Østre Landsrets dom af 3. juni 2016, sag nr. S-1975-15

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(V/Adv. Sysette Vinding Kruse, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Lone Dahl Frandsen, Sanne Kolmos og Casper Hauberg Grønnegaard

...............................................................................................................

Byrettens dom af 9. juli 2015, sag nr. SS 2-610/2014 

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. december 2013 og berigtiget under hovedforhandlingen.

T er tiltalt for

1.

Principalt

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved, som fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2006, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse for 2006, udskrevet og afsendt den 4. maj 2009, at underrette SKAT om, at hans indkomst var ansat for lavt med 7.772.390,62 kr., som han havde modtaget fra det af ham ejede selskab G1 i form af en uberettiget kreditering på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev 7.772.390,62 kr. mindre. Beløbet udgjorde en skattepligtig udlodning, hvorved det offentlige blev unddraget 3.109.030 kr. i skat. Krediteringen på mellemregningskontoen var uberettiget, idet den var baseret på tiltaltes indskud af en reelt værdiløs fordring i selskabet.

Subsidiært

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15,
ved, som fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, med forsæt til at undgå skatteansættelse, at have undladt at indgive selvangivelse for indkomståret 2006, hvorved han udeholdt en skattepligtig udlodning på 7.772.390,62 kr. fra det af ham ejede selskab G1 i form af en uberettiget kreditering på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev 7.772.390,62 kr. mindre, og hvorved det offentlige blev unddraget 3.109.030 kr. i skat. Krediteringen på mellemregningskontoen var uberettiget, idet den var baseret på tiltaltes indskud af en reelt værdiløs fordring i selskabet.

2.

Principalt

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved, som fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2007, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse for 2007, udskrevet og afsendt den 17. marts 2008, at underrette SKAT om, at hans indkomst var ansat for lavt med 20.000.000 kr., som han havde modtaget fra det af ham ejede selskab G1 i form af en uberettiget kreditering på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev 20.000.000 kr. mindre. Beløbet udgjorde en skattepligtig udlodning, hvorved det offentlige blev unddraget 8.040.605 kr. i skat. Krediteringen på mellemregningskontoen var uberettiget, idet den var baseret på, at tiltalte indskød sine kapitalandele i G2 i G1, hvilket han reelt ikke gjorde, og hvilket i øvrigt maksimalt ville have repræsenteret en værdi på ca. 6.500.000 kr. (49 % af fortjenesten på 1.757.558,79 Euro ved salg af ejendommen “Y1").

Subsidiært

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15,

ved, som fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, med forsæt til at undgå skatteansættelse, at have undladt at indgive selvangivelse for indkomståret 2007, hvorved han udeholdt en skattepligtig udlodning på 20.000.000 kr. fra det af ham ejede selskab G1 i form af en uberettiget kreditering på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev 20.000.000 kr. mindre, og hvorved det offentlige blev unddraget 8.040.605 kr. i skat. Krediteringen på mellemregningskontoen var uberettiget, idet den var baseret på, at tiltalte indskød sine kapitalandele i G2 i G1, hvilket han reelt ikke gjorde, og hvilket i øvrigt maksimalt ville have repræsenteret en værdi på ca. 6.500.000 kr. (49 % af fortjenesten på 1.757.558,79 Euro ved salg af ejendommen “Y1").

3.

Principalt

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved, som fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2008, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse for 2008, udskrevet og afsendt den 12. marts 2009, at underrette SKAT om, at hans indkomst var ansat for lavt med 6.000.000 kr., som han havde modtaget som honorar fra det af ham ejede selskab G1 i form af en kreditering på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev 6.000.000 kr. mindre. Beløbet udgjorde en skattepligtig indtægt, hvorved det offentlige blev unddraget 3.185.368 kr. i skat.

Subsidiært

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15,

ved, som fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, med forsæt til at undgå skatteansættelse, at have undladt at indgive selvangivelse for indkomståret 2008, hvorved han udeholdt en skattepligtig indtægt på 6.000.000 kr., som han havde modtaget som honorar fra det af ham ejede selskab G1 i form af en kreditering på sin mellemregningskonto hos selskabet, hvorved hans gæld til selskabet blev 6.000.000 kr. mindre. Beløbet udgjorde en skattepligtig indtægt, hvorved det offentlige blev unddraget 3.185.368 kr. i skat.

4.

skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 2,

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uden accept fra F1-bank, F2-bank eller F3-bank (tidligere banken F4-bank), den 10. juli 2009 at have solgt ejendommen Y1, som var eneste aktiv i det af tiltalte ejede selskab G2, for 5.600.000 Euro og tilegnet sig provenuet på 1.757.558,79 Euro, uagtet at bankerne havde erhvervet rettigheder, som var uforenelige med tiltaltes salg og tilegnelse af provenuet, idet

"...

- tiltalte ved aftale af 11. december 2008 og håndpantsætningserklæring af 18. december 2008, som sikkerhed for enhver forpligtelse, som både han og hans selskaber havde eller senere måtte få over for F1-bank, havde givet banken pant i 100 % af selskabskapitalen i G2, og i den forbindelse indgået aftale om, at Y1 ikke kunne handles uden F1-banks forudgående skriftlige accept,

- F3-bank, (tidligere banken F4-bank) den 16. februar 2009 havde gjort udlæg i G2s anparter på baggrund af et lån på 1.025.000 Euro, som tiltalte og IA havde i F4-bank,

- tiltalte den 1. april 2009 over for F1-bank, som sikkerhed for enhver forpligtelse, som både han selv og hans selskaber havde eller senere måtte få over for banken, havde håndpantsat den fulde selskabskapital i G2, og

- tiltalte den 1. april 2009 over for F2-bank, som sikkerhed for enhver forpligtelse, som hans selskaber G1.1 og G1.2 måtte få over for banken, havde håndpantsat den fulde selskabskapital i G2,

..."

hvorved tiltalte skabte en væsentlig risiko for, at bankerne led et tab svarende til provenuet ved salg af Y1 på 1.757.558,79 Euro.

5.

overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1,

ved i 2010, som direktør og den reelle og daglige leder i selskabet G1, og dette selskabs datterselskaber G1.3, G1.1, G1.4, G1.5 og G1.2, under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særligt groft, at have undladt at opbevare selskabernes bilag og andet regnskabsmateriale for årene 2005-2010 på betryggende vis, hvilket materiale han havde pligt til at opbevare i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrørte, på en måde, som i hele perioden muliggjorde en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på kr. 14.335.003 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 1.757.558,79 Euro.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne IF, TF, IM, SH, NK, revisor JI, revisor SM, advokat TP, JH, revisor NJ, IA, ME, SK, advokat IJ, IC og JK.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede, at han har boet i Danmark indtil 1984. I 1970-1984 boede han i Y2-adresse. Tiltalte udrejste første gang i 1984 til Sverige, da han var blevet overlæge på et svensk sygehus. Han boede i Sverige i 4 måneder, hvorefter han rejste videre til England. Han har ikke boet i Danmark i årene 1984-1990. Fra 1994-1997 var tiltalte på ny udrejst af Danmark. I 1997 udrejste han igen til Storbritannien og har ikke har boet i Danmark i perioden 1997 til 2014. I begyndelsen af 2014 flyttede han til Danmark til adressen Y3-adresse. Han vendte tilbage til Danmark, fordi han var blevet pensionist. Han var endvidere i en artikel i avis1 blevet beskyldt for at gemme sig, og det ville tiltalte ikke have siddende på sig. Han bor i det sommerhus, han altid har boet i, når han har været i Danmark. Han har boet fast i sommerhuset på Y3-adresse, siden han flyttede retur til Danmark.

Tiltalte har været gift med I, som han blev skilt fra i 1988. Efterfølgende har han fra 1992-1997 været gift med IA. IA hed på et tidspunkt JL, men tog navneforandring til IA, da hun altid er blevet kaldt det. Da tiltalte blev gift med IA, tog han navneforandring fra JV til T, da hans tidligere efternavn lød russisk i England. Han har også taget navnet ... efter sin bedstefar. I den periode han var gift med IA, boede de sammen. De boede i England noget af tiden. De har boet sammen på Y4-adresse i England, før de blev gift. De har også boet på øen Y5. Fra 1990-1994 boede IA og tiltalte sammen i Y6-by, Y7-by og i Y8-by. Tiltalte boede også i en periode alene i Y2-adresse. IA ville gerne tilbage til Danmark, mens tiltalte hellere ville bo uden for Danmark, hvorfor det var svært for dem at være gift. De blev derfor separeret i 1997.

Foreholdt Udskrift af Det Centrale Person Register, liste over tidligere adresser for IA (ekstrakt B, side 8), forklarede tiltalte, at det nok er rigtigt, at IA og han på intet tidspunkt har været registreret på samme adresse i folkeregisteret. Fra 1992 til 1994 har de boet på samme adresse i Danmark og fra 1994-1997 boede de ikke sammen, da tiltalte boede i udlandet, og IA ikke ville med. Tiltalte rejste til udlandet i 1995, fordi han havde indgået en aftale med mand, der ejede et slot i nærheden af Y9-by. Manden var ved at blive smidt ud slottet, fordi banken havde sat ham stolen for døren, og tiltalte hjalp manden med at få styr på landbruget og skovbruget. Tiltalte var der i 8 måneder, og IA besøgte ham 3-4 gange i løbet af den periode. De blev separeret, fordi det var uholdbart at være gift, når de ikke kunne leve samme sted. IA ville være i Danmark på grund af hendes datter JJ, og tiltalte ville meget nødigt være i Danmark.

Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om årsagen til, at han ikke ville være i Danmark. Tiltalte og IA har ikke boet sammen siden 1997. IA og tiltaltes forhold har været godt siden separationen, og de ses jævnligt. De holder jul sammen, og nogle gange har IA besøgt tiltalte der, hvor han har været. De ses sjældnere end én gang om måneden. Tiltalte har ikke boet i Y10-adresse eller overnattet dér efter 1997, men har været på besøg på adressen Y10-adresse.

Forholdt Separationsbevilling af 4. juni 1997 vedrørende tiltalte og IA (ekstrakt B, side 17), hvoraf fremgår "Retten til den hidtil fælles lejebolig, Y10-adresse, Y11-by, tilfalder hustruen." , forklarede tiltalte, at boligen i Y10-adresse ikke har været deres fælles bolig.

Tiltalte har dog ejet ejendommen på et tidspunkt, men ejede den ikke i 1997. Boligen i Y10-adresse er taget med i vilkårene, fordi de blev spurgt om det, da vilkårene skulle aftales. Han har ikke stået på lejekontrakten.

Tiltalte betragter JJ, som er IAs datter, som sit eget barn, og betragter også tiltalte som sin far. JJ og tiltalte har på et tidspunkt boet sammen i England. De har boet samme på Y5 og på Y4-adresse. Tiltalte og JJ har holdt juleaften sammen indtil 2006 eller 2007. De har endvidere boet sammen på Y12-adresse, hvor hun var tilmeldt adressen. Hun boede der kun, når tiltalte ikke var der. Ellers boede hun sammen med en mand, hun havde mødt, og som også boede i England.

Tiltalte har en række selskaber i Danmark samt G3 og G2 i udlandet. Han erindrer ikke at have haft andre selskaber i udlandet. IA har været hans sekretær/personlig rådgiver og hans fortrolige i perioden 2004-2009 og har på den måde været involveret i selskaberne.

IA og han sad ikke samme sted. Deres samarbejde fungerede ved, at IA og han talte i telefon sammen eller sendte mails. I 2003-2004 arbejdede tiltalte kortvarig sammen med IAs bror KJ. Der opstod dog nogle problemer, og IA prøvede at udrede trådene og på den måde begyndte IA at arbejde for tiltalte. Hun havde ingen ansættelseskontrakt, men hun har fået løn og lavet lønsedler, ligesom der er betalt skat af hendes løn. IA stoppede med at arbejde for tiltalte i august 2009, da hun ikke ville mere. JJ har lavet noget arkitektarbejde for tiltaltes selskaber, men ellers har hun ikke været involveret i selskaberne. Hun har blandt andet indrettet kontorer i Y13-adresse, stået for indretningen i Y14-adresse samt lavet tegninger til en taglejlighed, men var ikke ansat. JJ har også på et tidspunkt været bestyrelsesmedlem uden funktioner i G1.5.

Efter at tiltalte forlod Danmark i 1997 var hans primære beskæftigelse at leve og overleve. Han levede af sin formue. Tiltalte fungerede som læge og havde nogle få patienter. Han ansatte folk til at tage sig af de danske selskaber, idet han selv stod for at lægge strategien for selskaberne. I 2006-2008 bestod hans primære beskæftigelse i hans arbejde med de danske selskaber. Tiltalte havde en relativ stor formue. Han havde på et tidspunkt solgt ejendommen på Y5 for omkring 250.000 £ og lystyachten for omkring 220.000 £. Han havde penge nok til at leve for. Han havde ingen indtægter og levede af sin formue fra 1997 og frem til 2004/2005. I 2004/2005 havde JA overtaget G1.5, og tiltalte havde købt Y15, som lå i selskabet G15. JA ville hellere have Y15, så tiltalte byttede G15 med G1.5. I en periode i 2004 var tiltalte beskæftiget med at finde ejendomme for to mennesker. Den eneste ejendom, han fandt, var en på Y16. Det var den ejendom, som senere indgik i selskabet G1.3, hvor tiltalte blev ejer af en tredjedel. Tiltalte fik 4 gange 50.000 kr. i honorar for at finde ejendommen. Der var så vidt tiltalte husker ikke andre indtægtskilder i 2004-2005 og frem. Han havde stadig sin formue. Han har ikke modtaget andre honorarer. Tiltalte havde dog indtægt fra spekulationer. Han investerede i ejendomme og øgede sin formue ved salg af disse ejendomme, da han solgte dem for mere end han har købt dem til. Tiltalte har dog modtaget et honorar på 6 millioner fra et af sine selskaber og har betalt ca. 7 millioner tilbage. Det tilbagebetalte beløb er blandt andet gået til advokathonorar og til IA.

Foreholdt Udskrift af Det Centrale Person Register, liste over tidligere adresser for tiltalte (ekstrakt B, side 5), hvorefter tiltalte den 14. november 1997 skulle været udrejst til Storbritannien til adressen Y17-adresse, forklarede tiltalte, at han ikke boede på Y17-adresse på det tidspunkt. Han betragtede Y17-adresse som sin postadresse. Der ligger en klub, og der var en sekretær på stedet, som kunne modtage post. Han har ikke oplyst adressen til cpr-registret og ved ikke, hvordan de har fået den.

Foreholdt Endeligt skøde vedrørende tiltaltes køb af G14 dateret den 15. december 2004 (ekstrakt B, side 26), hvoraf fremgår: "Undertegnede, T, Y17-adresse, England" forklarede tiltalte, at han havde oplyst adressen Y17-adresse, da han var ude at sejle i et halvt år det pågældende tidspunkt. Han oplyste adressen som postadresse, fordi der på adressen var en sekretær, som kunne tage sig af hans post.

Foreholdt brev af 3. december 2007 fra tiltalte til G4, Y18-adresse, Y8-by (ekstrakt B, side 31), hvori tiltalte under sit navn har anført: Y17-adresse, UK", forklarede tiltalte, at han opgav adressen Y17-adresse som adresse, fordi han anvendte adressen som postadresse. Det er et tilfælde, at han ikke har oplyst sin anden adresse i England som sin adresse. Et af tiltaltes selskaber ejede kassevognen med registreringsnummer ...Q, som er anført i brevet. Bilen blev på et tidspunkt solgt til IA. IA betalte ikke særlig meget for bilen. Den blev solgt til listepris, som kan findes på internettet.

Foreholdt Udskrift af Østre Landsrets retsbog for den 27. juni 2012 (ekstrakt B, side 396-398), hvoraf fremgår: "T har til støtte for sit anbringende om, at han har bopæl i udlandet, fremlagt dokumentation for, at han i 1997 flyttede sin folkeregisteradresse fra Danmark til Y17-adresse i England. Han har endvidere fremlagt dokumentation for, at han herefter i 2006 flyttede adressen til Y12-adresse, ...", forklarede tiltalte, at det ikke er ham, som over for landsretten har oplyst adressen Y17-adresse som sin adresse. Han har ikke sagt i Østre Landsret, at han har boet på Y17-adresse. Han har kun sagt, at han ikke har boet i Danmark. Han ved ikke, hvor landsretten har det fra, at han skulle have boet på Y17-adresse. Han har aldrig boet på Y17-adresse. Y12-adresse var hans adresse fra den 1. marts 2006 til 1. marts 2009.

Foreholdt print fra HM Revenue & Customs, Tax Calculation for 2006-07, vedrørende tiltalte (ekstrakt B, side 63, 69 og 80), hvoraf fremgår: "Non-residence and non-domicile....Tick [v]" (ekstrakt B, side 69) og "If you are domiciled outside the UK and it is relevant......[v] tick" (ekstrakt B, side 80), forklarede tiltalte, at det ikke ligner de selvangivelser, han har sendt. Det er ikke ham, som har sat hak i rubrikkerne. Det er nok hans revisor, der har hjulpet ham med afkrydsningen i selvangivelserne. Det er korrekt, at der skulle afkrydses. Afkrydsningen i rubrikkerne betyder, at han ikke vil begraves i England. Han har fået forklaret af sin revisor, hvad "non-domiciled" betyder.

IM var samarbejdspartner med tiltaltes tidligere svoger og yderligere en mand. Tiltalte har ikke lavet nogen forretninger med IM. Når tiltalte var udrejst til f.eks. Frankrig eller Italien, gav han IM en nøgle til lejligheden i Y12-adresse, så han kunne ordne nogle ting for tiltalte, hvis der var problemer, mens han var udrejst, eksempelvis med elektriciteten. IMs funktion var ikke at hente post for tiltalte, men han har dog gjort det et par gange. IM skulle se, om der var post af betydning og i så fald videregive det til KJ, som kunne tage det med til tiltalte. Tiltalte har opholdt sig meget på Y12-adresse.

Tiltalte har lavet en oversigt over, hvor mange dage han har opholdt sig i England. Han er ikke enig i IMs udtalelse om, hvorvidt han boede i England på det pågældende tidspunkt.

Foreholdt Oversigt over dage i Y99 og Days in England i the period 01.03.06 01.09.06 (ekstrakt B, side 360-363), forklarede tiltalte, at U er hans kælenavn. Tiltalte forklarede videre, at det ikke er en oversigt, han har lavet. Det er IA, der har lavet de pågældende oversigter fra 2006. Det er ikke noget, tiltalte har bedt IA om at lave, og han ved ikke, hvorfor hun har gjort det. Tiltalte har ikke set oversigterne før.

Foreholdt oversigt over ophold Danmark, Y99, England Cannes, Luxembourg, Italien og Monaco fra 2005 til 2013 (ekstrakt H, side 20), forklarede tiltalte, at det er en opgørelse, han har lavet i forbindelse med denne sag. Den er udarbejdet i 2015. Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af kvitteringer, dagbogsnotater, bilag og hans bedste overbevisning om, hvor han har opholdt sig på de pågældende tidspunkter. Det kan godt passe, at han har været i England ca. 5 måneder sammenlagt ud af 36 måneder. Tiltalte ville gerne bo i England, og derfor tilmeldte han sig adressen i England. Det var hans oprindelige plan at være i England, men han ville også gerne være i Frankrig.

Tiltalte havde hele tiden 4 bopæle i 4 forskellige lande og tog fra sted til sted. Så vidt tiltalte husker, har han opholdt sig ca. 89 dage i Luxemburg på to forskellige adresser. Tiltalte bosatte sig i England, fordi han kendte England godt og havde været der meget før i tiden. Tiltaltes engelske selskab G3 havde ikke noget at gøre med hans lyst til at være i England. G3 var oprindelig oprettet af MC. Tiltalte var involveret i selskabet fra den 22. februar 2005 til februar 2012. Han kan ikke huske, hvor længe han var direktør. Tiltalte havde ikke nogen specifikke opgaver i selskabet G3, men han lavede ting, der havde med G3 at gøre. Han istandsatte f.eks. ejendommen i Italien i perioden 2008-2012. Tiltalte beskæftigede sig i 2005-2008 kun med det, der foregik i Danmark. Tiltalte fik sin løn udbetalt gennem G3. Pengene til tiltaltes løn blev overført fra de danske selskaber til G3. G3 genererede ikke indtægter eller overskud, men tiltalte brugte det blot til at få udbetalt sin løn.

Foreholdt P60 End of the year Certificate 2007-07, 2007-08 og 2008-09 (ekstrakt D, side 228-230) forklarede tiltalte, at de beløb, der er fremgår af blanketten, er de beløb, som er blevet overført til ham fra G3. Det er rigtigt, at der kun er betalt indkomstskat af de tre beløb. Tiltalte besluttede selv beløbenes størrelse. Tiltaltes selskaber i Danmark overførte penge til G3, som så udbetalte løn til tiltalte. Tiltalte arbejdede for de danske selskaber gennem G3, hvilket var grundlaget for, at han overførte penge fra disse til G3 og selv fastsatte de beløb, som han fik udbetalt fra G3. G3 lejede ejendommen i Italien, og tiltalte havde meget arbejde med at sætte den ejendom i stand.

Han har selv betalt for istandsættelsen af ejendommen af sin formue. Tiltalte boede meget i Monaco og Italien, men ikke så meget i Luxembourg. Der er ikke andre midler fra danske selskaber, som blev formidlet gennem G3. Tiltaltes formue stod ikke i F1-bank.

Foreholdt Regnskabstal i DKK i hovedposter (ekstrakt D, side 169), forklarede tiltalte, at kontoen i F5-bank er en konto i Italien, der blev brugt til at betale husleje. De 186.587 kr. er således brugt til at betale huslejen. Tiltalte istandsatte ejendommen i Italien for sin egen formue, men pengene til husleje stammede fra de danske selskaber. IA har aldrig boet i Y12-adresse. Det er opdigtet, at hun skulle have boet der. På et tidspunkt i 2006 var JJ ikke længere interesseret i at være i Danmark på grund af hendes igangværende skilsmisse fra PK, og hun bad om at komme til England. Tiltalte skulle derfor anmelde til myndighederne, at der boede to personer på adressen. Han kom i den forbindelse til at skrive IAs navn i stedet for JJs. Det var JJ, der flyttede til England. Der er tale om en enkeltstående fejl, som tiltalte først har opdaget nu. Alle de steder, hvor IA står tilmeldt adressen Y12-adresse, udspringer af den fejl, tiltalte lavede i 2006, hvor han skulle tilmelde JJ på adressen. Han mener, at han én gang har oplyst adressen Y12-adresse for ham og IA i forbindelse med optagelsen af et lån i ejendommen i Y99.

Foreholdt dokument vedrørende tiltaltes og IAs køb af Y1 (ekstrakt E, side 121), forklarede tiltalte, at det er notaren, som har skrevet det pågældende dokument, og tiltalte gik ikke højt op i det.

Foreholdt Amendment Agreement af 5. oktober 2007 mellem IA og tiltalte på den ene side og F4-bank S.A. på den anden side (ekstrakt E, side 350 og 352), forklarede tiltalte, at oplysningerne om adresse i dokumenterne kommer fra samme notar.

Foreholdt Power of Attorney fra IA til tiltalte dateret den 17. oktober 2006 (ekstrakt E, side 318), forklarede tiltalte, at fuldmagten er falsk, hvilket blandt andet kan ses på de fejl, som den indeholder, herunder at IAs adresse er angivet til at være i "United Kingdom Iceland".

Foreholdt Brev af 7. september 2006 fra advokat IL til tiltalte (ekstrakt B, side 358), forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om det var ham, som har givet input til de forudsætninger, der fremgår af brevets 2. afsnit i besvarelsen, men det har formentlig været ham. Det var en ren hypotetisk situation, at IA og han boede sammen i England. Det hus, der var tale om at opføre, var huset, som var opført i Y19-by. Tiltalte syntes ikke, at det var vigtigt at anføre, at IA ikke var hans ægtefælle. Der var tale om skatteretlig rådgivning, og der er taget udgangspunkt i den værst tænkelige situation skatteretligt, hvilket vil sige, at tiltalte og IA var ægtefæller.

Det er rigtigt, at IA har været anført som sekretær for G3, da tiltalte ikke både kunne være direktør og sekretær, men det var kun i en kort periode og selskabet have efterfølgende ikke nogen sekretær. Det var en ren formalitet.

Foreholdt Flytteanmeldelse til Folkeregistreret vedrørende JJ dateret den 15. juni 2007 (ekstrakt B, side 10), forklarede tiltalte, at JJ flyttede fysiske til Y12-adresse i England i august 2006, men anmeldte først sin adresseflytning til folkeregisteret i juni 2007. Han og JJ boede på adressen samtidig, men således at JJ kunne anvende lejligheden, når tiltalte ikke brugte den.

Foreholdt Council Tax amendment form underskrevet den 6. april 2007 (ekstrakt B, side 11f), forklarede tiltalte, at det er en formular, han har udfyldt for JJ. Der er sat kryds ud for "apprentices", fordi JJ læste til akitekt. Krydset muligvis er sat forkert til spørgsmålet om, hvorvidt hjemmet i England var JJs andet hjem. Det var ikke hendes andet hjem.

Foreholdt Council Tax amendment form underskrevet den 1. april 2008 (ekstrakt B, side 14), forklarede tiltalte, at der må være sket samme fejl som i formularen fra 2007 vedrørende spørgmålet, om der var tale om et andet hjem.

IA og tiltalte købte Y23 i Frankrig. Det var et slot/en stor villa. IA havde set slottet i et hæfte om ejendomme, og hun synes, det så godt ud. Tiltalte så på det og syntes, at prisen så fornuftig ud. Han købte det, og IA fik halvdelen, fordi hun havde fundet det. IA havde fundet det som led i hendes funktion som sekretær for tiltalte.

Foreholdt Svar fra Direction Générale Des Finances Publiques på anmodning om administrativ bistand (ekstrakt B, side 376), hvoraf fremgår "1) Hverken for T eller IA er der indgivet nogen selvangivelse for de anførte skatteår. De er for årene 2008 til 2010 blevet pålignet ejendomsskat, bolig-skat for sekundær ejendom for så vidt angår deres ejendom beliggende på adressen Y20-adresse. 2) T og IA har ikke ladet sig registrere som bosiddende i Frankrig, hvorfor der ikke er pålignet indkomstskat for de pågældende år." forklarede tiltalte, at tanken med ejendommen var at udvikle den til et kursuscenter. Der var mellem 15-18 soveværelser, og den var på 1.200 kvadratmeter med mulighed for at tilbygge 2.000 kvm. Tiltalte har benyttet ejendommen meget, og det er rigtigt, at han har været tilmeldt adressen på ejendommen i et år fra marts 2005 til marts 2006, og han boede også på ejendommen i den periode. IA boede der ikke, men hun kom på besøg engang i mellem. IA ejede halvdelen af ejendommen, men ikke med henblik på, at hun skulle benytte ejendommen. Han har dokumentation for, at han har tilmeldt sig på ejendommen. Tiltalte havde tilmeldt sig til skattevæsnet, da han boede på ejendommen. I Frankrig stiftede tiltalte selskabet G2, hvor IA og tiltalte fik hver 49 % af ejerandelene i selskabet, mens JJ fik 2 %. Ejendommen blev købt for 3,8 millioner euro. IA fik en del af selskabet, fordi hun havde fundet ejendommen. Det var en sikring af IA, at hun fik en fortjeneste af sit fund. Hvis ejendommen blev solgt med overskud, ville IA få 49 % af overskuddet. På det tidspunkt hvor ejendommen blev solgt, ejede IA ikke længere noget af den, idet hun havde overdraget sin del til tiltalte. Ejendommen faldt i værdi. Tiltalte satte ejendommen i stand. Han har opholdt sig meget på ejendommen. IA har ikke taget ophold på ejendommen, men har været der i forbindelse med jul. Formålet med at købe ejendommen var en investering, da tiltalte synes, den var billig i forhold til, hvad han syntes, den var værd, og købte den derfor med henblik på videresalg.

Foreholdt E-mail af 18. april 2006 fra tiltalte til KJ (ekstrakt E, side 119), forklarede tiltalte, at KJ var en dansk ejendomsmælger hos G5 i Sydfrankrig. Når han i e-mailen har skrevet "vi" og "os", er det ham, det handler om. Tiltalte syntes, det lød pænere at anvende "vi" og "os". Der blev ikke optaget et lån som det, der er beskrevet i e-mailen. Det er rigtigt, at tiltalte flyttede til Luxembourg fra England i marts 2009. Tiltalte flyttede, fordi det var for dyrt at bo i England, ligesom det var rejsemæssigt belastende. Det kom endvidere nogle nye skatteregler i England i 2009, som tiltalte ikke ville underkaste sig. Tiltalte kendte TF, som boede i Luxembourg, og som havde anbefalet tiltalte at flytte dertil. TFs anbefaling var en væsentlig grund til, at tiltalte flyttede til Luxembourg. Der var endvidere rent og sikkert. Tiltalte opholdt sig ikke særlig meget i Luxembourg, fordi der var kedeligt. Han flyttede ikke til Monaco, fordi han ikke kunne få opholdstilladelse. Tiltalte flyttede ikke til Y99, da han havde mere lyst til at bo i Luxembourg, hvortil kom, at huset var for stort i Y99, hvorfor det godt kunne blive ensomt at bo der alene. Tiltalte lejede lejligheden på Y22-adresse i Luxembourg. Den var på 170 kvm i to etager og moderne indrettet. JJ flyttede med til Luxembourg og havde sin egen etage nederst, mens tiltalte havde etagen oven på. IA har aldrig været i den pågældende lejlighed i Luxembourg. Tiltalte flyttede i 2011 fra én adresse til en anden i Luxembourg. Han opholdt sig ikke meget i Luxembourg, og derfor var der ingen grund til at have en dyr lejlighed, og han lejede derfor bare et enkelt værelse. Han havde mødt en dame, som han syntes var sød, og han opholdt sig på hendes adresse i Luxembourg. Tiltalte fik sin adresse hos damen i Luxembourg slettet, da hendes mand ikke brød sig om, at han boede der. TF boede i samme ejendom som tiltalte i Y22-adresse på 1. sal.

Det havde været meningen, at TF skulle udleje sin lejlighed i Y27 til teknisk direktør i G1.2, KK.

Foreholdt Besvarelse af 17. september 2013 af retsanmodning til politiet i Luxembourg (ekstrakt B, side 163), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har haft en række konti i Luxembourg, som alle blev lukket i juni 2011. Tiltalte kunne ikke længere være kunde i banken, da han ikke havde over 1 million stående på kontiene.

Foreholdt Dokument fra Companies House vedrørende G3 (ekstrakt B, side 373-374), hvoraf fremgår, at tiltalte er direktør, at adressen Y12-adresse i England er anført som "Service Address", og at Monaco er anført som "Country/State Usually Resident" forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har anført, at han opholdt sig i Monaco.

Tiltalte forklarede, at han har betalt 294.000 kr. i ejendoms- og avanceskat i Frankrig i forbindelse med salget af ejendommen Y1. Han har betalt 20 millioner i skat i Danmark. I perioden 1997-2014 har tiltalte ikke betalt skat andre steder end i Danmark samt de steder, han har forklaret om. Han har været begrænset skattepligtig i Danmark fra og med 2003.

Han blev separeret fra IA i 1997, og efterfølgende har de jævnligt set hinanden inklusive til jul, og hun har fungeret som hans sekretær. IA og han har ikke været på ferie sammen siden separationen. Han har omtalt IA som sin kone efter separationen og også efter, at de blev skilt. Det er lettere for tiltalte at omtale IA som sin kone, da han har 2 ekskoner. De havde en fælles sparekassekonto i Y23 til udgifterne på ejendommen. Kontoen kunne kun anvendes dér.

Foreholdt E-mail fra tiltalte til MC af 10. november 2003 (ekstrakt B, side 325), hvoraf fremgår: "Listen over gøremål og opgaver er meget, meget lang og repræsenterer mange timers arbejde som SKAL gøres. Jeg havde vel egentligt forestillet mig at jeg tog mig af det fordi jeg har den nødvendige baggrund, men min kone har nedlagt veto så det kan ikke lade sig gøre med mindre hun og jeg går hver til sit helt alvorligt ment!! så jeg kan deltage på samme måde som jer andre, altså deltage i diskution af de store linjer, bankmøder, møder med lejere, men derudover må opgaverne udliciteres til andre med hvad deraf følger af dyr, overfladisk og inkompetent sagsbehandling. Sorry men det er altså situationen efter aftenens samtale mellem IA og mig.", forklarede tiltalte, at MC var en mand, som han arbejdede sammen med det pågældende tidspunkt. Han kan godt huske e-mailen og baggrunden for den. IA ville ikke have, at tiltalte arbejdede sammen med hendes bror, og han fandt derfor på det, der står i e-mailen. Når der står, at IA og han vil gå hvert til sit, menes der, at de ville blive uvenner.

Foreholdt Dokument dateret den 2. april 2004 vedrørende salg af maleri (ekstrakt B, side 327), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han solgte maleriet til sit selskab G1. Den anførte adresse, Y24-adresse, France, er ikke en adresse, han har brugt. Han har formentlig siddet i Frankrig, da han har skrevet dokumentet. "Y8-by", som er anført ved dateringen for både sælger og købers underskrift, kan enten henvise til Y3-adresse eller Y25-adresse i Y8-by. Han tror ikke, han havde Y26-adresse dengang.

