.
2. Kvartal 2011	-226.392 kr.
Juli	-70.020 kr.
August	-76.440 kr.
September	-76.236 kr.
Oktober	121.184 kr.
November	-128.373 kr.
December	-152.582 kr.

og der derfor samlet er angivet et tilsvar for perioden på i alt -1.182.988 kr. selv om bogføringen i selskabet pr. 31.12.2011 udviser et momstilsvar på i alt -345.942 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 837.046 kr. i moms.

2.

færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1,

ved den 11. august 2015 kl. 11.20 at have ført personbil ...Q ad Y1 med mindst 73 km/t, selv om det ved færdselstavle i forbindelse med midlertidig nedsættelse af hastighedsgrænsen ved vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter er angivet, at hastigheden ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 40 procent af den tilladte hastighed.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 837.046 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Sagens oplysninger 

Tiltalte, T, har forklaret vedrørende forhold 2, at han muligvis kørte på Y1 den pågældende dag. Han skrev efterfølgende den 30. august 2015 en mail til politiet. Han havde gps overvågning i bilen, og det fremgik af gps'en, at han ikke kørte med den målte hastighed. Han udlæste efterfølgende data fra bilens overvågning, men han har mistet det ved et senere indbrud på kontoret. Det udskrevne data lå på en iPad i pengeskabet, men den blev stjålet under indbruddet. Han havde ikke sendt den udlæste data til politiet.

Det er hans opfattelse, at han blev målt ca. 150 meter før vejarbejdszonen, og på dette sted kørte han ikke for stærkt.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han ejede anparterne og var direktør i selskabet G1. Han havde i 2011 35-40 ansatte til buskørsel. Han havde også en regnskabsfører, NE, som var uddannet bogholder.

Han oprettede selskabet G1 i 2008. Selskabet beskæftigede sig med alle typer kørsel indenfor persontransport, herunder rutekørsel, flexkørsel, tog og flykørsel, alm. turistkørsel og skolekørsel. Hver af kørselskategorierne har forskellige momssatser.

Selskabet havde 30-40 biler i forskellige størrelser. Nogle af bilerne var regnskabsmæssigt behandlet til en bestemt type kørsel, andre køretøjer til flere forskellige former for kørsel. Selskabet har trukket moms på al momspligtigt kørsel.

Når der bliver udskrevet fakturaer, tildeles der fakturaerne et varenummer. Når revisor efter årets afslutning har gennemgået bogholderiet, afgøres det i hvilket omfang, der skal betales moms af kørslen. Der bliver herefter lavet en efterangivelse på moms. 12011 udskrev han ikke selv fakturaer.

I begyndelsen af 2011 havde selskabet en kvartalsvis afregning af moms. De var løbende i dialog med SKAT, og for at hans gæld ikke blev for stor, blev det ændret til månedsmoms. Den moms, som selskabet skulle have betalt tilbage, blev modregnet i A-skatter.

Alle indberetninger for 2011 blev foretaget af bogholderen på løbende basis. Der er ikke indberettet forkert en eneste gang, og han nægter at tro på, at hans bogholder har lavet fejl. Der er hvert eneste år lavet efterposteringer, og disse efterposteringer kan ikke laves løbende, fordi det først er ved årets afslutning, at der kan foretages en opgørelse af de forskellige kørselskategorier og foretages en fordeling alt efter den momsmæssige behandling af disse kategorier.

Han har ikke på noget tidspunkt set revisorens efterangivelse for 2011. Selskabet brugte LF som revisor, også i det tilfælde hvor LF skiftede arbejdsplads. Der har ikke været problemer med samarbejdet.

Han underskrev ikke årsregnskabet den 20. juni 2012 på en generalforsamling, således som det fremgår af forsiden på årsrapporten. Det er ikke hans underskrift, hvilket kan ses ved at sammenholde hans underskrift på ledelsespåtegningen i regnskabet. Han mindes ikke, at der blev afholdt en generalforsamling den 12. juni 2012. Han skulle selv deltage i generalforsamlingen som en eneste.

Han modtog årsregnskabet på mail, og han har ikke interesseret sig for årsregnskabet, før denne sag blev rejst. Han overlod det således til sin bogholder og revisor at forholde sig til årsregnskabet. Når årsregnskabet var lavet, gik han ud fra, at det også var korrekt.

