Østre Landsrets dom af d. 2. maj 2017, sags nr. S-3333-15

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

1) T2

(v/Adv. Anders Rohde, besk.)

2) T1

(v/Adv. Klaus Ellis Henriques, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Sanne Kolmos, Kåre Mønsted og Morten Christensen med domsmænd

...................................................................................................

Byrettens dom af d. 30. november 2015, sags nr. 15-3520/2013

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2014.

De tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 til dels nr. 2, jf. § 57, stk. 1,

ved som henholdsvis pro firma tegningsberettiget direktør og anpartshaver samt daglig leder i forening med SH, hvis sag er udskilt til særskilt behandling i selskabet G1, cvr. nr. ...11 i forening og med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden fra den 10. februar 2009 til den 30. september 2010, urigtigt at have angivet virksomhedens afgiftstilsvar til 0 kr., (0 kr. i salgsmoms og 0 kr. i købsmoms), uagtet selskabets momstilsvar for denne periode udgjorde 612.251 kr., også ifølge selskabets årsregnskab og bogføring, samt for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 31. december 2010 helt at have undladt at angive selskabets momstilsvar som var på 201.471 kr., hvorved statskassen efter fradrag af foreløbig fastsat momstilsvar på 8.000 kr., blev unddraget i alt 805.722 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 800.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2, til hver.

De tiltalte T1 og T2 har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Der blev afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af PO, IT, NI og OK, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Tidligere indenretlig forklaring afgivet af KJ den 9. december 2013 blev dokumenteret.

Forklaringerne blev lydoptaget.

Anklageren oplæste tiltalte T1 forklaring til retsbog af 9. december 2013.

Tiltalte vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at hans søn fortalte, at der havde været en udlægsforretning, at der var problemer med moms, og at den ville blive betalt. Han vidste ikke, hvor stort beløbet var. De regnskaber han underskrev, læste han ikke igennem. Han henvendte sig til KJ, der var revisor og spurgte, om det hele var i orden og efter reglerne. KJ sagde, at alt var helt i orden. Tiltalte skrev derefter under. Da tiltalte var hos KJ var der ikke andre til stede. T2 og SH var ude at rejse. Det var T2 og SH der havde bedt ham om at gå over til KJ og underskrive.

Spurgt af advokat NK forklarede tiltalte, at SKAT meddelte, at der skulle betales moms. Der blev trukket et beløb hver måned. Alt er tilbagebetalte. Tiltalte kende ikke beløbet.

Spurgt af advokat LB forklarede tiltalte, at han tror, at det var T2, der ordnede alt vedrørende stiftelsen af selskabet. Tiltalte har aldrig før været direktør i selskaber. Han har selv drevet et enkeltmands firma. Han har ikke af KJ fået forelagt en skrivelse vedrørende, hvad KJ skulle lave for selskabet. T2 og SH kom med pengene til at stifte selskabet. Det var T2 og SH der ejede selskabet. Tiltalte troede på, at T2 og SH ville drive selskabet lovligt. Han læste ikke regnskabet igennem, før han underskrev det.

Foreholdt regnskab bilag 9, side 7, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at der var en momsgæld.

Tiltalte har ikke fra SKAT fået breve om, at der manglede indberetninger. Han har aldrig talt med SKAT.

Tiltalte T2 bekræftede, at det var ham, der gav de papirer til sin far, som han skulle underskrive vedrørende stiftelse af selskabet G1.