Foreholdt E-mail af 21. marts 2004 fra tiltalte til WH (ekstrakt B, side 328), hvoraf fremgår blandt andet: "Desværre er jeg tvunget til at aflyse mit køb af Bil 1....Realiteterne er bl.a. at vi bor såvel i Danmark som i Frankrig i områder der hjemsøges af bander, hvis primære mål er, at stjæle liebhaver biler....I min eufori over endelig at få taget mig sammen til at købe min drømmebil glemte jeg det faktum, at jeg bringer mig selv og min familie i fare allerede ved at have en bil som Bil 1 holdende i garagen. Vi har selv 2 gange været ude for indbrud hvor tyven målrettet er gået efter nøglerne til en af vore biler begge gange uden held, men ikke desto mindre en meget ubehagelig oplevelse....Jeg håber du forstår min stilling. Min hustru vil simpelthen ikke løbe risikoen og med det valg har jeg selvfølgelig ikke noget valg, andet end at afstå fra at anskaffe Bil 1." forklarede tiltalte, at han var kommet til at købe en bil, men han fortrød og opfandt en historie for at komme ud af kontrakten.

Foreholdt E-mail af 29. juli 2005 fra IA til KJ (ekstrakt B, side 332), hvoraf fremgår: "Kære KJ! Håber at alt er vel hos Jer, her går det lidt op og ned. Vi var i Y99 i weekenden, kørte derned fredag og hjem søndag morgen, fordi V var sløj. Efter kontakt med Dyrlæge N, skulle vi møde hos ham tirsdag morgen....Vi har ikke fået vores au-pair pige endnu, det er lidt svært at komme ud fra Phillipinerne, men jeg håber at hun kommer her sidst på sommeren, det kan godt være lidt svært at holde, inde og ude, Y10-adresse og Y99 samt vask, strygning hundeture og det løse, hvis man også skal nå andre ting. Vi tager måske til Y99 igen her i weekenden, U er utrolig glad for at være dernede, der slapper han rigitg godt af, og det kan være nødvendigt ind imellem. Han er jo også glad for at køre Bil, så alt i alt, er det helt fint.", forklarede tiltalte, at V var deres fælles hund. Det var en dobberman, som IA og tiltalte havde på delebasis. Det er IA og V, som havde været på Y99, og det var også IA og V, som skulle have en au-pair pige. E-mailen omhandler ikke IA og tiltalte, men IA og hunden.

Tiltalte har på et tidspunkt hjulpet IA med et spørgsmål om en au-pair. Det er korrekt, at tiltaltes kælenavn er U, og at han er glad for at køre bil. IAs bror hedder KJ, men bliver også kaldt KJ, fordi IA hedder IA.

Foreholdt E-mail af 22. november 2005 fra tiltalte til NK (ekstrakt B, side 335), hvoraf fremgår: "Vi tager fra Ibiza i dag kl. 14 og kører stille og roligt op gennem Frankrig til Y99. Derfra tager jeg et smut til Luxemburg for at ordne et par bankforretninger og så videre hjem. Vi forventer at være hjemme på mandag den 28. Du må meget gerne holde for dig selv, at jeg er på vej hjem. I den foreliggende situation er det bedst at alle tror at jeg sidder på Ibiza nogle dage endnu.", forklarede tiltalte, at NK er NK. Han kan godt huske den omtalte tur til Ibiza. Det er tiltalte og hans hund, som har være på Ibiza, og som han henviser til i e-mailen, når han skriver "vi". Når der står "hjemme" i mailen, har tiltalte ment det sted, hvor NK befandt sig, hvilket i dette tilfælde var Danmark. Det er ikke fordi, han betragtede Danmark som hjemme.

Foreholdt udateret henvendelse til JM (ekstrakt B, side 337), hvoraf fremgår: "Du taler med IA, jeg havde fornøjelsen at have dig som lærer På et valuar kursus, for nogle år siden i Y27. Jeg ringer til dig fordi min mand T, har siden mit kursus købt nogle erhvervsejendomme i Y27 og en ejendom i Y28, hvor jeg mener der er tale om arealmangel v/købet. Det fortalte du i vores kursus en del om, og derfor har jeg sagt til min mand at Du næsten er verdensmester på området. Idet den advokat han normalt benytter ikke ved ret meget om dette område. Derfor vil jeg høre Dig om Du kunne tage et møde med min mand, og tale sagen igennem, for derefter at vurdere om Du har tid og lyst til at tage den. Vi er i øvrigt ved at købe et hus på Ibiza." forklarede tiltalte, at han ved, at IA har været på et kursus, hvor JM har undervist.

Det er rigtigt, at IA omtalte tiltalte som sin mand.

Foreholdt E-mail af 18. december 2005 fra tiltalte til SP (ekstrakt B, side 338), hvoraf fremgår blandt andet: "I am considering mowing back to Y5 from Denmark actually I live in France at the moment, and have done so for about a year. ...", forklarede tiltalte, at SP var hans revisor. Han ved ikke, hvorfor han har skrevet, at han overvejede at flytte tilbage til Y5 fra Danmark. Han er ikke gået højt op i, hvad der er blevet skrevet.

Foreholdt udateret brev fra IA til tiltalte (ekstrakt B, side 340), forklarede tiltalte, at TP er TP. Han havde fået et brev fra TP, som han opfattede som pengeafpressing. IA var rasende, fordi hun også mente at have noget at skulle have sagt.

Foreholdt udkast til fælles testamente mellem IA og tiltalte fra 2005 (ekstrakt B, side 342-343), hvoraf fremgår blandt andet: "Idet vi oplyser...at vi blev separeret den ..., men nu fysisk har genoptaget samlivet, og agter i nærmeste fremtid at flytte sammen," forklarede tiltalte, at han godt kan huske de lavede et udkast til et testamente. Han ved ikke, hvorfor der skrevet, at IA og ham agter at genoptage samlivet, men han gætter på, at det var for at imødegå arvereglerne i Frankrig. Det var ikke korrekt, at de havde genoptaget samlivet og agtede at flytte sammen. Det er rigtigt, at det dengang i 2005 var tiltaltes ønske, at IA skulle arve mest muligt efter ham selvom, de ikke levede sammen længere og var blevet separeret.

Foreholdt udkast til fælles testamente mellem IA og tiltalte fra 2006 (ekstrakt B, side 349-350), hvoraf fremgår blandt andet: "Idet vi oplyser...at vi indgik ægteskab d. 24. juni 1992 i Danmark, at der er fælleseje i vort ægteskab.", forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har skrevet udkastet til testamente. Det er skrevet af en advokat fra Y30-by. Tiltalte har ikke hæftet sig ved dokumentet, hvis han har set det. Der er aldrig blevet oprettet testamente mellem ham og IA. Han ønsker ikke at sige, hvorfor det ikke blev til noget.

Foreholdt e-mail af 6. september 2007 fra IA til PK (ekstrakt B, side 366), hvoraf fremgår blandt andet: "Vi er lige kommet hjem fra England, hvor vi og JJ er en del og inden var vi i Cannes i et par måneder, så vi har det rart. T har jo travlt som altid, nu er han igang med at bygge 40.000 m2. på Y31,(det med at sælge det, var for let), så han valgte at bygge selv, og det med at han skulle slappe lidt af, det kan jeg vist godt glemme. Med hensyn til dit komfur, er der sket, at T troede, du ikke havde brug for det, så han tog det for et par måneder siden med til Cannes i sin bil, da vi kunne bruge det til et udendørskøkken vi er ved at få bygget, men da det jo er dit komfur, skal du selvfølgelig have det.", forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med den pågældende mail.

Tiltalte kan godt huske, at han hentede det omtalte komfur hjem fra Cannes og afleverede det til IA. Det IA har skrevet om, at han var med i Cannes, er en historie. Det skal der ikke lægges meget i. Det er rigtigt, at tiltalte var igang med et byggeprojekt. Det er også rigtigt, at køkkenet i Cannes skulle bygges. "Vi" i den sammenhæng er tiltalte.

Foreholdt oversigt over overførsler til IA fra selskaber i tiltaltes ejendomskoncern (ekstrakt C, side 38, 39 og side 40), forklarede tiltalte, at baggrunden for overførslerne var, at IA skulle have løn for sit arbejde. IA købte ejendommen på Y26-adresse af selskabet G1 for ca. 3,5 millioner kr. Revisoren gjorde opmærksom på, at selskabet herved led et tab på 3,5 millioner kr. Tiltalte overtalte IA til at opskrive prisen for ejendommen med 3,5 millioner kr. Tiltalte gav IA et lån, så hun kunne blive siddende i ejendommen. Han mener, at IAs løn var 25.000 kr. om måneden svarende til 250.000 kr. pr. år. Der blev også overført penge til udgifterne til villaen på Y26-adresse. Det kan godt passe, at der har været udgifter til villaen på i alt 350.000 kr. Det kan godt tænkes, at de resterende 4.000.000 kr., som ikke er blevet overført til IAs løn eller udgifter til Y26-adresse, er blevet overført til JJ gennem IA. Det var lettere at overføre pengene til IA først, når han alligevel skulle overfører de andre beløb. Så kunne IA overfører pengene videre til JJ.

Foreholdt samme oversigt (ekstrakt C, side 38) sammenholdt med Kontoudskrift fra F1-bank af 24. januar 2006 vedrørende kontonummer X1, side 1 af 2, (ekstrakt C, side 42) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad udbetalingen den 2. januar 2006 på 200.000 kr. med teksten "refusion IA" dækker. Han ved heller ikke, hvad udbetalingen den 11. januar 2006 på 130.000 kr. med samme tekst dækker. Overførslen af 790 kr. den 27. april 2006, som fremgår af oversigten med teksten "G6 IA", er et beløb, der skulle dække hendes medlemskab i fagforeningen G6. IA fik også andre udgifter dækket, herunder telefon og bil. Bogføringen blev varetaget af en professionel bogholder. Alle hævninger, hvor der ikke forelå bilag, blev sat på hans mellemregningskonti.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på et tidligere tidspunkt havde et stort tilgodehavender i de respektive selskaber. Dette tilgodehavende kunne tiltalte enten få udbetalt direkte eller få udbetalt via sine mellemregningskonti med selskaberne, som det er sket. Der var sat en statsautoriseret revisor på regnskabet, og det blev godkendt af direktionen. Tiltalte var ikke direktør på den pågældende tidspunkt. Alle beløbene blev debiteret på mellemregningskontiene.

Foreholdt sammenfatning overførsler til IA (ekstrakt C, side 41) forklarede tiltalte, at han bestrider, at skulle være overført 7.297.725 kr. til IA. Det rette beløb er nærmere 2 millioner kr. Der er kun tale om overførsler til IAs løn, udgifter til Y26-adresse samt gaver i ny og næ. Det er tiltalte personligt, der har betalt IAs løn. Hun har ikke fået løn fra selskaberne.

Foreholdt oversigt over overførsler til IA fra selskaber i tiltaltes ejendomskoncern, Betaling af husleje m.v. Y10-adresse (ekstrakt C, side 39) forklarede tiltalte, at han indbetalte til kontoen, som tilhørt matr.nr. ...21. Huslejen på Y10-adresse er betalt via mellemregningskontoen. Der er sket tilbageførsler til tiltalte af et par millioner. Tiltalte førte mellemregningen mellem IA og ham.

Foreholdt oversigt over overførsler til JJ fra selskaber i tiltaltes ejendomskoncern (ekstrakt C, side 277-280) forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, at han skulle have overført 8.415.597 kr. til JJ. Tiltalte og JJ havde ikke fælles økonomi, men han hjalp JJ, da hun var kommet i nød på grund af hendes tidligere ægtemand. Nogle af overførslerne skete via IA og andre skete direkte til JJ. JJ har aldrig sat penge ind eller hævet på kontoen. Tiltalte har ikke sørget for JJs eller IAs forsørgelse, men han har lånt penge til JJ og givet IA løn og en gave en gang i mellem. Så vidt han ved, har IA kunnet leve af 250.000 kr. om året.

Foreholdt regneark vedrørende kontonummer X2, F1-bank (ekstrakt F, side 287-8) forklarede tiltalte, at han kender det pågældende regneark. I det anførte beløb indgår den konto JJ havde i F1-bank. Tiltalte fastholder stadig, at IA, JJ og han ikke havde fælles økonomi, men der er sket en sammenblanding af deres økonomi.

Foreholdt lejekontrakt underskrevet den 14. juni 1993, hvorved tiltalte udlejer lejemålet beliggende Y10-adresse, ud til IA (ekstrakt B, side 222-3), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han udlejede stuelejligheden til IA. Lejekontrakten er uopsigelig og tinglyst på ejendommen. Tiltalte har ikke boet på Y10-adresse, efter at han og IA blev gift. IA og JJ har boet der.

Foreholdt brev af 11. oktober 2004 fra G7, c/o SS adresseret til G1 c/o T, Y10-adresse, med opgørelse over bogføring i G8 (ekstrakt B, side 234), forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, hvorfor SS har sendt brevet til tiltalte i Y10-adresse.

Foreholdt brev af 18. oktober 2004 fra advokat NJ adresseret til T, Y10-adresse (ekstrakt B, side 235) forklarede tiltalte, at han ikke kan husker brevet. Advokaten havde ført en sag for IA.

Foreholdt faktura af 6. april 2005 fra G9 adresseret til T, Y10-adresse. (ekstrakt B, side 236), forklarede tiltalte, at han har betalt, fordi IA arbejdede for ham. Hvis man først er blevet oprettet som kunde hos G9 er det svært at få ændret. Han har ikke boet i Y10-adresse.

Foreholdt faktura af 11. april 2005 fra G10 adresseret til T, Y10-adresse (ekstrakt B, side 237), forklarede tiltalte, at der var sket en leverance til Y10-adresse. Det var til et kontor, som blev etableret til IA, så hun kunne fungere for tiltalte. Fakturaen var adresseret til ham, er fordi han betaler for det.

Foreholdt faktura af 6. marts 2005 fra G11 adresseret til T, Y10-adresse (ekstrakt B, side 240), forklarede tiltalte, at det var hans telefon.

Foreholdt regning af 2. marts 2012 fra G9 adresseret til T, Y10-adresse (ekstrakt B, side 241), forklarede tiltalte, at IA betalte regningen, selvom den var adresseret til ham.

Foreholdt brev af 12. maj 2003 fra JV, Læge, Y10-adresse, til Y32, vedrørende JJ, Y10-adresse, (ekstrakt B, side 255) forklarede tiltalte, at han er dansk læge og derfor har han en dansk adresse, når han engang imellem foretager sig noget i erhvervet som læge. Det undrer også ham, at han har anvendt navnet JV.

Foreholdt brev af 20. november 2004 vedrørende renovering af lejemålet Y10-adresse og kælder, stilet til advokat MJ med T & IA angivet som afsender (ekstrakt B, side 257), forklarede tiltalte, at han tror, det er noget IA har skrevet, fordi han ved, at IA gerne ville have lavet de ting, som er anført. Tiltalte var inde over projektet, fordi han kendte MJ. IA havde adgang til hans e-mail, som er anført i brevet.

Foreholdt brev af 15. november 2011 fra arkitekt TL stilet til T, Y10-adresse, hvorved fremsendes plantegninger af badeværelse i forbindelse med renovering (ekstrakt B, side 260) forklarede tiltalte, at der igen var tale om ting, IA gerne ville have lavet, men som ikke blev til noget. Tiltalte ved ikke, hvorfor arkitekten skrev til ham på adressen, men det er noget IA har stået for.

Foreholdt brev af 17. januar 2005 vedrørende fremsendelse af reklamationsskema til G12 med T og IA angivet som afsender (ekstrakt B, side 262), forklarede tiltalte, at han ikke tror, det er ham, som har skrevet det. IA er kunde hos G12.

Foreholdt au pair-kontrakt dateret 18. maj 2005 med IA angivet som vært og T angivet som ægtefælle til værten, samlet benævnt "værtsfamilien" med adresse Y10-adresse (ekstrakt B, side 264-267), forklarede tiltalte, at han ikke har haft noget med det at gøre. Han har ikke skrevet kontrakten.

Foreholdt e-mail af 21. september 2005 til "mail1" fra T (ekstrakt B, side 270), hvoraf fremgår: "We are very interested in the Ibiza property. Please, supply information of location, price (your best offer not what you/the owner dream about). We are ready to close a deal quickly", forklarede tiltalte at det er en skrivelse IA også har lavet. Det var IAs job at finde ejendomme, som var interessante for tiltalte. Det er tiltaltes telefonnummer, som står anført. Tiltalte fastholder, at han aldrig har været bosiddende på Y10-adresse.

Tiltalte forklarede, at IG sørgede for JJs skilsmisse. T er tiltalte. Notatet vedrørende Y33 sendte tiltalte til IM, som var interesseret i lejligheder til kortvarigt ophold i Danmark for folk fra England, men det blev aldrig til noget. Tiltalte benyttede ikke kontoret i lejligheden i Y10-adresse. IA var hans sekretær, og han sendte en kladde til brevet pr. mail, hvorefter IA satte brevet pænt op og sendte det. Tiltalte mener at have betalt kvartalsleje 6 gange for lejligheden Y10-adresse over en periode på 20 år. Han husker ikke præcist hvornår, dog husker han, at han betalte 2 kvartalslejer i 2010. IA havde ikke penge til at betale, og han skyldte hende penge. Det var tiltalte personligt og ikke et af hans selskaber, der betalte. Han betalte også hendes bredbånd og nok også hendes telefon, fordi hun havde en funktion for ham.

Forsvareren dokumenterede Betaling af husleje m.v. Y10-adresse (ekstrakt C, side 39).

Tiltalte forklarede, at det ser meget rigtigt ud. Først betalt han ind til kontoen tilhørende matr.nr. ...21 fra sin egen konto, hvorefter han fra den konto betalte udgifter. Han har i alt betalt 2,6 millioner ind på den konto. Det var G1.2, der ejede matriklen ...21.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift dateret den 7. marts 2006 fra F6-bank til G13 (ekstrakt B, side 242).

Tiltalte forklarede, at MB er direktør i G13, mens hendes ægtefælle, MP, ejer ApS'et. De 29.232,75 kr. i medd.nr. 2 var kvartalsleje, og de 15.981,34 kr. i medd.nr. 3 var for varme. Han har indbetalt dem fra sin egen konto i F1-bank i 2006.

Anklageren dokumenterede kontoudskrifter af 1. og 4. juni 2006 fra F6-bank til G13 (ekstrakt B, side 243 og 244).

Hertil forklarede tiltalte, at betalingerne af 29.232,75 kr. vedrørte kvartalsleje for 2. og 3. kvartal i 2006.

Anklageren dokumenterede kontoudskrifter dateret den 14. november 2006 og 29. december fra F6-bank til G13 (ekstrakt B, side 245 og 246).

Hertil forklarede tiltalte, at han har foretaget indbetalingerne af 29.232,75 kr. henholdsvis den 29. september og 19. december 2006 fra sin konto.

Anklageren dokumenterede kontoudskrift dateret den 2. april 2006 fra F1-bank til tiltalte (ekstrakt C, side 141).

Tiltalte forklarede, at han har betalt husleje for hele 2006. Det var en del af mellemregningen mellem ham og IA. I 2006 arbejdede IA for ham. Hun fik løn og betalte skat. IA fik åbenbart mere ved siden af. Det gjorde hun, fordi hun var et sødt menneske, der havde hjulpet ham. Derfor har han betalt hendes husleje.

Anklageren dokumenterede kontoudskrift dateret den 1. april 2007 fra F1-bank til tiltalte (ekstrakt C, side 146, midt).

Tiltalte forklarede vedrørende overførsel den 18. januar 2007 "varme 2006 stav" af 13.534,73 kr., at det var indbetaling for varme i lejligheden Y10-adresse i 2006 fra hans konto.

Anklageren dokumenterede kontoudskrift dateret den 1. juli 2007 fra F1-bank til tiltalte (ekstrakt C, side 147).

Tiltalte forklarede, at betalingen den 18. juni 2007 af 29.232,75 kr. vedrørte huslejebetaling for Y10-adresse.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G14 dateret den 1. juli 2007 fra F1-bank (ekstrakt C, side 108).

Tiltalte forklarede, at han har ejet selskabet G14. JI mente, at G14 var uvedkommende, så det kunne IA lige så godt eje. JI stoppede som revisor i sommeren 2008, så hun ejede firmaet før sommeren 2008. Det er rigtig, at tiltalte overførte 8.500 kr. til kontoen den 7. maj 2007.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 1. juli 2007 (ekstrakt C, side 109), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 30. september 2007 (ekstrakt C, side 110) og Kontoudskrift vedrørende G1.2 dateret den 24. september 2007 (ekstrakt C, side 111).

Tiltalte forklarede, at G1 betalte el og bredbånd vedrørende Y10-adresse. G1.2 betalte lejen vedrørende Y10-adresse i 4. kvartal. Det afgørende for, hvilket selskab der betalte, var, hvilket selskab der havde penge. Alle betalinger blev i sidste ende ført over hans mellemregningskonto. Han har tillid til, at alle betalinger er korrekt bogført. Tiltalte mener, at han fik et girokort, når der skulle betales kvartalsleje, hvorefter han så fandt ud af, hvilket selskab der skulle betale. Tiltalte foretog selv betalingerne af regningerne via sin netbank. Tiltalte havde koderne vedrørende alle selskaberne. ME sørgede for alle betalinger vedrørende G1.2 frem til 1. oktober 2008. ME var direktør i F1-bank. Bogholderen havde også koden. Hun kunne ikke gå ind og betale, men kunne kun se, om kontiene stemte. Bogholderen bestemte selv, hvor betalingerne skulle bogføres. Hun ville vide, at betalingerne skulle føres over tiltaltes mellemregningskonto. Bogholderen var bekendt med, hvad "Stav" var. Hun ville gå til den administrerende direktør, hvis der var noget, hun ikke vidste, hvad var.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G13 dateret den 30. december 2008 (ekstrakt B, side 247 og 248).

Tiltalte forklarede, at det ham, der har betalt varme den 8. januar 2008.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det var MP, der ejede Y10-adresse, og hans kone MB var direktør. Ejendommen blev solgt til G13 i 1993.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende Anpartsselskab Y10-adresse, Driftskonto, dateret den 31. marts 2009 (ekstrakt B, side 249).

Tiltalte forklarede, at det ikke siger ham noget. Han ved ikke, om betalingen den 6. januar 2009 er en, han har betalt. Han kan forestille sig, at IA sagtens kan have betalt dette. Det samme gælder betalingen den 27. februar. Hvis IA selv havde penge, så betalte hun, men ellers betalte han.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G13, Driftskonto, dateret den 31. december 2009 (ekstrakt B, side 250) og Posteringer F7-bank G29 (ekstrakt C, side 116).

Forsvareren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende T, dateret den 2. april 2006 (ekstrakt C, side 141).

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G1, dateret den 31. marts 2009 (ekstrakt C, side 112 115).

Tiltalte forklarede, at hvis man lægger alle disse posteringer sammen, kan man se, hvor meget IA har fået i løn. Hun har ikke fået løn ved siden af betalingerne, og hun har fået for meget, hvilket er klart for enhver. Det hun har fået for meget, har han betalt ved siden af via sin mellemregning. IA havde ikke nogen kontrakt med tiltalte, men arbejdede ca. halv tid for ham. De sad ikke det samme sted. IA fik en fast løn, vist nok i starten 17.000 kr. om måneden og senere ca. 25.000 kr. om måneden. Hun fik ikke månedslønnen udbetalt, men fik betalt regninger af forskellig art i stedet, der tilsammen udgjorde hendes løn. IA sørgede selv for, at der blev betalt skat af hendes løn. IA fik betalt bredbånd, bil og telefon ved siden af, da hun havde behov for dette som led i hendes ansættelse. Han ved ikke, om hun har opgivet dette til SKAT. Bogholderen holdt styr på, at IA fik sin løn på 17.000 kr. via mellemregningen. For så vidt angik mellemregningen i forhold til IA havde han sådan nogenlunde en fornemmelse af, hvad den lå på. Bogholderen bogførte alt, hvad der ikke var selskabets, på tiltaltes konto. Bogholderen bogførte ikke IAs og hans mellemregning. Det gjorde han. Det var ikke noget, han gik højt op i.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende IA dateret den 30. juni 2006 (ekstrakt C, side 52).

Tiltalte forklarede, at han kan se, at der står, at betalingen den 28. juni 2009 er løn til IA for juni 2006. Tiltalte kan ikke sige, om det er ham, der har overført de 10.938 kr.

Anklageren dokumenterede Kontoudtog, Lønkonto, vedrørende IA dateret den 27. august 2007 (ekstrakt C, side 73).

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, om hun ud over at arbejde for ham arbejdede for andre.

Anklageren dokumenterede Posteringer F7-bank G29 (ekstrakt C, side 117) og Betalingsbekræftelse vedrørende G13 dateret den 25. marts 2010 (ekstrakt B, side 253).

Tiltalte forklarede hertil, at det var en indbetaling af kvartalsleje fra ham.

Anklageren dokumenterede Betalingsbekræftelse vedrørende G13 dateret den 19. april 2010 (ekstrakt B, side 251 og 252).

Y26-adresse:

Tiltalte forklarede, at han blev involveret i Y26-adresse, da han byttede selskabet G15, som ejede Y15, med G1.5, som ejede Y26-adresse og 2 grunde på Y35-adresse og Y36-adresse, med JA. JA var interesseret i Y15 og ikke ejendommen på Y26-adresse. Han lagde herefter G1.5 ind i G1, som herved fik overført det, tiltalte havde købt.

Anklageren dokumenterede SKAT Salgsoplysninger-SVUR dateret den 8. februar 2011 vedrørende overdragelse pr. 1. april 2004 (ekstrakt B, side 273).

Tiltalte forklarede, at han mødte KA i foråret 2004. KA havde overtaget G1.5 fra SA, fordi SA skyldte KA nogle penge. I G1.5 lå Y26-adresse og 2 grunde på Y35-adresse og Y36-adresse KA var ikke interesseret i at have Y26-adresse, men ville hellere have Y15, som tiltalte ejede. KA og tiltalte byttede, så KA fik G15, der ejede Y15, og tiltalte fik G1.5. Tiltalte lagde i herefter G1.5 ind i selskabet G1. Tiltalte havde købt Y15 i foråret 2004 for 3 millioner kr. Så vidt tiltalte husker, solgte KA Y15 for 9 millioner kr. til G16, muligvis i 2009. Den overdragelse af Y26-adresse, som fremgår af SKATs salgsoplysninger-SVUR pr. 1. april 2004 var fra G1.5 til G1.

Tiltalte forklarede videre, at G1.5 blev et datterselskab til G1 i foråret 2004. Han lagde G1.5 ind i G1 samtidig med, at han byttede med KA. Y26-adresse blev ikke solgt, før tiltalte og KA byttede. Tiltalte overtog 2 ting fra KA, G1.5 og hans tilgodehavende på 16 millioner kr. hos SA. Begge dele blev overført til G1. Det var et lige bytte. Tiltaltes motiv var, at han fik en hel masse, der var meget mere værd, end det han byttede med. KA følte det var fantastisk.

Han tror, der blev lavet en skriftlig aftale, men han husker det ikke. Det var en god handel for tiltalte. Y26-adresse blev formelt overført fra G1.5 til G1 i foråret 2004. Han kan ikke huske tidspunktet, men kan se, at det fremgår af "SKAT Salgsoplysninger-SVUR" dateret den 8. februar 2011 vedrørende overdragelse pr. 1. april 2004. (ekstrakt B, side 273) Det var ikke nogen speciel grund til, at Y26-adresse blev lagt ind i G1 ud over, at det hele blev lagt ind i G1. G1 skulle opfattes som et holdingselskab. Y26-adresse blev lejet ud efter råd fra JI eller IL, da ejendommen var af en karakter, så der var risiko for, at han kunne blive beskatningspligtig i Danmark. Ejendommen blev lejet ud til en svensk dame i 2 år og var lejet ud til hende, da det blev solgt den 1. januar 2007. Lejeindtægterne er tilgået G1. Det var tiltalte, der stod for at gennemføre lejeaftalen med hende. Den svenske dame skulle betalte 15.000 kr. om måneden. Hun hed P til efternavn, men han husker ikke hendes fornavn. Tiltalte har ikke boet der i perioden, hvor G1 ejede villaen.

Anklageren dokumenterede Endeligt skøde vedrørende Y26-adresse (ekstrakt B, side 276, 277 og 280).

Tiltalte forklarede hertil, at G1 solgte villaen, fordi tiltalte ikke syntes, han havde tid til at tage sig af den. Det er forkert, når der står, at "sælger oplyser, at ejendommen ikke har været beboet i sælgers ejertid, hvilket vil sige fra den 1.12.1997 og frem til salgsdagen den 01.01.2007". Tiltalte har ikke skrevet skødet. Salgsprisen viste sig af være sat for lavt, fordi der var en stor gæld i villaen, hvilket ville føre til tab for selskabet. Der var herefter to muligheder, idet handlen enten måtte hæves, eller også måtte salgsprisen sættes op. IA syntes, det var en rar ejendom, og ville gerne fastholde handlen. IA havde ikke boet i villaen, før hun købte den, men hun havde passet den, pudset vinduer, ordnet haven med mere. Det gjorde hun for SA før 2004. Salgsprisen blev forhøjet til 7.295.913,95 kr.

Anklageren dokumenterede Låneaftale dateret den 12. marts 2007 mellem IA og tiltalte (ekstrakt B, side 282).

Da IA ikke havde råd til at betale den forhøjede salgspris, indgik han en aftale med IA om, at hun kunne låne 5 millioner kr., så hun havde råd til at sidde i villaen. Han ville hellere sælge til IA end andre. Herudover havde han ikke nogen interesse i, at IA købte ejendommen. Det var ikke IA, han lånte pengene i den forstand, men selskabet, så selskabet ikke havde noget tab. Til gengæld dækkede han IAs ekstraudgifter. Det var ikke meningen, at de 5 millioner skulle betales tilbage. IA havde påtaget sig ekstraudgifter for selskabets skyld, og det skulle selskabet selv betale. Det var meningen, at det ikke skulle koste IA mere, end hun oprindeligt havde skrevet under på, dvs. de 3.850.000 kr., og hvis det gjorde det, skulle selskabet selv betale. I de to år IA ejede ejendommen, har selskabet G1 betalt løbende udgifter vedrørende ejendommen. Udgifterne gik over hans mellemregningskonto hos selskabet, så han kom til at betale udgifterne i sidste ende. Han har til gengæld et tilgodehavende hos selskabet. Han har betalt udgifterne på G1' vegne over hans mellemregning for selskabet. Han skulle ikke betale IAs husleje. Tiltalte ved ikke, hvem der endte med at betale i de to år, men det må være selskabet. I de 2 år, IA ejede ejendommen, blev udgifterne betalt fra G1' konto. Måske blev nogle af udgifterne betalt fra tiltaltes egen kassekredit. Tiltaltes mellemregningskonto med selskabet burde være godskrevet hans betalinger af udgifterne. G1 skulle betale i den sidste ende. Han ved ikke, om pengene rent faktisk er trukket fra G1' konto.

Anklageren dokumenterede Endeligt skøde vedrørende Y26-adresse (ekstrakt B, side 283).

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke var inde over dette salg mellem IA og JJ og intet havde med det at gøre. Låneaftalen med IA ophørte samtidigt med, at IA solgte villaen videre. Efter JJ overtog villaen, lånte tiltalte JJ pengene til de faste udgifter. Han lånte JJ 3.000.000 kr. til Y26-adresse og ejendommen i Y37-by. G1 fortsatte ikke med at betale de løbende udgifter, efter at JJ overtog ejendommen.

Anklageren dokumenterede Ransagningsrapport vedrørende Ransagning, Y26-adresse, Y8-by, tilhørende JJ, xxxxxx-**** (ekstrakt A, side 263-264).

Hertil forklarede tiltalte, at han husker, at han blev anholdt og sigtet. Baggrunden for, at han var der den dag, var, at IA havde bestilt nogle håndværkere til at lave noget i kælderen, og hun kunne ikke selv lukke op for dem, så det bad hun tiltalte om at gøre. Der boede på dette tidspunkt ikke nogen i villaen. IA passede ejendommen for JJ, som ikke boede i Danmark. IA havde holdt sin fødselsdag i villaen, hvilket var årsagen til, at der var nogle madrester og noget tøj i huset. Dette var den 23. september 2012. IA passede ejendommen for JJ, som boede uden for Danmark.

Foreholdt Rapport Anholdelse af sigtede T dateret den 26. september 2012 (ekstrakt B, side 290, 1. afsnit), hvoraf fremgår, at "Han oplyste, at ejendommen var ejet af JJ, datter af hans eks hustru IA, men at han havde nøgle til ejendommen, ligesom han havde et værelse på stedet, hvor han overnattede når han var i Danmark.", forklarede tiltalte, at det anførte ikke er korrekt. Han har forklaret, at nogle gange, når han var i Danmark for at besøge JJ eller IA, boede han på værelset, men ikke når han ellers var i Danmark.