Han spurgte jævnligt sin revisor, om bogholderen udførte sit arbejde korrekt, og han fik aldrig meldinger om, at hendes arbejde ikke var tilfredsstillende.

Han har ikke diskuteret revisorens forbehold i årsregnskabet med LF. LF nævnte det heller ikke for ham. Der har løbende været forhandlinger om finansiering, da selskabet ikke har haft en bank i flere år, men alene en almindelig bankkonto. Selskabet har derfor ikke haft driftskreditter til rådighed, og der blev løbende talt med revisoren om mulige finansieringsmåder.

Forevist bilag 02-2-3-2 specifikationshæfte til årsregnskab har tiltalte forklaret, at han ikke læste ledelseserklæringen, da regnskabet blev aflagt, og han underskrev den heller ikke.

Forevist bilag 02-3-3-3 revisionsprotokollat for regnskabsåret 2011 har tiltalte forklaret, at han ikke har underskrevet dette. Protokollatet er fremsendt til SKAT af kurator, og dette eksemplar lå sammen med det vedtagne årsregnskab. Han har ikke set bilaget før, og han har derfor ikke set punktet 213, hvor revisor har skrevet, at der er udarbejdet efterangivelse på 837.046 kr., og at denne efterangivelse er udleveret til selskabet, som selv skal indsende det til SKAT. Han ved ikke, hvorfor revisor ikke selv har indsendt angivelse, sådan som han plejede de øvrige år.

Han har ikke sendt efterangivelsen til SKAT, da han ikke tidligere har set den. Det er ikke hans opfattelse, at bogholderen har sjusket. Hvis han havde set efterangivelsen, ville han ikke have bestilt nye biler for 3-4 mio. kr. i foråret 2012, da han så i givet fald ville have været klar over, at selskabet ikke havde økonomi til indkøb af nye biler.

Revisoren har stået for alt kontakt til det offentlige. Han har ikke selv adgang til SKATs systemer, da det kun er hans bogholder der har dette.

Han ved ikke, hvad posten "a conto moms" i bogholderiet dækker. Han kan forestille sig, at såfremt der er kommet penge retur, er det blevet bogført på denne konto. Han har en mellemregningskonto med selskabet. Han får løn fra selskabet hver måned, men han lader lønnen blive stående i selskabet. Hvis han skulle bruge penge, trak han på selskabets konto og der blev lavet en mellemregning. Han har siden fået bevilliget en gældssanering.

Selskabet havde likviditetsproblemer, da det ikke havde en bankkredit. Han har ikke indgivet forkerte angivelser til SKAT for at bedre selskabets likviditet.

SKATs agterskrivelse af 23. oktober 2013 blev sendt til kurator. Han husker ikke at have set brevet, og det har ikke været drøftet på møder med kurator. Det første, han hørte om denne sag, var ved politiets henvendelse.

På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at han er uddannet mekaniker og har været selvstændig erhvervsdrivende i cirka 30 år. Han har ikke selv arbejdet med bogholderiet, og han har ikke særligt kendskab til dette.

Bilernes anvendelse er afgørende for den momsmæssige behandling af selskabets omsætning. Ved årets afslutning fordeles den samlede kørsel procentvis på grundlag af arten af kørslen, og derefter fordeles disse andele på selskabets omsætning. Dette kan først gøres ved årets afslutning, og det er et stort arbejde, som blev udført af LF. LF sendte altid efterangivelserne ind til SKAT, og han har ikke fået at vide, at det ville være anderledes i 2011.

I 2011 investerede han i minibusser til flexkørsel, som er momsfri kørsel. Der blev anskaffet 6-7 biler, som blev finansieret ved leasing med i alt cirka 4 millioner kr.

Revisoren har ikke undervejs gjort opmærksom på, at der var noget, som var forkert ved indberetningen. Den kvartalsvise og månedsvise indberetning opfatter han derfor som korrekt.

Selskabet anvendte regnskabssystemet C5. SKAT har været på kontrolbesøg, og der har været løbende kontakt til SKAT. Der har aldrig været indsigelser mod C5 bogføringssystemet, eller den måde, som de håndterede momsen i selskabet. Han fik årsregnskabet tilsendt på mail. Han fik ikke regnskabet gennemgået med revisor. Der var ofte tidspres ved udarbejdelse af regnskabet. Revisoren kom ud i virksomheden, og NE og revisoren fandt de oplysninger, som skulle bruges. Revisoren sagde, at NE kunne sine ting, men at hun måske skulle have lidt mere tid til det, som hun gjorde.