Tiltalte forklarede, at han og SH på daværende tidspunkt havde etableret et selskab der hed G2, som de havde i ca. 1½ måned. De fandt ud af, at selskabsformen ikke var passende til deres virksomhed. De blev derfor enige om at etablere et ApS. Det var derfor, at tiltaltes far blev involveret i en kort periode, idet tiltalte allerede havde et firma i forvejen. Det var ham og SH der ejede og drev selskabet G1. Ved stiftelse af selskabet i 2009 løb regnskabsåret hen over 18 måneder. Det er en helt normal proces, at man i forhold til regnskabet i det første år, får 18 måneder til at komme rigtig i gang. I forhold til momsen blev den indberettet og der blev også efterangivet. De benyttede sig af et system der hedder C5, som er et Microsoft baseret bogføringsprogram. På et tidspunkt brændte systemet ned og de måtte anskaffe et nyt system. De første 6 måneders bogføring forsvandt. I samarbejde med revisoren rykkede de deres bogføring ud af huset. Alle oplysninger var forsvundet og brændt ned sammen med den første computer. De fremskaffede alle papirer og indsendte det på ny, så revisoren kunne udarbejde materialet. Det er grunden til, at der er angivet afgiftstilsvar på 0 kr. i 7 kvartaler fra den 10. februar 2009. Han husker ikke, hvem der indberettede de kvartalsvise momsangivelser, men det har i hvert fald ikke været tiltalte. Revisoren havde adgang til alt materiale. Han og SH havde også ansat en kontorpige til hjælp på kontoret med bogføring mv. Alle på kontoret havde adgang til kontokig og NEM ID mv. Der var en mappe med alle oplysningerne. Kontorpigen har ikke misbrugt denne adgang. Det var enten tiltalte, SH eller kontorpigen, der skulle indberette, men det var i hvert fald ikke tiltalte. Han var travlt beskæftiget med at køre. Han var den eneste, der dengang havde stort kørekort. Han var interesseret i at få selskabet "op at køre" og få en masse kunder, så de kunne få "fodfæste". Det var SH, der udskrev regninger. Regningerne blev indbetalt på selskabets konto. Det var kun tiltalte og SH, der kunne hæve på kontoen. Det var tiltalte og SH, der havde ansvaret for, at der blev betalt det, der skulle.

Spurgt af advokat LB forklarede tiltalte, at KJ var den sidste revisor, som fik det hele samlet sammen og udarbejdet et regnskab der så fornuftigt ud. Tiltalte og SH var i en periode ude at rejse. Regnskabet skulle underskrives inden den 31. december 2010. Han og SH bad derfor tiltaltes far om at underskrive regnskabet. Tiltalte var kørselsleder og kørte også selv hver dag. De havde 3 lastbiler og et par enkelte små biler, som alle var ude at køre hele tiden. Der er indberettet A-skat og den er blevet betalt til tiden. SH kørte i de små biler. KJ havde en delvis kontorfunktion. SH havde ikke stort kørekort. Tiltalte havde ikke rigtig noget med udfaktureringen at gøre udover, hvis der var noget, der ikke stemte. Så talte de om det. Tiltalte har haft et enkelt møde med SKAT. Der var to medarbejdere fra SKAT ude forbi virksomheden. De kom med en anklage om, at der var et skyldig momsbeløb, som han og SH ikke havde indberettet.

Til det kunne tiltalte og SH sige, at det var indberettet og efterangivet, og at der havde været noget rod med deres regnskabssystem. De havde derfor valgt at føre regnskabet ud af huset for at få det bogført. I regnskabet var ind tastet deres momsindberetninger. Tiltalte kan ikke svare på, hvorfor SKAT ikke har fået indberetningerne. Momsgælden er betalt.

Spurgt af advokat NK bekræftede tiltalte, at hans far ikke har haft noget med driften af selskabet at gøre. Indtil de fik besøg af SKAT troede tiltalte, at de havde indberettet korrekt. Tiltalte og SH havde aftalt med KJ, at han skulle samle op og indberette momsen.

Anklageren oplæste vidnet POs forklaring til retsbog af 9. december 2013.

Vidnet vedstod sin forklaring, dog er det ekstern revisor, han aldrig har været. Han har været intern revisor og dermed bogholder for G1. Han holdt møde med T2 og SH den 5. maj 2010. De var ikke direktører i selskabet og derfor ikke tegningsberettigede. Det var omkring begyndelsen af august 2010, at SH blev gjort bekendt med, at momsangivelsen 0 skulle rettes. Vidnet kan i materialet se, at der blev indhentet kopi af tidligere angivne momsangivelser, hvor der står 0. Vidnets udskriftsdato er af 28. juli 2010. KJ var ekstern revisor.

Vidnet forklarede supplerende, at det primært var T2 og SH han havde kontakt med. Direktøren har vidnet ikke truffet. Vidnet har ved forskellige lejligheder været sammen med T2 og SH. Vidnet kan ikke sige præcist, hvornår de er mødtes. De mødtes altid på vidnets kontor. Han husker ikke, om de har drøftet 0 angivelserne, men har sandsynligvis gjort det. Efter vidnets opfattelse var det T2 og SH, der drev selskabet.