Forehold samme rapport (ekstrakt B, side 290 nederste afsnit og side 291,1. afsnit), hvoraf fremgår, at "Fra pung frataget diverse kreditkort under nr. 35-02-04: F14-bank, kort nr. X4 Tilh. T samt 35-02-05: F9-bank, kort nr. X3 tilh. MMC IA", forklarede tiltalte, at det var IAs kort, men ham der brugte det. Han kunne ikke blive registreret i Monaco, og derfor kunne han ikke få en konto i Monaco. IA sørgede for, at han fik et kontokort i Monaco. Han havde behov for et kontokort i Monaco, fordi han boede i Monaco langt det meste af tiden.

Anklageren dokumenterede udateret brev stilet til L med IA som afsender (ekstrakt B, side 292-294), hvoraf fremgår blandt andet: "Vi er et lidt ældre ægtepar, jeg IA 53, og min mand T 62, som har fået en kærlig doberman tæve på 3 år. Vi bor i hus v/ Y38 Strand, som ligger mellem Y8-by og Y7-by, så vi bor tæt på Dig. Jeg arbejder mest hjemmefra via Internettet, og min mand arbejder i Y27. ... Vi hentede hunden....Vi har prøvet at slippe hende på Y40-by strand....Så har vi haft hende med i Y8-by og Y27, men hun er ikke vant til mennesker, andre hunde ...Vi er godt klar over, at det er en stor mundfuld vi har påtaget os, og håber at vi med kærlighed til hunden og træning kan magte opgaven... Som sagt bo vi i nærheden af Dig, vi ønsker virkelig at kunne passe os ind efter Dit program. Håber at høre fra Dig snarest, vi ønsker virkelig at kunne passe os og hende ind i vores liv."

Tiltalte forklarede, at han ikke var bekendt med dette brev, men det passer med det tidspunkt V kom ind i hans liv. Han kan kun sige "Nå" vedrørende, at de skulle bo, hvor IA skriver, for det passer ikke. Y38 skov ligger i nærheden af villaen på Y26-adresse.

Anklageren dokumenterede brevpapir med tiltaltes navn (ekstrakt B, side 295-296).

Hertil forklarede tiltalte, at det er et stykke brevpapir. Tiltalte vil tro, at det er et brevpapir, han har oprettet. Han ved ikke, hvorfor han har skrevet adressen på Y26-adresse på. Han boede ikke på Y26-adresse om sommeren. Han har vel skrevet den adresse på for at blære sig.

Anklageren dokumenterede Brev dateret den 10. august 2008 (ekstrakt B, side 334).

Hertil forklarede tiltalte, at det er det samme brevpapir. Han kan godt se, at det er lavet om. Der står Y26-adresse, fordi han har villet blære sig.

Anklageren dokumenterede Brev dateret den 22. september 2006 (ekstrakt B, side 365).

Hertil forklarede tiltalte, at telefonnummeret 60...... egentlig tilhørte G1.2, men at han brugte det, og nu er det hans. Det andet telefonnummer er hans fastnetnummer. Hans sommertelefonnummer står der også.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 1. april 2007 (ekstrakt C, side 100), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 1. juli 2007 (ekstrakt C, side 101), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 1. juli 2007 (ekstrakt C, side 102), Kontoudskrift G1 dateret den 30. september 2007 (ekstrakt C, side 103), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 31. marts 2008 (ekstrakt C, side 104), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 31. marts 2008 (ekstrakt C, side 105), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 30. juni 2008 (ekstrakt C, side 106), Kontoudskrift vedrørende G1 dateret den 30. juni 2008 (ekstrakt C, side 107) og mellemregningskonto (ekstrakt D, side 72-73 og 75).

Hertil forklarede tiltalte, at ... er Y26-adresse. Det er rigtigt, at betalingen er ført på hans mellemregningskonto, selv om det var selskabet G1, der skulle have afholdt disse udgifter.

Forevist foto forklarede tiltalte, at det er villaen beliggende Y26-adresse, som er ca. 400 m2 stor.

Y41-adresse Y37-by:

Tiltalte forklarede, at Y41-adresse i Y37-by er en villa, der ligger på en stor grund ned mod Y42. Den er opført i 1906 og blev fra 1984 indhavet af MN, der i 2005 solgte den til JJ og PK. Den blev JJs særeje, dog således at PK betalte alle udgifter på den.

Anklageren dokumenterede Tingbogsattest vedrørende Y41-adresse (ekstrakt B, side 297).

Tiltalte forklarede, at PK betalte alle udgifterne frem til, at han og JJ ikke længere var sammen. De blev skilt i februar 2007, men var flyttet fra hinanden i august 2006. JJ betalte herefter selv udgifterne. Hun fik et lån i F1-bank på 2 millioner, som tiltalte kautionerede for. Tiltalte ydede som tidligere forklaret et lån op til 3 millioner kr.

Foreholdt Låneaftale mellem tiltalte og JJ (ekstrakt B, side 308), hvoraf fremgår:"Låntager har besluttet sig for at søge skilsmisse fra sin ægtefælle, PK. Låntager ønsker i denne forbindelse, at bevare boligen, Y41-adresse, Y37-by der er en del af låntagers særeje. Det aftales derfor, at långiver yder et lån på op til kr. 2.000.000,00. Lånet udbetales løbende til dækning af terminer, ejendomsskatter, forsikringer, opvarmning, vedligeholdelse m.v. af ejendommen Y41-adresse, Y37-by, idet det er låntagers hensigt, hurtigst muligt at afhænde ejendommen for derigennem at tilbagebetale lånet.", forklarede tiltalte, at denne låneaftale blev ikke effektueret, men han har ydet JJ omkring 700.000 kr. på baggrund af denne aftale. Den 6. december 2006 ydede F1-bank lånet på 2 millioner kr. Villaen blev sat til salg i november 2007. Tiltalte husker ikke præcist, hvorfor der gik et år, før villaen blev sat til salg, men han mener, at JJ satte noget i stand. Hun mødte også en anden mand med mange penge. JJ flyttede fysisk fra ejendommen i august 2006, men flyttede først endeligt derfra den 1. juli 2007. Tiltalte havde ikke nogen interesse i villaen. Tiltalte havde et skadesløsbrev, der var lyst på ejendommen til sikkerhed for kautionen, og som kun udgjorde sikkerhed for kautionen og ikke for noget gældsforhold. JJ havde ingen gæld til tiltalte. Da han fik skadesløsbrevet udleveret den 1. januar 2007, kvitterede han de 700.000 kr., JJ havde fået udbetalt. Pengene havde JJ brugt til udgifter på Y41-adresse, og hvad hun ellers havde brug for.

Foreholdt Låneaftale mellem tiltalte og JJ (ekstrakt B, side 310), hvoraf fremgår: "Låntager har besluttet sig for at flytte til udlandet. Låntager ønsker i denne forbindelse at afhænde boligen Y41-adresse, Y37-by hurtigst muligt. Til afholdelse af liggeomkostninger, herunder terminer, ejendomsskatter, vedligeholdelse m.v. indtil et salg kan realiseres ønsker låntager at optage lån. Det aftales derfor, at långiver yder lån på op til kr. 3.000.000,00. Lånet udbetales løbende til dækning af terminer, ejendomsskatter, forsikringer, opvarmning, vedligeholdelse m.v. af ejendommen Y41-adresse, Y37-by, idet låntager hurtigst muligt sætter ejendommen til salg gennem anerkendt, dansk mægler. Lånet kan efter aftale mellem långiver og låntager anvendes til andre, nært beslægtede formål.", forklarede tiltalte, at han tror, der er udbetalt ca. 2 millioner kr. af dette lån. Der er holdt regnskab med det. Man kan godt sige, at han og JJ havde en mellemregning. I første omgang blev der kun betalt den ene vej, siden hen blev det den anden vej, så det blev til en mellemregning mellem dem. Lånet blev endeligt tilbagebetalt i 2011, måske 2012. JJ skylder ikke tiltalte noget i dag. Han har fået det 2 millioner kr. tilbage ved betalinger ad flere gange. JJ tog et lån i F7-bank på 4 millioner kr. og et lån i F6-bank på 4 millioner kr. I forbindelse med sin skilsmisse fik hun et stort beløb fra LP. Han mener, det var 200.000 euro. Ud over lånet, som skulle bruges til ejendomsskatter og terminer osv., har tiltalte eller tiltaltes selskaber ikke betalt nogen udgifter vedrørende ejendommen. De udgifter vedrørende ejendommen, der står på mellemregningskontoen, er lånet. De overførsler fra tiltaltes selskaber og hans mellemregning vedrører den løbende udbetaling af de 2 millioner kr. Det var korrekt, at de til sidst havnede på hans mellemregningskonto, da han burde have betalt udgifterne.

Anklageren dokumenterede Kontoudskrift vedrørende G14 dateret den 1. oktober 2006 (ekstrakt C, side 327-328) og Posteringer Ts mellemregning (ekstrakt D, side 59).

Tiltalte forklarede, at G14 er IAs selskab. Tiltalte ved ikke om, de fem betalinger vedrørende Y41-adresse er betalt via ham eller alene af IAs selskab. Tiltalte mener, at han fik regningerne via e-mail for det meste fra IA, der administrerede for JJ, som var i England.

Tiltalte bestrider ikke, at der er sket en række betalinger fra hans selskaber vedrørende JJs udgifter, og at betalingerne er endt på hans mellemregningskonto. Ejendommen blev solgt i sommeren 2012. JJ har selv igennem sine lån betalt udgifterne frem til salget. Han husker ikke, hvor længe han betalte. Han ophørte, da JJ kunne betale selv, hvilket hun kunne efter optagelsen af lånene i F7-bank og F6-bank. Da JJ fik lån i F6-bank, var tiltalte med inde og præsentere hende. Hun lånte 2 gange 4 millioner kr. Tiltalte kan ikke forklare, hvordan hun har kunnet låne så meget. Han har ikke kautioneret for hende. Villaen i Y37-by var vurderet meget højt, først til 45 millioner kr. og siden hen til 55 millioner kr., så JJ havde en betydelig friværdi i ejendommen.

Han kan ikke forklare, hvorfor JJ købte fast ejendom i Danmark i 2009, når hun i 2007 havde tilkendegivet, at hun havde til hensigt at flytte ud af landet. Der var ikke bopælspligt for ejendommen Y26-adresse. Han kan ikke sige, hvor meget af hans lån til JJ på op til 3 millioner kr., der gik til Y26-adresse. Det må den konkrete bogføring vise.

Foreholdt Referat af bestyrelsesmøde den 23. november 2006 på selskabets kontor i Y43-adresse, Y44-by (ekstrakt B, side 314315), hvoraf fremgår: "TB oplyste endvidere, at Ts privatengagement på DKK 10 mio. er ved at være indfriet, F7-bank har således bevilliget tillægslån i Y41-adresse, Y37-by. Det er hans plan at overtage ejendommen næste år til den vurderede pris på DKK 35 mio. Han datter JJ ønsker et lån på DKK 2 mio., T kautionerer i den forbindelse", forklarede tiltalte, at det er det rene sludder, bortset fra oplysningen om ønsket om et lån på 2 millioner. Resten er opdigtet. Tiltalte har aldrig været interesseret i at overtage Y41-adresse.

Y3-adresse, Y45-by.

Anklagere dokumenterede Tingbogsattest vedrørende Y3-adresse, Y45-by (ekstrakt B, side 317).

Tiltalte forklarede, at det var JJs ejendom. Hun købte den før år 2000, men hun fik skøde på den i år 2000. Den blev købt, da hun var 12 år, og hun skulle betale små afdrag, før hun fik den. Hun fik først skøde på ejendommen, da købesummen var betalt. Ejendommen gik på tvangsauktion i januar 2015. Tiltalte har boet der siden den 15. januar 2014, og han bor der stadig. Det har ikke nogen betydning for tiltalte, at ejendommen gik på tvangsauktion. Det blev købt af II, som tiltalte har kendt siden 1970. Da JJ købte grunden, stod der et lille sommerhus på den.

Foreholdt Anmeldelse for opførelse af udhus til senere brug for gæstehus, på 50 m2, dateret den 8. maj 2006 (ekstrakt B, side 320), hvoraf fremgår: "Jeg skal hermed anmelde til bygningsmyndigheden, at vi agter at opføre et udhus, som senere ønskes anvendt som gæstehus, i forbindelse med opførelse af hovedhus. Udhuset andrager 50 m2., med indvendige mål på 40,75 m2. og yderligere materiale vedlægges. Der udføres ikke toilet på nuværende tidspunkt, men senere vil vi ansøge om dette, samt ændret status fra udhus til gæstehus. Det gamle udhus der i dag er på grunden fjernes helt forinden opførelse af det nye udhus.", forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til dette. Det er ikke noget, han har været inde over. Han var inde over at bygge det hus, der er på 58 m2. Han købte det af en mand i Jylland, hvor huset stod. Det kostede 280.000 kr.

Forevist foto (ekstrakt B, side 324) forklarede tiltalte, at huset er lavet af bjælker. Det er der, han bor i dag. Det var ham, der betalte for, at huset blev flyttet fra Jylland til Y45-by. Tiltalte tror, at det var det udhus, der tidligere blev talt om. De 280.000 kr. dækkede udgifterne til køb af huset, nedtagning og genopførelse. Tiltalte mener, at man umuligt kan antage, at man bliver skattepligtig i Danmark ved at bo der, da der er tale om et 58 m2 stort sommerhus.

Anklageren dokumenterede Ransagningsrapport vedrørende Y3-adresse, Y45-by dateret den 25. september 2012 (ekstrakt A, side 274-277).

Tiltalte forklarede, at det er meget sandsynligt, at der lå nogle af hans private papirer i ejendommen, da han opholdt sig der. Han har været i huset mange gange og benyttede det generelt, når han var i Danmark siden december 2005. Tiltalte mener, at koster nr. 35-04-11 var IAs computer. Tiltalte har normalt haft en computer med sig.

Selskaber i Danmark

Anklageren dokumenterede T relationer til personer og selskaber sidst redigeret 18.4.2012 (ekstrakt C, side 359).

Tiltalte forklarede, at G1 er et holdingselskab. De fleste selskaber er opkaldt efter de ejendomme, de ejer. CJV står for MC, ... og T. IA ejede G14. G1.2, G1.4, G1.1 og G1.5 var reelle projekter, som tiltalte har haft gang i.

Anklageren dokumenterede Selskabsrapport G1 udskrevet d. 15-03-2012 (ekstrakt D, side 1, 2 og 4)

Tiltalte forklarede, at OJ var indsat af F1-bank. T er tiltalte. IA var indsat i selskabet i 4 dage, fordi tiltalte skulle være direktør, og det skulle gå stærkt. Han troede ikke, at han kunne være direktør uden at bo i Danmark. Det fandt han imidlertid ud af, at han godt kunne.

Anklageren dokumenterede Ledelsesberetning vedrørende G1 (ekstrakt D, side 12).

Tiltalte forklarede, at det gik godt i mange år, indtil han mødte F1-bank. Det gik galt, fordi den økonomiske verden faldt sammen. Banken var ikke åben omkring, hvordan dens økonomiske forhold var.

Foreholdt T Relationer til personer og selskaber sidst redigeret 18.4.2012 (ekstrakt C, side 359), forklarede tiltalte, at hans rolle i selskaberne var at sige, hvad der var en god, og hvad der var en dårlig forretning. Hvis noget var en god forretning, udstak han en strategi og fik de ansatte til at følge denne. NK var direktør i stort set samtlige selskaber fra marts 2006 til november 2008. NK var den reelle direktør med en månedsløn på 150.000 kr. om måneden. Han bestemte fra dag til dag, men ville spørge tiltalte, hvis der var noget at spørge om. Tiltaltes strategi for G1.2 var at samle arealet på stedet, så det kunne bruges til noget, i stedet for at være flere matrikler. Over for grundene lå G23, som havde en plan om at flytte og skulle havde en grund. Tiltalte kunne se, at de samlede grunde ville opfylde G23s krav. Tiltalte købte derfor grundene og tilbød dem til G23. Tiltaltes plan var herefter at købe den grund, som G23 ejede, og bygge 750 lejligheder derpå. Det viste sig efterfølgende, at G23 havde regnet forkert, og det kunne ikke lade sig gøre at gennemføre det. Strategien var herefter at sælge den samlede grund til G51, som gav et tilbud, som ville give tiltalte en betydelig fortjeneste. Tiltalte kom i kontakt med F1-bank og endte med at aftale med banken, at de skulle bygge boligerne og dele overskuddet med 60 % til tiltalte og 40 % til F1-bank. Det var for det meste tiltalte, der talte med banken, men nogle gange var NK med. Det var udelukkende NK, der havde kontakt til entreprenørerne. NK havde endvidere meget erfaring med kontakt til myndigheder vedrørende lokalplaner, så det var også hans område. JK havde også kontakt til entreprenørerne og myndighederne. Det var nok tiltalte, der i sidste ende bestemte, fordi det var ham, der ejede det. NK og JK var meget dygtige, så tiltalte blandede sig ikke i det, de gik og lavede. Mens NK var direktør, gik tingene let. Tiltalte blev selv direktør i 2008, og fra oktober 2008 gik det galt. F1-bank var i realiteten gået ned, og blev kun reddet af en bankpakke og et tomt løfte fra den fond, der ejede banken. Fra den 10. oktober 2008 var det en kamp at overleve både for tiltalte og for F1-bank.

Anklageren dokumenterede Generalfuldmagt fra G1.3 til tiltalte dateret den 28. december 2005 (ekstrakt C, side 433-434).

Tiltalte forklarede, at generalfuldmagten med garanti blev udfyldt for, at tiltalte kunne sælge Y16 ejendommen. Advokat TP var direktør. Det var ikke direktøren, men tiltalte der skulle stå for salget af ejendommen, da tiltalte var meget bedre til at forhandle salg af ejendom. Tiltalte havde forinden salget bedt om en vurdering af ejendommen. G17 kom med en vurdering på 89 millioner kr. Tiltalte mente, at vurderingen var helt hen i vejret. Han solgte derfor selv ejendommen for 181 millioner kr. Hvis han havde overladt det til TP, havde denne solgt ejendommen for 89 millioner kr.

Forevist brevpapir fra R1 og G18 fundet på computer på Y3-adresse (ekstrakt C, side 438 og 440) forklarede tiltalte, at TP var advokat hos R1. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor han havde advokatbrevpapir på sin computer. Det er ikke noget, han har brugt.

Anklageren dokumenterede fra mellemregningskonto for 2006, 2007 og 2008 (ekstrakt D, side 58 78).

Tiltalte forklarede, at betegnelsen 9999 viser, at der er tale om en efterpostering foretaget af revisor. Udgiften til "G19" var en privat udgift, så han kunne få hentet sin bil af G19. Når der står "Ovf. til X5", er der tale om en overførsel til tiltaltes private konto i F1-bank. Posteringerne den 31. december 2006 ved han ikke noget om. Det er revisor, der har foretaget disse. Han ved ikke, hvem der har foretaget posteringen med bilagsnummer 9999 den 31. december 2006, hvorved hans mellemregningskonto blev nedbragt med 7.772.390,62 kr. og posteringen den 1. juli 2007, bilagsnummer 37, "Anparterne i Y1", hvor hans gæld til selskabet på 12.812.397,96 kr. blev vendt til et tilgodehavende på 7.187.602,04 kr.

Forhold 1:

Forevist postering den 31. december 2006, bilagsnummer 9999, på Ts mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 61) forklarede tiltalte, at han er enig i hans gæld blev nedskrevet. Han kan ikke sige, hvad de 7.772.390,62 kr. vedrører. Han fulgte ikke med i sin mellemregningskonto.

Anklageren dokumenterede Posteringsoversigt vedr. forhold 1, 2 og 3 (ekstrakt E, side 1 og 3).

Tiltalte forklarede, at han ejede G1.5. Den gæld på 7.263.916 kr. som G1.5 havde til varekreditorer, kunne være en gæld til tiltalte. G1.5 havde oprindeligt en gæld til SA og derefter til JA, og den overtog tiltalte, så selskabet skyldte tiltalte 16 millioner kr. Han ved ikke, om det er den fordring, der er tale om. Det er noget revisor har lavet. Tiltalte har aldrig haft noget med G20 at gøre. Det er ejet af SA, som tiltalte adskillige gange har mødt. G20 er et selskab, der, så vidt tiltalte ved, handlede med reservedele til fly, blandt andet til Indien. Tiltaltes bror, PJ, var direktør i G20. Tiltalte kan ikke sige, om det var fra 1996-2012. PJ har aldrig været tiltaltes stråmand. Det kan godt passe, at G20 stiftede G1.5 i 1997, men tiltalte var ikke involveret. SA ville gerne forsøge at tjene penge på ejendomme i Danmark og spurgte i 1997 eller 1998 tiltalte, om han ville hjælpe ham, hvilket han sagde ja til. Tiltalte havde ingen rolle i forbindelse med stiftelsen af G1.5. Tiltalte skulle se på ejendomme i Danmark, som kunne være interessante at investere i. Tiltalte var en slags konsulent og blev honoreret for sin indsat. Det var meningen, at når SA videresolgte en ejendom, som tiltalte havde fundet, skulle tiltalte have halvdelen af gevinsten. De eneste ejendomme, som tiltalte fandt til SA, var, Y26-adresse og Y47-adresse, Y35-adresse, Y36-adresse og Y48-adresse. Y47-adresse og Y48-adresse blev efterfølgende solgt fra.

Anklageren dokumenterede årsregnskab for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004 for G20 (ekstrakt E, side 24, 26, 30, 34).

Tiltalte forklarede, at de ekstraordinære udgifter på 15.934.201 kr. var et tilgodehavende, som JA havde, og som tiltalte overtog. Det var JA, der købte datterselskabet for 1 kr. og tilgodehavendet i datterselskabet for 1 krone. Tiltalte ved ikke, hvorfor tilgodehavendet kun var 1 krone værd. Så vidt tiltalte har forstået, var tilgodehavendet i datterselskabet kapitalindskuddet i selskabet. G20 må herefter have frigjort sig fuldstændigt fra G1.5. G1.5 skylder stadig tilgodehavendet. Tiltalte ved ikke, om det er det tilgodehavende, tiltalte har skudt ind. Der kan også være tale om andre værdier, han har skudt ind. Der kunne være tale om de to grunde på Y35-adresse og Y36-adresse. Y8 Kommune havde engang givet G33 tilladelse til at bygge mere, end man måtte på landsiden af Y47 mod, at styrelsen undlod at bebygge strandsiden. Byggetilladelsen blev ikke udnyttet fuldt ud. I 2001 købte G1.5 grundene på strandsiden. Y8 Kommune fastholdt, at der ikke måtte bygges på strandsiden. SA gik til domstolene, men fik ikke medhold i hverken by eller landsret, idet retterne fejlagtigt mente, at grundene var "tilliggende", selvom der var en hovedvej imellem. Tiltalte overtog grundene og indbragte på ny spørgsmålet for domstolene, hvor han fik medhold. Dette medførte, at grundene fik en værdi af 20 millioner kr. Det kan også være noget af de grunde, han har overført noget af. Det var tiltalte, der oprindeligt havde anbefalet SA at købe Y26-adresse og Y35-adresse. Tiltalte går ud fra, at det var JA, der havde købt G1.5 og fordringen for 1 kr. hver. Det var JA, der efterfølgende solgte til tiltalte, så derfor går han ud fra, at det var JA, der havde købt.

Anklageren dokumenterede Aftale om overdragelse af aktierne i G1.5 dateret den 8. september 2004 (ekstrakt E, side 13).

Tiltalte forklarede, at G1 ikke købte Y26-adresse inden G1 købte G1.5. Han har ikke lavet "Aftale om overdragelse af aktierne i G1.5". Han ved, hvad han handlede. Tiltalte satte sig i sin bil en dag i foråret 2004 og kørte JA ned og så på Y15, og de indgik herefter en byttehandel. Alt andet er juristeri bagefter. Det er rigtigt, at aftalen er underskrevet af tiltaltes bror, PJ, for JA. Tiltalte har, som han husker det, ikke givet TP fuldmagt til dette, men TP var direktør i G1 på dette tidspunkt. Tiltalte ved ikke om Procesbevillingsnævnet gav tilladelse til indbringelse af landsrettens afgørelse vedrørende byggeretten for Højesteret. Tiltalte var ikke inde over, at G1 købte G1.5. Det er første gang, tiltalte ser denne aftale. Tiltalte mener, at det er det rene sludder i forhold til, hvad der er foregået.

TP gik bag hans ryg. Det er ikke rigtigt, at der skulle indbetales 2 millioner. JA fik det selskab, der ejede Y15 og ikke mere. Tiltalte fik villaen Y26-adresse, 2 grunde og JAs tilgodehavende mod G1.5 på 16 millioner kr. Tiltalte mener, at det var JA personligt, som købte selskabet G15, der ejede Y15. Tiltalte lagde ikke mærke til, at han blev godskrevet ca. 7,7 millioner kr. på sin mellemregningskonto pr. 31. december 2006. Hvis han havde lagt mærke til det, havde han måske spurgt til det. Han var ikke direktør og bestemte ikke i det daglige. Tiltalte ved ikke, hvad G1.5' gæld til varekreditorer på 7.263.916 kr., ekstrakt E, side 1, dækkede over.

Anklageren dokumenterede G1.5 årsrapport 2006 (ekstrakt D, side 134-142).

Tiltalte forklarede, at spørgsmålet om, hvorvidt der er et underskud, afhænger af, hvordan man værdisætter aktiverne. De to grunde var på dette tidspunkt, hvor de afventede dommen, ca. 20 millioner kr. værd. Der kunne bygges 800 kvm. Landsrettens præmisser i dommen fra juni 2004 om byggeretten var helt hen i vejret. Afgørelsen var oplagt forkert. Det var ikke G1.5 med en negativ egenkapital på 18,1 million kr., tiltalte har skudt ind i G1. Enten var det grundene eller også var det tilgodehavendet. Det er de muligheder, der er. Det må være revisor, der har godskrevet ham de ca. 7,7 millioner kr. på hans mellemregningskonto. Tiltalte havde intet med det at gøre. Tiltalte mener, at de aktiver, der var i G1.5, var rigeligt de penge værd, som han fik for Y15.

Tiltalte forklarede, at han ikke har nogen konkret viden om, hvorfor han er blevet godskrevet ca. 7,7 millioner kr. på sin mellemregning med G1 i 2006. Tiltalte har tilsyneladende indskudt en fordring på G1.5 i G1 og fået 7,7 millioner kr. for den fordring, men det har hans revisor gjort. Han må henvise til revisor. Han har ikke aftalt med nogen, at han skulle indskyde sin fordring på ca. 16 millioner kr. hos G1.5 i G1.

Anklageren dokumenterede årsrapport for 2006 for G1.5 (ekstrakt E, side 44, 48-49 og 51).

Tiltalte forklarede, at G1.5 sagtens kunne oppebære fordringen på 16 millioner kr. Det var kun et spørgsmål om at få gennemført den verserende retssag om byggeretten. Tiltalte er ikke enig i noget som helst vedrørende selskabets regnskab, fordi han ikke forstår regnskaber. Som han ser det, havde selskabet nogle skjulte værdier, som gør, at selskabet var væsentligt mere værd, end det umiddelbart så ud til at være.

Anklageren dokumenterede Nøgletal Resultatopgørelse G1.5 (ekstrakt E, side 39).

Tiltalte forklarede, at de to grunde bevirkede, at fordringen ikke var værdiløs. Tiltalte havde et tilgodehavende, han havde overtaget efter JA, og det indskød han i G1 ifølge til revisor. Det er ikke noget, han har bedt om. JA havde formentlig tilgodehavendet, fordi han havde lånt SA penge. Det er det samme tilgodehavende, som G20 havde solgt til JA for en krone, og som tiltalte så byttede sig til. Tiltalte har ikke foretaget sig noget aktivt for at indskyde fordringen i G1. Da tiltalte i 2004 overtog G1.5, konsulterede han PP vedrørende de to grunde, og han anbefalede at anlægge sag mod Y8 Kommune. Da tiltalte overtog G1.5, måtte man fortsat ikke bygge på grundene. Tiltalte førte sagen videre via SJ fra R2, som på dette tidspunkt var advokater for tiltalte. Det endte med, at landsretten i 2010 kendte Y8 Kommunes nægtelse af byggetilladelsen ulovlig.

Anklageren dokumenterede Udskrift af Østre Landsrets dombog af 2. juni 2010 (tillægsekstrakt G, side 7-8 og side 11-12).

Tiltalte forklarede, at det var PP, der mente, at hvis kommunen ikke ville give byggetilladelsen, så måtte kommunen overtage grundene og betale erstatning. Selvom der flere gange blev givet afslag på at bygge boliger, blev tiltalte ved, da han vidste, at han havde ret. Det er rigtigt, at der i september 2006 kom et afslag fra Overtaksationskommissionen. Da landsrettens afgørelse kom, ejede G1.5 fortsat grundene.

Grundene er efterfølgende sat til salg af F8, som overtog grundene, da de fik erklæret G1.5 konkurs.

Forsvareren dokumenterede Salgsopstillinger for grunde på Y47 (ekstrakt G, side 13-29) og årsrapport for 2004-05 for G1.5 (ekstrakt D, side 112, 114 og 115), årsrapport for 2005 for G1.5 (ekstrakt D, side 123, 125, 126, 128, 133), årsrapport for 2006 for G1.5 (ekstrakt D, side 134, 136, 137,139) og årsrapport for 2007 for G1.5 (ekstrakt D, side 145, 147, 148).

Tiltalte forklarede, at han havde lavet flere aftaler med F1-bank på forskellige beløb. Han havde ikke specifikt nogen aftale om, at han skulle have 6 millioner kr. fordelt på betalinger af 500.000 kr. De 6 millioner kr. var affødt af, at han i en retssag havde forklaret, at han havde fået 6 millioner kr. i løn, men det havde han ikke. Han havde et rådighedsbeløb på 6 millioner kr., som han har hævet, men han har også betalt udgifter for selskaberne.

Han har lavet en opgørelse over, hvad han har betalt på vegne af selskaberne, og det løber op i omkring 7 millioner kr. Den første aftale om udbetaling af 6 millioner kr. var fra juni 2007. Den aftale, der blev udmøntet i november 2007, angik udbetaling af 6 millioner kr., hvoraf de 3 millioner skulle tilbagebetales. Aftalen om de 6 millioner kr. fra juni 2007 blev aldrig effektueret. Det var en aftale fra den 29. juni 2007, så vidt tiltalte husker, mellem F1-bank ved TB på den ene side og tiltalte og hans selskaber ved ham på den anden side. Aftalen fra juni 2007 skulle følges op af et Term Sheet, og der kom et forslag til Term Sheet den 10. juli 2007, som tiltalte afviste. Tiltalte foreslog en række ændringer, som banken lovede at foretage. Den endelige aftale skulle fremkomme inden for 8 dage, men den endelige aftale kom først den 7. november 2007, og den var fuldstændig magen til den fra den 10. juli 2007. Beløbene, han fik udbetalt, var rådighedsbeløb, som tiltalte kunne bruge til at betale udgifter for ham selv, eller hvem han nu ville betale udgifter for. Tiltalte har i realiteten betalt udgifter for selskaberne, og lønninger for selskaberne for mere end 6 millioner kr.

Foreholdt hjælpebilag udarbejdet af SKAT: Posteringer vedr. honorar fra G1 til T på 6 mio. kr. i 2008 (ekstrakt E, side 70) sammenholdt med konto (ekstrakt E, side 74), forklarede tiltalte, at han ikke på noget tidspunkt har fået 6 millioner kr. udbetalt, så det må bestå af en hel masse tal. I 2007 var tiltalte efter aftale med F1-bank berettiget til at hæve 6 millioner kr. fra finansieringen, som tiltalte fik fra banken. Byggekontoen var ikke oprettet på det tidspunkt, idet den først blev oprettet i januar 2008. Efter den endelige aftale, som kom i november 2007, var tiltalte berettiget til at hæve 6 millioner, men de 3 millioner skulle han betale tilbage. Tiltalte ved ikke, om hans mellemregning med G1 er godskrevet med 6 millioner kr. Han har brugt penge på selskaberne og på at betale forskellige udgifter, som banken ikke betalte i den sidste ende, selvom den skulle.

Det løb op i mere end 6 millioner kr. Han ved ikke, om han er blevet godskrevet de ca. 7 millioner, som han har lagt ud. En gang imellem har han overført 500.000 kr. til en anden konto. Han har for det meste overført til den konto, der hed X2, som han opfattede som sin konto, selv om F8 mente, det var JJs konto. Tiltalte kunne hæve op til 6 millioner kr. Det var et rådighedsbeløb ikke et honorar. Det blev kaldt "management fee" i én sammenhæng, men det var forskelligt formuleret i de forskellige aftaler. Tiltalte betragtede det som et "management fee", som han kunne hæve og som han også brugte til formål, der vedkom enten tiltalte eller selskaberne.

Foreholdt Profit Share Agreement - Calculations (ekstrakt E, side 101), hvoraf blandt andet fremgår, "Management Fee 6.000.000", forklarede tiltalte, at han ikke har set denne før.