Han blev ved mail af 23. september 2013 rykket for en underskrift på specifikationshæfte og protokol for 2011. Det passer godt med, at han ikke underskrev disse i juni 2012.

Selskabet havde meget travlt i begyndelsen af 2013 og havde behov for assistance til regnskaberne. De ansatte en person, IB, som lavede en gennemgang af regnskabet og herefter udarbejdede en handlingsplan. Det fremgår blandt andet af planen, at årsafslutningsmaterialet for 2011 skulle fremskaffes hurtigst muligt. Han har en mistanke om, at LF selv underskrev årsregnskabet. Han fyrede LF som revisor kort tid efter. Dette kan være årsagen til, at LFs tidligere arbejdsgiver gennemgik sagen i 2013 og fremsendte mailen af 23. september 2013.

Selskabet blev erklæret konkurs efterfølgende skolekonflikten, som betød, at der ikke var indtægter ved skolekørsel i 3 måneder. Der var herefter ikke andre muligheder end at indgive konkursbegæring. I forsøg på at redde selskabet hævede han sine pensionsmidler og indbetalte dem i selskabet.

Politiassistent KK har som vidne forklaret, at han foretog fartkontrol ved Y1 den 11. august 2015. Før apparatet bruges til målinger, laves der en "afstand 0 kontrol" på politigården. Denne kontrol blev lavet kl. 10. På stedet blev der lavet en horisontal og vertikal kontrol, ligesom der blev lavet displaykontrol mindst hver halve time.

De udførte fartkontrol i en time og 40 minutter på stedet den pågældende dag. De stod i vejarbejdsområdet, hvilket kan ses af de billeder, som er fremlagt i sagen. Foto 1 er optaget på målestedet, og foto 2 er taget på vej ind i zonen set fra Y2. Der var 370 meter fra det sted, hvor de stod, til der hvor vejarbejdszonen begyndte. Tiltalte er målt på en afstand af 125,6 meter.

Der blev først sendt en tilkendegivelse med en forkert dato. Det blev rettet, og tiltalte blev orienteret om dette. Der var tale om en systemfejl. Han kan ikke forklare fejlen, for da han blev bedt om at rette det, stod det korrekt i systemet.

NE har som vidne forklaret, at hun er uddannet hos revisor i '68 eller '69. Hun blev ansat hos T i 2009. Hun skulle lave bogføring, regnskab og passe telefon. Hun brugte regnskabssystemet C5. Hun havde tidligere arbejdet med C4, og C5 systemet var sat op, da hun blev ansat.

Hun kendte ikke til moms vedrørende busser, før hun blev ansat. Alt skulle bogføres med eller uden moms, og ved årets afslutning blev der lavet en opgørelse. Hun indberettede løbende moms, når hun havde bogført. Hun bogførte hver dag.

I 2011 købte selskabet mange nye biler, fordi de fik flexkørsel. Der var derfor negativ moms hele året. Flexkørsel var ikke momsbelagt, men busserne blev også anvendt til anden kørsel. Hun rørte aldrig ved salgsmomsen, da den altid var ens. Købsmomsen var forskellig, og hvis der var købt ekstra, så blev det reguleret. Hun har ikke indberettet forkerte tal til SKAT, og hun er heller ikke blevet bedt om at indberette forkerte tal.

Kontoen "a conto moms" blev brugt, hvis selskabet ikke havde penge til at betale hele den skyldige moms, og der alene blev betalt delvist. Der er endvidere en mellemregningskonto med T. T gik kontoen igennem, idet han kiggede på bogføringen. Når han så balancen kunne han straks se, om der var noget galt.

Hun foretog bogføringen i 2011. LF kom i marts eller april 2012 og gik det igennem, hvorefter de lavede de efterposteringer, som skulle laves. LF lavede herefter regnskabet færdigt på sit eget kontor. LF havde adgang til alle bilag. I marts eller april 2012 fik hun åbningsstatus for det nye år.