Spurgt af advokat LB forklarede vidnet, at han efterfølgende fik oplyst, at det var direktøren T1, der ejede selskabet. Efter de tilkendegivelser vidnet fik af T2 og SH, var det meningen, at de to skulle overtage selskabet fra T1. SH som ikke var medejer, skulle på et tidspunkt være medejer af selskabet. Vidnet har ikke set hverken direktørkontrakt eller ansættelseskontrakt på de tre tiltalte. Der blev lavet en revisor aftale over, hvad vidnets arbejde skulle bestå i. Vidnet indberettede ikke moms, idet angivelserne til og med første kvartal 2010 var indberettet, da han blev inddraget i sagen i maj 2010. Den 28. juli 2010 blev de eksisterende angivelser afstemt og sammenholdt med, hvad bogholderiet sagde det burde være. Det blev stemt af i forbindelse med afslutningen af bogholderiet i september/oktober 2010. Denne opgørelse overdrog vidnet til KJ i forbindelse med, at han fik papirerne og skulle lave årsregnskabet. Så vidt vidnet erindrer, var der ansatte i selskabet. Vidnet så ikke, om der var sket indberetning vedrørende løn, idet lønprogrammet kørte gennem et lønbureau, der automatisk indberetter.

Spurgt af advokat NK forklarede vidnet, at han aldrig har haft kontakt med T1.

Anklageren oplæste vidnet ITs forklaring til retsbog af 9. december 2013.

Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at den nye revisor var SN. Vidnet kontrol bestod i at gennemgå salgs- og købsmoms med revisor SN.

Vidnet har ikke undersøgt ejerforhold, eller hvilket selskab de tiltalte havde. Det fandt han ikke nødvendig for at foretage momskontrol.

Vidnet ved ikke, hvilket beløb der i juni 2011 skulle foretages udlægsforretning for. Det var nogle af hans kollegaer, der foretog udlægget. Det var først efter udlægsforretningen i juni 2011, at han begyndte at interesserede sig for om angivelserne var rigtige, fordi der i hvert fald for 2009 var angivet et momstilsvar på 0 eller også var der ikke angivet momstilsvar. Han ved ikke, hvad udlægsforretningen i juni 2011 handlede om.

Spurgt af retten forklarede vidnet, at de kollegaer der foretog udlægsforretningen havde en kopi af et regnskab med hjem, hvor der tilsyneladende var en omsætning, der langt oversteg 0. Vidnet kontaktede derfor revisor KJ. Efter han havde været i kontakt med KJ blev der efterangivet nogle positive beløb som afveg fra 0.

Spurgt af advokat NK forklarede vidnet, at han ikke ved, om det var KJ der havde foretaget efterangivelserne, men de er foretaget efter vidnet havde haft kontakt med ham. Han sagde til KJ, at han ville lave momskontrol i virksomheden. KJ nævnte ikke noget om, at der var lavet en efterangivelse. Vidnet husker ikke i dag, hvem der lavede efterangivelsen. Det er ikke på noget tidspunkt nævnt over for vidnet, at der var efterangivet, og at det ikke var blevet registreret. Første gang han talte med KJ var det telefonisk. På et tidspunkt da vidnet havde aftalt et kontrolbesøg hos SN, skulle det materiale som KJ havde sendes til SN. Materialet blev ikke sendt.

Spurgt af advokat JD forklarede vidnet, at det ikke er nok at anmelde moms i et årsregnskab. Hvis ikke momsen er angivet på momsangivelsen er det ikke korrekt angivet. Vidnet arbejder med momskontroller.

Han læser ikke nødvendigvis momsregnskaber, hvor der ikke er indgivet momsangivelser. Der har været tilfælde, hvor vidnet er blevet gjort opmærksom på, om det kunne være en ide at kigge på virksomheder.

Foreholdt årsregnskab, bilag 9, side 7 vedrørende skyldig moms, forklarede vidnet, at han ikke fra den afdeling i SKAT, der kigger på årsregnskaber, fik en henvendelse om, at der var en betydelig afvigelse fra det der stod i årsregnskabet og det der blev indberettet.

Spurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem årsregnskaber fra virksomheder bliver sendt til. Vidnet indhenter selv årsregnskaber fra virksomhederne, hvis han skal bruge dem. Han beskæftiger sig ikke med betaling/ikke betaling. Han kigger kun på om tallene passer i forhold til momsen.

Vidnet NI forklarede spurgt af advokat JD, at hun var ansat i SKAT som foged. Hun inddrev skat og afgifter. Den 8. juni 2011 havde hun en udlægsforretning hos G1. Hun har deltaget i tre udlægsforretninger hos firmaet. SH var til stede ved den første udlægsforretning. Anden gang var foruden SH også T2 til stede. Tredje gang var det kun T2 der var til stede. Hun kom på grundlag af en restance og spurgte, om de kunne betale. Det kunne de ikke. Hun bad om at se nogle aktiver, som der kunne tages udlæg i. Hun så nogle fakturaer og de talte om, hvordan restancen kunne blive betalt. De blev enige om, at der skulle underskrives en transporterklæring til en af de store debitorer. Der skulle herefter bringes orden i regnskaberne. Der var nogle momsangivelser der ikke var udfærdiget og det var tydeligt, at restancen ville blive større. Hun mener ikke, at der manglede momsangivelser under alle tre fogedforretninger. SKAT havde foreløbigt sat momsangivelserne for de to perioder til nogle meget lave tal. Tallene skulle korrigeres og de var blevet korrigeret til 0. Det blev oplyst, at revisor KJ skulle lave regnskabet. Hun talte ikke så meget om moms med SH og T2. Hendes primære opgave var, at restancen blev betalt.

Spurgt af retten forklarede vidnet, at første gang hun var på udlægsforretning var årsagen skyldig A-skattegæld for medarbejdere. Skattegælden var meget stor. Det blev også på dette møde nævnt, at der var en restance med hensyn til moms. Der blev underskrevet en transporterklæring. Aftalen om, at de skulle angive de korrekte momsangivelser blev ikke overholdt. Vidnet tog derfor på besøg anden gang, hvor der blev lavet et totalt udlæg hos samme debitor. Det annullerede transporten på 40%, der var lavet på første besøg. Ved tredje besøg var momsen fortsat ikke bragt i orden. Dette besøg var uvarslet. Det blev skønnet, at der var fare for at SKAT ikke ville få deres penge.

Spurgt af advokat NK forklarede vidnet, at der på mødet den 8. juni 2011 blev lovet, at de to momsangivelser der ikke var korrekt angivet ville blive bragt i orden af firmaets revisor.

Spurgt af advokat LB forklarede vidnet, at ved mødet den 8. juni 2011 blev det oplyst, at firmaets direktør ikke var til stede. De personer hun talte med var ansatte i firmaet. De oplyste, at de havde ret til at have med firmaets økonomi og papirer at gøre. Det var SH der tog papirerne frem ved mødet den 8. juni 2011.

Spurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var SH der underskrev transporterklæringen. Transporten blev underskrevet med 40% af de månedlige udbetalinger. Det drejede sig om ret store beløb. Hun husker at et af de udbetalte beløb var på 591.000 kr. Vidnet havde ikke noget at gøre med momskontrol. Vidnet undrede sig over, at der ikke var angivet moms, idet hun var klar over, at der måtte være en stor indtjening. Hun var klar over, at der kunne ligge en stor restance skjult, men havde ikke nogen mening om, hvor stor den var. Hun gav denne oplysning videre til den kollega som var med på udlægsforretningen. Kollegaen var kontrolmedarbejder og havde med momskontrol at gøre. SKAT havde fastsat to momsperioder, 4. kvartal af 2010 og 1. kvartal af 2011 til 4.000 kr. Efterfølgende blev der sendt 0 angivelser ind til SKAT for disse perioder.

Forevist regnskab, bilag 9, forklarede vidnet, at det godt kan være PT, der har skrevet på forsiden af regnskabet. Vidnet har ikke set nogen regnskaber.

Der blev ikke underskrevet nogen erklæringer ved anden og tredje udlægsforretning, som blev foretaget henholdsvis den 29. september og 25. november 2011.

Spurgt af advokat LB forklarede vidnet, at hun ikke husker, om der kom en momsangivelse fra firmaet i perioden fra den 8. juni til den 29. september 2011.