Foreholdt sin forklaring gengivet i dombog fra Byretten2 dateret den 6. maj 2013 (ekstrakt A, side130), hvoraf fremgår blandt andet: "Der var løbende en del pengeoverførsler mellem selskaberne, og der opstod i den forbindelse en lang række mellemregninger mellem selskaberne. I forbindelse med at F4-bank gik ned, ophørte man med denne fremgangsmåde. Ordningen blev herefter den, at de midler, der lå i de enkelte selskaber, forblev i disse. Han skød selv nogle ejendomme mv. ind i selskaberne, herunder G1.5. Fra starten havde han et tilgodehavende på 13 mio. kr. Tilgodehavendet lå i G1.5 og hidrørte fra en byttehandel vedrørende Y15. Senere i forløbet indbetalte han 2,8 mio. kr. til selskabernes konti i F7-bank til dækning af kontorudgifter, lønninger og advokatomkostninger. Han har endvidere modtaget honorarer på 6 mio. kr. fra selskaberne. Hævningerne heraf er sket over mellemregninger med selskaberne. Bogføringen heraf blev forestået af bogholderen og revisor. Det var i praksis ham, der foretog betalingerne i selskaberne. Fra oktober 2008 blev alt betalt af ME i F1-bank efter attestation fra NK.", forklarede tiltalte, at det er rigtigt, men det er ikke med, at han har betalt pengene tilbage til selskaberne. Det var dog ikke et honorar, men et rådighedsbeløb, som han kunne gøre med, hvad der passede ham. Nogle af pengene har han brugt på selskaberne, og nogle har han brugt på sig selv. Tiltalte har i realiteten betalt mere tilbage end han har hævet. Det er rigtigt, at hævningerne skete over mellemregninger med selskaberne. Det var en del af aftalen, at han fik stillet de 6 millioner kr. til rådighed. Han kunne bruge de 6 millioner, som det passede ham. Han kunne bruge dem som løn, hvis det passede ham, og han kunne betale udgifter, hvis det var det han ville. Mellemregningen må vise, om tiltalte har hævet noget af det som løn. Han mener, at han har betalt mere tilbage. Det var ikke tiltalte, der administrerede G1.2, men det var ham, der sagde, hvad der skulle gøres. Der var ansat folk til at sørge for, at det blev gjort rigtigt. Tiltalte kom med værdier, der i realiteten var større end dem banken havde. Tiltalte var deres stjernekunde. Aftalen om de 6 millioner blev ændret, så de 3 af de 6 millioner skulle betales tilbage. De 6 millioner kr. kunne udbetales i byggeperioden, som var ca. 1½ år. Hvis tiltalte havde været skattepligtig i Danmark, havde han skulle betale skat af disse penge. Han er dog i tvivl om, hvorvidt der skulle betales skat af de 3 millioner, der skulle betales tilbage.

På ny udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han, hvis han var skattepligtig af de penge, han har fået udbetalt, skulle de beløb, han havde afholdt for selskaberne, trækkes fra. Efter tiltaltes opfattelse har han betalt mere til selskabernes drift og lønninger end de 6 millioner.

Foreholdt hjælpebilag udarbejdet af SKAT: Posteringer vedr. honorar fra G1 til T på 6 mio. kr. i 2008 (ekstrakt E, side 70) forklarede tiltalte, at de beløbet han har fået udbetalt, opfattede han som en blanding af udgifter og løn. Den del, der ikke var afdækning af faktiske omkostninger, skal han beskattes af under forudsætning af, at han er skattepligtig i Danmark. Han ved ikke, hvor stort beløbet er.

forhold 2:

Tiltalte forklarede, at han stiftede selskabet G2, og IA fik 49 % og JJ fik 2%, men det var noget tiltalte betalte for.

Foreholdt Udskrift af registrering i Handels- og selskabsregistret af 9. januar 2014 vedrørende G2 (ekstrakt E, side 181), forklarede tiltalte, at han oprettede selskabet efter råd fra en fransk advokat. Han fik at vide, at det var vigtigt, såfremt tiltalte ønskede at udleje ejendommen, at han havde den i et administrationsselskab. Det var derfor, han oprettede G2.

Foreholdt dokument påstemplet: Indkomstskat for valutaudlændinge (ekstrakt E, side 183f) hvoraf fremgår, at "For det første - JV, læge, og IA, ejendomsmægler, førstnævntes ægtefælle, med fælles bopæl i England. Gift uden forudgående at have indgået ægtepagt. For det andet - frøken JJ....SOM har aftalt at stifte selskabet for hvilket de hermed ønsker at fastlægge vedtægter og udpege den første administrerende direktør....

1. DEL: VEDTÆGTER...§ 1 - FORM Selskabet er et civilretligt selskab. Selskabet er undergivet de generelle og specifikke bestemmelser, der fremgår af § 1832 til 1870-1 i Code Civil...§ 2... Selskabet har til formål 1) at købe og besidde ejendomsretten til den faste ejendom og tilhørende rettigheder, beliggende i VALLA Y50-adresse - CANNES." (ekstrakt E, side 184), forklarede tiltalte, at det er meget forskelligt at læse dette dokument på dansk end at læse det på fransk. Det er vanskeligere at læse det på fransk. Tiltalte fik dengang forklaret, at det var et administrationsselskab, og at det var vigtigt at have. Det skulle ikke være ejer af noget som helst. Det kostede 1.000 euro at oprette. IA og tiltalte fik hver 49 %, mens JJ fik 2% af administrationsselskabet.

Foreholdt dokument påstemplet: Indkomstskat for valutaudlændinge, side 3 § (ekstrakt E, side 185) hvoraf fremgår: "§ 6 ... Selskabskapitalen udgør TUSIND EURO (1.000 €) Den er splittet op i 100 kapitalandele á TI EURO (10,00 €) hver, nummererede fra 1 til 100." (ekstrakt E, side 185) forklarede tiltalte, at det alt sammen var smuk teori. Der er aldrig nogen sinde lavet nogen anparter. Der er ikke nogen nummererede anparter eller noget af alt det andet, der står her.

Foreholdt dokument påstemplet: Recette des impôts des non-résidents, side 19, (ekstrakt E, side 224) forklarede tiltalte, at det er IA, JJ og tiltalte, der har sat deres initialer.

Foreholdt samme dokument side 20 (ekstrakt E, side 225) forklarede tiltalte, at det er IA, JJ og tiltalte, der har skrevet under den 11. september 2006. De mødtes ikke i Y27. De stod opført som ægtefæller, da det godt være lidt tungt at skulle forklare, at det var hans tidligere kone og hendes datter. Derfor står der, som der gør. De præsenterede sig som ægtefæller. Der var ikke nogen af dem, der kendte dem, der var i tvivl om, at de ikke længere var gift. Han tror, at det var en notar i Frankrig, der har stået for udfærdigelsen af dokumentet.

Foreholdt dokument påstemplet: Indkomstskat for valutaudlændinge, side 5, (ekstrakt E, side 187) hvoraf fremgår: "Overdragelser af kapitalandele skal dokumenteres ved notaroprettet dokument eller et privatoprettet dokument. Disse kan først gøres gældende over for selskabet, efter der er sket forkyndelse eller godkendelse i henhold til § 1690 i Code Civil. De kan først gøres gældende over for tredjemand, når de ydermere er blevet offentliggjort. Kapitalandelene kan frit overdrages til en selskabsdeltagers slægtninge i ret opadeller nedadgående linje. Alle andre overdragelser kan kun ske efter at være blevet enstemmigt godkendt af selskabsdeltagerne.", bekræftede tiltalte, at de oprettede det sammen, fordi IA havde fundet ejendommen. Der var ikke noget speciel grund til, at delingen af anparterne blev sådan. Hvis ejendommen blev beholdt, ville IA fortsat være ejer af halvdelen af det selskab, der administrerede ejendommen. Det var det, der var meningen.

Man kan godt sige, at hendes findeløn var 490 euro, men hvis ejendommen blev lejet ud, ville hun få halvdelen af lejeindtægten, men den blev ikke lejet ud. Hun skulle ikke have nogen andel ved et salg af ejendommen, kun de 49 % af lejeindtægterne, hvis det blev lejet ud. Det står ingen steder, men det var det, der blev aftalt. Hvis ejendommen var blevet solgt på det tidspunkt, ville hun formentlig have fået halvdelen af provenuet. Det ville være drøftet og formentlig være blevet resultatet. Det var ikke aftalt på forhånd. Det havde ikke noget at gøre med, at hun ejede 49 % af administrationsselskabet.

Selskabet overtog villaen i oktober 2006.

Anklageren dokumenterede "G2", referat af 5. oktober 2006 af ekstraordinær generalforsamling (ekstrakt E, side 147), UDSKRIFT AF TINGLYSNINGSDOKUMENTER OFFENTLIGGJORT I PERIODEN FRA D. 01/01/1960 TIL D. 21/02/2012 (ekstrakt E, side 154 og 155).

Tiltalte forklarede, at der blev givet et lån på 3.450.000 euro hos F9-bank. Det var ham, der skaffede dette lån, og ham, der hæftede for lånet.

Der var ikke nogen grund til, at medejerne ikke også hæftede for lånet. Depositummet hos långivende bank var på 1 million euro, og det blev til 1,2 millioner, da der var penge tilovers hos notaren.

Anklageren dokumenterede TERM SHEET Bullet repayment loan : EUR 3,450,00015 years (ekstrakt E, side 140).

Tiltalte forklarede, at det blev lavet om undervejs, så det blev 1,2 millioner euro, måske 1,25 millioner euro. Pengene kom fra tiltaltes kassekredit i F1-bank. Pengene kom ikke fra F4-bank, selv om de påstår det. Pengene fra F4-bank blev overført til F1-bank ca. 2 måneder efter, at disse penge var deponeret på tiltaltes kassekredit i F1-bank. Tiltalte betalte de 1,2 millioner euro den 6. eller 10. oktober 2006. Det var den dag, skødet blev udstedt.

Anklageren dokumenterede EUR 1,025,000 Term Loan Facility dateret den 17. oktober 2006 (ekstrakt E, side 299).

Tiltalte forklarede, at det var et lån, der var indbetalt til F1-bank. Lånet blev givet med tiltalte som låntager og IA som sikkerhedsstiller. Hun stillede sikkerhed med sin ejerandel i Y23. Det var det, der var aftalt, men ikke det, der blev gennemført. Tiltalte skrev ikke under for IA ifølge fuldmagt. Han skrev bare under for hende, som der står. (ekstrakt E, side 316). Siden hen producerede banken en falsk fuldmagt. (ekstrakt E, side 318) Den kom frem 7 år efter. Det er en hul-i-hovedet fuldmagt. På den baggrund lykkedes det banken at få erklæret IA konkurs.

Anklageren dokumenterede Fornyelse af lån og pantsætning for T og IA (ekstrakt E, side 331, 333, 334, 335 og den franske udgave side 339ff).

Tiltalte forklarede, at han kender den franske udgave. Det er et notardokument. Det er ikke en egentlig lånefornyelse. Dette er en sikkerhedsstillelse, der udløb den 1. november 2008. Dette dokument kom i stand, fordi F4-bank gerne ville have sikkerhed i Y23, før de ville udbetale penge til tiltalte. Da dette dokument var blevet tinglyst, udbetalte F4-bank beløbet. Pengene blev sendt til Y27. Der er en række forhold i dokumentet, der skal bedømmes efter fransk lov, og der er intet i dokumentet, der overholder fransk lov. Der var flere personer til stede på tidspunktet for underskrivelsen, herunder tiltalte og IA. Det var kun tiltalte, der hæftede for lånet i F4-bank. Det var også tiltalte, der fik pengene. Det er rigtigt, at F4-bank havde en anden opfattelse af, hvem der hæftede. IA havde ikke mange midler, som banken kunne gå efter. IA havde sin ejerandel i Y23. F4-bank gik efter alt, hvad IA ejede og havde, selv hendes lejelejlighed. Tiltalte mente, at det var en god forretning at købe villaen i Cannes, og enten sætte den i stand og sælge den eller bruge den til sommerhus. Der var ikke en fast plan fra starten. Der var blandt andet tanken, at tiltalte skulle bo der, og det gjorde han, selv om han aldrig har været tilmeldt der. Det har aldrig været meningen, at de begge skulle bo der. De har aldrig boet der sammen.

Anklageren dokumenterede mail af 18. april 2006 (ekstrakt E, side 119).

Tiltalte forklarede, at det bare var et brev til en mægler og ikke en færdig plan. "Vi" og "os" er ikke tiltalte og IA. Efter tiltaltes opfattelse ejede selskabet G2 ikke ejendommen, men var et administrationsselskab. Han må nu erkende, at det ser ud til, at selskabet ejede ejendommen.

Anklageren dokumenterede Anparter i G2 (ekstrakt E, side 103) sammenholdt med Mellemregningskonto (ekstrakt E, side 110).

Tiltalte forklarede, at han ikke har lavet mellemregningen. Han skød et aktiv ind og blev godskrevet 20 millioner kr. uden hans vidende. På det tidspunkt, hvor tiltalte syntes, det var passende, fordi der manglede aktiver, lavede han en aftale om at indskyde det i selskabet.

Anklageren dokumenterede Aktieoverdragelse dateret den 28. maj 2007 vedrørende aktierne i G2 (ekstrakt E, side 162).

Tiltalte forklarede, at han genkender denne aftale. Han opfattede aftalen som om, at han solgte 100% af aktierne i selskabet. Indtil videre er der ikke betalt noget, selvom der står, at overdragelsessummen skulle afvikles efter nærmere aftale. Selvom IA og JJ havde en del af aktierne, var helt op til tiltalte at bestemme, at han skulle have aktierne tilbageoverdraget, og derfor ville de utvivlsomt gøre det, hvis han bad dem om det. Derfor har han den opfattelse, at han kunne overdrage 100 % af aktierne. Han kan godt nu se, at det kun var 49 %. Overdragelsen var overflødig, fordi bankerne havde taget, det de havde taget. Derfor blev aftalen ikke gennemført. Da han den 1. juli 2007 blev godskrevet 20 millioner kr., vidste han ikke noget om det. Han har intet med den bogføringen at gøre. Han opdagede det først over et år senere og afskedige af samme grund revisor. For det meste var det tiltalte, der betalte regningerne i selskaberne via netbank. Han havde ikke nogen føling med, hvordan hans mellemregning udviklede sig.

Tiltalte forklarede videre, at det var en ejendomsmægler fra området, der havde vurderet ejendommen til mellem 6 og 10 millioner euro. Gælden på 2 millioner euro var det, der skyldtes til F9-bank minus det deponerede beløb. Det er rigtigt, at tiltalte og NK skrev under. Tiltalte tror, at det var noget tiltalte bestemte, og ikke noget de talte om. Tiltalte ville styrke selskabet G1. Ejendommen var mere end 20 millioner værd.

Hertil kom, at de 20 millioner kun skulle betales efter aftale. Det betød, at der ikke skulle betales, før det blev forlangt. Han har ikke bedt om, at få de 20 millioner overført.

Anklageren dokumenterede Årsrapport for 2007 for G1, Finansielle anlægsaktiver (ekstrakt E, side 168).

Tiltalte forklarede, at de 20 millioner, som fremgik af aftalen vedrørende G2, fremgår under "tilgang i årets løb". Det er rigtigt, at selskabet havde en værdi svarende til værdien af ejendommen i denne opgørelse. Han tror, at ejerandelen af G2 under "Kapitalandele i tilknyttede virksomheder" er blevet anført som 100 %, fordi han mente, at han overdrog 100 %, Han har ikke set regnskabet. Han var ikke til stede i sommeren 2008. Da han fandt ud af, hvad der var foregået, fyrede han revisor.

Tiltalte fulgte ikke med i årsrapporterne for hans selskaber.

Anklageren dokumenterede Aftale dateret den 17. november 2008 (ekstrakt E, side 178) og Preambel (ekstrakt E, side 179).

Tiltalte forklarede, at de to hører sammen, og at han har udarbejdet dem begge. Det ene var et forudsætningsdokument, og det andet var selve aftalen. De to dokumenter er ikke skrevet samtidigt, men med en dags mellemrum. Han skrev præambelen først. Tiltalte betalte ikke IA og JJ noget for deres anparter. Anparterne var på det tidspunkt i november 2008 ikke noget værd. Det er rigtig, at de overdrog både deres anparter og deres andel i ejendommen. Det betød, at de ikke længere havde noget med det at gøre. Gælden var vist større end værdien. Dette skete en måned efter, at det finansielle system brød sammen. Denne aftale rettede op på hans aftale om salg af 100 % anparter i G2 til G1 i 2007. Selskabet havde aldrig betalt tiltalte for anparterne og samtidig erfarede han, at bankerne havde taget penge fra selskabernes konti. Herefter ville tiltalte ikke gennemføre, at G1 blev ejer af G2. Han havde ikke bedt om, at blive godskrevet 20 millioner kr. Han havde ikke behov for at få overført 20 millioner kr., da han havde et stort tilgodehavende, fordi de andre havde taget sig et stort tilgodehavende, og de havde en aftale om overskudsdeling.

Der blev ikke iagttaget nogen sikringsakter i henhold til franske lovgivning, da han indgik aftalen om overdragelse af anparterne i G2 i maj 2007. Han blev først bekendt med reguleringen af mellemregningen med 20 millioner kr. efter generalforsamlingen i sommeren 2008. I mellemtiden var der sket det, at der som følge af den lokalplan, han havde betalt for ved Y31, var blevet udsigt til, at man fik 90 % mere byggeret.

Det betød, at der blev tilført koncernen omkring 350 millioner kr. på grund af hans planlægning. Han syntes derfor, at koncernen var blevet styrket tilstrækkeligt, så han ikke behøvede at tilføre den yderligere. Tiltalte tænkte ikke på at føre de 20 millioner tilbage, som han var blevet godskrevet med på mellemregningen. Da tiltalte skrev aftalen af 17. november 2008, tænkte han ikke på, at der var problemer i relation til G1 med hans overdragelse af 100 % af anparterne til selskabet. Han havde således ved aftalen af 17. november 2008 ikke taget højde for aftalen af 28. maj 2007.

Det omtalte skyldforhold til F4-bank, som tiltalte skulle indtræde i i stedet for IA, var de 1,25 millioner euro, som tiltalte fejlagtigt troede, at banken havde indsat i F9-bank, men det havde de ikke. Banken havde indsat pengene på tiltaltes konto, så IA skyldte dem ikke noget. På dette tidspunkt levede tiltalte i den misforståelse, at banken havde deponeret pengene nede i Monaco, men det havde den ikke. Det er rigtigt, at han har forklaret, at de deponerede midler kom fra hans konto i F1-bank, og at han tog et lån i F4-bank, som blev indsat i F1-bank. IA stillede sikkerhed, men de kom stillende med en fuldmagt, som fik det til at se ud som om, hun også havde taget lån. Det er rigtigt, at det af aftalen af 17. november 2008 ser ud som om, at han også var af den opfattelse, at IA også havde taget lån. Det er hans opfattelse, at IA stillede sikkerhed, at han lånte pengene, og at han kunne bruge pengene, som han ville. Han besluttede at sætte pengene ind på sin konto i F1-bank. IA har ikke fået nogen af pengene. De indgik aftalen med F4-bank i november eller december 2006. Pengene kom i december 2006. Det er rigtigt, at det ser ud som om, han i 2008 troede, at IA hæftede for halvdelen af lånet.

F4-bank havde ikke sendt nogen penge til F9-bank, så hverken tiltalte eller IA skyldte i den sammenhæng penge til banken. Tiltalte går ud fra, at F4-bank sendte pengene til F1-bank, fordi de havde en aftale med F1-bank. Der skete mange misforståelser i hans liv på det tidspunkt.

Foreholdt Årsrapport for 2008 for G1, Noter (ekstrakt E, side 174), forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan det hænger sammen, når der står, at G1' ejerandel i G2 er 49 %, og at egenkapitalen i G2 udgør 40.000 millioner kr. Tiltalte tror ikke, at han har set årsrapporten i sommeren 2009, og hvis han havde, havde han ikke lagt mærke til det. Det er rigtigt, at han har skrevet under på årsrapporten, både som ledelse og dirigent på generalforsamlingen. Selvom der står, som der gør, er de resterende 51 % af G2 skudt ind i G1. Efter hans opfattelse udgjorde værdien af 100 % af anparterne 20 millioner kr. Han ved ikke, hvor de 40 millioner kr. kommer fra. Han har ikke lavet regnskabet.

Anklageren dokumenterede Erklæring fra revisor JI vedrørende tiltaltes formueforhold dateret den 26. september 2006 (ekstrakt C, side 452).

Tiltalte bekræftede, at opgørelsen er lavet før, han skød anparterne ind i G1. Han har ikke lavet dette dokument, så han ved ikke, hvorfor gælden står angivet, som den gør. Han har sikkert i et eller andet omfang været involveret i, at dette dokument blev lavet. Det er rigtigt, at der ikke er sket registrering af den overdragelse, der skete fra JJ og IA til ham.

Tiltalte er enig i, at der ikke foreligger en overdragelse, som kan gøres gældende over for tredjemand. Det er en realitet i Frankrig. Tiltalte kan ikke svare på, hvem der ejede hvor meget af selskabet G2 efter overdragelsesaftalen til G1 og overdragelsesaftalen fra JJ og IA til ham. Det er rigtigt, at tiltalte ikke har overdraget anparterne i G2 til G1. Det var meningen, at selskabet skulle overdrages til G1, men det gik op for ham, at der foregik "fishy" ting bag hans ryg, og så besluttede han, at der ikke var nogen grund til at overdrage selskabet alligevel. Efter indgåelsen af overdragelsesaftalen til G1 og overdragelsesaftalen fra JJ og IA til ham tror han egentlig, at G1 ejede 100 % af anparterne.

Forevist Angivelse af selskabsdeltagerne eller parthaverne på datoen for salget af ejendommen (ekstrakt E, side 247) angivet i forbindelse med opgørelse af kapitalgevinst i forbindelse med fast ejendom i 2009 (ekstrakt E, side 245) og Désignation des assoclés ou porteurs de parts présents á la date de cession de l'immeuble (ekstrakt E, side 267).

Tiltalte forklarede, at han betalte skat af hele fortjenesten ved salget af ejendommen i 2009. Han havde ikke fået rettet ejerforholdene i det franske register på det tidspunkt. Det vidste han ikke, at man skulle. Det var stadigvæk gældende på det tidspunkt over for tredjemand, selv om det ikke var gældende mellem dem indbyrdes. I dette tilfælde var de angivne ejerforhold stadig gældende i forhold til staten. Foreholdt, at ingen af dem på dette tidspunkt ejede selskabet, forklarede tiltalte, at han betalte skatten på 250.000 euro, fordi skatten blev tilbageholdt. Han havde overdraget G2 til G1, men han fortrød og rådede over det efterfølgende.

Foreholdt årsrapport fra 2008 for virksomheden G1 (ekstrakt E, side 171), hvoraf fremgår "Vi tager forbehold for tilstedeværelsen og værdiansættelsen af kapitalinteresser i det associerede selskab G2, der i balancen er indregnet til 20 mio. kr. Vi tager endvidere forbehold for værdiansættelsen af mellemregningen med G2 de Y1, der i balancen er indregnet til 7,2 mio. kr.", forklarede tiltalte, at han ikke forstod forbeholdet, og han spurgte heller ikke ind til det.

Foreholdt revisionsprotokollat af 29. juni 2009 (ekstrakt E, side 177), hvoraf fremgår: "Værdi af kapitalinteresser i dattervirksomheder er afstemt til egenkapital for årsrapport pr. 31. december 2008 som vi har revideret. Resultatet af kapitalinteresser i dattervirksomheder er ligeledes afstemt til resultatopgørelsen for disse virksomheder. Kapitalandele i den associerede virksomhed G2, som selskabet har en ejerandel på 49 % af har ikke kunnet verificeres i reviderede årsrapporter, og vi må derfor tage forbehold årsrapporten for værdiansættelsen og resultatet heraf. Værdien af det associerede selskab er lighed med sidste regnskabsår indregnet til 20 mio. kr.", forklarede tiltalte, at hvis han har skrevet rapporten under, har han set den, men han kan ikke umiddelbart huske den. Ejendommen Y1 blev primært brugt til beboelse for tiltalte i ejerperioden. Tiltalte lagde et stort beløb i ejendommen til ombygning og renovering. Han brugte ejendommen til at opholde sig i og byggede om for at gøre ejendommen mere værd. Han har også holdt jul i ejendommen. Det lykkedes tiltalte at sælge ejendommen for mere, end han havde købt den for. Tiltalte afholdt udgifter til ejendommen fra sine personlige konti med penge, han havde, dels med penge han lånte. Tiltalte mener ikke, at nogen af hans selskaber har betalt til ejendommen.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319-320) forklarede tiltalte, at G1 ikke har forhandlet lånet på 1,8 millioner kr. med banken. Det var noget F1-bank arrangerede. Tiltalte havde ikke bedt banken om lånet og har ikke indsendt en låneansøgning. Det var altid tiltalte, som skrev under for G1. Han havde ikke noget imod lånet. Det var et lille beløb i forhold til det samlede beløb. Han ved ikke noget om det pågældende lån.

Foreholdt udskrift fra F1-bank af 9. januar 2009, overførsel af 54.723,24 euro fra G1 til G2 Y1 (ekstrakt E, side 271) forklarede tiltalte, at han ikke tror, det er en overførsel, som han har foretaget. Det fremgår, at der er tale om en rentebetaling. Det er sandsynligvis en del af det før omtalte lån på 1,8 millioner kr. Det var G1, der betalte, fordi det var det selskab, der havde pengene. I dette tilfælde er der betalt via tiltaltes selskab til lånet vedrørende ejendommen Y1. Det er formentlig udlignet over mellemregningen bagefter. Han ved det ikke. Tiltalte kan ikke huske alle posteringer.

Foreholdt udskrift fra F1-bank af 9. januar 2009, overførsel af 18.005,60 euro fra G1 til tiltalte (ekstrakt E, side 272) forklarede tiltalte, at der er tale om refusion af nogle udlæg, han havde haft vedrørende Y1. Han ikke ved, hvorfor hans selskab har betalt for et udlæg, han har haft. Han ved ikke, hvad beløbet er blevet brugt til.

Foreholdt udskrift fra F1-bank af 23. marts 2009, overførsel af 30.556,60 euro fra G1 til G2 Y1 (ekstrakt E, side 273) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den pågældende overførsel. Han kan ikke huske, om hans selskaber har betalt nogen udgifter vedrørende selskabet G2. Han har selv betalt 99,99 % af udgifterne vedrørende ejendommen. Den 10. juli 2009 blev ejendommen Y1 solgt. Fortjenesten ved salget før skat til Frankrig var 4,8 millioner kr.

Foreholdt salgsopgørelse af G2 (ekstrakt E, side 250 og 270 (fransk) forklarede tiltalte, at han godt kender den franske udgave af bilaget, som er blevet udarbejdet af en notar. Salgsprisen var 6 millioner euro. Der var en ejendomsmægler, der fik 400.000 euro, og derfor er der anført, at salgsprisen var 5,6 millioner euro. Der var endvidere udgifter for 1.000 euro for undersøgelse af termitter og blyforurening på ejendommen, som er et lovpligtigt krav i Frankrig. De 1.743,09 euro var blandt andet til rengøring på ejendommen. Udlægget på 30.000 euro er prisen for, at et selskab udførte skatteberegningen. De 295.532 euro udgjorde skatten af værdistigningen. De 1.556.790,79 euro blev indbetalt på tiltaltes konto hos F9-bank.

Han går ud fra, at han har fået udbetalt de 200.768 euro, som var tilbage, til sin private konto senere. Det kan godt passe, at tiltalte i alt har fået ubetalt 1.757.558,79 euro til sin private konto. Han har brugt pengene. Tiltalte gennemførte ikke overdragelsen af anparterne i selskabet G2 til G1. Han havde et stort tilgodehavende, fordi bankerne havde "taget i kassen". Han behøvede derfor ikke overføre noget som helst. Selskabet G1 skyldte ham 23,5 millioner kr. Revisor har lavet noget, han ikke skulle. Selskabet har betalt tiltalte 20 millioner kr. for ikke at skylde ham nogen penge. Indtil sommeren 2008 var han ikke klar over, at han var blevet godskrevet 20 millioner kr. på sin mellemregningskonto med G1.

Foreholdt oversigt over mellemregningskonti, løbenummer 248 (ekstrakt E, side 110) forklarede tiltalte, at det er rigtigt som anført, men at han skulle være godskrevet mere. Selskabet gæld til tiltalte blev mindre ved godskrivningen. Tiltalte synes, at G1 skulle have haft de 15 millioner kr., som bankerne tog. Tiltalte anså sig selv som ejer af ejendommen og selskabet G2. Han har været ejer af ejendommen hele vejen igennem. IA ejede på et tidspunkt 49 % af selskabet G2, og JJ ejede 2 %, men disse andele overdrog de til tiltalte, samtidig med, at han modregnede de penge, F4-bank havde "taget i kassen". Tiltalte ved ikke, om det foregik over hans mellemregning, for det er ikke ham, der har lavet dem. Grunden til, G2 figurer i årsrapporten for G1, er, at hans revisor har fået en opfattelse af, at ejendommen var overdraget til G1. Han ved ikke, hvorfor revisor har godskrevet tiltalte 20 millioner kr. Det var helt overflødigt. Han overvejede ikke at tilbageføre de 20 millioner kr. på mellemregningen. Selskabet skyldte ham mindre efter godskrivningen. Det er ikke givet, at det er rigtigt, når det fremgår, at han i henhold til mellemregningen havde en gæld til selskabet.

Tiltalte skyldte ikke selskabet noget som helst. Tiltalte gennemførte ikke indskydelsen af selskabet G2 i G1. Det var hensigten, men det blev aldrig til noget. For at blive det, skal det tinglyses på en ganske bestemt måde i Frankrig, og det blev det ikke. Tiltalte kan konstatere, at han har fået overført 20 millioner kr. Det er rigtigt, at han har skrevet under på årsrapporter, hvoraf fremgår, at selskabet ejer G2.

Foreholdt oversat selvangivelse vedrørende indkomståret 2009 til Luxembourg (ekstrakt E, side 231 og side 251, (fransk)) forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at selvangivelsen er indleveret i januar 2012. Der er ikke nogen særlig grund til, at det tog et par år at få den indgivet.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 233) forklarede tiltalte, at det er korrekt som anført, at han havde en indtægt på 805.745,98 euro i Luxembourg, og denne indtægt var ikke skattepligtig i Luxembourg, hvorfor der ikke er betalt skat heraf.

Foreholdt Indkomst af kapitalgevinster, der er tjent ved salg af privat ejendom, Skatteåret 2009, til skatteforvaltningen i Luxembourg (ekstrakt E, side 245, 246 og 247) forklarede tiltalte, at grunden til, at G2 stadig stod anført med den pågældende ejerfordeling, var, at der er et krav om tinglysning i Frankrig, før ejerskifte kan finde sted. Det har han efterfølgende erfaret. IA skulle ikke have 49 procent af overskuddet.

Ad forhold 4

...

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319, 320 og 321) forklarede tiltalte, at det der er tale om en låneaftale. Dette Term Sheet er en ny aftale mellem parterne.

Foreholdt bilag til Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 323, 324 og 325) forklarede tiltalte, at han har underskrevet bilaget. Tiltalte ved ikke, om det er ham eller hans virksomhed, som stillede sikkerheden. Tiltalte mener ikke, at ejendommen Y1 var noget værd på det pågældende tidspunkt på grund af boligmarkedet. F1-bank var på daværende tidspunkt ved at gå konkurs og bad tiltalte om hjælp til at få del i bankpakke 1. Tiltalte hjalp F1-bank for ikke selv at gå konkurs. Tiltalte fandt dog senere ud af, at det var bondefangeri. Den sikkerhed, der blev stillet i bilaget, var selskabskapitalen i G2, som består af aktiver minus passiver, og ejendommen var en del af aktivet i selskabskapitalen. Tiltalte solgte i juni måned 2009 ejendommen Y1 med accept fra F4-bank.

F4-bank samarbejdede med F1-bank, og på den måde skete salget også med accept fra F1-bank. Tiltalte har ikke fået en skriftlig accept fra F1-bank til salget af ejendommen Y1. Tiltalte anså F1-bank for at være en vittighed, fordi de ikke havde nogen penge.

Foreholdt håndpantsætningserklæring af 18. december 2008 (ekstrakt E, side 326, 327 og 330) forklarede tiltalte, at den er oprettet i forlængelse af Term Sheet. G1 ejede ikke noget af G2. Det er en fejl, at G1 er anført. Tiltalte tænkte ikke over det. Der var mange papirer, som skulle underskrives. Det var en akut aftale, som blev lavet, da F1-bank var ved at gå konkurs.

Foreholdt håndpantsætningserklæring af 24. marts 2009 (ekstrakt E, side 381) forklarede tiltalte, at denne håndpantsætningserklæring relaterer sig til et efterfølgende Term Sheet, som aldrig blev til noget. Det er tiltalte, som har underskrevet erklæringen. Det er korrekt, at sikkerheden blev stillet i selskabet G2, og at tiltalte selv var låntager.

Foreholdt håndpantsætningserklæring af 24. marts 2009 (ekstrakt E, side 384) forklarede tiltalte, at der korrekt som anført, men det blev aldrig gennemført.

Foreholdt håndpantsætningserklæring af 24. marts 2009 (ekstrakt E, side 388) forklarede tiltalte, at han har underskrevet den den 1. april 2009. Tiltalte kan ikke huske, om han og F1-bank drøftede salget af ejendommen Y1 på noget tidspunkt. Måske har han talt i telefon med SP om salget. Aftalen omkring salget foregik gennem F4-bank. Tiltalte havde 13 millioner kr. til gode, og derfor fik han de ca. 1,7 millioner euro fra salget udbetalt. Han fik de penge, han havde lagt ud, tilbage. Tiltalte reddede ejendommen fra at blive solgt på tvangsauktion. Det er blandt andet baggrunden for, at tiltalte ikke mener, at han er skyldig i skyldnersvig.