LF kom ud til virksomheden med regnskabet, og han lavede også efterangivelser til SKAT. Hun har ikke haft med dette at gøre. Som hun husker det, kom LF med regnskabet i 2011 og lagde det på kontoret LF har aldrig gennemgået regnskabet med hende eller med T. Hun har således aldrig gennemgået regnskabet med revisor.

Hun har ikke set efterangivelsen udarbejdet af revisor, og hun har ikke haft noget med efterangivelsen at gøre. Hun ved ikke, hvorfor efterangivelsen ikke er sendt. Det var altid LF, som gjorde dette, og selskabet har aldrig haft noget med dette at gøre. Hun har kendskab til alt i virksomheden omkring regnskabet. Revisoren har altid sagt, at bogføringen var i orden.

Det var i forbindelse med bogføringen bestemt, at ved indkøb af diesel blev al moms trukket, selvom ikke al kørsel var momspligtig. Dette blev efterfølgende reguleret, når året var omme. Som følge heraf var de løbende indberetninger en slags a conto indberetninger, som ved årets afslutning blev opgjort efter en fordelingsnøgle, som LF lavede. Fordelingsnøglen blev lavet på grundlag af den enkelte bils kørsel over hele året.

LF har som vidne forklaret, at han er uddannet registreret revisor og har arbejdet som sådan i ca. 40 år. Han lavede selskabets årsregnskab i 2010 og 2011, da han var ansat hos R1, og han lavede også regnskab i 2012 og 2013, da han var ansat andet sted.

Virksomheden anvendte bogholderisystemet C5. Han stemte balancen af. Momsen var forskellig alt efter hvilken type kørsel, der var tale om. Han ved ikke, hvem der havde sat systemet op, da det var et system, som allerede kørte, da han blev antaget som revisor. Han kontrollerede opsætningen i bogholderisystemet, og han fandt det i orden.

Delmoms er en opgørelse, hvorefter andelen af momsfri og momspligtig kørsel fordeles på de administrationsomkostninger, som selskabet har. Det hele bogføres i løbet af året som udgående moms, og det reguleres efterfølgende i forhold til andelen af kørslen. I 2011 var der en delmoms på ca. 100.000 kr.

Selskabet anvendte ikke det forudgående års fordeling på det følgende år, men virksomheden trak den fulde moms, og der blev ikke reguleret med procentdelen på administrationsomkostninger ved de løbende momsangivelser. Det betød, at der var en større regulering ved årets afslutning.

I 2011 stemte han balancen af pr. 31. marts 2011. Den afstemte balance skulle muligvis bruges til forhandling med en bank. Ved den afstemte balance pr. 31. marts 2011 stemte momsen med den kvartalsvise angivelse. Han var ikke i virksomheden fra foråret 2011 til maj 2012.

Hans balance pr. 31. marts 2011 viser et tilgodehavende på 343.000 kr. Selskabet har angivet, at de skulle have 331.000 kr. retur. Han er ikke enig i SKATs tal på 402.850 kr. Han tror, at SKAT har glemt en konto på 153.000 kr., som vedrører indgående moms. Dette er dog udlignet i de følgende angivelser. Han ved ikke, hvorfor de efterfølgende måneder er indberettet anderledes, end bogføringen viser. Ved balancen den 31. december 2012 stemte den udgående afgift, men den indgående afgift var indberettet med cirka 600.000 kr. mere, end bogholderiet tilsagde.

Han begyndte arbejdet med udarbejdelse af årsregnskabet for 2011 i slutningen af maj 2012. Han kom på dette tidspunkt i virksomheden og stemte bogholderiet af. Det var forholdsvis sent på året, men revisionsfirmaet ville først lave årsregnskabet, når selskabets gæld var betalt. Dette var hovedårsagen til, at arbejdet først blev påbegyndt i maj måned.

Bogholderen præsenterede ham for virksomhedens balance pr. 31. december. T var løbende inde over dette. Der var en forskel på hans afsluttende balance og virksomhedens oprindelige balance. Der var en fejl i bogholderiet, primært vedrørende leasingkontrakter og andre sværere ting, men den daglige almindelige postering blev varetaget fuldt ud. Han ved ikke, hvorfor der blev indberettet andre tal end det, bogholderiet sagde. Han tog ikke virksomhedens bilag med tilbage til kontoret.

Balancen pr. 31. december 2011 viste en difference på 600.000 kr. i forhold til den indberettede afgift. Denne saldo voksede med 52.000 kr. efter hans afstemning.