Foreholdt anmeldelsesrapport, bilag 3, side 2, hvoraf fremgår "SKAT konstaterer herefter, at der den 4. juli 2011 via tast selv er foretaget efterangivelse af moms for perioden 10. februar 2009 til 31. marts 2011", forklarede vidnet, at hun ikke har kendskab til det.

Vidnet OK forklarede spurgt af advokat JD, at han i et år havde professionel tilknytning til firmaet G1. Han tror, at det var i 2012/2013. Vidnet skulle assistere med at udarbejde årsregnskab for 2011/2012. Vidnet havde ikke noget at gøre med momsangivelse eller andet i perioden op til den 31. december 2010. Vidnet har ikke efterfølgende redegjort for momsforhold i perioden fra 2010.

Spurgt af advokat LB forklarede vidnet, at hans firma hedder R1, som blev revisor for G1 omkring 10. januar 2013. Han husker ikke, om han på det tidspunkt vidste, hvem der ejede anparterne i firmaet. Han husker heller ikke, om han så en ejerbog. Regnskabet blev skrevet under den 9. januar 2013. Han har set T2 i forbindelse med underskrivelse af regnskabet.

Af fremgår,

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Han har om sine personlige forhold forklaret, at han snart fylder 70 år. Han er pensionist og bor til leje.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Han har om sine personlige forhold forklaret, at han har nogle ulønnede projekter i udlandet. Han har ikke selv stiftet familie og har været sygemeldt siden 2013.

Rettens begrundelse og afgørelse

Dokumentation

Selskabet G1 er stiftet den 9. februar 2009 med T1 som direktør.

Af bilag 9, Årsregnskab 2009/2010 fremgår, at det dækker perioden fra den 10. februar 2009 30. juni 2010. T1 har underskrevet ledelsespåtegningen den 9. december 2010.

R2 ved KJ har den 20. december 2010 afgivet følgende erklæring:

"Til ledelsen i G1

Jeg har gennemgået årsregnskabet for G1 for regnskabsåret 2009/10, der aflægges efter årsregnskabsloven. Virksomhedens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Mit ansvar er på grundlag af min gennemgang at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte gennemgang

Jeg har udført min gennemgang i overensstemmelse med den danske standard om gennemgang af regnskaber. Denne standard kræver, at jeg tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ledelse og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Jeg har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om årsrapporten. Det er min opfattelse, at det udførte arbejde giver tilstrækkeligt grundlag for min konklusion.

Under passiver er anført, at der er skyldig moms med 467.565 kr. Omsætningen var ca. på 6 mio. kr.

Konklusion

Ved den udførte gennemgang er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten for regnskabsåret 2009/10 er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven".

Af bilag 11, udskrift af SKATs system, fremgår at momsen den 3. juni 2009 er angivet med 0 kr., den 25. september 2009 med 8.000 kr., den 27. oktober 2009 med 0 kr., den 26. februar 2010 med 8.000 kr., den 6. maj 2010 med 0 kr., den 9. august 2010 med 0 kr., den 12. november 2010 med 0 kr. og den 25. februar 2011 med 8.000 kr.

Af bilag 27 fremgår, at der i 2009, 2010 og 2011 er udbetalt løn til alle de tiltalte og i 2011 tillige til MS, der er gift med SH.

Af bilag 43 fremgår, at R3 den 6. maj 2010 har indgået revisoraftale med G1, hvorefter der blandt andet faktureres for momsregnskab, opgørelse og indberetning.

Der er enighed om, at den manglende momsangivelse for perioden 10. februar 2009 til den 31. december 2010 er korrekt opgjort til 805.722 kr.

Den 8. juni 2011 aflagde skattefoged NI besøg i virksomheden for at inddrage restancer for manglende indbetaling af A-skat. Da hun så årsregnskabet for 2009-2010 med en omsætning på 6 mio. kr., blev hun klar over, at der måtte være momsunddragelse, hvilket hun underrettede sin kollega om.

Den 4. juli 2011, knap en måned efter at SKAT havde gjort opmærksom på, at der skulle være orden i momsregnskabet foretog virksomheden efterangivelse, som er godkendt. Momsgælden er betalt i form af udlæg i en fordring med tredjemand.

Der foreligger ikke en fortegnelse over anpartshaverne. Retten har lagt til grund, at T2 og SH i fællesskab har ejet anparterne.