Tiltalte havde indgået en aftale med F1-bank, som de ikke opfyldte, og derfor blev der indgået en ny aftale mellem tiltalte og F1-bank. F1-bank har ikke overholdt deres forpligtelser i aftalen, og tiltalte mener, at det var bondefangeri.

Foreholdt udkast af aftale mellem tiltalte og F1-bank af 16. december 2009 (ekstrakt E, side 399) forklarede tiltalte, at udkastet er skrevet af tiltaltes advokat, og det er et udtryk for den mundtlige aftale, som tiltalte indgik med F1-bank.

Foreholdt (ekstrakt E, side 400 og 401) hvoraf fremgår: "2.1 Selskaberne. F1-bank overtager ved underskrivelsen af denne Aftale vederlagsfrit alle anparter/aktier i Selskaberne ("Ejerandelene"). Dog ikke selskabsandele i G2, som overdrages vederlagsfrit til T" og "3.5 Bankernes pant og udlæg i selskabskapitalen og/eller ejendommen G2, beliggende Y50-adresse, Frankrig bortfalder, og selskabsandelene, ejes af Selskaberne overdrages vederlagsfrit til T." bekræftede tiltalte, at ejendommen på det pågældende tidspunkt allerede var solgt. F1-bank var underrettet om, at ejendommen Y1 var solgt. Punkt 3.5 blev aftalt for at få rene linier. Tiltalte ved ikke, hvorfor der står anført, at der er pant og udlæg i selskabskapitalen og /eller ejendommen.

Foreholdt anmeldelsen af skyldnersvig af 10. december 2013 (ekstrakt E, side 297 og 298) forklarede tiltalte, at han bestrider, at lånet på 1.025.000 euro hos F4-bank blev brugt til en del af finansieringen af ejendommen Y1. Tiltalte bestrider ikke, at han har optaget lånet, men han bestrider, at IA skulle have optaget lånet. Hun stillede kun sikkerhed for lånet.

Foreholdt Term Loan Facility af 17. oktober 2006 mellem F4-bank på den ene side og IA og tiltalte på den anden side (ekstrakt E, side 299) forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har lånt det pågældende beløb af F4-bank. Lånet var ikke til at finansiere lånet i ejendommen i Cannes. Der blev stillet sikkerhed i ejendommen i Y23 for lånet. Lånet skulle anvendes til at tilbagebetale et lån hos F1-bank. IA stillede sikkerhed for lånet i form af ejendommen i Y23, da hun ejede halvdelen af ejendommen i Y99, men det var tiltalte, som fik pengene. Et halvt år efter aftalen tog F4-bank 5.500.000 kr. fra tiltalte, hvilket beløb han modregnede senere. Dette bestrider F4-bank.

F4-bank har senere gjort gældende, at tiltalte har misligholdt lånet. Aftalen med F4-bank var, at lånebeløbet skulle betales til F1-bank. Låneaftalen forfaldt 1. november 2007 og blev forlænget et år. Pantsætningen blev endvidere forlænget i 10 år, hvilket ikke var en del af aftalen. Tiltalte erfarede, at F4-bank havde taget nogle penge "i kassen". Tiltalte modregnede derfor den 30. oktober 2008 og hørte ikke noget fra F4-bank i 3/4 år. Da lånet forfaldt 1. november 2008, havde F4-bank været i retten, hvor de havde fremlagt en pantsætning, der var gældende i 10 år, og på det grundlag fået udlæg i anparterne. F4-bank fik arrest i selskabskapitalen på baggrund af falske papirer. Tiltalte fandt først ud af, at F4-bank havde fået arrest i foråret 2009. ME fortalte tiltalte, at han rygtevis havde erfaret, at F4-bank havde fået arrest.

Foreholdt mail af 30. marts 2009 (ekstrakt I, side 47) forklarede tiltalte, at han har skrevet mailen. Mailen blev også sendt til SP. Mailen blev sendt til orientering til IA, fordi tiltalte og IA diskuterede, hvorvidt forskellige ting var det rigtige at gøre eller ej.

Foreholdt samme mail (ekstrakt I, side 48) forklarede tiltalte, at han i mailen bestred det udlæg F4-bank havde foretaget. Tiltalte fik ad omveje at vide, at F4-bank havde fået arrest og ville gerne have dette dokumenteret af F4-bank. F4-bank havde taget udlæg i G2. Tiltalte fandt det urimeligt, at F4-bank havde taget udlæg i G2, fordi de havde taget pengene to gange. Først havde banken taget pengene i kassen. De havde taget 5,5 millioner kr. med tillæg af renter i en lang periode. Udlægget blev taget i anparterne og ikke i det, selskabet ejede. Værdien af udlægget var 1.000 euro, som anparterne var værd. Tiltalte ville af al kraft kæmpe imod det foretagne udlæg, fordi han fandt det urimeligt. F4-bank havde ikke overholdt nogen aftaler.

Foreholdt oversættelse af dom fra Fogedretten af 20. april 2010 (ekstrakt E, side 358) forklarede tiltalte, at det er korrekt, at tiltalte, IA og G2 sagsøgte F3-bank. De var alle tre sagsøgere, da IA stadig udadtil i Frankrig ejede 49 % af selskabet.

Foreholdt oversættelse af dom fra Fogedretten af 20. april 2010, beskrivelse af søgsmålet (ekstrakt E, side 359, 360 og 361) forklarede tiltalte, at udlægget ikke blev forkyndt for ham, men måske kan det have været i en form for statstidende. Tiltalte mener ikke, at der på domstidspunktet verserede en sag om, at lånet skulle være delvist tilbagebetalt, som anført i dommen side 3 øverst. Tiltalte havde tilbagebetalt ved modregning over for banken.

Der er en verserende sag nu omkring dette i Luxembourg. Tiltalte bekræftede, at de tabte sagen mod F3-bank. Tiltalte havde bedt sin franske advokat om at tage sig af sagen. Tiltalte var ikke selv til stede under sagen og afgav ikke forklaring. De anlagde sagen, fordi hans advokat mente, at sagen og argumenterne var holdbare. Tiltalte anlagde sagen for at undgå at F4-banks udlæg i anparterne, som havde en værdi af 1.000 euro. Sagen blev efterfølgende indbragt for appelretten af tiltaltes advokat efter aftale med tiltalte.

Forholdt appelrettens afgørelse af dom af 20. april 2010 (ekstrakt E, side 369 og 371) forklarede tiltalte, han synes, at udlægget var urimeligt, blandt andet på grund af den forfalskede fuldmagt og den uretmæssige forlængelse af panteretten i 10 år. Det er rigtigt, at appelretten stadfæstede fogedrettens dom om arrest og udlæg.

Foreholdt mailkorrespondance af 27. marts 2009 til SP fra tiltalte (ekstrakt I, side 50) forklarede tiltalte, at det er udlægget, der er tale om i mailen.

Foreholdt mail af 30. marts 2009 fra SP til tiltalte (ekstrakt I, side 49) og mail fra tiltalte til SP af samme dag (ekstrakt I, side 47 og 48) forklarede tiltalte, at han godt kan huske de foreholdte mails. F4-bank opfyldte ikke betingelserne, som tiltalte havde fremsat sidst i sin mail. F4-bank fastholdt blandt andet udlægget og ville ikke dokumentere, at de havde fået udlægget. F4-bank indgik heller ikke aftalen med F1-bank, som også var en betingelse. Det var den væsentligste del af dette. Det var F4-bank, der blandede tingene sammen, herunder ejendommen i Y23. Tiltalte mente stadig, at hans modregning var berettiget. F4-bank havde ikke deltaget i finansieringen af ejendommen Y1 overhovedet, og de havde taget en overskudsandel. De havde ikke betinget sig at få 5 millioner for at gøre et eller andet. SPs udlægning af, hvad der er sket, er ren fiktion. De 1,2 millioner euro, som blev deponeret i F9-bank i Monaco, som sikkerhed for det lån banken dernede ydede til køb af ejendommen Y1, kom direkte fra tiltaltes konto i F1-bank og blev den 6. oktober 2006 indbetalt til F9-bank i Monaco. De penge, som blev lånt i F4-bank med sikkerhed i ejendommen i Y23, blev sendt direkte fra F4-bank til F1-bank, hvor de blev indsat på tiltaltes konto den 5. december 2006. F4-bank havde ikke sendt nogen penge til F9-bank og har ikke deltaget i finansieringen af købet af ejendommen Y1 i Cannes.

Foreholdt appeldom af 24. juni 2011 (ekstrakt E, side 371) forklarede tiltalte, at i Frankrig skal en omstødelsessag anlægges inden en bestemt frist.

F4-bank dokumenterede ikke, hvad banken havde gjort. Udlægget er aldrig blevet forkyndt for tiltalte personligt. Tiltalte overlod overvejelserne om betydningen af det mulige udlæg i ejendommen inden salget til en notar. Notaren tog stilling til, om der var nogen, der havde rettigheder i ejendommen, inden den blev solgt. Han sagde til notaren, at banken havde udlæg i anparterne og ikke den bagvedliggende ejendom. Det drejede sig således om de 1.000 euro, som anparterne var værd. Anpartskapitalen var ikke 1.000 euro værd, da de indgik i tiltaltes mellemregning med G1. Der er forskel på reglerne i Frankrig og Danmark. I Danmark var det "selskabskapitalen" på 20 millioner kr., der blev indskudt i G1. I Frankrig angik udlægget bare "anpartskapitalen", som var på 1.000 euro. Anparterne, som blev skudt ind på de 20 millioner kr., var anparterne plus de bagvedliggende værdier, som vekslede i værdi. Tiltalte synes ikke, at han skylder F4-bank noget, heller ikke de 1.000 euro. Tiltalte havde ingen betænkelighed over for F4-bank og F1-bank ved at sælge ejendommen, fordi bankerne havde gjort alt for at snyde tiltalte. Tiltalte mener, at lånet på 1.025.000 euro hos til F4-bank er indfriet ved modregning og ved salget af ejendommen i Y23. Banken er dog ikke enig heri, og der kører en verserende sag i Luxembourg herom, som tiltalte har anlagt. Sagen skriftveksles stadig. Den skal hovedforhandles i november 2015.

Ad forhold 5

...

Tiltalte forklarede, at alle de selskaber, som er nævnt i anklageskriftet var hans selskaber. Fra 2008 til maj 2010 var tiltalte direktør i selskaberne sammen med OJ. OJ blev sat ind som direktør i 2009. Tiltalte var ikke den reelle leder. ME var den reelle leder fra oktober 2008 til selskaberne ophørte med at eksistere. MEs lederrole kom blandt andet til udtryk ved, at alle bilag vedrørende G1.2 blev signeret af JC og NK og til sidst gennemgået af ME, som derefter foretog betalingen. Hvis ME af en eller anden grund afviste at betale fakturaer, fx hvis der ikke var penge til det, skete det, at tiltalte selv betalte de pågældende fakturarer. For G1.2s vedkommende var det fremgangsmåden for alle fakturaer i perioden oktober 2008 og frem til, at selskaberne ikke længere eksisterede. Fakturaerne passerede ikke tiltalte, medmindre ME afviste en faktura. Tiltalte fik kopier af alle bilag. I april 2010 blev der ikke betalt husleje for anden gang, selvom banken og ME havde lovet at gøre det, og tiltalte havde ikke længere mulighed for at dække beløbet. Derfor blev kontorerne rykket til Y14-adresse. Fra oktober 2008 blev bilagene blev opbevaret på et kontor i Y13-adresse. Det var bogholderen SH, der sørgede for, at alle bogføringsbilagerne blev bragt til kontoret i Y13-adresse. I tiden før ME skulle godkende betalingerne, var det NK, der som direktør sørgede for betalingerne med den samme bogholder. Det var NK, der attesterede regningerne, men tiltalte foretog mange af betalingerne selv. Det var NK, der havde kommunikationen med bogholderen og revisoren. Bogholderen havde ikke adgang til at betalte selv. Større ting blev betalt af banken i alle selskaberne, men langt de fleste betalinger i det daglige blev betalt af tiltalte, for at han kunne holde fast i, hvordan det stod til med økonomien. Når tiltalte havde betalt, blev bilagene lagt i en stak til bogholderen SH. SH var både ansat i revisor JIs tid og fortsatte i den næste revisor, NJs, tid. Tiltalte førte ikke tilsyn med bilagene, men han vidste, at de var på kontoret.

Tiltalte stolede på, at SH gjorde, som hun skulle. Han har aldrig hørt, at det ikke har været i orden, og forventede, at revisor ville give besked, hvis det ikke var tilfældet. Fra 2005-2008 havde selskaberne haft kontorer andre steder, hvor bilagene blev opbevaret. Alle bilag mv. vedrørende samtlige selskaber blev flyttet til Y13-adresse i 2008. Tiltalte er sikker på, at alt bilagsmateriale vedrørende selskaberne blev flyttet, men han gjorde ikke noget for at checke, at alle bilag var blevet flyttet til Y13-adresse. Han kunne se, at materiale stod på hylden, og det så ud, som det plejede. Hverken bogholder eller revisor gjorde opmærksom på, at der skulle være noget galt med bilagene. I april måned 2010 blev kontoret flyttet til Y14-adresse, men bilagene blev ikke taget med. Der var ikke tale om selskabernes kontor, da selskaberne var gået konkurs. Tiltalte bar bilagene, som fyldte ca. 6 flyttekasser, ned i sin Range Rover, hvor de befandt sig i 2-3 dage. Derefter bar tiltalte bilagene ned i kælderen i Y14-adresse, hvor de blev låst inde i et aflåst kælderrum tilhørende en af lejlighederne i ejendommen. Tiltalte havde ikke mere med bilagene at gøre derfra. Han var blevet kuppet ud af selskaberne af banken den 6. maj 2010. Kælderrummet blev låst med en hængelås. Tiltalte kan ikke huske, om han overdrog nøglen til kælderrummet til nogen. Tiltalte fik hjælp af en håndværker til at bære bilagene ned i kælderrummet. Han mener, at han underrettede nogen om, at bilagsmateriale var blevet sat i kælderrummet, men han er ikke sikker. JJ havde anvist kælderummet til bilagene, og han var på det tidspunkt stadig ansat, men blev bortvist nogle få dage senere af ME. Det er mulig, at der ikke var nogen, der derefter vidste, hvor bilagene var.

I oktober 2010 fortalte tiltalte under et møde med F7-bank, hvor de efterlyste bilagene, at bilagene stod i kælderrummet i Y14-adresse. Han havde set dem nogle dage forinden. Han havde været i kælderrummet 2-3 gange, hvor han havde set bilagene. Tiltalte overdrog ikke bilagene til ledelsen efter den 6. maj 2010. Han var blevet smidt ud. Det måtte være den nye leders eget problem at finde ud af, hvad der var. Kuratorerne har aldrig henvendt sig til ham. Tiltalte kan ikke huske, om der var lås på kælderrummet eller ej, og hvad der blev af nøglen, men han tror bestemt, at bilagene var låst inde. Der var en lås på døren til selve kælderen.

Udspurgt af forsvareren.

Foreholdt selskabsoversigt (ekstrakt C, side 359) forklarede tiltalte, at han har stået for opbygningen af koncernen. Opbygningen gik ud på, at hver ejendom havde sit eget selskab. Hvert selskab blev oprindeligt finansieret hver for sig. De havde hver deres aktiviteter og konti og skulle leve deres eget liv. Det var dog ikke muligt at efterleve dette, da det ene selskab lånte penge fra et andet selskab for at kunne finansiere aktiviteterne i hvert selskab, og der opstod en masse mellemregninger. Tiltalte ejede selv en 1/3 del af den daværende koncern. I februar 2005 var der mange uoversenstemmelser med de to andre ejere og tiltalte. Derfor købte tiltalte de to andre ejere ud og ejede derved 100 procent af koncernen. Alle tiltaltes udlæg og alt, hvad der skulle finansieres, foregik over mellemregningskontierne og tiltaltes private konti. Det var bogholdere og revisorer samt den til enhver tid værende direktør, der stod for kontrol med mellemregningkontiene i forhold til tiltalte og selskaberne. Der har aldrig været problemer med revisionen vedrørende bogføringen. NK var direktør i selskaberne fra foråret 2006, og før dette var TP direktør. JK var teknisk direktør, men ikke registreret som direktør. Det var NK og JK, der stod for den daglige ledelse i alle selskaberne. Tiltaltes egne aktiviteter for selskaberne var primært i udlandet, og hans opgaver var at fastlægge strategier for, hvilke mål man skulle forfølge og hvordan, men han overlod udførelsen til de andre. Tiltalte havde ikke noget med den daglige administration at gøre, heller ikke bogføringen. Hvis tiltalte havde et personligt udlæg i et af selskaberne, afleverede han bilag til bogholderen, som håndterede det. Tiltalte boede i Danmark, da han startede aktiviteterne med selskaberne op i 2004.

Foreholdt oversigt over tiltaltes folkeregister adresser (ekstrakt J, side 75) forklarede tiltalte, at han forlod Danmark i forbindelse med, at han blev separeret i 1997, og siden har han haft boliger i udlandet i hele perioden. Han har haft 1-3 steder ad gangen, hvor han har boet, og han sejlede også en gang i mellem. I relation til det skattemæssige meddelte han de offentlige myndigheder, hvor han var. Han forventede herefter at få tilsendt selvangivelser, og hvad man nu ville have frem. IA meddelte Folkeregisteret, hvor tiltalte opholdt sig. I 2003 fandt skattevæsnet selv frem til, at tiltalte ikke var fuldt skattepligtig til Danmark.

Foreholdt forslag til ændring af skatteansættelse af 25. november 2004 fra kommunen (ekstrakt I, side 72) forklarede tiltalte, at det var den bekræftelse, han fik fra skattemyndighederne. Adressen på Y17-adresse var den adresse, hvor tiltalte modtog post. Han var begrænset skattepligtig til Danmark på grund af en ejendom, han ejede på Y51. Han tilmeldte sig skattemæssigt i Frankrig i 2005. Forud herfor boede han i England og har formentlig været tilmeldt det engelske skattevæsen i England.

Foreholdt oversigt over hvor og hvornår tiltalte har opholdt forskellige steder (ekstrakt H, side 20ff) forklarede tiltalte, at han selv har lavet opgørelsen ud fra, hvor han havde bolig. Opgørelsen er baseret på bilag, skøder eller lejekontrakter. Den er primært lavet på grundlag af diverse bilag. Tiltalte ville gerne være så lidt som muligt i Danmark, og dette efterlevede tiltalte også. De aktiviteter, tiltalte havde i selskaberne, udførte han hjemmefra der, hvor han nu engang var. Han havde fastnettelefon alle steder og en bærbar computer. De fleste af aktiviteterne kunne godt laves alle steder fra og behøvede ikke foregå i Y27. Hovedparten af hans aktiviteter foregik telefonisk og i al væsentlighed fra udlandet.

Foreholdt årsopgørelse fra 2006 (ekstrakt A, side 95) forklarede tiltalte, at grunden til, at han ikke har reageret på årsopgørelsen, var, at han ikke har fået den. Han boede i Luxembourg på det pågældende tidspunkt. Han var flytte til Luxembourg omkring 1. marts 2009. Han meddelte ikke sit opholdssted specifikt til skattevæsnet, men han oplyste altid sin adresse til folkeregisteret og Selskabsstyrelsen, når han flyttede.

Foreholdt årsopgørelse fra 2007 (ekstrakt A, side 104) forklarede tiltalte, at han formentlig ikke har fået årsopgørelsen, da han ellers ville have reageret på den.

Foreholdt årsopgørelse fra 2008 (ekstrakt A, side 108) forklarede tiltalte, at han ikke har fået opgørelsen.

Foreholdt skøde vedrørende ejendom i Y52-by (ekstrakt B, side 26) forklarede tiltalte, at ejendommen var et lille hus på Y51, som lå ca. 30 km fra Y52-by. Dette beholdt tiltalte, da han rejste til udlandet. Han var begrænset skattepligtig til Danmark, fordi han ejede ejendommen, og derfor solgte tiltalte ejendommen til G14 i december 2004, hvorefter han ikke længere var begrænset skattepligtig til Danmark.

Foreholdt skrivelse fra HM Revenue og Customs af 23. oktober 2009 (ekstrakt B, side 38) forklarede tiltalte, at G3 var et engelsk selskab oprindeligt ejet af MC. Da tiltalte købte de andre ud, købte han G3, som ejede 1/3 af ejendommene på Y16, i Y53-adresse og Y14-adresse. Han købte endvidere 1/3 af noget, der hed G32. G3 skulle have været holdingselskab for ejendomme, men det havde han ikke noget med at gøre. Efter hans køb havde G3 ikke nogen aktiviteter. Aktiverne var overført til holdingselskabet i Danmark, G1.

Foreholdt notat af 2. april 2012 fra R3 (ekstrakt B, side 42) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske baggrunden for notatet.

Foreholdt brev til SKAT fra tiltalte af 7. november 2011 (ekstrakt B, side 153) forklarede tiltalte, at han fik brevet i Luxembourg. Da tiltalte ikke havde fået nogen af brevene fra SKAT, bad han dem om at sende dem.

Foreholdt brev til SKAT fra tiltalte (ekstrakt B, side 154) forklarede tiltalte, at han rykkede SKAT for de breve, han ikke havde modtaget. Han kan ikke huske, hvad SKAT svarede.

Foreholdt notat vedrørende bopæl i Luxembourg (ekstrakt B, side 170) forklarede tiltalte, at det var en villa, hvor tiltalte officielt lejede en lejlighed i underetagen. Når udlejerens mand ikke var hjemme, var tiltalte der i stedet for.

Foreholdt Kriminalitetsrelaterede oplysninger (ekstrakt B, side 219) forklarede tiltalte, at hans veninde og hendes mand blev afhørt af politiet to gange vedrørende tiltalte, og derfor blev han slettet fra adressen. Derefter var tiltalte registeret i Italien, hvor han også boede. Han var heller ikke så meget i Luxembourg.

Foreholdt regning fra R4 advokater fra 18. oktober 2004 (ekstrakt B, side 235) forklarede tiltalte, at det måske var lettere at sende regningen til Y10-adresse end til England, og derfor kan han have opgivet adressen i Y10-adresse. Tiltalte kender NJ, men han kan ikke huske, hvad han foretog sig.

Foreholdt skøde fra G1 (ekstrakt B, side 276) forklarede tiltalte, at da han købte G1.5, overførte han ejendommen Y26-adresse til G1. Grunden til, at han solgte ejendommen til IA, var, at han ikke kunne have en sådan ejendom i Danmark uden at blive skattepligtig i Danmark. Den var udlejet, og lejeindtægterne svarede til udgifterne på ejendommen. IA kunne bruge den eller lade være, som hun ville. Ejendommen blev overdraget til JJ, da IA ikke længere havde råd til at have den. Den var ikke længere udlejet, og F7-bank ville ikke godkende IA som låntager. Tiltalte brugte ikke ejendommen.

Foreholdt erklæringer fra marts 2012 (ekstrakt B, side 287-288) forklarede tiltalte, at erklæringerne blev udarbejdet i forbindelse med den sag, hvor han blev erklæret konkurs, og hvor man kom igennem med, at han havde boliger til rådighed i Danmark på trods af disse erklæringer.

...

Foreholdt ekstrakt fra referat af bestyrelse møde i F1-bank den 23. november 2005 (ekstrakt B, side 315) forklarede tiltalte vedrørende projektet Y33-adresse, at Y33-adresse var en ejendom, der blev ejet af et selskab, der distribuerer tidsskrifter. De kaldte den G21-ejendommen, fordi den var sat til salg af G21. Den havde intet at gøre med G22, som lå i Y54-adresse. Hans privatengagement var på det tidspunkt 10 millioner kr., fordi han havde hævet 7,5 million kr., som han havde sendt ned til F9-bank i Monaco. Tiltalte havde sendt pengene fra sin egen konto i F1-bank. Det har aldrig været et tema, at han skulle overtage villaen på Y41-adresse.

Foreholdt oversigter over overførsler fra tiltaltes selskaber til IA (ekstrakt C, side 38-40) forklarede tiltalte, at han vil tro, at det er skattevæsnet, der har lavet oversigterne. Efter separationen arbejdede IA for tiltalte som hans sekretær og fortrolige. Dette arbejde betalte tiltalte hende for. Han betalte nogle gange IAs husleje og andre udgifter for hende.

Han overførte også penge til IA, for at hun kunne betale ting, han skulle betale. Disse posteringer angår blandt andet nogle af disse overførsler. IA havde endvidere købt ejendommen på Y26-adresse for 3,8 millioner kr., fordi tiltalte bare skulle af med den. JI fortalte tiltalte, at det kunne han ikke, for så fik selskabet et tab på 3,5 millioner kr. Derfor skrev de IAs købspris op, så hun overtog al gæld i ejendommen, og selskabet ikke havde noget tab. Hun havde ikke råd til at sidde i ejendommen, så derfor sagde tiltalte, at han ville give hende et lån på op til 5 millioner kr. Han mener, at den sidste opgørelse viste, at han havde givet hende 3,2 millioner kr. af de 5 millioner kr. Nogle af pengene er gået videre til ting, han eller selskaberne skulle betale. Der har derfor været en sammenblanding af økonomierne.

På ny udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke bestrider de enkelte posteringer, men han kan heller ikke sige, at de er rigtige. Tiltalte undrer sig dog over beløbet 350.000 kr. til G1.2 fra den 9. oktober 2007 (ekstrakt C, side 38).

Anklageren dokumenteret fra ekstrakt C, side 74-75 vedrørende posteringen den 9. oktober 2007.

På ny udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at IA ikke blev debitor til gælden på ejendommen på Y26-adresse, da F7-bank ikke ville lade hende overtage gælden. Han mener, at G1 stod som debitor i IAs ejertid.

På ny udspurgt af forsvareren og foreholdt oversigter over overførsler til JJ fra tiltalte og hans selskaber (ekstrakt C, side 277-279) forklarede tiltalte, at JJ havde købt ejendommen på Y41-adresse, mens hun var gift med PK. Ejendommen var JJs særeje, men PK betalte udgifterne og fik fradraget. De var blevet gift i 2003. I august 2006 ville JJ skilles, og dette gik ikke stille af sig, fordi PK var en offentlig person. JJ ville ikke være i Danmark og flyttede derfor til tiltalte i England. Udgifterne til ejendommen skulle imidlertid stadig betales, og derfor lovede tiltalte at betale udgifter indtil ejendommen kunne sælge. Tiltalte betalte udgifter i en periode i 2006. Det blev i stedet for til et lån på et par millioner i F1-bank, som hun selv betalte fra. Efterfølgende optog hun lån i F6-bank og senere F7-bank. Efter at hun havde optaget lån, betalte hun nogle af de penge, hun havde lånt af ham, tilbage. Tiltalte lavede et gældsbrev og et lånetilsagn med JJ på først op til 2 millioner kr., som blev til et lån i F1-bank. Derefter gav han hende et lån på op til 3 millioner kr.

Foreholdt årsrapport fra 2006 vedrørende G1.5 (ekstrakt D, side 134-141) forklarede tiltalte, at ejendommen i Y55 er grundene på Y47. Grundene var meget mere værd end anført i årsrapporten. Han vil tro, at de 3,8 millioner kr. er den offentlige vurdering. Tiltalte var ikke i tvivl om, at man ville have krav på at bygge på grundene, og at grundene derfor var meget mere værd. På det tidspunkt kunne de bebygges med 800 kvm boliger og var 20 millioner kr. værd. Det var baggrunden for, at ledelsen udtrykte tilfredshed, og at man ikke havde bemærkninger fra revisionens side. G1.5 var i fuld aktivitet og kunne svare enhver sit. Man afventede bare, om man skulle have byggeret eller erstatning.

Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at aktiviteten i G1.5 var at få afsluttet retssagen. Der var ikke så meget andet at foretage sig. De fik dog udfærdiget tegninger, og tiltalte havde holdt 2 møder med borgmesteren. Der var derudover ingen drift i selskabet.

Foreholdt oversat efterforskningsrapport af 4. april 2014 (ekstrakt F, side 4) forklarede tiltalte, at de 5,6 millioner euro blev overført til en konto hos F9-bank i Monaco, som tilhørte ham. Tiltalte havde penge til gode.

Udlægget i anparterne var ikke til hinder for, at ejendommen blev solgt. Det havde en notar godkendt. Udlægget var kun foretaget i anparterne og ikke i stemmeretten eller selskabets aktiver. F1-banks sikkerhedsstillelse var i anparterne i G2 og omfattede ikke stemmeretten eller aktivet. Både F4-bank var meget åbenbart orienteret, ligesom F1-bank også var orienteret om, at tiltalte var i gang med at sælge ejendommen. F4-bank og F1-bank var én bank. ME i F1-bank og SP i F4-bank var begge orienteret om, at tiltalte var ved at sælge ejendommen. Der var en meget ivrig køber til ejendommen. Hvis tiltalte sagde nej til ham, fordi han lige skulle være enig med bankerne, ville køber være over alle bjerge. Derfor skulle salget gå hurtigt.

Foreholdt referat fra bestyrelsesmøde den 23. januar 2006 i F1-bank (ekstrakt F, side 154) forklarede tiltalte, at det projekt, der omtales, var et projekt, hvor G23 skulle flytte fra det areal, hvor de lå, og over på den anden side af gaden. Tanken var, at G22 skulle nedrives, og G23 skulle flytte hen på det areal, hvor G22 havde ligget. Herved ville et areal tilhørende G23 blive ledigt, og hvor der kunne bygges 700 lejligheder. Tiltaltes samarbejdspartnere synes, det var en god idé, men tiltalte fandt ud af, at de tal, G23 havde oplyst vedrørende projektet, var helt hen i vejret, og tiltalte ville tabe 100 millioner kr. på det. Derfor blev projektet ikke til noget. I stedet blev G21-ejendommen tilbudt til G24, som tilbød 169 millioner kr. for ejendommen, som tiltalte lige havde købt for 40 millioner kr., men så kom finanskrisen. F1-bank havde ikke noget med G23-projektet at gøre.

Foreholdt referat af bestyrelsemøde af 30. juni 2006 (ekstrakt F, side 160 og 174) forklarede tiltalte, at de 6,2 millioner kr. var en up-side banken havde på 10 % af avancen ved at sælge Y16-ejendommene, og avancen var 6,8 millioner kr. Banken havde hævet 7 millioner kr. Banken endte med at få en avance på det projekt på 6,8 millioner kr.

Foreholdt det historiske forløb af udviklingen i tiltaltes forhold til F1-bank fra 22. februar 2005 til 2012 ( ekstrakt I, side 131) forklarede tiltalte, at han har udarbejdet en redegørelse for udviklingen i tiltaltes forhold til F1-bank og F4-bank. Tiltalte opfattede sig selv, F4-bank og F1-bank som interessenter i et fælles projekt. Bankerne skulle sørge for finansieringen mod at få en del af det, der kom ud af det. Bankerne fik ad flere omgange relativt store overskudsandele. Nogle af dem tog bankerne selv, uden at det var aftalt.

Foreholdt kontoudskrift fra F1-bank af 1. januar 2007 (ekstrakt J, side 30 og 31) forklarede tiltalte, at beløbet på 1.017.000 euro var en overførsel til F9-bank fra banken. Der indgik yderligere et beløb i betalingen for ejendommen Y1 på 87.855 euro, som også fremgår under den 6. oktober 2007 i kontoudtoget. Det fremgår også, at lånet fra F4-bank også indgik på hans konto. De kom fra F10-bank.

Ad forhold 1

Foreholdt opgørelse over mellemregninger med selskabet G1 og tiltalte (ekstrakt E, side 10) forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at hans mellemregningskonto blev reduceret fra ca. 13 millioner til ca. 5 millioner kr. Det kan han se, men han har ikke talt med nogen om det. Tiltalte havde et tilgodehavende på 16.000.000 kr. i G1.5, og så havde han 2 grunde, som var væsentligt mere værd, end de var optaget til. Det kan godt se ud til, at tiltalte har brugt de ca. 7 millioner kr. af sit tilgodehavende hos G1.5 til at udligne sin mellemregningskonto med G1. Revisionen har foretaget dispositionen og havde ingen bemærkninger hertil.

Foreholdt notat vedrørende efterposteringer i årene 2006, 2007 og 2008 i G1.5 (ekstrakt E, side 12) forklarede tiltalte, at G20 ikke var et selskab, tiltalte havde noget med at gøre. Tiltalte fik fordringen ved sit bytte med JA. JA solgte efterfølgende Y15 for mange penge. Man kan sige, at tiltalte har givet op til 6 millioner kr. for fordringen, alt efter hvordan man værdiansætter fordringen.

Foreholdt årsregnskab fra 2004 fra G20 (ekstrakt E, side 24) forklarede tiltalte, at SA ejede G20 den 30. juni 2004. Tiltalte har aldrig haft noget med selskabet at gøre.

Ad forhold 3

Foreholdt notat vedrørende efterposteringer for årene 2006, 2007 og 2008 fra G1 (ekstrakt E, side 70 og 71) forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han modtog 6 millioner kr., fordi han i G1.2 havde ret til at hæve 6 millioner kr. som et honorar, hvis han ville, og han skulle tilbagebetale 3 millioner kr. Det var aftalt med banken. Tiltalte har behandlet det som et rådighedsbeløb, som han kunne hæve af, når han skulle bruge penge. Tiltalte har betalt mere tilbage, end han har hævet. Han har betalt tilbage til selskaberne i form af honorarer til forskellige, og forskellige driftsudgifter, herunder advokatregninger. Han har tilbagebetalt i alt ca. 8,2 millioner kr.