Han overdrog årsregnskabet for 2011 i køkkenet på selskabets adresse. Regnskabet blev overdraget til T, og det blev gennemgået med T. Det skete efter fristen den 1. juni, idet regnskabet blev overdraget den 12. juni 2012.

Han udleverede 3 dele af regnskabet, en ekstern til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, specifikationshæfte (internet regnskab) og revisionsprotokollatet.

Han havde endvidere lavet en efterangivelse på moms og en efterangivelse på lønsumsafgift. Der blev også udleveret og underskrevet en regnskabserklæring, hvor kunden skriver under på, at kunden har modtaget alt materiale i forbindelse med årsregnskabet. Der var et tidsmæssigt pres, og i kampens hede underskrev T kun den eksterne årsrapport. Revisionsprotokollatet og det interne regnskab blev ikke underskrevet. Da det blev opdaget, har revisionsfirmaet forsøgt at få T til at underskrive det. Hans chef har også rykket, men T vil ikke underskrive dokumenterne.

Revisionsfirmaet har sat dialogboksen på forsiden af regnskabet. Han så, at T underskrev regnskabet idet de sad ved siden af hinanden, da T underskrev.

Ved årsregnskabet 2010 blev der lavet en efterangivelse på moms på 20.000 kr. Efterangivelsen udleveres altid til kunden med aftale om, at kunden underskriver og sender efterangivelsen selv. Revisionsfirmaet sender aldrig efterangivelser ind for kunden.

Han havde udfyldt efterangivelsen, bilag 02-2-4, hjemmefra. Han udleverede efterangivelsen til T i køkkenet.

Der blev ikke udarbejdet årsregnskab for selskabet for 2012, idet selskabet gik konkurs. Revisionsfirmaet havde ikke fået betaling, så det havde nok ikke lavet dette regnskab alligevel. Revisionsfirmaet fortsatte som revisorer for et andet selskab i 2012 og 2013.

Han har ikke været i forbindelse med SKAT i anledning af 2011 årsregnskabet. Delmoms var en reguleringsforpligtelse, som blev opgjort, når året var omme. Der er ikke beregnet delmoms i første kvartal, da dette først gøres, når året er omme, men delmomsen ændrer heller ikke på den fejlagtige angivelse i forhold til bogholderiets tal.

Han ved ikke, om T havde en aftale med den tidligere revisor om, at denne indsendte efterangivelser til SKAT. Det er helt sædvanligt at udlevere efterangivelser til kunden, ligesom der heller ikke indhentes underskrift på efterangivelsen hos kunde.

Han er i dag ikke ansat ved R1.

MS har som vidne forklaret, at SKAT blev opmærksom på den manglende efterangivelse, da SKATs foged kom og sagde, at de ville varsle en konkurs overfor selskabet. Hun trak rutinemæssigt årsregnskabet og så revisors forbehold.

Hun indkaldte herefter materiale, og dette blev sendt til kurator, da selskabet i den mellemliggende periode var gået konkurs. Hun rykkede herefter revisor for deres afstemte momsregnskaber. Hun trak også SKATs løbende modtagne momsangivelser.

Der var løbende angivet negativ moms, som blev anvendt til betaling af selskabets A-skatter. Ved kontrollen så hun forbeholdet i regnskabet, og hun bad derefter om det interne årsregnskab. Hun fik ikke virksomhedens bogføring, da denne sag er bygget på revisionstal.

SKAT har ikke været på kontrolbesøg i virksomheden. I forbindelse med denne sag blev de opmærksom på 2012 regnskabet, som ikke var lavet. Hun bad kurator om posteringer i bogføringen for 2012. Kurator sagde, at dette materiale stadig var i virksomheden. Hun sendte en IT-mand ud til virksomheden. Ved det første besøg fik han ikke de rigtige filer, og han besøgte derfor virksomheden igen, hvor han fik de rigtige filer.

Hun er ikke klar over, om der i opgørelsen for et første kvartal er overset en post på 153.000 kr., da det er afstemt på indkomståret og ikke pr. 31. marts 2011.

Delmoms udgjorde 101.000 kr. eller 102.000 kr., og dette skulle reguleres vedrørende fællesudgifter ved årets udløb. Den store fejl kan hun ikke sige, hvordan er opstået. Det kan ses af revisors opgjorte tal, at der er for meget opgjort købsmoms for godt 700.000 kr.