Selskabet er erklæret konkurs.

Sagens forløb

Forholdet er anmeldt den 27. august 2012. Der blev udarbejdet anklageskrift af 8. april 2013 mod T1. Efter en delvis hovedforhandling blev sagen udsat på anklagemyndighedens udvidelse af tiltalen. Nyt anklageskrift mod tillige T2 og SH blev udarbejdet den 6. maj 2014. Sagen blev berammet til den 19. juni 2014, men blev med en måneds varsel omberammet på grund af en domsmands forfald.

Sagen blev berammet til den 26. og 30. januar 2015. Den 26. januar udeblev T2, uden at fremsende lægeerklæring, hvorfor retten den 29. januar 2015 besluttede, at han skulle anholdes. Mødet den 30. januar 2015 blev aflyst efter fremmøde, da T2 ikke var fremstillet.

Sagen var berammet til den 24. og 27. august 2015 men blev omberammet, da anklagemyndigheden ikke havde forkyndt sagen for de tiltalte. Møderne blev aflyst og doodle med nye tider blev sendt til forsvarerne den 21. august 2015.

Den 20. november 2015 var T2 udeblevet uden at oplyse lovligt forfald. Trods anmodning herom har retten ikke modtaget lægeerklæring.

SH var ligeledes udeblevet men havde fremsendt lægeerklæring med supplement.

Den 24. november 2015 blev sagen hovedforhandlet. T2 var mødt. SH var ikke mødt, han havde dokumenteret lovligt forfald den 20. november 2015 men ikke specifikt den 24. november 2015.

T1

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig. Han har forklaret, at han var stråmand. Han havde ikke indsigt i virksomhedens drift. Han har tidligere været selvstændig i 15-16 år, men har ikke erfaring med drift af selskaber. Han var klar over, at SH stod i "den sorte bog", så han var afskåret fra at stå som direktør. Han har modtaget 3.000 kr. i løn om måneden for at være direktør og har 2-3 gange underskrevet regnskabet hos revisoren, det gjorde han også i december 2010. Disse oplysninger er bekræftet af T2.

KJ har forklaret, at bogføringen blev foretaget af PO. Han studsede over, at der ikke var momsangivelser, hvorfor han lavede disse og foretog indberetning til skat. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at virksomheden har indberettet moms, forud for SKATs besøg i virksomheden den 8. juni 2011

NI har forklaret, at SKAT foreløbigt havde sat momsangivelserne for de 2 perioder, hvor det ikke var angivet meget lavt. Tallene skulle korrigeres og de blev af virksomheden korrigeret først til 0 og senere med angivelse af det reelle momstilsvar.

Retten finder, at T1, ved at lade sig registrere som direktør, for hvilket han blev honoreret med 3.000 kr. om måneden og flere gange at have underskrevet årsregnskabet uden at have sat sig ind i regnskabet, har accepteret risikoen for at selskabet blev drevet med ham som direktør, uden at reglerne om afregning af moms blev fulgt.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. nr. 1 til dels nr. 2, jf. § 57, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 400.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har lagt vægt på sagens karakter, herunder perioden, hvor momsen ikke blev korrekt angivet, det unddragne beløb og tiltaltes alder sammenholdt med, at han har haft en beskeden om end nødvendig rolle, hvilket ligeledes er årsagen til at bøden er halveret i forhold til almindelig takst. Hertil kommer sagens forløb, hvor han havde en forventning om at få sin sag afgjort i december 2013.

T2

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig. Han har forklaret, at han havde selskabet G1. Han ville starte noget nyt med SH. De havde lavet et selskab, der hed G2, men selskabsformen var ikke passende for virksomheden og derfor skulle der laves et nyt selskab. De stod for etablering af selskabet og driften af virksomheden. De alene kunne hæve penge i banken og betale. De talte om det, hvis der var noget, der ikke stemte. Han bad sin far skrive under på stiftelsespapirerne. Han bad også sin far underskrive regnskabet inden udgangen af 2010, da SH og han var ude at rejse. I løbet af de første 6 måneder brændte deres regnskabssystem sammen. Det hele skulle genetableres. Det er grunden til, at der var angivet et afgiftstilsvar på 0 kr. i de første 7 kvartaler. Det var ikke ham, der indberettede moms og han ved ikke, hvem der gjorde det. Det var kun SH og ham, der kunne hæve på kontoen.