Tiltalte havde ret til en vederlæggelse for et stykke arbejde. Det arbejde, han udførte, var langt overvejende fra udlandet. Det foregik via løbende krediteringer. Tiltalte bestemte selv, hvornår han ville hæve pengene fra et selskab. Han udvalgte et selskab, han syntes, han havde penge til gode i, og hævede for eksempel 500.000 kr. til sig selv. Det fremgik af de konti, som bogholderiet hele tiden fik udskrifter af. Tiltalte betalte skat i England af de beløb, han hævede. Han var skattepligtig af de beløb, der blev overført til England. De beløb, der ikke blev overført til England, var han ikke skattepligtig af i England. Han tog ikke alle 6 millioner kr. ind i England, men ca. 2,5 millioner kr. Hvis tiltalte lagde penge ud for selskaberne, havde han penge til gode. Udgifterne kunne være forskellige honorarer, leje af selskabets kontor og hans egne rejser, han havde lagt ud for selskabet. Han betalte også JJ for udførelse af arkitektarbejde. Grunden til, at tiltalte betalte nogle af udgifterne, og ikke bare lod dem gå ind over selskaberne, var, at han havde en medejer i selskabet, NK, som havde ret til 15 procent af overskuddet. Han var derfor nødt til at dokumentere udgifterne. Nogle af udgifterne gad han ikke have diskussion om, og derfor betalte han selv, fx. når JJ skulle have et honorar. Han betalte også selv, når IA fik et honorar. Det var stadigvæk for selskaberne, at han gjorde det, så i hans hoved er der tale om udgifter, han havde lagt ud for selskaberne, men han kunne bare ikke trække dem fra over for sine medinteressenter. Han var i princippet berettiget til at modregne beløbene, hvis han ville. Han tror ikke, at han har modregnet disse beløb. Bogholderen og NK holdt meget nøje øje med, at beløbene ikke blev modregnet.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte ad forhold 5, at hans arbejde foregik fra de hjem, hvor han på et givet tidspunkt var. Han arbejdede fra både England, Frankrig, Monaco og Italien. Arbejdet foregik via mail og telefon. Tiltaltes arbejdsindsats fra Danmark foregik fra hans kontor, hvor de talte om, hvordan det var gået siden sidst. Sommetider var der møder i F1-bank. Han brugte sin tid på flere forskellige ting på en dag, når han var i Danmark, hvorefter han tog af sted igen.

Om forhold 3 forklarede tiltalte, at han anså de 6 millioner kr. i form af 500.000 kr. om måneden for at være et slags rådighedsbeløb. Tiltalte har efterfølgende opgjort, hvor meget han indbetalte til selskabernes drift i forhold til, hvad han hævede. Han har brugt cirka 8,2 millioner kr. på selskabernes driftsforhold, og han hævede 6 millioner. Det vil sige, at han er nettokreditor for 2,2 millioner kr. Derfor har han ikke fået et beløb på 6 millioner kr. udbetalt, som skulle beskattes i enten Danmark eller England.

Foreholdt tiltaltes årsopgørelse for 2008 dateret den 12. marts 2009, adresseret til Y17-adresse (ekstrakt A, side 108) forklarede tiltalte, at han fraflyttede England 1. marts 2009. Det vil sige, at årsopgørelsen ankom til England, efter at han var fraflyttet England. Hans adresse på Y17-adresse i England kendt af alle også af skattevæsenet. Tiltalte informerede løbende de danske myndigheder, hvor hans bopæl var.

Foreholdt tiltaltes årsopgørelse for 2008 dateret den 31. oktober 2011, adresseret til Y56, Luxembourg (ekstrakt A, side 113), forklarede tiltalte, at han har modtaget den og protesteret over opgørelsen.

Foreholdt tiltaltes mellemregning med G1, bilagsnummer 37 Anparter i Y1, 1. juli 2007 (ekstrakt E, side 110), forklarede tiltalte, at anparterne i selskabet G2 de Y1 på daværende tidspunkt blev ejet af tiltalte for 49 %, IA for 49 % og JJ for 2 %.

Foreholdt Aktieoverdragelsesaftale af 28. maj 2007 fra tiltalte til G1 (ekstrakt E, side 162), forklarede tiltalte, at det beror på en misforståelse, idet han betragtede alle anparterne i G2 som hans. "... samtlige de sælger tilhørende aktier..." var alle anparterne i G2. Når man bagefter ser det nøje igennem, var det faktisk kun 49 % af anparterne, der tilhørte tiltalte på det tidspunkt. Ejendommen Y1 var derimod hans. Senere rettede tiltalte op på dette ved at få anparterne overført til sig selv.

Foreholdt Årsrapport for 2008 for G1, note 6, (ekstrakt E, side 174), forklarede tiltalte, at det var korrekt, at G1 ejede 49 % af anparterne. Hans opfattelse var oprindeligt, at han overdrog 100 % af ejendommen. Det fik han rettet op på siden hen ved, at de sidste anparter blev overdraget til ham. Dette betød, at de 20 millioner kroner, som blev godskrevet på mellemregningen den 1. juli 2007, var den fulde ejendom, som han overdrog til G1. Så gik det op for tiltalte, at der foregik forskellige ting i F1-bank, som bestemt ikke var efter aftale, og som gjorde, at tiltalte ikke længere følte sig forpligtet overfor banken. Overdragelsen til G1 var oprindeligt alvorligt ment.

Foreholdt aftale af 28. maj 2007 mellem IA og JJ på den ene side og tiltalte på den anden side (ekstrakt E, side 178) forklarede tiltalte, at dette er aftalen, der retter op på ejerforholdene til G2. Tiltalte ejede herefter 100 % af anparterne, og det var dem, der blev skudt ind i selskaberne. Værdien på 20 millioner fremkom ved indhentelse af en vurdering af en fransk ejendomsmægler, hvorefter ejendommen var mellem 5 og 10 millioner euro værd. Tiltalte har senere solgt ejendommen Y1 til en russer for 6 millioner euro. Tiltaltes overdragelse af ejendommen Y1 til G1 var noget revisor JI afgjorde med sig selv. Det var ikke noget tiltalte havde bedt ham om.

Det skete med henblik på udligning af tiltaltes mellemregning med selskabet. Tiltalte blev først klar over dette efterfølgende. Samtidig konstaterede tiltalte, at F1-bank havde taget en hel del penge i kassen på baggrund af deres påstand om, at banken havde en overskudsandel på 40 %. Tiltalte selv havde en overskudsandel på 60 %, og han havde således et meget større tilgodehavende i selskabet. Der var derfor ikke nogen grund til at overføre noget til banken. Formaliseringen af overdragelsen af de 49 % af anparterne fra IA og JJ blev aldrig formaliseret i G2s bøger, da tiltalte ikke fandt det nødvendigt, fordi han på dette tidspunkt havde været i strid med primært F1-bank, men også med F4-bank i halvandet år. Siden de indgik deres primære aftale i juni 2007, blev de aldrig rigtig enige igen.

Teknisk set var han i G2s bøger registreret som ejer af 49 % og ikke de 100 %. Grunden til, at der ikke står 100 % uagtet, at han blev godskrevet 100 % for ejendommens værdi, da han bragte den ind i selskabet, er, at han havde et andet tilgodehavende, og at F1-bank havde misligholdt deres del af aftalen. Tiltalte forklarede nærmere, at i maj 2007 ville han gerne styrke soliditeten i hans selskab G1, og derfor indskød han anparterne i G2 i G1. Efterfølgende blev han klar over, at bankerne havde tage 15 millioner kr. i kassen under henvisning til en påstået andel i overskuddet. Det var et ikke-eksisterende overskud. Efter formaliseringen, som skete aftalen, der fremgår af ekstrakt E, side 178, ejede tiltalte 100 % af ejendommen Y1. Aftalen blev ikke formaliseret i Frankrig. Overdragelse af anparterne i G2 til G1 blev ikke formaliseret i Frankrig, fordi tiltalte havde et stort tilgodehavende i forvejen. Når banken for 40 % kunne tage 15 millioner kr. i selskabet og kalde det overskudsandel, så havde tiltalte 23 millioner kr. til gode i selskabet. Derfor ville tiltalte ikke lægge flere penge ind i det koncernen.

Foreholdt tiltaltes årsopgørelse for 2007 dateret den 10. marts 2008, adresseret til Y17-adresse (ekstrakt A, side 104), forklarede tiltalte, at han ikke huskede, om han modtog dokumentet fra SKAT, men at han formentlig har modtaget den. Tiltalte mener ikke, at han gjorde indsigelser. Tiltalte vidste ikke, hvilken pension der var nævnt i dokumentet. Tiltalte har ikke nogen Nemkonto i Danmark. Han tror ikke, han har fået pengene udbetalt.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319), forklarede tiltalte, at dette Term Sheet var en revideret udgave af et term sheet, som var blevet fremsendt otte dage tidligere. Der blev bevilliget og hjemtaget byggelån på 253 millioner kr. fra F7-bank omkring omkring årsskiftet 2007/2008. Lånet blev overført til F1-bank, som skulle stå for administrationen af det. Det skulle bruges på opførelsen af første etape af Y29. F1-bank indestod over for F7-bank for, at de ville bruge 207,4 millioner kr. af lånet på at opføre etape 1 af Y29. Samme dag F1-bank modtog pengene, tog banken 60 millioner kr. og udlignede alle konti, som ikke havde noget med Y29 at gøre ved hjælp af byggelånet. De 60 millioner kr. skulle tilbage i kassen, og det var det, der skulle ske ved dette Term Sheet. Grunden til, at der er forskellige låntagere oplistet i Term Sheet'et, er, at F4-bank forinden var gået neden om og hjem eller overtaget af et statsligt selskab. F4-bank var i hvert fald gået i betalingsstandsning. F1-bank havde hidtil hentet de penge, som banken havde udlånt til tiltalte, enten i F4-bank eller F7-bank. F1-bank kom ikke med nogen penge selv. F2-bank fra udlandet, som var moderselskab for F1-bank i Danmark, trådte til sammen med fonden, som ejede både F1-bank og F2-bank, og hvis formue alt overvejende består af aktier i F2-bank og F1-bank. Det vil sige, at de reelt ikke var noget værd. F1-bank fik tilført et par hundrede millioner kr. fra bankpakke 1, og der blev givet en statsgaranti via F8 over for F2-bank. Tildelingen af lån til de forskellige selskaber i Terms Sheet'et blev besluttet efter en gennemgang af de enkelte selskaber med henblik på at finde ud af, hvad der økonomisk skulle til, for at selskaberne kunne klare sig. Grunden til, at der i Term Sheet'et står enten G1.5 eller G1.2, var, at G21 ejendommen var ved at blive overført fra G1.2 til G1.5. G21-ejendommen blev overført til G1.5, som blev låntager bagefter. Tiltalte forventede at sælge G21-ejendommen med betydeligt overskud, og der var et stort skattemæssigt underskud i G1.5, som kunne udnyttes i den forbindelse. Fordringen i forhold 1 var parikurs værd, selvom der var en regnskabsmæssig underbalance.

Foreholdt samme, lånefacilitet 6 (ekstrakt E, side 320f), forklarede tiltalte, at der her er tale om 100 % af ejendommen Y1. G1 var på daværende tidspunkt reelt ejer af de 100 % på daværende tidspunkt. Genforhandlingen af et nyt term sheet fandt aldrig sted. Den 27. april 2009 kom der et forslag til et nyt term sheet fra F1-bank, men der var sket så meget, at tiltalte ikke ville skrive flere papirer under.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 322), hvoraf fremgår: "Nærværende Term Sheet er i sin helhed betinget af, at F4-bank, Luxembourg skriftligt accepterer den i vedhæftede bilag beskrevne sikkerhedsstilling f.s.v. angår engagementet med G1.2 samt at engagementet bevilges af bestyrelsen i F2-bank", forklarede tiltalte, at betingelserne i Term Sheet'et vedrørende F4-bank blev først opfyldt i april 2010. Vedrørende F2-bank blev betingelserne opfyldt på et senere tidspunkt.

Foreholdt samme, øvrige vilkår, første punkt (ekstrakt E, side 321), forklarede tiltalte, at kravet om forhåndsgodkendelse blev løst ved at der blev indsat en meddirektør, som var ejendomsmægleren OJ.

Foreholdt samme, "Til sikkerhed for alt mellemværende med G1.2, G1.4, G1.5, G1 og G1.1" (ekstrakt E, side 323f), forklarede tiltalte, at oplistningen af sikkerheder var udtømmende. Sikkerhedsstillelsen af de 100 % af anpartskapitalen i G1.2, 100 % i G1.5 og G1 med videre blev effektueret. Han ved ikke om det i parentesen anførte om F4-bank blev effektueret, idet det beroede på bankernes indbyrdes aftaler. Tiltalte gav ikke sikkerhed, som omfattede stemmeretten. Tiltalte ville aldrig have indgået en aftale om sikkerhed med stemmeret. Det ville have forhindret ham i at udøve sine aktiviteter i selskaberne. De strategiske beslutninger var tiltaltes, og det vedblev de med at være. Sikkerheden i selskabskapitalen i G2 var ligesom de andre selskaber uden stemmeret. Han husker ikke baggrunden for sætningen om, at ejendommen Y1 ikke måtte sælges eller belånes uden F1-banks skriftlige accept. Hvis tiltalte havde tænkt nærmere over det, var vilkåret ikke kommet på tale. Papirerne vedrørende dette Term Sheet blev underskrevet på meget kort tid, og han læste det ikke igennem før underskriften. Status på ejendommen Y1 var, at ejendommen stod for renovering. Renoveringen af ejendommen kunne ikke foregå, hvis ikke tiltalte havde stemmeret. Han bemærkede ikke betingelsen om, at ejendommen ikke måtte handles eller belånes uden skriftlig accept. I maj/juni 2009 var renoveringen af ejendommen Y1 færdig. Russeren, som endte med at købe ejendommen, kom ind i billedet ca. to måneder forinden salget den 10. juli 2009. Tiltalte orienterede F4-bank om forhandlingerne. Han orienterede SP i F4-bank, som havde tætte forbindelser til F1-bank. F4-bank og F1-bank var oprindeligt den samme bank, så de talte samme hele tiden. Tiltalte orienterede SP om, at han var ved at sælge ejendommen, og at han forventede, at den blev solgt til den udbudte pris. Grunden til, at F1-bank ikke blev orienteret, var, at tiltalte troede, at F4-bank havde stillet penge til rådighed for at købe ejendommen, hvilket de dog ikke havde. Tiltalte havde modregnet 1.025.000 euro over for F4-bank i oktober 2008 på baggrund af de penge, de havde taget i kassen. Han hørte først fra banken i marts 2009, at den ikke ville være med til det. Banken oplyste i den forbindelse, at den havde gjort udlæg i anparterne i G2. Det var i denne forbindelse, at tiltalte gjorde F4-bank opmærksom på, at forhandlingerne omkring salget af ejendommen Y1 ikke skulle ødelægges (ekstrakt I, side 45ff). Hverken F4-bank eller F1-bank blandede sig i handlen, og han hørte heller ikke noget fra F1-bank om, at han ikke måtte sælge. Tiltalte gennemførte salget. Tiltalte fik ikke en skriftlig accept på, at han kunne handle. Han spurgte heller ikke F1-bank. Han havde orienteret F4-bank, hvilket måtte være nok. Tiltalte aftalte alt omkring ejendomshandlen med F4-bank. Han kender ikke grunden til, at F1-bank skriftligt skulle acceptere et salg af ejendommen. Tiltalte handlede ejendommen Y1 til 6 millioner euro uden F1-banks accept og uden at have orienteret banken. 400.000 euro gik til ejendomsmægleren, hvoraf 200.000 euro gik til den russiske købers kone. Pengene for salget blev sat i banken i F9-bank i Monaco, da det var banken, som havde ydet lånet i ejendommen, og fordi banken havde det depot, som tiltalte havde stillet. Det er rigtigt, at det var G2s penge, da ejendommen blev solgt ud af G2-selskabet. Det var dog ikke G2-selskabet, men tiltalte personligt, som stod som kontoejer på kontoen i F9-bank. Han vidste ikke, hvorfor det ikke var G2, der stod som kontohaver. De resterende 5,6 millioner euro gik bl.a. til F9-bank, omkostninger og mægler. Der blev indsat 1,7 millioner euro på kontoen i F9-bank, efter at skat og omkostninger var trukket fra. Vidnet vidste ikke, hvordan det foregik rent teknisk, da man tog ejendommen ud af G2-selskabet og lagde pengene ind. G2 havde egen revisor. Det er rigtigt, at han har skrevet under på, at F1-bank havde sikkerhed i anparterne i G2'et. Det påstod F4-bank, at den også havde. Sikkerhedsstillelsen, der blev givet i december 2008 i bl.a. anpartskapitalen i G2, blev ikke gennemført, idet det skal publiceres i Frankrig for at være gennemført. Det var tiltalte, der skulle have sørget for denne publicering. Tiltalte sørgede ikke for, at det skete, da han syntes, de havde taget nok. Term Sheet'et fra 11. december 2008 var et forsøg på at hjælpe banken ud af den krise, banken var i. Samtidig skulle banken hjælpe tiltalte. Det viste sig, at hjælpen kun gik en vej. Alt hvad der står i Term Sheet'et forudsætter, at F1-bank opfyldte deres del af aftalen. Da de ikke gjorde det, følte tiltalte sig ikke bundet. Derfor blev sikkerhedsstillelsen i anparterne G2 ikke effektueret, fordi banken misligholdt aftalen. Tiltalte fik grundliggende en forøgelse af sin kassekredit på 2,3 millioner kr., og så skulle han komme med 60 millioner kr. i sikkerhed. Det ville han ikke.

Foreholdt anmeldelse af 10. december 2013 af tiltalte fra F3-bank. (ekstrakt E, side 297), forklarede tiltalte, at han først fik underretning om udlægget længe efter, det var foretaget. Tiltaltes advokat i Frankrig, JF, skrev til F4-bank for at få dokumenteret det omtalte udlæg. Udlægget blev aldrig dokumenteret. Da der er en tidsmæssig grænse for anfægtelse af et sådant udlæg, endte det med, at tiltalte anlagde sag mod F4-bank, for at få F4-bank til at anerkende, at banken ikke havde udlæg i anparterne. Den sag verserer stadig i Luxembourg. Tiltalte bekendt, blev arresten/udlægget ikke foretaget i hverken stemmeretten eller ejendommen Y1, men udelukkende i anparterne i G2. Tiltalte vidste ikke, om reglerne vedrørende udlæg i stemmeret var de samme i Frankrig som i Danmark. Tiltalte bekræftede, at det var lånet af 1.025.000 euro (ekstrakt E side 299ff), der begrundede arresten/udlægget. Tiltalte har overholdt lånet hele tiden, men den 10. oktober 2008 gik F4-bank konkurs. Tiltalte var selvskyldnerkautionist på lånet og kom til at stå i en situation, hvor han som kautionist kom til at betale 1.025.000 euro og kunne se frem til at få 0,1 % af det overskud, der måtte komme ved konkursen.

Udspurgt af retsformanden bekræftede tiltalte, at han var låntager på lånet og ikke selvskyldnerkautionist. Tiltalte modregnede det, banken skyldte hans selskaber og ham.

På ny udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at F4-bank ikke var enige i modregningen. Tiltalte havde skrevet 2 anbefalede breve til banken om modregningen, men havde ikke hørt noget. Derefter ringede ME til ham og sagde, at han rygtevis havde hørt, at F4-bank havde gjort udlæg i anparterne i G2. Derefter tog tiltalte fat i SP for at finde ud af, hvad der var om det. Arresten/Udlægget skete i februar 2009 5 måneder før salget af ejendommen Y1.

Ved salget af Y1 var tiltalte ikke bekendt med arresten/udlægget. Han fik først bekræftet, at der var foretaget arrest/udlæg i juni 2009. Arresten/udlægget forhindrede ikke tiltalte i at sælge ejendommen Y1.

Foreholdt håndpantsætningserklæring til G1.1 og G1.2 underskrevet den 1. april 2009 af tiltalte (ekstrakt E, side 388f), forklarede tiltalte, at det var hans underskrift.

Foreholdt Term Sheet dateret 27. april 2009 (ekstrakt E, side 391f) forklarede tiltalte, at det aldrig blev skrevet under. Paraferingen ikke var hans. Tiltalte vidste ikke, hvorfor Term Sheet'et var paraferet, men han formodede, at det var fordi, at dokumentet skulle betragtes som et tilbud. Term Sheet'et blev ikke underskrevet, fordi tiltalte ikke ville. Han følte sig bondefanget.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 396) og på ny udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at afsnittet om sikkerhed i selskabskapitalen i G2 ikke sagde ham noget, da han ikke havde gennemlæst aftalen, idet han ikke ønskede at indgå yderligere aftaler med F1-bank. Tiltalte huskede ikke, om han havde modtaget Term Sheet'et dengang, men han var sikker på, at han aldrig havde læst Term Sheet'et, før han mødte i retten.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte vedrørende forhold 5, at han i forhold til de administrative og bogholderimæssige funktioner i koncernen generelt stod for betalinger, bortset fra betalinger for G1.2, som blev ordnet af banken. Yderligere holdt tiltalte møde med en revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Selve regnskabsaflæggelsen blev frem til regnskabet for 2007 afholdt af revisor sammen med NK og JK. Tiltalte deltog ikke i de daglige bogføringsmæssige funktioner. Når tiltalte havde private regninger, som han ønskede, at et selskab skulle betale og postere over mellemregningen, skrev han bag på fakturaen, hvad det vedrørte, og afleverede herefter bilaget til bogholderen. Bilagene blev lagt i en bunke på kontoret i Y13-adresse. Herefter blev bilagene givet videre til bogholderen af enten JK eller NK. Sommetider hentede bogholderen også selv fakturaerne. Bogføringsmaterialet blev opbevaret på kontoret. Tiltalte afleverede originale bilag, og han havde dem ikke i kopi. Tiltalte har altid gjort det på denne måde. Om fordringen i relation til forhold 1 forklarede tiltalte, at transaktionen var en, som revisionen fandt på. Dette skete ved, at JI fortalte tiltalte, at han havde benyttet det tilgodehavende, tiltalte havde i G1.5 til modregning. Hvis der er lavet et bilag vedrørende transaktionen, så har JI lavet det og ikke tiltalte. Om forhold 5 forklarede tiltalte videre, at bilagene blev opbevaret på kontoret på Y13-adresse, indtil kontoret flyttede til Y14-adresse. Kontoret i Y13-adresse blev rømmet af udlejer den 24. april 2010. Flytningen til Y14-adresse skete forinden. Flytningen af bilagsmaterialet og regnskabsmateriale forestod tiltalte. Han kørte papirerne i syv flyttekasser til Y14-adresse i sin bil og satte dem i kælderen. Han stod for flytningen, fordi han havde en Range Rover. Kælderrummet, hvori papirerne blev placeret, var ikke specifikt tilknyttet kontoret, men der var en række depotrum til hvert lejemål. Papirerne blev placeret i kælderen, fordi selskaberne var ophørt med at eksistere. Efter tiltaltes opfattelse var selskaberne overtaget af F1-bank i december 2009. F1-bank overtog personalet og satte udlejningen af G1.2 i stå. F1-bank opførte sig i det hele taget som om, de havde overtaget selskaberne fuldstændigt. Så vidt tiltalte vidste, blev der ikke ansat en ny bogholder efter SH. Nedgangen til kælderen i Y14-adresse, hvor papirerne stod, var aflåst. Tiltalte mente yderligere, at der var en hængelås på selve depotrummet. Om nøglerne til depotrummet forklarede tiltalte, at han mente, at han gav nøglerne til viceværten, men han var ikke sikker. Viceværten havde adgang til kælderen, og der var et nøgleskab, hvor der hang nøgler til ejendommen i almindelighed. Tiltalte har ikke haft fat i papirerne, siden han lagde dem i kælderen. Han har set materialet en enkelt gang siden. Det var kort tid før et møde hos F7-bank i oktober 2010, hvor tiltalte fik at vide, at kuratellet manglede bilagsmaterialet, hvorfor tiltalte sagde til sagsbehandleren fra F7-bank, OF, at bilagsmaterialet stod i kælderen i Y14-adresse. Der var også en medarbejder til stede ved mødet ved navn LA. Fra flytningen til Y14-adresse til mødet med F7-bank i oktober er tiltalte ikke blevet rykket for bilagsmaterialet, bortset fra brevet fra advokat IJ. Dette var første gang tiltalte blev konfronteret med det manglende bilagsmateriale.

På ny udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at da han ankom til Y14-adresse med bilagsmaterialet, mente han, at han blev han låst ind gennem trædøren på vej ned til kælderen, men han var ikke sikker. Tiltalte huskede ikke, om døren til kælderen stod åben, da han kom, eller om han selv havde en nøgle. Tiltalte forestillede sig ikke, at der skulle ske noget med bilagsmaterialet, efter at han havde sat materialet i kælderen. Tiltalte så bilagsmaterialet én gang efterfølgende, da tiltalte var nede i kælderen i en anden anledning. Banken havde ikke betalt for revisor i lange tider, så selskaberne stod for opløsning inden for ganske få dage. Han forestillede sig ikke, at nogen kunne have behov for adgang til materialet. Han havde ikke noget ansvar for materialet efter den 6. maj 2010. Tiltalte har ikke oplyst til andre end F7-bank om, hvor bilagsmaterialet befandt sig. Vidnet huskede ikke, om han fortalte sin daværende advokat JF, at han havde stillet bilagsmaterialet i kælderen i Y14-adresse. Tiltalte gik op i, at han ikke havde taget materialet, men kun flyttet det. Efter tiltaltes opfattelse var bilagsmaterialet sikkert placeret i kælderen. Han er ikke bekendt med, hvad der er sket med materialet siden.

På ny udspurgt af forsvareren og foreholdt Oversigt over tiltaltes oplyste folkeregisteradresser (ekstrakt J, side 75), forklarede tiltalte om sine bopælsforhold, at han selv havde lavet oversigten ud fra, hvad han kunne finde af folkeregisteradresser, lejekontrakter, bilag og dagbøger. Oversigten er lavet i forbindelse med retssagen på forsvarerens anmodning. Om sine bopælsforhold fra 2003 forklarede tiltalte, at han havde et brev fra folkeregisteret af 5. maj 1998, hvoraf der fremgik, at tiltalte var tilmeldt en adresse på Y57-adresse i England. Adressen var et lejemål, som han lejede af en ven. På daværende tidspunkt var der et antikgalleri i stueetagen. Der havde han faktiske ophold. Om adressen på Y58-adresse forklarede tiltalte, at han boede på adressen et par måneder. Det var en ejendom, som en af tiltaltes gamle venner, II, ejede. Tiltalte ændrede folkeregisteradresse fra Y57-adresse til Y58-adresse, også over for de danske myndigheder. På daværende tidspunkt blev tiltaltes skattemæssige status i England ikke ændret. Tiltalte var ikke klar over hvorfor. Han pendlede meget frem og tilbage mellem England og Frankrig i denne periode, ligesom han også sejlede. Herefter boede han på husbåden Y59, hvor han ikke var tilmeldt. Her boede tiltalte kun et par måneder. Efter denne adresse flyttede tiltalte igen adresse til Y57-adresse, hvilket blev meldt til det danske folkeregister. Han skiftede heller ikke på dette tidspunkt skattemæssig status. Efter tiltalte havde adresse på Y57-adresse, tog han ud at sejle i en længere periode. Kort efter, at tiltalte kom tilbage fra sin sejlads, købte han Y23, og tilmeldte sig dermed også til det franske skattevæsen. Sidenhen var han tilmeldt skattevæsenet i Frankrig og England og efterfølgende i Luxembourg. Tiltalte betalte skat i de lande af de indkomster, der var at betale skat af i hele perioden. Om adressen Y12-adresse i England forklarede tiltalte, at han lejede lejligheden i to år. Derefter forlængede han med et år mere. Noget af tiden i Y12-adresse delte tiltalte lejligheden med JJ. For det meste boede tiltalte der, fordi hun boede en stor del af tiden hos en kæreste i England. Det var en udmærket 3-værelseslejlighed. Den var "lidt halvdyr", så derfor flyttede han til Luxembourg. Samtidig med, at tiltalte havde lejligheden i Y12-adresse og efterfølgende en lejlighed på Y22, havde han en villa i Italien og en lejlighed i Monaco. I Danmark havde tiltalte et hus på Y3-adresse, hvor han bor nu. I årene 2006, 2007 og 2008 havde tiltalte adresse i Frankrig og England. Her var tiltalte tilmeldt de engelske og franske skattemyndigheder. Der var endvidere anmeldt flytning til det danske folkeregister.

På ny udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at forud for købet af Y23 og tilbage til omkring 1997 var han ikke tilmeldt skattevæsenet i nogen af de respektive bopælslande. Ved tiltaltes tilflytning til Y23 den 1. marts 2005 tilmeldte tiltalte sig skattevæsenet i Frankrig.

På ny udspurgt af forsvareren og foreholdt oversigt over tiltaltes bopælsforhold i Danmark, Y99, England, Cannes, Luxembourg, Italien og Monaco (ekstrakt H, side 20), forklarede tiltalte, at oversigten er blevet til på grundlag af hans bilag. Når han har købt noget, har han for det meste gemt sine bilag. Tiltalte har rejsebilag og har ført rejsedagbog. Dette dokument er lavet på forsvarerens anmodning til brug for denne sag. Tiltalte har stadig alle originale kvitteringer, som er brugt til at lave oversigten. Meningen med dokumentet var at underbygge tiltaltes opfattelse af, at han i perioden primært var bosiddende i udlandet.

...

På ny udspurgt af anklageren og foreholdt kontooversigt af 31. december 2005 fra F1-bank til tiltalte (ekstrakt J, side 113), forklarede tiltalte, at kontoen X5 var hans personlig kassekredit. Han vidste ikke, hvad de øvrige konti var for nogle. Det anførte om, at han var bosiddende i Storbritannien, var ikke korrekt. Tiltalte kunne ikke forklare, hvorfor F1-bank var af den opfattelse, at han boede i Storbritannien.

Tiltalte fremstod på ny og forklarede, foreholdt Overførsler til IA fra selskaber i tiltaltes ejendomskoncern med tilhørende kontoudtog, at Maestro er et kreditkort. Det kontonummer, der står den 7. maj 2007, siger ikke tiltalte noget. (ekstrakt C, side 38) Han ved ikke, hvad "mester dir", som er anført ud for posten den 11. januar 2006 (ekstrakt C, side 43), er. Det er ham, der har skrevet "Fra G1.3" ud for posten den 23. januar 2006 (ekstrakt C, side 44). Der har været en grund til, at pengene skulle overføres, men han husker den ikke. Tiltalte ved, at han havde 3 konti, men han husker ikke præcist denne konto (ekstrakt C, side 148). Foreholdt Archive Virement De Credit (ekstrakt C, side 178-186) forklarede tiltalte, at det er indbetalinger, som han har foretaget. Pengene kom fra kontoen i Monaco, som han havde adgang til. Det har ikke noget med IA at gøre. Kontoen var oprettet i IAs navn, fordi tiltalte ikke havde fået tinglyst overførslen af anparterne i G2 fra IA til sig. Da pengene kom på hans konto, så var det formelt således, at nogle af pengene ejedes af IA. Det blev ordnet ved, at nogle af pengene blev overført til en konto, som stod i IAs navn, men som tiltalte havde fuldmagt til. Han sendte således penge fra sig selv til sig selv. Han var den eneste, der trak på kontoen. De 2.650.000 kr. var en del af provenuet fra salget af villaen Y1.

Foreholdt T Større hævninger DKK konto X6 DKK (ekstrakt C, side 148, 149, 150, 157, 160, 161, 162, 164, 165, 167, 168, 170, 177, 178, 180, 184, 187) forklarede tiltalte, at overførslen af 500.889,84 kr. den 28. september 2009 formentlig vedrørte betaling af terminen for JJ i Y37-by. Overførslen af 129.947,13 kr. den 21. december 2009 kunne godt vedrøre Y26-adresse. Betalinger af terminer kunne vedrøre enten villaen i Y37-by eller Y26-adresse. Han ved ikke noget om, hvad overførslen af 60.296,64 kr. den 18. januar 2010 vedrørte. Han huskede heller ikke, hvad de 3 posteringer til "IA A" den 5. og 6. maj 2010 vedrørte.

Foreholdt, at der fra den 2. marts 2009 til den 2. november 2010 blev indsat 16.427.250,00 kr. på hans eurokonto (ekstrakt C, side 151), forklarede tiltalte, at det er han klar over. Pengene kom fra Monaco og stammede fra salget af villaen Y1 med tillæg af de penge han deponerede selv. Foreholdt, at der ud for posteringen den 23. juli 2009 står T and IA, forklarede tiltalte, at både han og IA stod på kontoen, da de begge stod som ejere af G2, som han tidligere har forklaret, men det var hans konto, og det er ham, der har foretaget alle disse transaktioner. Så vidt tiltalte huskede, var der 3 konti, da der oprindeligt var 3 parter. Det er muligt, at der var en af dem, der var oprettet i IAs navn, men det var ham, der havde alle 3 konti. Det var ikke et bevidst valg, hvis der både er en konto i IAs navn og en i begge deres navne. F10-bank er en belgisk bank, hvor både IA og JJ havde en konto. Vedrørende baggrunden for overførslerne (ekstrakt C, side 152) forklarede tiltalte, at det var til dækning af udgifter, JJ havde haft i Belgien.