I 2011 skulle en efterangivelse sendes i papirform.

Der er givet forsvareren adgang til sagkyndig bistand. Det fremgår af erklæring af 13. juni 2016 fra statsaut. revisor IJ blandt andet følgende:

"Med hensyn til den talmæssige opgørelse har min gennemgang ikke givet anledning til forslag til ændringer. Jeg er således, på det grundlag jeg har modtaget, enig i, at den unddragne moms udgør 837.046 kr." 

Det fremgår af straffeattest dateret 18. november 2015, at tiltalte den 13. september 2013 blev idømt en bøde på 1.500 kr., med værdi af I klip, for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 14. januar 2016 oplyst, at T er egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte har bekræftet oplysningerne om sine personlige forhold, som de fremgår af personundersøgelsen.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Forhold 1

Det lægges efter bevisførelsen, herunder brev af 13. juni 2016 fra stats. aut. revisor IJ, til grund, at baseret på virksomhedens bogholderi, så blev der i 2011 unddraget moms for 837.046 kr.

Revisor LF har forklaret, at han pr. 31. marts 2011 lavede en balance på grundlag af virksomhedens bogholderi, og at denne balance svarede til selskabets indberetning af moms for det første kvartal i 2011.

Retten lægger på grundlag af denne forklaring til grund, at der i de efterfølgende 9 måneder blev indberettet for meget købsmoms med 761.625 kr. i forhold til det, som fremgik af virksomhedens bogholderi.

Retten anser det for usandsynligt, at tiltalte som direktør og daglig leder ikke modtog årsregnskab for 2011, specifikationshæfte til årsregnskabet eller revisionsprotokollatet for regnskabsåret 2011. På grundlag af den underskrevne årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og LFs forklaring lægges det til grund, at det interne og eksterne regnskab, specifikationshæftet samt efterangivelser for moms og lønsumsafgift blev overleveret og gennemgået med tiltalte den 12. juni 2012.

Det lægges videre til grund, at LF ikke havde påtaget sig ansvaret for at indsende efteranmeldelsen af moms til SKAT.

Ved at undlade at underskrive og indsende den udarbejdede efterangivelse har tiltalte haft til hensigt at unddrage det offentlige moms med det angivne beløb, hvor tiltalte findes skyldig i forhold 1.

Forhold 2 

Det lægges til grund, at tiltalte førte bil på den angivne strækning den 11. august 2015. Efter vidnets forklaring sammenholdt med det fremlagte kontrol- og måleskema er det bevist, tiltalte førte sin taxi med mindst 73 km/t i området, hvor der var midlertidig hastighedsnedsættelse på grund af vejarbejde.

Det forhold, at der først blev fremsendt en tilkendegivelse med en forkert datering, kan ikke føre til et andet resultat. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 2.

Straffen fastsættes med en tillægsstraf til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 89, og færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 840.000 kr. jf. straffelovens § 64.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Da den målte hastighed udgør en overskridelse på mere end 40 % af den tilladte hastighed, frakendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 5, jf. § 125, stk. 1, nr.

Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3.

Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på forholdets karakter og den unddragne beløb.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Tiltalte T straffes med en tillægsstraf med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 840.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 837.046 kr.

Procesrente beregnes efter 30 dage fra dato.

...................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 27. april 2017, sags nr. S-1788-16 

Byrettens dom af 14. juni 2016 (RS-3345/2015 m.fl.) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne NE, MS og LF samt vidneforklaring af SK.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der rettelig var tale om, at nogle af virksomhedens køretøjer alene blev benyttet til momsfri kørsel, mens andre udelukkende blev benyttet til momsbelagt kørsel, og andre igen både blev benyttet til momsfri og momsbelagt kørsel, hvilket ved årets afslutning skulle sammenholdes med det enkelte køretøjs brændstofforbrug og andre udgifter. Det var en opgave, som hovedsagelig blev varetaget af revisor med bistand fra NE. Virksomheden efterangav altid momsbeløb, men det var noget, som revisoren tog sig af, og som han ikke selv havde med at gøre, ligesom han heller ikke kendte til efterangivelsernes størrelse. Han så løbende på virksomhedens bogholderi, men han var ikke klar over, hvorledes beløb skulle posteres, og de periodiske momsangivelser indtastede bogholderen direkte i SKATs it-systemer, som han ikke havde adgang til.

