Indberetningsformat er XML.
Se hvilket namespace I skal bruge for en given indberetningsperiode i afsnit 9, bilag 1.
I kan se den seneste version på Github - XML skema og Udvikler Wiki. Læs mere i afsnit 9, bilag 1.
Se datastrukturen (navngivning af xsd) pr. indberetningstype her.
Navngivning af KontoID
KontoID må ikke overstige 30 tegn og følgende tegn må ikke bruges:
\ ! * ' ( ) ; : @ & = + $ , / ;? # [ ]
Navngivning af XML fil
For masseindlevering skal der oprettes én fil for hver konto, der skal indleveres for. Filen repræsenterer en indlevering for kontoen. Filnavnet for indleveringen skal være præcist KontoID'en for den konto som indleveringen drejer sig om. Er KontoID 123, skal filnavnet være 123.
Er filnavnet 123.xml, skal KontoID være 123.xml, og dermed er 123.xml også det KontoID, der i datastrukturen RenteIndberetning(Indberetningstype)Struktur skal bruges i feltet KontoID. Indberetningstypen kan være Indlån, Udlån, Prioritetslån, Pantebreve og Pensiondiverse.
Alle filer skal zip'es sammen i en ZIP fil (ZIP-filformat). Bemærk at en zip-fil ikke må indeholde mapper.
Den seneste specifikation for ZIP-filformatet kan findes på https://www.pkware.com/documents/casestudies/APPNOTE.TXT. Systemet understøtter ZIP-filformat 6.3.4. Hvilket blandt andet omfatter ZIP64 til store zip-filer og danske tegn (i UTF-8) i filnavngivning. Systemet er testet med blandt andet zip-filer frembragt med info-zip som kan findes på http://infozip.sourceforge.net/.