De 100.000 kr., der blev overført til IA den 19. august 2009, har sandsynligvis været til dækning af udgifter, hun har haft. Overførslen af 74.798 kr. den 21. september 2009, hvor der står "fra far", har nok været en personlig gave (ekstrakt C, side 152). Overførslen af 97.148 kr. med teksten "IA Necklase, ring and earrings" den 4. december 2009 til IA ligner en julegave, men han husker den ikke (ekstrakt C, side 152 og 218). Beløb, der er overført til IA i den belgiske bank, er nok beløb hun har betalt for tiltalte, som han så har tilbagebetalt.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt C, side 153-154.

Foreholdt, at der er flere ens beløb på 9.040 euro (ekstrakt C, side 153), forklarede tiltalte, at disse beløb ikke siger ham noget. Det er rigtigt, at JJ havde 3 konti i Luxembourg (ekstrakt C, side 154).

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt C, side 277-279 med underbilag 281-355 og ekstrakt F, side 226. Anklageren oplyste, at betalingerne 13. juli, 3. oktober og 20. oktober (35.000 kr.) 2006 skal udgå af oversigten. Det samme gælder 2 betalinger 2. juli 2007.

Tiltalte forklarede videre, at "... løn m.v." (ekstrakt C, side 283) er honorar til JJ for arkitektarbejde.

Foreholdt at NK har forklaret, at han ikke kender til, at JJ har udført lønnet arbejde for koncernen, forklarede tiltalte, at JJ indrettede alle kontorerne og betalte alle møblerne, så NK kan ikke have været i tvivl om, at JJ udførte arbejde. NK fik 150.000 kr. om måneden, så han var reelt og ikke kun formelt direktør. De 20.000 kr., som han har overført til JJ den 20. januar 2006 med teksten "JJ overtræk" (ekstrakt C, side 277 og 282), er nok et overtræk JJ har haft, som han så har betalt. Han har betalt fra kontoen tilhørende G1.3-selskabet, da han mente, det var nogle penge, han kunne give hende. Alle disse overførsler af småbeløb ordnede han selv, mens ME fra F1-bank ordnede de store betalinger. Alle betalinger, der havde med Y29 at gøre, var principielt betalinger banken ordnede, mens betalinger, der havde med de øvrige selskaber at gøre, i det store hele blev foretaget af tiltalte.

Tiltalte forklarede videre vedrørende overførslen den 24. maj 2007 af 500.000 kr. (ekstrakt C, side 277), at konto X2 ikke var JJs konto. Den blev oprettet i forbindelse med JJs skilsmisse fra PK. Tiltalte lovede, at hun kunne låne op til 2 millioner kr. af ham til at betale omkostningerne til villaen på Y41-adresse, indtil hun kunne få den solgt. I oktober 2006 følte tiltalte, at han ikke ville være i stand til at opfylde dette, så han bad om at få en kredit på 2 millioner kr. i F1-bank. TB spurgte tiltalte, om der ikke var en anden, der kunne stå på kontoen, da banken snart skulle have besøg af Finanstilsynet. Det blev JJ, der kom til at stå på kontoen, da det var hende, der skulle bruge pengene, men tiltalte kautionerede for den. JJ har en enkelt gang været i banken for at skrive under på kontoen. JJ har aldrig hævet på kontoen eller sat ind på den. Tiltalte har derefter betragtet kontoen som sin, da det var aftalt, at det var hans, og JJ bare skulle "stå på" kontoen af hensyn til Finanstilsynet. De penge, der er sat ind på kontoen, har været til tiltaltes brug, men også til JJs og IAs brug. JJ har fra den konto fået alt indbefattet også de 2 millioner kr. i alt 4,1 million kr. Tiltalte har selv fået et par millioner, selskaberne har fået et par millioner, og IA har fået 700.000 kr.

JJ har efterfølgende tilbagebetalt små 5 millioner kr. til F1-bank. De 4,8 millioner kr., der blev overført i 2006-2008, er tilbagebetalt. JJ og IA har ikke taget af kontoen X2, men fået. Han var den eneste, der brugte kontoen. Mange af de penge, der er gået ind på kontoen, er brugt til selskabernes udgifter. Det er baggrunden for, at selskaberne har betalt ind til kontoen. Forespurgt, hvorfor selskaberne ikke selv betalte fra egne konti i stedet for at betale via JJs konto, forklarede tiltalte, at det har der været en god grund til, ellers havde han ikke gjort det på denne måde, men han kan ikke forklare det nærmere. Tiltalte har fået 2 millioner kr. fra kontoen, fordi har udført arbejde for selskaberne. Pengene ser gået til hans udgifter til at rejse, leveomkostninger han har haft, betaling af udgifter for selskaberne, kort sagt alt muligt. Disse beløb er ført over på tiltaltes mellemregningskonto. Tiltalte kan genkende betalingerne vedrørende Y41-adresse 100 (ekstrakt C, side 278 og 327). G14 var et selskab IA ejede. Matr.nr. ...21 fik sine penge fra tiltalte. Beløb, der er betalt af G1, er med sikkerhed overført til tiltaltes mellemregningskonto. Han har dog ikke kontrolleret dette.

Foreholdt Overførsler til JJ fra tiltaltes konto i F1-bank X5 (ekstrakt C, side 279) bekræftede tiltalte, at der reelt var tale om, at han overførte penge fra sin konto i F1-bank til en anden konto i F1-bank. Han gjorde dette, da han flere gange har oplevet, at der er sket fejl fra bankens side, når han har brugt sin konto X5. Der for brugte han den anden konto.

Tiltalte fremstod på ny og forklarede udspurgt af forsvareren, at han lejede ejendommen Y26-adresse ud til en svensk kvinde. Han har ikke selv brugt den siden 2005. Når han var der, var det for at holde ejendommen ved lige. Han malede stakit og vinduer. Tiltalte har ikke drevet erhverv fra ejendommen. Det var den tidligere ejer, der havde muligheden for at drive erhverv fra ejendommen. Tiltalte har ikke søgt om tilladelse til at drive erhverv fra ejendommen.

Foreholdt ekstrakt L, side 44-57, billeder fra ransagning på Y26-adresse den 26. september 2012, foto af køleskab og garderobe, og udspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at maden i køleskabet var fra IAs fødselsdag, som blev fejret den 23. september 2012. Tøjet i garderoben var ikke tiltaltes, men tilhørte LP, der er 204 cm høj. LP var tidligere gift med JJ. Toiletartiklerne (tillægsekstrakt L, side 55) er ikke tiltaltes. Tiltalte havde et par sokker og fire par underbukser på ejendommen i et skab, der stod i JJs tidligere værelse. Fiaten (tillægsekstrakt L, side 57) var lejet af en KC.

Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han den dag kom fra et sommerhus, tiltalte havde lejet i Y40-by. Tiltalte lejede et sommerhus i Y40-by, fordi det lå 2 meter fra stranden. Fra huset i Y45-by var der 8 km til stranden. G14 var et selskab, der var ejet af IA. Oprindeligt havde selskabet tilknytning til tiltaltes koncern. Det var JI, der foreslog, at det blev solgt til IA. Tiltalte ved ikke hvorfor, men han tror, at JI ikke mente, at sommerhuset i Y52-by hørte hjemme i koncernen. G14 ejede sommerhuset indtil tvangsauktionen i 2013.

Forevist Ejendomsrapport for Y60-adresse, Y52-by (tillægsekstrakt L, side 22, nederst) forklarede tiltalte, at JJ ejede sommerhuset i Y52-by, inden tiltalte købte det. Hun havde købt det på tvangsauktion, hvorefter tiltalte købte det af hende. Herefter solgte tiltalte det til G14.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt L, side 23, Ekstrakt J, side 4-5.

Tiltalte brugte ikke ejendommen i Y52-by. Det var vist G14, der afholdt udgifterne til ejendommen i Y52-by. Tiltalte mener ikke, at han har betalt noget. Da tiltalte ejede ejendommen, betalte han nok selv udgifterne over kassekreditten.

Forevist Posteringsoversigt dateret den 2. oktober 2008 (ekstrakt F, side 226ff) forklarede tiltalte, at var ham, der brugte denne konto til at betale udgifterne for selskaberne, for ham selv, JJ og IA. 2. postering dateret den 30. marts 2007 (ekstrakt F, side 227) var terminer på ejendommen i Y52-by. Da han betalte fra denne konto, skete det på G14' vegne. Foreholdt, at G14 tilhørte IA, forklarede tiltalte, at han brugte kontoen til at betale mange forskellige ting, herunder for IA. Posteringerne dateret den 6. august 2007 (ekstrakt F, side 228) vedrørte ejendommen i Y52-by. Den 3. sidste postering (ekstrakt F, side 229) vedrørte og så ejendommen i Y52-by. Det er rigtigt, at udgifterne til ejendommen i Y52-by, blev betalt fra denne konto. Elregningen var stor, fordi der var elvarme. Der var også brændeovn.

Foreholdt Brev dateret den 20. marts 2004 (tillægsekstrakt L, side 85) hvoraf fremgår: "Kære Q, Æ & OM. Hermed jeres lejekontrakt. I bedes underskrive det ene eksemplar og returnere det til advokat TP, Y61-adresse, Y62-by. Vedlagt finder i billeder af vores hus i Y63. Huset er 135 kvm stort, der er brændeovn + elopvarmning. Bad og toilet. Køkken med opvaskemaskine. Bryggers med vaskemaskine og tørretrumpler. Desuden et mindre værkstedsrum og et udhus. Grunden er ca. 900 kvm, men der er kun een nabo de øvrige 3 sider støder op til marker, så der er fri udsigt så langt øjet rækker. Der bor ca. 100 mennesker i Y63. Vi kender ingen af dem ud over goddag og farvel, men de virker umiddelbart meget rare. Kærlig hilsen IA, V og U", forklarede tiltalte, at han aldrig har set dette brev før. V er hunden, og U er tiltalte. Huset har aldrig været lejet ud. Han kender intet til det, selvom det var i hans ejerperiode.

Udspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han ikke brugte huset, og han lejede det ikke ud. Han havde det, fordi det var rart at have på vejen, så man kunne gå ind og hvile sig.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at JJ købte det på tvangsauktion. Han ved ikke, hvem der købte det på auktionen i 2013.

På ny udspurgt af anklageren og foreholdt Y60-adresse, Y52-by ejet i perioden 17.01.2002 03.04.2013 (tillægsekstrakt J, side 3) hvoraf fremgår: "JJ købte ejendommen d. 17. januar 2002. T købte senere ejendommen af JJ, men da han derved blev begrænset skattepligtig til Danmark solgte han ejendommen videre til G14. T benyttede ejendommen som sommerhus, når han var i Danmark i perioden januar 2002 og frem til 2006 hvor han derefter benyttede sommerhuset på Y3-adresse, Y45-by, hvis han ikke boede på Hotel.", forklarede tiltalte, at han har skrevet dette. Han brugte sommerhuset i Y52-by, når han kom forbi, men ikke i ferier. Når der i overskriften står "ejet i perioden 17.01.2002-03.04.2013", mente han noget, der var ejet af ham eller af nogen han kendte godt, og at han kunne disponere over det i den periode. Der kan sagtens være betalt både fra G1' konto (Ekstrakt C, side 100, konto) og fra tiltaltes egen konto (ekstrakt B, 368, konto X5) for udgifter vedrørende sommerhuset i Y52-by.

Foreholdt F1-bank Supplerende oplysninger (ekstrakt C, side 444) hvoraf fremgår: "T har igennem flere år desuden været aktiv på det Y27 ejendomsmarked, og F1-bank kender T som en ihærdig og visioner ejendomsmand. T bor i Frankrig, men opholder sig en del i Danmark. T er henvist af bestyrelsesmedlem KH via KJ, som er svoger til T.", forklarede tiltalte, at det ikke er oplysninger, han er fremkommet med.

Forevist Structures and finances December 2007 (ekstrakt C, side 454-455) forklarede tiltalte, at det indeholder oplysninger, som han tror, han kan have skrevet sammen. Han husker ikke, hvad det skulle bruges til. Men han har sendt det til W, der er en hollandsk bankmand, som var administrerende direktør for G25, der er en stor hollandsk bank. Det er ikke rigtigt, at han og IA ejede G1 sammen. Han huskede ikke at have skrevet sådan, men det kan godt passe, at han har skrevet dette. Y64 var Y26-adresse. Y65 var bjælkehytten, hvor tiltalte bor nu. Y66 i Y37-by var JJs ejendom. Han ved ikke, hvorfor han har skrevet, at han er ejeren af Y66. Det må være en fantasi af en slags. Det er ikke brugt til noget, og tiltalte tror ikke, at det nogensinde er blevet sendt til manden i Holland. De to grunde, som G1.5 ejede er åbenbart ikke omtalt under afsnittet om selskabet. Værdien af G1.5 er i dokumentet angivet til 19,9 millioner euro, fordi selskabet også ejede ejendommen på Y33-adresse.

Forevist Application to open an account af 24. august 2009 (ekstrakt C, side 225) forklarede tiltalte, at han ikke har set denne ansøgning om at åbne en bankkonto for JJ før. Den anførte adresse, var hans adresse i Monaco. Både hans og IAs navn står ved adressen på grund af hans tidligere straffedom. Hvis han søgte opholdstilladelse i Monaco uden at oplyse om straffedommen, risikerede han at blive smidt ud, hvis det blev opdaget, og hvis han oplyste om den, ville han ikke få opholdstilladelse i Monaco. Derfor lejede IA en bolig til ham, og derfor står hun med på adressen. Det var udelukkende tiltalte, der boede der.

Forevist CV for T fra 2003 (ekstrakt C, side 431) forklarede tiltalte, at han var bosiddende i Frankrig i Y68 i 2 måneder. Der står ikke flere adresser, fordi det ikke havde den store interesse på det tidspunkt. Det er en kortfattet gengivelse af, hvad han har brugt sit liv på.

Forevist Subsidiaries G1.5 (ekstrakt C, side 474) forklarede tiltalte, at han ikke tror, han bad revisor NJ lave dette dokument. Tiltalte har nok givet ham oplysninger efter bedste overbevisning. Tiltalte husker ikke, om han har givet NJ oplysningen om, at grundene på Y26-adresse havde en anslået værdi på 2,6 millioner kr. Det kan være, NJ har oplysningen fra et tidligere regnskab.

Forevist Subsidiaries G2 (ekstrakt C, side 475) forklarede tiltalte, at den anslåede værdi på 7,4 millioner euro for G2 er rigtig. Vedrørende "Deposit (Y23)" forklarede tiltalte, at der ikke er betalt noget depositum vedrørende Y23, da ejendommen er købt kontant. Det er rigtigt, at der blev lavet et depositum ved købet af ejendommen Y1. De 1,2 millioner euro, som fremgår, er ikke lånet hos F4-bank, men et depot, som tiltalte har stillet hos F9-bank i Monaco med penge, som tiltalte har hævet på sin kredit i F1-bank.

Han kan ikke forklare, hvorfor der i dokumentet står Y23 i forbindelse med de 1,2 millioner euro. Da tiltalte havde adresse i England, brugte F1-bank hans adresse i Y99, selv om de havde tiltaltes adresse i England. Da ME kom til, begyndte han at bruge tiltaltes adresse i klubben i England for at undgå, at tiltalte fik posten. Tiltalte rettede adressen, da det gik op for ham.

Forevist Kreditaftale Erhverv dateret den 18. december 2008 (tillægsekstrakt L, side 68-74) forklarede tiltalte, at han underskrev dette, men det gik stærkt. Banken fik adressen tilbage i 2002, hvor tiltalte kun modtog post med sikkerhed på adressen Y17-adresse. Han bemærkede ikke, at adressen stadig blev brugt, da han skrev under.

Forevist Posteringsoversigt dateret den 2. oktober 2008 (ekstrakt F, side 226-32) bekræftede tiltalte, at der fra denne konto løbende blev betalt til Y41-adresse, Y10-adresse og ejendommen på Y60-adresse. Den 12. marts 2007 ejede JJ ikke Y26-adresse, så der er ikke betalt for JJ, men for IA.

Foreholdt Indbetalinger af husleje fra T og dennes selskaber vedr. Y10-adresse (tillægsekstrakt L, side 1) sammenholdt med Posteringsoversigt dateret den 2. oktober 2008 (ekstrakt F, side 227-232) forklarede tiltalte, at de 17 kvartalshuslejer er betalt via IAs løn til Y10-adresse. Det var tiltalte, der rent faktisk foretog disse betalinger via Netbank. Betalingerne var primært en del af IAs løn. Det er rigtigt, at tiltalte har betalt de løbende udgifter til Y10-adresse fra hans konto, eller fra konti han havde rådighed over af de grunde, han tidligere har forklaret om.

Vedrørende Term Loan Facility (ekstrakt E, side 299, 301 og side 316) forklarede tiltalte, at han skrev under for IA, men ikke i henhold til fuldmagt. Han skrev under, fordi IA stillede sikkerhed med hendes halvdelen af ejendommen. IA var udelukkende sikkerhedsstiller. Det er en fejl, at både han og IA stod som låntager, det var kun tiltalte, der lånte. Det var ham, der fik pengene.

Vedrørende Fornyelse af Lån og pantsætning for T og IA dateret den 18. november 2006 (ekstrakt E, side 331ff (dansk oversættelse), 339ff (fransk version)) forklarede tiltalte, at både IA og tiltalte har skrevet under. Det er ikke et lånedokument, men et dokument om sikkerhedsstillelse. De var begge til stede. Dokumentet blev sparsomt oversat af notaren.

Foreholdt Fornyelse af Lån og pantsætning for T og IA dateret den 18. november 2006 (ekstrakt E, side 334) hvoraf fremgår:"I henhold til bestemmelserne i et privat oprettet dokument, som er udfærdiget på engelsk, og som er betegnet "TERM LOAN FACILITY", dateret den 17. oktober 2006, har selskabet F4-BANK S.A. indgået en kreditaftale til fordel for T og IA. Ordlyden af den franske oversættelse af denne kreditaftale, som udgør bilag B til det ovennævnte privat oprettede dokument, gengives i det følgende: "MELLEM UNDERTEGNEDE: (1) IA og T, Y12-adresse, Det Forende Kongerige (i det følgende sammen benævnt låntager og/eller Låntagerne) og (2) F4-bank S.A., ...", forklarede tiltalte, at det efter hans opfattelse er et dokument om sikkerhedsstillelse.

Vedrørende Amendment Agreement No 1 Dated 5th October 2007 (ekstrakt E, side 350-355) forklarede tiltalte, at det er IA, der har skrevet under. Det forlængede både lånet og sikkerhedsstillelsen med et år.

Foreholdt mails af 19. september 2008 fra ME til tiltalte og fra tiltale til ME (ekstrakt E, side 356) hvoraf fremgår: "Hej T, Jeg har talt med TB, og vi sørger for at betalingerne kan gå igennem. Forinden er vi dog nødt til at bede om at modtage: 1) kopi af anpartsbogen (G1) hvor det fremgår, at anparterne er pantsat til F1-bank 2) kopi af restgældskvitteringer eller lign. f.s.v. angår Y1e, udvisende en nettorestgæld på ca. EUR 2,2 mio", og "Jeg er ikke klar over hvor anpartsbogen er og mig bekendt er anparterne allerede pantsat til F4-bank lux i forbindelse med det oprindelige lån på 150 mio (der efterfølgende er nedbragt til 85.0 mio) så hvis det er en betingelse i fastholder bliver der ikke mere ud af den sag. I har selv været med ind over samtlige transaktioner!!! Gælden i Y1 er som tidligere oplyst 3.2 mio Euro brutto, 2.2 mio netto idet der er indbetalt 1.2 mio euro på sikringskonto af mig lånt i F4-bank med sikkerhed i Y23 forfaldent til betaling per 3. november 2008. Også de transaktioner har i været inde over og er bekendt med.", forklarede tiltalte, at det er forkert, fordi sikkerhedskontoen er stiftet af penge, som tiltalte har lånt i F1-bank. F1-bank har fået pengene tilbage fra F4-bank. Lånet til sikkerhed er ikke optaget i F4-bank. Der er slet ingen forbindelse imellem de to lån. Der er gået 2 måneder imellem.

Foreholdt F1-bank Forhandlingsprotokol (ekstrakt F, side 166 og 167) hvoraf fremgår: "Referat af bestyrelsesmøde den 12. december 2006 på selskabets kontor i Y43-adresse, Y44-by. På mødet deltog bestyrelsesformand KM, næstformand ØH samt bestyrelsesmedlem KS. Endvidere deltog TB og KJ", og "409/2006 T Bevilget overtræk DKK 7,6 mio. vedr. udlæg ifm. belåning af ejendom i Frankrig. Udløbsdato 12. december 2006", forklarede tiltalte, at det, at han blev bevilliget et overtræk, ikke siger ham noget. Tiltalte har formentligt talt med TB om, at han skulle bruge de penge. Det er de penge, der er indbetalt fra F1-bank til F9-bank. Det er bankens udlægning, at der er tale om et overtræk. Tiltalte betalte til F9-bank med en check trukket på kontoen X5 i F1-bank omkring den 6. oktober 2006. F4-bank bevilligede ham lån den 17. oktober 2006, men han fik først pengene den 5. december 2006. Tiltalte betalte pengene tilbage til F1-bank den 6. december 2006 til kontoen X5. Han betalte således sit overtræk hos F1-bank tilbage med det lån, han optog hos F4-bank. Det kan være derfor, han har omtalt lånet fra F4-bank som hørende til i Y1.

...

Foreholdt tiltaltes mellemregningskonto med G1, lb.nr. 650 og 651, EFP 2008 Y1, godskrivning af henholdsvis 4.273.698,72 kr. og 615.421,00 kr. (ekstrakt E, side 83) forklarede tiltalte, at han ikke aner, hvad de to beløb angår.

Foreholdt Bogføringsposter i G1 (ekstrakt E, side 74) sammenholdt med Årsrapport for 2008 for G1 (tillægsekstrakt K, side 47, sidste afsnit) hvoraf fremgår: "Vi tager forbehold for tilstedeværelsen og værdiansættelsen af kapitalinteresser i det associerede selskab G2 de Y1, der i balancen er indregnet til 20 mio. kr. Vi tager endvidere forbehold for værdiansættelsen af mellemregningen med G2 de Y1, der i balancen er indregnet til 7,2 mio. kr.", forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med, at der var en mellemregningskonto mellem G1 og G2. Tiltalte ved, at han lagde penge ud for Y1, men han ved ikke, hvor de er blevet godskrevet. Han har brugt mere end de 5 millioner kr., han er blevet godskrevet i forhold til G2. Han ved ikke, om de små 5 millioner er blevet lagt ud af G1, som så skulle have dem til gode i den franske selskab. Han læste ikke forbeholdet i årsrapporten for G1 for 2008.

Foreholdt, at NJ har forklaret, at han ikke kunne få nogen oplysninger fra tiltalte, og at det var årsagen til hans forbehold i årsrapporten for G1 for 2008, forklarede tiltalte, at de ikke talte om det. Tiltalte ved ikke, hvad G2 har fået 7,2 millioner kr. til fra G1. Tiltalte kan ikke forklare, hvordan det hænger sammen.

...

Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 2 fra ekstrakt E, side 119 og 121.

Tiltalte forklarede hertil, at det er korrekt, at han og IA ved denne aftale købte villaen Y1. Det var ikke et skøde, men en gensidig aftale.

Forevist Brev dateret den 4. maj 2006 fra tiltalte og IA til LM (ekstrakt E, side 138) forklarede tiltalte, at han ikke kender dette brev, men det er angiveligt ham, der har skrevet det. Der skulle efter underskrivelsen af købsaftalen, som fremgår af ekstrakt E, side 121 lægges et depositum på 345.000 euro.

...

Tiltalte forklarede vedrørende dom afsagt af Fogedretten den 20. april 2010 og Appeldom vedr. sagens realitet af 24. juni 2011 (ekstrakt E, side 358ff og 369ff), at det fremgår af TBs oplæste forklaring, at der den 3. december 2009 er sket overdragelse af fordringen på 1.025.000 euro fra F4-bank til F1-bank. Derfor havde F3-bank ikke noget krav på dette tidspunkt.

...

Tiltalte forklarede vedrørende Blanket til England Kommune (tillægsekstrakt I, side 14), at da JJ ville flytte over til tiltalte i England, udfyldte han sådan en anmeldelse, han skrev ved en fejl IA på og ikke JJ.

Foreholdt brev dateret 20. juli 2010 fra advokat IJ til advokat Jf (tillægsekstrakt I, side 76) hvoraf fremgår: "Som nævnt over for Dem telefonisk, har ovennævnte selskabers bogholder nævnt, at Deres klient T personligt har fjernet alt bogføringsmateriale for alle selskaber. Det må alt andet lige bero på, at Deres klient ønsker at unddrage kuratellet muligheden for at gennemgå materialet. Dette materiale skal straks og senest 7 dage fra dato tilbageleveres. I modsat fald må Deres klient uden yderligere varsel påregne retsforfølgning.", sammenholdt med mails af 9. august 2010 fra advokat Jf til tiltalte og fra tiltalte til advokat Jf (tillægsekstrakt I, side 447) hvoraf fremgår: "Se også denne. Den skal vi også svare på hurtigt. Giv mig gerne en besked om hvad der efter din opfattelse er sket med bogføringsmaterialet." og "Hej JF. Jeg fik udleveret råbalancer af SH i maj måned, med henblik på at få udarbejdet regnskaber af G26 revision. Før det kunne arrangeres havde F1-BANK indsat OJ i mit sted. Hvad F1-BANK siden har gjort ved sagen ved jeg ikke, men G26 revision vil helt sikkert ikke udarbejde regnskaber med mindre de får betaling for regnskaberne for 2008 som F1-BANK lovede at betale, men i den sidste ende altså lod henstå som ubetalte. Ud over råbalancer har jeg ikke bogføringsmateriale. Alle faktura (mig bekendt) er betalt af F1-bank v/ME som også enevældigt har afgjort hvad der blev betalt. Jeg har selv betalt en del løbende administrationsudgifter, telefoner og lignende, og lagt de dertil svarende faktura til bogføring. Jeg har aldrig kontrolleret om de rent faktisk blev bogført. F1-bank havde transport i alle selskabers eventuelle momstilgodehavende. Det er derfor mest nærliggende, at F1-BANK selv har arrangeret sig med bogføring.", forklarede tiltalte, at han ikke følte sig forpligtet til at svare dem.

Foreholdt Mødereferat møde med bl.a. TF den 27. november 2013 (tillægsekstrakt I, side 179, nederste afsnit side 180, 1. afsnit) hvoraf fremgår: "Ad mellemregningskonto: IF fastholdt løbende gennem mødet, at T ikke har fået "løn", hvilket også er af skattemæssig betydning. Derimod har T ifølge IF trukket på en mellemregningskonto til sine daglige fornødenheder i et omfang, der udgør ca. kr. 600.000 om måneden. IF var meget insisterende på at få fremlagt selskabernes regnskaber og de tilhørende blanke revisorpåtegninger til understøttelse af, at T med revisorernes godkendelse og velsignelse har trukket på mellemregningskontoen til dækning af egne løbende udgifter. Dette skulle (udover muligvis at kunne bruges i skattesagen) understøtte, at T ikke er en sædvanlig "selskabstømmer", men at konstruktionen herunder konstruktionen omkring Ts privatforbrug m.v. var formelt i orden og revisorgodkendt.", forklarede tiltalte, at han huskede mødet, men ikke den detalje. Han har tidligere læst referatet. Forespurgt, om han hver måned hævede 600.000 kr. om måneden, forklarede tiltalte, at det afhænger af, hvilken periode, der er tale om. Han var berettiget til at hæve de 6 millioner kr., som han betragtede som et rådighedsbeløb. Han kunne tage penge ud og bruge dem til det, han nu ville bruge dem til. Han betalte efterfølgende nogle af pengene tilbage. Nogle af pengene blev brugt til at betale udgifter for selskaberne.

Foreholdt Aftale mellem F1-bank (kreditor) og T med selskaber (debitor) af 29. juli 2007 (tillægsekstrakt I, side 210) hvoraf fremgår: "I byggefasen er debitor berettiget til at modtage 6 mio. i managementfee." og e-mail af 13. juli 2007 fra TB til tiltalte, hvoraf fremgår: "Jeg har rettet term sheet efter dine "anvisninger"... Vi har aftalt, at der stilles 6 mio. til rådighed til løbende drift i perioden ... og at du personligt over perioden kan hæve 6 mio. derudover.", forklarede tiltalte, at det var i G1.2 han kunne hæve 6 millioner kr.

Foreholdt e-mail af 16. april 2009 fra advokat SJ til SK (tillægsekstrakt I, side 292) hvoraf fremgår: "Jeg beder F1-bank om at ajourfører Term Sheet af 11. december 2008 med den gennemførte direktør/fuldmagtsordning, med forlængelse af genforhandlingstidspunktet til 1. juli 2009 samt F1-banks respekt af udlægget foretaget af F4-bank. Jeg foreslår, at begge parter underskriver det ajourførte Term Sheet og bekræfter, at Term Sheetet er opfyldt af begge parter.", forklarede tiltalte, at det er det Term Sheet fra 11. december 2008, der skulle ajourføres. Det har ikke noget med udkastet til Term Sheet'et fra foråret 2009, som ikke blev underskrevet, at gøre. Tiltalte huskede ikke specifikt denne mail.

Foreholdt mail dateret den 30. marts 2009 fra tiltalte til SP (tillægsekstrakt I, side 19-20) hvoraf fremgår: "Efter det for mig foreliggende, er det yderst tvivlsomt, om F4-bank skulle have været i stand til at overtale en lokal fogedret til at foretage udlæg i anparterne i G2 du Y1. Skulle det modsatte være tilfældet, vil det videre forløb bliver imødegået med al kraft. Der er med andre ord udsigt til 1) at udlægget vil blive omstødt og 2) udnyttelse af udlægget vil skade salgsbestræbelserne og dermed alle parter. Sammenfattende har jeg følgende forslag til forlig -....1) Jeg frafalder modregning efter de ovenanførte retningslinier ") Jeg fortsætter salget af Y1 uden indblanding frem til og med 30. juni 2009 3) så snart Y1 er solgt, og handelen berigtiget, modtager F4-bank 1.025.000 Euro til fuld og endelig afgørelse af det private lån 4) F4-bank undlader at gøre sit udlæg i G2 du Y1 gældende til og med 30. juni 2009 5) F4-bank undlader at forfølge sit pant i ejendommen i Y23 indtil og med 30. juni 2009.", forklarede tiltalte, at pengene fra F4-bank uomtvisteligt er gået til F1-bank.

Foreholdt brev af 15. oktober 2003 til TK med IA og T angivet som afsender (tillægsekstrakt L, side 83) hvoraf fremgår: "Desværre er min hustrus moder blevet alvorlig syg og indlagt på hospitalet. I min svigermors fravær har vi måttet påtage os pasningen af hendes hund, og det er derfor ikke muligt for os at holde ferie i Cannes som planlagt og set frem til. Vi vil derfor gerne forespørge, om det er muligt at skubbe lejeperioden til en uge i januar eller februar 2004 altså uden for sæsonen og gerne på et tidspunkt hvor der ikke er messer el.l.", forklarede tiltalte, at han måske har skrevet dette brev, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Hans svigermor fik en blodprop i hjernen, og derfor passede de hunden, dog ikke sammen.

Foreholdt brev af 3. januar 2005 til G12 med IA og T angivet som afsender (tillægsekstrakt L, side 87) hvoraf fremgår: "I fortsættelse af behagelig telefonsamtale, af d.d., fremsendes hermed som aftalt Reklamationsskema for ovennævnte varenr. Jeg har ligeledes d.d. som aftalt returneret de 2 kasser cigarer med posten.", forklarede tiltalte, at han ikke har røget siden 85. Han kender ikke til dette, selvom han kender brevpapiret. Det kan være skrevet af IA.

..."

Vidnet TF har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er statsautoriseret revisor, og det har han været siden 1972 i Revisionsfirmaet G27. Den 1. januar 1975 startede han sit eget revisionsfirma. Han solgte firmaet, G28, den 1. januar 2009, fordi han skulle pensioneres. I 2006/2007 var han igennem en fusion, som han løb fra. Vidnet ville flytte til Spanien med sin kone, men det blev ikke til noget. I foråret/sommeren 2008 blev hans kone syg og døde. Vidnet solgte noget af sin store virksomhed, men han har fortsat nogle firmaer tilbage. Vidnet har kendt tiltalte i mange år. Vidnet blev revisor for tiltalte i starten af 80'erne. Det ophørte på grund af den sag, tiltalte dengang havde. Vidnet kom i forbindelse med tiltalte engang i 1994 i en ganske kort periode. Tiltalte henvendte sig igen til vidnet i 1997 og bad vidnet se på nogle selskaber, som vidnet tror, at tiltalte ville købe eller gå ind i. Deres samarbejde ophørte, fordi tiltalte ikke betalte sin regning. Vidnet og tiltalte er ikke i familie med hinanden. Vidnet er adopteret. Tiltalte er søn af vidnets kusine. De har ikke tilbragt tid sammen privat. Vidnet har aldrig haft noget med G1-selskaberne at gøre. Vidnet flyttede til Luxembourg i september 2008. Adressen var Y22-adresse, Luxembourg.