KJ var den sidste revisor, som fik samlet det hele. Han var ikke klar over, at der var en momsrestance, før SKAT kom på besøg.

KJ har imidlertid forklaret, at bogføringen var foretaget af PO. Han studsede over, at der ikke var momsangivelser, hvorfor han lavede disse og foretog indberetning til skat. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at virksomheden har indberettet moms, forud for SKATs besøg i virksomheden den 8. juni 2011.

Retten finder herefter, at tiltalte som reel ansvarlig for selskabets drift er skyldig som beskrevet i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. nr. 1 til dels nr. 2, jf. § 57, stk. 1.

3 måneder af straffen skal fuldbyrdes.

Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 64, jf. § 58 og § 62 og 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Tiltalte skal herudover betale en tillægsbøde på 800.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har lagt vægt på sagens karakter, herunder perioden, hvor momsen ikke blev korrekt angivet, det unddragne beløb. Hertil kommer, at tiltalte har haft en aktiv rolle, idet han har indsat sin far som stråmand og sammen med SH har etableret selskabet og stået for driften. I realiteten var det deres selskab.

Henset til at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, findes det forsvarligt at gøre dommen delvist betinget. Kriminalforsorgen har ikke haft lejlighed til at udarbejde en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. Da tiltalte efter sin egen forklaring kan deltage i projekter i udlandet, vurderer retten, at han ligeledes vil være i stand til at udføre samfundstjeneste.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 400.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones,

hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 800.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger.

..............................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 2. maj 2017, sags nr. S-3333-15

Byrettens dom af 30. november 2015 (15-3520/2013) er anket af T2 og T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået frifindelse.

De tiltalte har tilsluttet sig anklagemyndighedens frifindelsespåstand.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte T2 og T1 og af vidnerne PO og IT.

Der endvidere afgivet forklaring af KJ.

Tiltalte T1 har forklaret blandt andet, at han fik sin løn fra selskabet G1 udbetalt via Dataløn. Han fik beløbet på 3.000 kr. om måneden blot for at lægge navn til selskabet som direktør. Det var T2 og SH, der tilbød ham beløbet på 3.000 kr. om måneden. Han ville have hjulpet T2, selv om han ikke havde fået noget for det. Han kørte også som chauffør for selskabet i 3 måneder. Han kan ikke huske, om han har været mere end en gang hos revisor KJ. Han var der vist to gange, men han kan kun huske den sidste gang, han var hos revisor KJ. Det var i forbindelse med, at han underskrev selskabets årsrapport for 2009/2010. Det var T2 og SH, der ringede til ham fra udlandet og sagde, at det hastede med at få underskrevet årsrapporten hos revisor KJ. Derfor kørte han ud til revisor KJ. Inden han underskrev årsrapporten, spurgte han revisor KJ, om alt var i orden, hvilket revisor KJ bekræftede. Hvis revisor KJ ikke havde svaret bekræftende, ville han være taget hjem uden at underskrive årsrapporten. Han kan ikke huske, om han skulle underskrive mere end et sted.

Tiltalte T2 har forklaret blandt andet, at det primært var SHs opgave at indberette moms, da SH i modsætning til ham arbejdede på kontoret. Han og SH så begge årsrapporten 2009/2010, hvor der var anført skyldig moms. De holdt møder med revisor KJ op til årsrapportens aflæggelse. Formålet med at tage kontakt til revisor KJ var netop at få afdækket, hvor meget firmaet skyldte i moms. Umiddelbart efter aflæggelsen af årsrapporten skulle revisor KJ sørge for at efterangive moms. Revisor KJ bekræftede på et møde i februar 2011, at han havde efterangivet den skyldige moms. Revisor KJ fremviste i den forbindelse et dokument. Han er sikker på, at revisor KJ selv troede på, at han havde efterangivet den skyldige moms. Det var tiltalte og ikke SH, der den 6. maj 2010 underskrev revisoraftalen med PO. Aftalen var, at PO skulle opgøre og indberette moms, men det gjorde han ikke. Derfor ophørte samarbejdet med PO. Han tror, at det er SH, der lavet 0-momsangivelserne. SH fortalte i forbindelse med, at de skiftede revisor til KJ, at SH troede, at man bare kunne lave 0-momsangivelser og så efterfølgende foretage korrektion. Han havde i modsætning til SH ikke rigtig nogen erfaring med at drive virksomhed. Det var SH og ham, der bad medtiltalte T1 om at underskrive årsrapporten hos revisor KJ. Det var første gang, at medtiltalte var hos revisor KJ. Den skyldige moms er nu betalt.