I 2011 øgedes virksomhedens omsætning betydeligt "over hele linjen", og der var ikke noget, der for ham tydede på, at der blev indberettet forkerte momsbeløb. Han vil tro, at virksomheden ville have haft penge til betaling af A-skatter, hvis de periodiske momsangivelser havde været mere i overensstemmelse med den endelige opgørelse heraf. Han er helt sikker på, at revisoren ikke gennemgik årsregnskabet mv. for 2011 med ham, men det er ikke rigtigt, at han i byretten forklarede, at han havde en mistanke om, at det var revisoren, der havde underskrevet årsregnskabet. Han kan dog ikke huske, i hvilken forbindelse hans underskrift blev påført årsregnskabet. Han havde ingen uoverensstemmelser med revisoren, før der i 2013 opstod uenighed mellem dem om nogle honorarer. Virksomheden kom først i økonomiske vanskeligheder, da skolekonflikten indtraf i 2013.

Vidnet NE har supplerende forklaret blandt andet, at virksomhedens omsætning steg i 2011, hvilket kan have haft betydning for momsangivelsen det pågældende år. Tiltalte gennemgik altid den overordnede bogføring og kunne straks se, om noget var galt. Virksomheden havde adgang til at indtaste momsangivelser i SKATs it-systemer, og det var hende, der stod herfor, da tiltalte ikke kunne ikke finde ud af dette. Hun kan ikke huske, om hun den 16. januar 2012 foretog en efterangivelse vedrørende et glemt momsfradrag for nogle leasingkontrakter for december 2011, men det er hendes håndskrift, der er påført nogle efterfølgende bilag herom. Der kunne forekomme en vis periodeforskydning i momsindberetningerne, f.eks. hvis en bil blev købt sidst i perioden. Næsten hver måned blev der indkøbt nye køretøjer, og store reparationsregninger samt omlægning af leasingydelser kunne påvirke omfanget af efterposteringer i momsregnskabet, således at de periodevist indberettede momsangivelser blev forkerte. Hun mener, at det var i slutningen af 2010, at virksomheden begyndte med flexkørsel og i den forbindelse indkøbte en del køretøjer, hvorved virksomheden, der forud herfor havde haft 7-8 køretøjer, endte med at have ca. 30 køretøjer. Flexkørslen indebar, at det ikke var nemt at beregne, hvad der var momsfri og momspligtig kørsel. Virksomheden fradrog derfor løbende al indgående moms i momsregnskabet, idet revisoren ved årets udgang foretog den endelige opgørelse af momstilsvaret og indgivelsen af efterangivelserne af moms.

Vidnet MS har supplerende forklaret blandt andet, at det var i maj 2013, at hun indkaldte virksomhedens regnskaber for 2011 til kontrol. Ved årsregnskabets udløb skulle der foretages en procentvis fordeling af den indgående moms på den momsfri og den momsbelagte kørsel, hvorved delmomsen fremkom. På baggrund af virksomhedens samlede momsregnskab for 2011, som var vedlagt årsregnskabet for 2011, har hun udfærdiget et regneark, som viser, hvilke beløb der burde have været angivet ved hver enkelt momsangivelse, og det fremgår heraf, at det i det væsentlige er den indgående moms, der hver gang har været angivet med for stort et beløb. Hun kan imidlertid ikke udtale sig om momsregnskabets udvisende pr. de enkelte angivelsesdatoer, da der kan have været efterposteringer. Det er ikke usædvanligt med efterposteringer, men summen af efterposteringer er i dette fælde stor, hvilket for hende indikerer, at virksomheden ikke har foretaget momsafstemninger pr. angivelsesdatoerne, således som man bør gøre. I relation til administrationsomkostningernes fordeling på momsfri og momsbelagt kørsel vil man sædvanligvis benytte seneste års procentvise fordeling ved hver enkelt momsangivelse, men hun kan ikke udtale sig om, hvorledes det forholder sig med hensyn til brændstofudgifter. SKAT modregner altid eventuel skyldig A-skat i negativ moms.

Vidnet LF har supplerende forklaret blandt andet, at delmoms rettelig angår indgående moms. Delmomsen beregnes en gang årligt, og virksomhedens delmoms for 201 1 afveg ikke væsentligt fra delmomsen for 2010. Der beregnes ikke delmoms vedrørende udgift til diesel og reparation af køretøjer mv. Den store efterangivelse af moms for 2011 havde intet med delmoms at gøre, og han kan ikke svare på, hvorfor de periodiske momsangivelser var forkerte. At der var indberettet forkert moms, gik først op for ham, da han skulle udfærdige årsregnskabet. Som forklaret i byretten gennemgik han den 12. juni 2012 med tiltalte alt materiale vedrørende årsregnskabet for 2011, men de drøftede også mange andre forhold, herunder virksomhedens pressede økonomiske situation. Da han umiddelbart efter mødet den 12. juni 2012 bad tiltalte underskrive de dokumenter, som fejlagtigt ikke var blevet underskrevet på mødet, skete dette ikke, og da hans chef i 2013 kontaktede tiltalte for at få de manglende underskrifter, nægtede tiltalte angiveligt dette.

Som forklaret i byretten er det normalt, at kunder selv indleverer efterangivelser af moms, og i lighed med efterangivelsen for 2010 udarbejdede han også for 2011 en efterangivelse, som han gav til tiltalte med henblik på, at tiltalte underskrev og selv indgav denne. Han er bekendt med, at virksomheden havde flexkørsel, men han kan ikke i dag svare på, hvor mange køretøjer, virksomheden havde. Anskaffelsen af yderligere køretøjer kan godt have medført en ændring i sammensætningen af momsfri og momsbelagt kørsel, men tilgangen af køretøjer gav ikke i sig selv anledning til særlige udfordringer, og virksomhedens daglige bogholderi var upåklageligt. Virksomheden havde rimeligt godt styr på den momspligtige og momsfri kørsel, og virksomheden oplyste selv, hvor meget diesel der blev brugt på henholdsvis momsfri og momspligtig kørsel, hvilket tilnærmelsesvis passede. Ved at trække en balance i momsregnskabet ved udgangen af en indberetningsperiode kan man se, hvilke momsbeløb der skal indberettes. Som han husker det, skete der ikke den store ændring i virksomhedens omsætning fra 2010 til 2011.

Vidnet SK har forklaret blandt andet, at han har en tankstation, og at han tidligere i 5-6 år benyttede LF som revisor. Han foretog dengang selv de løbende momsindberetninger, men ved årets afslutning var det LF, der tog sig af alt det resterende regnskabsarbejde, herunder udarbejdelsen af årsregnskab og indgivelsen af efterangivelsen af moms. Han er svoger til tiltalte.

Personlige oplysninger 

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han i dag driver en kro på Y3, og hans kone også er i beskæftigelse. Han har ikke helbredsmæssige problemer, heller ikke i relation til sin diabetes.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Landsretten lægger i overensstemmelse med selskabets regnskab for 2011 og erklæringen af 13. juni 2016 fra statsautoriseret revisor IJ til grund, at selskabet i 2011 indberettede for meget negativ moms som anført i anklageskriftet.

Efter tiltaltes og NEs forklaringer kan det endvidere lægges til grund, at der for de i anklageskriftet angivne perioder skete indberetninger til SKAT af selskabets samlede indgående moms uden hensyntagen til, om selskabets køretøjer blev anvendt til momspligtig eller momsfri kørsel, idet korrektion heraf først ville finde sted efter årets udgang i forbindelse med revisorens udarbejdelse af årsregnskabet. Ifølge tiltaltes forklaring interesserede han sig ikke nærmere for årsregnskabet og forholdene i forbindelse hermed, og han regnede med, at revisoren ville sørge for, at der til SKAT blev indgivet efterangivelse af moms.

På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte som direktør og daglige leder i selskabet i 2011 klar over, at indberetningerne til SKAT af negativ moms skete med for store beløb, og at dette indebar risiko for, at SKAT ville lide tab. Herefter, og da tiltalte efter sin forklaring hverken i 2011 eller efter regnskabsårets afslutning gjorde noget for at sikre sig, at der blev rettet op herpå, finder landsretten det bevist, at tiltalte allerede i 2011 havde det fornødne forsæt til at unddrage det offentlige moms i det omfang, der fremgår af tiltalen.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens bestemmelse om erstatning.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t : 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.