Vidnet PO har forklaret blandt andet, at det er ham, der har underskrevet revisoraftalen af 6. maj 2010. Det var et bogføringsmæssigt nødlidende selskab, han overtog, og det var kun fremadrettet, når bogholderiet var på plads, at han skulle stå for momsangivelser. Det blev imidlertid aldrig aktuelt, da samarbejdet ophørte forinden. Fokus var på at få bogholderiet op at stå med henblik på aflæggelse og revision af årsregnskabet pr. 30. juni 2010. Momsregnskabet er et resultat af bogholderiet, og det kan derfor ikke komme på plads, før bogholderiet er på plads. Han skulle ikke tage sig af momsangivelser for perioden forud for den 1.juli 2010. Bogholderiet kom først på plads efter den 10. november 2010, der var fristen for indberetning af moms for 3. kvartal 2010. I forbindelse med momsafstemningen trak han den 28. juli 2010 momsangivelser til og med 1. kvartal 2010. Det viste sig, at der var indsendt 0-angivelser, hvilket kun kan rettes ved efterangivelse af de korrekte tal. Det er i strid med momslovgivningen blot at indsende 0-angivelser, når der har været omsætning. Han har udfyldt blanketten til efterangivelse af moms og givet den til revisor KJ med henblik på dennes videre ekspedition. Han ved ikke, hvem der har indsendt 0-angivelseme. Han havde møde med revisor KJ den 9. december 2010 kl. 11.00. Samarbejdet med selskabet ophørte samtidig dermed. Dette skyldtes blandt andet manglende betaling af hans honorar og havde intet at gøre med hans arbejde, herunder i forhold til momsregnskabet. Han havde udført arbejde for SH og dennes hustru, inden samarbejdsaftalen af 6. maj 2010 med selskabet blev indgået.

Vidnet KJ har vedstået sin forklaring til retsbog af 9. december 2013 og har supplerende hertil forklaret blandt andet, at han blev antaget til at opstille og revidere selskabets årsrapport for 2009/2010. Han kan ikke huske, om han af PO fik besked om, at der var problemer med momsangivelserne. Han kan heller ikke huske, om han fik et udkast til momsangivelse fra PO, men det ville have været normalt.

Han drøftede med T2 og SH, at der var foretaget 0-momsangivelser, og han sagde, at det ikke var i orden. T2 og SH sagde, at de gerne ville betale den skyldige moms. Han skrev derfor efter aftale med T2 og SH til SKAT den 4. februar 2011, hvor han oplyste og angav den efter hans vurdering korrekte moms for perioden. Han tog en kopi af brevet af 4. februar 2011, og han tror stadig, at han har kopien. Han fik ingen kvittering, og han kunne senere konstatere, at hans momsindberetning ikke var blevet registreret af SKAT. Han fik i den forbindelse oplyst, at momsangivelsen skulle være sket digitalt og ikke pr. brev, som han havde gjort i februar 2011. Derfor foretog han en ny digital indberetning af moms den 4. juli 2011. Han har tidligere for sine kunder foretaget momsindberetning til SKAT pr. brev.

Vidnet IT har forklaret blandt andet, at han ikke kender noget til en momsefterangivelse fra revisor KJs side i februar 2011. Han kan ikke sige, om dette i givet fald ville have gjort en forskel for så vidt angår den strafferetlige ansvarsvurdering fra SKATs side, da han ikke arbejder i den pågældende afdeling. Momsangivelser blev tidligere indberettet i form af indsendelse pr. brev af en underskrevet blanket.

Landsrettens begrundelse og resultat

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand, som de tiltalte har tilsluttet sig, frifindes begge de tiltalte.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

T2 frifindes.

T1 frifindes.

Statskassen skal vedrørende begge tiltalte betale sagens omkostninger for byretten og for landsretten.