Forevist Ansvarsredegørelse udarbejdet af SKAT dateret den 2. maj 2012 (ekstrakt A, side 13, sidste afsnit) forklarede vidnet, at det er rigtigt. Vidnet boede i 3 uger på Y56, Luxembourg, fordi han skulle finde en lejebolig. Han var i kontakt med en dansk tysk luxembourgsk advokat, hvis søster udlejede øverste etage i en stor villa, hvor vidnet gerne ville bo. Det var ikke så stort, at han kunne have sine møbler der, og han endte med at finde en anden lejlighed. Vidnet ved ikke, om lejligheden i Y56 blev udlejet til tiltalte. Vidnet har ikke haft noget med det at gøre. Tiltalte har ikke boet hos vidnet. Vidnet flyttede til Y22, som lå i et lille boligkompleks. Vidnet bor i den lejlighed, der hedder nr. ... på 1. sal, den er på ligegodt 100 m2. Tiltalte har boet i sammen ejendom. Han boede i den lejlighed, der hedder nr. ..., på 2. sal. Det er to selvstændige lejligheder. Da vidnet flyttede fra Danmark, boede han på Y71-adresse i en lejet lejlighed med en uopsigelighedsperiode, fordi den blev indrettet efter alle kunstens regler. Vidnets selskab, som var lejer, blev frigjort fra lejemålet mod betaling af et beløb. Vidnet skrev til udlejer for at høre, om han måtte fremleje lejligheden i uopsigelighedsperioden på 3 år. Det fik han lov til. Vidnet husker ikke, hvem udlejer var. Lejligheden var ikke ejet af et af tiltaltes selskaber. Vidnet var i forhandling med en dansk advokat, som havde en god bekendt, der meget gerne ville leje lejligheden. Der blev lavet et udkast til en fremlejeaftale. Advokatens gode bekendte sprang imidlertid fra. På det tidspunkt havde F1-bank bedt vidnet om at komme ind og hjælpe F1-bank med en problemstilling omkring tiltalte og G1.2. I den forbindelse mødte han tiltalte, der sagde, at han kendte en mand, der meget gerne ville leje lejligheden. De lavede en fremlejekontrakt, vidnets selskab fik depositum og husleje fra G1.2. Vidnet ved ikke, hvem der reelt boede i lejligheden. G1.2 opsagde lejekontrakten i 2009, idet der ikke længere var økonomi til at have lejligheden. Da vidnet foreslog, at tiltalte skulle flytte til Luxembourg i stedet for England, kendte vidnet kun til tiltaltes aktiviteter for så vidt angår G1.2. Vidnet vidste dog godt, at tiltalte i mange år havde været fraflyttet Danmark skattemæssigt. Det har vidnet ikke haft noget med at gøre. Sagen mellem F1-bank og tiltalte startede i august 2008, så vidnet kendte til nogle af tiltaltes aktiviteter. Vidnet fik at vide og kunne se, at der var lavet nogle aftaler om, at tiltalte i henhold til hele aftalekomplekset mellem F1-bank med F4-bank i Luxembourg "hæftet på" og G1.2 og tiltalte, om at tiltalte via nogle mellemregningskonti kunne få lov at hæve beløb. Han mener, at tiltalte over en rimelig lang periode kunne få lov at hæve 6 millioner kr. F1-bank var således helt klar over dette. Vidnet havde ikke med tiltaltes privatøkonomisk skatteforhold at gøre, så han kan ikke sige, om det gav anledning til skattemæssige refleksioner. Tiltalte var vist ikke tilfreds med sin revisor, JI, i slutningen af 2008, så vidnet foreslog, at tiltalte brugte statsautoriseret revisor NJ. Det er rigtigt, at der var nogle mellemregningskonti som F1-bank var fuldt opmærksomme på, og som tiltalte kunne disponere over. Dette gav ikke anledning til nogen skattemæssige refleksioner. Tiltalte boede ikke i Danmark og havde ikke noget i Danmark. Tiltalte boede i England og flyttede til Luxembourg omkring den 1. marts 2009. Tiltalte boede vist i Luxembourg til udgangen af 2011. Hvis det var sådan, at tiltalte udførte arbejde i Danmark, var det klart, at han kunne være begrænset skattepligtig i Danmark af det arbejde, han udførte i Danmark, men tiltalte kunne ikke blive begrænset skattepligtig af det arbejde, han udførte uden for Danmark, heller ikke for danske selskaber. Vidnet anbefalede tiltalte at bruge IF til alle mulige former for skattemæssige forhold. Tiltalte var ikke så meget i Danmark. Tiltalte kom kun til landet, når de skulle holde møder med F1-bank. Tiltalte rejste hele Europa rundt.

F1-bank har tidligere heddet F4-bank. Vidnet har tidligere været revisor for F1-bank, men fratrådte efter eget ønske i marts 2003, fordi banken havde et datterselskab, der havde en direktør, JA, som vidnet og hans ansatte statsautoriserede revisor LK ikke kunne med. Vidnet syntes, at JA var for mystisk. Vidnet mener, at hvis han ikke ville være revisor for datterselskabet, kunne han heller ikke være revisor for banken. De fortsatte med det almindelige samarbejde, som vidnet havde haft med F1-bank igennem alle årene. Det var et tæt og venskabeligt samarbejde. Vidnet blev altid inviteret med til alt, hvad de havde af sammenkomster. Vidnet har aldrig set tiltalte til nogen af disse arrangementer. I nytåret 2007/2008 fortalte TB, der var direktør i F1-bank, at han havde en hilsen til vidnet fra tiltalte, der var kunde i deres bank. I starten af august måned 2008 rettede TB henvendelse til vidnet, fordi de havde nogle problemer med tiltalte og G1.2. F1-bank ville have vidnets hjælp til at få løst de problemstillinger, der var opstået på grund af helt klare likviditetsproblemer med at kunne gøre byggeriet med Y29 færdig. Der var blandt andet opstået problemer med sikkerhedsstillelsen. De ville høre, om vidnet ville være opmand med henblik på at hjælpe med dem med problemerne mellem F1-bank på den ene side, og G1.2 og tiltalte på den anden side. Det var TB, der spurgte. Vidnet stillede som betingelse, at F1-bank skulle spørge tiltalte om, at han ville accepteret vidnet som en uvildig opmand. Det gjorde han, fordi han havde meget tætte klientmæssige og venskabelige forbindelser til F1-bank og F1-banks ledelse. Endvidere havde vidnet ikke set tiltalte siden 1997, hvor tiltalte efter vidnets opfattelse løb fra en regning på 174.000 kr. Vidnet stillede endvidere som betingelse, at F1-bank og G1.2 delte betalingen af vidnets honorar. Vidnet forlangte endelig, at alt skulle lægges på bordet. F1-bank skulle også være indstillet på, at hvis vidnet så noget og kom til at træde F1-bank over tæerne, kunne de ikke smide ham ud. Dette blev accepteret både af F1-bank og af tiltalte. Vidnet skulle først have et overblik over, hvad det egentligt drejede sig om. Han kunne hurtigt se, at der manglede penge i systemet. Y29 var finansieret på den måde, at man havde fået et forhåndslån i F7-bank. Forhåndslånet blev udbetalt til F1-bank, som totalt styrede alle former for betalinger. Det var sådan, at det i dokumenterne klart stod, at der ikke ud af dette byggelån måtte udbetales noget, som var Y29 byggeriet uvedkommende. Derfor manglede der penge. Herudover var der et andet problem, som var et lån på 85 millioner til F4-bank i Luxembourg. Det så ud som om, der manglede i hvert fald 75 millioner kr. Det fremgik af aftalekomplekset mellem G1.2 og F1-bank, at F1-bank havde betinget sig, at de fik en almindelig kreditrente som var 8,65 % + et tillæg på 1,75 %. Derudover skulle F1-bank have 40 % af et overskud på byggeriet. Det var en betingelse for, at de i det hele taget ville være med til at finansiere dette byggeri. De fik pengene, og det første vidnet kunne se, var, at F1-bank hævede 15 millioner på kontoen, fordi F1-bank skulle have udvidet deres aktiekapital, og havde ikke penge nok. De 15 millioner blev indtægtsført, hvorefter F1-bank havde penge nok til at kunne udvide aktiekapitalen. Tiltalte havde tiltrådt, at F1-bank hævede de 15 millioner, fordi det var en betingelse for, at man ville og kunne fortsætte med at finansiere. Det næste var, at man fra byggelånet hævede 60 millioner og betalte af på gæld, som bestemt ikke vedrørte G1.2. Det var 60 millioner til nogle af de byggekreditorer, der havde været involveret i nogle af de andre ejendomme. Derfor var det klart, at pengene manglede. Tiltalte gjorde gældende, at pengene skulle tilbage på kontoen, ellers ville det ikke gå. Det næste, der skulle løses, var lånet på de 85 millioner til F4-bank i Luxembourg. F1-bank sagde, at de ville prøve at købe lånet på 85 millioner, som G1.2 skyldte, til underkurs. De mente, at de kunne tjene 20 kurspoint på de 85 millioner kr. De var alle enige om, at det var det, de ville gøre. De aftalte, at F1-bank og G1.2 skulle have hver 10 kurspoint. Det var i alles interesse. Den 7. november 2008 mødtes tiltalte, TB og vidnet om dette. TB kom hjem og var glad. Han sagde, at han havde lavet en aftale, der gik på, at de købte fordringen til kurs 20. Det havde TB forelagt KM, og det eneste, KM ville være med til, var, at det var F1-bank, der havde købt den fordring på 85 millioner kr. Derfor tilkom kursavancen på 80 % F1-bank, og F1-bank ville kunne anmelde de 85 millioner. Vidnet spurgte, om F1-bank ikke havde fået nok i de 40 %, de skulle have forlods af avancen, og om hvad, der var blevet af aftalen om deling af kursgevinsten. Vidnet foreslog for det første, at de 20 % blev fordelt som oprindeligt aftalt. F1-bank måtte få fra de 80 % ned til de 20 %, men så måtte F1-bank kun anmelde 20 %. F1-bank skulle ikke have lov til at anmelde, således at de virkelig kunne tjene penge. Endvidere skulle F1-bank komme med de 60 millioner kr. De lavede en opstilling over, hvad der var af friværdier. Tiltalte blev bedt om at komme med alt, hvad han havde af sikkerheder. Hvis tiltalte gjorde det, ville F1-bank komme med de 60 millioner og acceptere den løsning med F4-bank, som vidnet havde skitseret. De trykkede hænder på dette. Herefter kom et Term Sheet den 11. december 2008.

Forevist Term Sheet dateret den 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319-323) forklarede vidnet, at der stod noget om forhøjelse med 60 millioner kr. og andet, men det med F4-bank stod der ikke noget om. Vidnet modtog dette den 14., 15. eller 16. december 2008, hvor han var i Stockholm. Vidnet ringede til TB, der fortalte, at han var sagt op. Vidnet ringede til tiltalte og sagde, at han ikke kunne skrive under på dette. Dette betød, at F1-bank beholdt alle 85 millioner kr., således, at de bagefter kunne anmelde det, når ejendommen blev solgt. Det betød, at F1-bank trække 85 millioner ud, som de ikke havde givet mere end kurs 20 for. Tiltalte sagde, at de skulle videre i teksten. Vidnet anførte, at det ikke var det, der var blevet aftalt. Tiltalte valgte at acceptere det fremlagte Term Sheet. Vidnet mener, at det var bristede forudsætninger i forhold til den aftale, de havde lavet. Aftalen blev ikke overholdt, fordi F1-bank ikke kunne præstere pengene. Aftalen blev kun overholdt af tiltalte. Vidnet ville ikke længere være med i foråret 2009.

Forvist samme (ekstrakt E, side 319) forklarede vidnet, at han til dels var bekendt med forholdene vedrørende G1.5. Vidnet hørte, at hvis sagen om grundene i Y72-by gik igennem, ville de virkelig være meget værd. Det har F1-bank naturligvis vidst og har kunnet se, at der skulle bruges flere penge til at holde sagen kørende for at bevare værdien af grundene.

Forevist samme (ekstrakt E, side 324) forklarede vidnet, at det var en typisk bankmæssig overvejelse at tage sikkerhed i aktierne i G1.5. Som det er formuleret, betød det, at så fik F1-bank også stemmeretten. Man tog pant i aktierne, fordi man mente, at selskabet var noget værd.

Forevist samme (ekstrakt E, side 320) forklarede vidnet, at han kender Y1, der er en ejendom i Cannes. Vidnet har intet haft med erhvervelsen at gøre.

Forevist samme (ekstrakt E, side 324) forklarede vidnet, at Y1 var noget nyt, der kom ind i dette Term Sheet. Det var ikke en del af forhandlingerne. Vidnet kan ikke udtale sig om baggrunden herfor bortset fra, at banken ville sidde på alt. Tiltalte var parat til at skrive under, for at få den nødvendige likviditet. Vidnet ved, at tiltalte på et tidspunkt solgte ejerandelene i G2 til G1, hvorved han fik et tilgodehavende. Vidnet var klar over, at tiltaltes tidligere kone og hendes datter har været medejere af G2. Vidnet er lidt i tvivl om rækkefølgen. Et G2 selskaber skal i hvert fald have 2 ejere. På tidspunktet for underskriften af dette Term Sheet, kunne tiltalte ikke disponere over 100 % af G2, fordi det var solgt til G1.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han fik indsigt i tiltaltes forretningsforhold med F1-bank, men ikke i hans privatøkonomi. Vidnet ved ikke, hvornår G2 blev stiftet eller overdragelsesrækkefølgen. Vidnet ved kun, at det var tiltalte, der stiftede G2, og på et eller andet tidspunkt blev der overdraget til G1. Der var et engagement med F4-bank, hvor der var et lån. Det lå ikke i tiltaltes private økonomi. Det kom frem, da vidnet fik alle dokumenterne og fik alt at vide. Han fik oplysninger dels fra TB, dels fra tiltalte, og det hele blev lagt frem og forklaret på fællesmøder. Vidnet var med til at tilvejebringe grundlaget for Term Sheet af 11. december 2008, men ikke med til at udarbejde det.

Forevist Term Sheet dateret den 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319), hvoraf fremgår: "Låntager: G1.2 eller G1.5", forklarede vidnet, at han ud fra dette ikke kan se, hvem låntager på dette lån var. Der står, at det er G1.2 eller G1.5. Det vil typisk, når det er banksprog, betyde "og/eller". Han kan ikke erindre, hvad G21-lån er. Det kan muligvis være, at der var en anden ejendom ude i Y75, der også var involveret. Der lå en grund og en bygning i Y75, der hed G21, som på det pågældende tidspunkt var ejet af et af de her selskaber, men han husker ikke nærmere hvilket. Som sagen blev forklaret vidnet, både af F1-bank og af tiltalte, var det klart, at hvis disse tilladelser til byggeri blev givet, var de ubebyggede grunde i Y72-by virkelig noget værd. Derfor var det klart, at F1-bank også ville have fat i dem. Grundene var en del af sikkerhedsstillelsen, fordi F1-bank havde pant i aktierne og stemmeretten. Udnyttelse af stemmeretten forudsætter ikke andet fra panthavers side, end at panthaver skulle være med til generalforsamlingen og tiltræde den. I og med at tiltalte skrev under på dette Term Sheet, blev stemmeretten overtaget af F1-bank. Vidnet holdt op som opmand i løbet af 2009, men han kan ikke sige præcis hvornår.

Vidnet forklarede videre, at der var aftalt et beløb til tiltalte til brug for udlæg, rejser m.v. Han ved ikke, om der var tale om et honorar. Det drejede sig om 6 millioner over en årrække på 1½ - 2 -3 år, mener vidnet. Aftalen gik ud på, at tiltalte kunne hæve et beløb hver måned. Vidnet husker ikke, hvor stort et beløb, det drejede sig om. Beløbet blev udbetalt fra byggelånskontoen, som F1-bank administrerede 100%. Det var kun F1-bank, der kunne udbetale fra byggelånskontoen. Vidnet ved ikke, hvor beløbet blev udbetalt til. Vidnet ved, at der blev udbetalt penge i henhold til denne aftale, fordi han modtog kopi af nogle mails, hvor blandt andet NK og tiltalte besværede sig over, at F1-bank ikke havde betalt nogle regninger til et stort tyske entreprenørfirma samt andre regninger, selv om NK havde påtegnet dem. Det fremgik videre, at tiltalte ikke havde fået sine betalinger, og at tiltalte selv havde måtte betale, for at G1.2 ikke skulle komme i problemer med betaling kreditorerne. Tiltalte ønskede disse beløb refunderet. Der blev udbetalt noget til tiltalte, men noget af det blev holdt tilbage. Det gik op for dem alle sammen, herunder TB, at de penge, der skulle til i systemet, ikke var der, da de var blevet forbrugt, samt at de penge, der skulle komme fra udlandet, ikke kom. Vidnet kan ikke sige, om de 6 millioner kr. er blevet helt eller delvis udbetalt til tiltalte. I starten kørte alt, som det skulle, så tiltalte har givetvis fået nogle af pengene. Det fungerede i 2008. Begrundelsen for, at tiltalte skulle have de 6 millioner kr., stod i den aftale, der var blevet indgået mellem F1-bank og tiltalte. Vidnet husker ikke den aftale i detaljer. Vidnet kan ikke svare på, om de 6 millioner kunne betegnes som et management fee. Vidnet blev opmand august 2008, og han fremlejede sin lejlighed i september 2008.

Foreholdt Fremlejekontrakt/-Aftale dateret den 31. august 2008 (ekstrakt B, side 146-147), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at kontrakten blev underskrevet den 31. august 2008. Han var blevet opmand, og de var startet, da han fremlejede lejligheden. Det udgjorde ikke noget problem i forhold til vidnets rolle som opmand, at han havde udlejet sin lejlighed til G1.2. Lejebetalingerne stoppede, så vidt vidnet husker, i januar 2009. Vidnet ophævede derfor kontrakten. G1.2 kunne, så vidt vidnet husker, godt opsige kontrakten på lejligheden. Vidnet husker, at han havde fået depositum. Det betalte han ikke tilbage.

Forevist Term Sheet dateret den 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319) forklarede vidnet vedrørende de ubebyggede grunde i Y72-by, at var vigtigt for F1-bank at være sikker på at kunne få fat i alle friværdier, herunder tiltaltes ubetingede selvskyldnerkaution, for at ville gå videre med det her. F1-bank havde opfattelsen af, at grundene i Y72-by var et to cifferet millionbeløb værd i 2008. Værdien byggede de på beliggenheden. Både fra F1-banks og tiltaltes side mente man, at kommunen ville tabe sagen om byggeretten. Vidnet husker ikke, om grundene på dette tidspunkt var belånt, men han mener ikke, at de var belånt.

På ny udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man delvis drøftede de skattemæssige konsekvenser for tiltalte vedrørende udbetalingerne i henhold til aftalen om den 6 millioner. Tiltalte var bosat i England og var ikke undergivet fuld skattepligt til Danmark, hvorimod tiltalte ville være begrænset skattepligtig til Danmark, dels hvis der var fast ejendom, dels for arbejde udført i Danmark. Det var helt klart, at de engelske regler om at være resident non domiciled, som gælder for alle, betyder, at man ikke skal beskattes i England, hvis man ikke tager pengene ind til England. Hvis arbejdet er udført uden for Danmark, og man ikke tager pengene ind i England, er der ingen skattepligt. Hvis de 6 millioner var betaling for arbejde for G1.2, ville pengene kun være skattepligtige til Danmark, såfremt arbejdet var udført i Danmark. Da tiltalte ikke var i Danmark, var pengene heller ikke skattepligtige i Danmark. Vidnet har truffet tiltalte i Danmark, men han kan godt have været i Danmark, uden at have udført arbejde. Vidnet husker, at tiltalte sagde, at han ikke var skattepligtig til Danmark. Det havde han talt med sin revisor om. Da tiltalte sagde, at han gjorde, som han skulle, så vidnet ikke noget skattemæssigt problem.

På ny udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hvis tiltalte havde bopæl i Danmark og var fuld skattepligtig i Danmark, ville et honorar på 6 millioner kr. være skattepligtigt i Danmark. I England kan man kun blive domiciled, hvis ens far er født i England. Man kan som indvandrer blive ordinary resident, hvilket medfører, at reglen om globalindkomstbeskatning gælder. Man bliver kun ordinary resident, hvis man agter at blive i England, herunder at blive begravet i England. Man kan først blive ordinary resident efter 7-8-9 år.

..."

Vidnet IM har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han kender tiltalte, som han mødte første gang i begyndelse af 2006. Vidnet blev introduceret af KJ i dennes lejlighed i England, muligvis i april 2006. Vidnet har boet i England siden 1992-93. Grunden til, at de blev introduceret, var, at KJ var flyttet til England, og vidnet havde hjulpet ham med at finde en lejlighed. Vidnet har ikke siden hen mødt tiltalte i England, bortset fra at de har måske har mødt hinanden et par gange hos KJ. Tiltalte spurgte i november 2006, om vidnet ville være nøgleholder til en lejlighed, som tiltalte havde, så han kunne se efter, om der var kommet post, når tiltalte ikke selv var der. Vidnet var også nøgleholder for KJ Dette så vidnet ikke noget problem i, da der var tale om en ven af en ven, og han arbejdede med ejendomsadministration. Vidnet startede som nøgleholder omkring november 2006, og det varede ca. 9 måneder til juli 2007. Derefter kiggede vidnet ikke længere efter post, men han holdt nøglerne til marts 2008, hvor han afleverede dem til KJ. Det var forskelligt, hvor ofte vidnet kiggede forbi, for der var ikke nogen grund til, at vidnet skulle kigge forbi, når tiltalte selv var hjemme. Vidnet har måske været forbi hver 14 dag. Vidnet fik enten en mail eller besked fra KJ, når tiltalte var i lejligheden. Tiltalte sagde i juli 2007, at det ikke længere var nødvendigt, at vidnet kiggede forbi. Når der var post, afleverede vidnet den til KJ. Vidnet har sørget for, at der kom en rengøringsdame, og en enkelt gang var der vandskade, som vidnet var involveret i. Vidnet husker ikke, hvornår det var. Vidnet ved ikke, hvor meget tiltalte opholdt sig i England, da de ikke kom sammen privat. De har spist middag sammen 2 gange, og KJ havde i begyndelsen af 2008 et helbredsmæssigt problem, hvor vidnet også mødte tiltalte i den forbindelse. Vidnet var ikke bekendt med, om tiltalte var gift. Vidnet har mødt KJs søster, som vidnet mener, havde øgenavnet IA. Han mødte hende vist nok i England, hvor hun var sammen med tiltalte. Det var vidnets indtryk, da han mødte dem, at de dannede par.

Foreholdt mail dateret den 9. november 2007 (ekstrakt B, side 93) forklarede vidnet, at det er en mail til vidnet fra tiltalte. Vidnet mener, at det var denne begivenhed, han huskede som en vandskade.

Foreholdt mail dateret den 19. november 2007 (ekstrakt B, side 94) forklarede vidnet, at han ikke umiddelbart husker denne mail. Vidnet kender ikke baggrunden for, at tiltalte bad ham gøre dette, men det må være, fordi tiltalte ikke selv kunne gøre det.

Foreholdt mail dateret den 15. februar 2012 og mail dateret den 16. februar 2012 (ekstrakt B, side 89-90 og 91-92) forklarede vidnet, at tiltalte havde tøj og sager på adressen. Lejligheden fremstod som beboet. Vidnet var blevet spurgt om, hvorvidt tiltalte boede fast på adressen, og det svarende han nej til, men tiltalte boede i lejligheden, når han var i England. Det faldt ikke vidnet ind at oplyse, at der var tøj i skabene. Han troede, at spørgsmål gik på, om der var egne møbler. Lejligheden var lejet møbleret. Der var computerudstyr og mobiltelefoner i lejligheden. Når han har svaret, at han ud over computer og lidt bøger ikke bemærkede personlige ejendele, mente han, at der ikke var personligt nips. Der var tøj i skabene. Vidnet gik ud fra, at lejligheden blev benyttet.

Foreholdt, at det af vidnets svar fremgår, at han har mødt tiltalte 19 gange, forklarede vidnet, at det må være rigtigt, idet det bygger på hans kalenderoptegnelser. De har spist middag sammen 2 gange. De øvrige møder, kan være tilfælde, hvor de er mødtes hos KJ.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han med "dannede par" mener, at han ikke vidste, om tiltalte og IA var gift, men vidnet har hørt fra KJ, at tiltalte boede sammen med hans søster. Det må været i perioden fra i begyndelsen af 2006 til han sidst så KJ i begyndelsen af 2009. Vidnet tog ikke stilling til, hvor tiltalte ellers boede.

På ny udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke specifikt ved, hvor tiltalte ellers opholdt sig. Han har hørt om boliger i Frankrig og Italien. Vidnet har også hørt, at tiltalte opholdt sig i Danmark, men han kan ikke sige hvor eller hvor meget.

Udspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at han fik penge for at hente post, i perioden hvor han gjorde dette. Lejligheden var 60 kvm. Der var en stor stue, et soveværelse, et toilet, et badeværelse og et lille køkken.

..."

Vidnet SH har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun var bogholder fra 2005 til 2009 i nogle af tiltaltes selskaber. Hun var bogholder i hovedselskabet G1, G1.2, G1.4, G1.1 og et lille selskab G29. Vidnets arbejdsopgaver bestod i, at hun skulle bogføre bilag, som hun fik på det kontor, hvor hun nu var. Vidnet havde kiggeadgang til banken og kunne udskrive bankkontoudtog. Vidnet havde meget lidt kontakt med tiltalte. I forhold til G1.3 var det arkitekten TL, der var den daglige leder. Senere blev NK direktør i nogle af tiltaltes selskaber. Det var TL og NK, som vidnet havde den daglige kontakt med. Vidnet sendte altid bogføringsmaterialet til revisoren, og det var revisoren, som havde den videre kontakt med tiltalte om, hvad der skulle gøres med regnskabet. Vidnet udførte sædvanligt bogholderiarbejde. Der var ikke noget bemærkelsesværdigt ved hendes arbejde. Der var nogle mellemregninger mellem alle selskaberne. Hun fandt ofte selv ud af, hvilket bilag der vedrørte mellemregningskontiene. Nogle gange spurgte hun NK eller tiltalte om dette. Hvis et bilag vedrørte et bestemt selskab, skulle dette stå anført, og hvis det ikke fremgik, var vidnet ikke altid i stand til at placere bilaget. Nogle gange blev der betalt noget af et selskab, som vedrørte et andet selskab, hvilket medførte en postering på en mellemregningskonto. Vidnet kan ikke sige, at der kunne være tale om betalinger, som involverede tiltalte personligt. Der var ind i mellem nogle regninger, som ikke havde noget med driften at gøre. Disse regninger placerede vidnet på tiltaltes mellemregningskonti. Det kunne for eksempel være en regning fra fagforeningen G6. Det var ikke tiltalte, der var medlem af G6.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. november 2012 side 3 (ekstrakt A, side 203 (209)) hvoraf fremgår: "Afhørte var alene om at lave bogføringen i G1.2. Når afhørte påpegede posteringer, som ikke havde med driften at gøre, blev beløbene ført over på T's mellemregning. Revisor i starten var det JI kunne efterfølgende spørge afhørte om disse posteringer, hvortil afhørte svarede, at det måtte han spørge T om. Det er normal praksis, at posteringer (udgifter), som ikke har noget med driften at gøre, sættes på mellemregningen, dvs. T's mellemregningskonto. Det kunne eksempelvis være leje af en bil i JJ's navn, huslejebetalinger til JJ's boliger eller en G6-betaling for IA.", forklarede vidnet, at hun har forklaret som anført i rapporten, og at det er korrekt. Vidnet ved ikke, hvorfor huslejebetaling for JJ blev betalt af et selskab. Det skete kun af og til. Vidnet holdt ikke skarpt øje med tiltaltes mellemregningskonto, men når der skulle laves årsregnskab, gjorde hun opmærksom på, at tiltaltes mellemregningskonto kunne være "lidt" høj. Den kunne nogle gange være over 1 eller 2 millioner kr., hvilket efter hendes opfattelse er højt. Vidnet har været ude for, at mellemregningen var over 2 millioner kr., og dette var et problem, når der skulle laves årsregnskab. Det endte altid med, at tiltalte og revisoren drøftede den høje mellemregningskonto, og hvordan den kunne nedbringes. Vidnet er ikke bekendt med, hvad løsningen blev i de forskellige tilfælde. I starten havde tiltalte mellemregninger med samtlige selskaber, men til slut blev tiltaltes mellemregninger samlet i G1.

Foreholdt Ts mellemregningskonto i selskabet G1 fra 2006, 2007 og 2008 (ekstrakt D, side 58ff) forklarede vidnet, at hun godt kan genkendte udskriften. Det er en udskrift fra C5, som er et computerprogram, som vidnet benyttede. Vidnet bekræftede, at tiltaltes mellemregninger med selskaberne blev overført til mellemregningskontoen med G1 mod slutningen af året, som det kan ses på ekstrakt D, side 60-61. Det er rigtigt, at mellemregningen endte med omkring minus 13 millioner kr. for tiltalte. Revisoren har lavet efterposteringen den 31. december 2006 med bilagsnummer 9999. Det har vidnet ikke haft noget med at gøre. Hun er ikke bekendt med, hvad de omkring 7,7 millioner kr. vedrører. Vidnet kan godt have lavet selve posteringen, men den er lavet ud fra et efterposteringsbilag, hun har fået fra revisoren. I efterposteringsbilaget er de forskellige poster oplistet, uden at man kan se, hvad de enkelte poster vedrører.

Foreholdt oversigt over Ts mellemregningskonto i G1, postering den 1. juli 2007, bilagsnummer 37, Anparter i Y1, 20.000.000 kr. (ekstrakt D, side 65) forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvad baggrunden for beløbet er. Vidnet har ikke noget kendskab til et honorar på 6 millioner kr. til tiltalte. Posteringer på tiltaltes mellemregningskonti kom lidt i klumper, og vidnet mindes ikke, at der var mange. 20 sider á ca. 30 posteringer på en mellemregningskonto over 3 år, som ikke vedrører driften i et selskab, er ikke mange efter vidnets mening. Vidnet har aldrig udbetalt nogen form for løn til tiltalte. Vidnet sørgede for løn til JK og NK. Hun overførte ikke lønnen, men sagde, at de skulle have løn. Det var G1.2, som betalte NKs og JKs løn. Hun er ikke stødt på lønudbetalinger til tiltalte. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte levede af. Vidnet ved ikke, om nogle af de hævninger, der er anført på tiltaltes mellemregningskonto, kunne gøre det ud for løn.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. november 2012 (ekstrakt A side 204 (210)) hvoraf fremgår: " T havde den holdning, at det han trak ud jf. ovenstående var en del af hans løn. Afhørte vidste, at T diskuterede løn og skat med sine revisorer." forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret som anført. Det er sådan, hun forstår det i dag, men hun kunne i princippet ikke vide, hvad tiltaltes holdning var. Hun har ikke talt med tiltalte om det, men måske har hun talt med revisoren om det. Mellemregningsposteringer vedrørte ikke direkte hverken JJ eller IA, med mindre det stod anført. Hun ved ikke ikke, hvor store beløb der er posteret som vedrørende JJ og IA.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. november 2012, side 4 (ekstrakt A, side 206 (212)) hvorfor fremgår: "Afhørte forklarede, at T i starten via netbank kunne betale udgifter for JJ og IA. Senere skulle F1-bank godkende regningerne. Andre gange fik T overført penge til sin franske bankkonto. OJ havde skærpet kontrollen m.h.t. hvilke regninger F1-bank ville betale for T. Afhørte ville skønne, at T havde hævet flere millioner til JJ og IA. Efter afhørtes opfattelse havde T fuldstændig kontrol og overblik over, hvad han havde af penge, og hvilke udgifter der var. Afhørte mente, at T måske havde den holdning, at de penge, som han hævede/forbrugte var en slags honorar, som han blot fik på forskud." forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret som anført, men det er rigtigt nok, når det står der, for hun har skrevet under på det. Vidnet huskede ikke, om tiltalte har hævet flere millioner til JJ og IA. Hun huskede ikke beløbene i dag. Vidnet vil tro, at hun har forklaret som anført om tiltaltes holdning til hævningerne, fordi hun har talt med revisoren om det.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. november 2012 (ekstrakt A, side 205 (211) hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at der havde været mange hævninger foretaget af T uden bilag, og disse hævninger posterede hun alle sammen T's mellemregningkonto i G1.2, eller det selskab, som hævningen vedrørte." forklarede vidnet, at det er de hævninger, som endte på mellemregningskontoen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun drev en enkeltmandsvirksomhed, og hun også havde andre kunder end tiltalte og hans koncern. Hun tror ikke, at hun havde andre enkeltmandsejede selskaber som kunder på det tidspunkt, hvor tiltalte og hans koncern var kunde, men har haft det efterfølgende. Det er sædvanlig forekommende i enkeltmandsejede selskaber, at der er en mellemregningskonto mellem ejer og selskab, og at mellemregningen går både i plus og minus.

...

Vidnet forklarede, at da hun ophørte med sit virke, lå alt regnskabsmateriale og bilagsmateriale lå intakt i Y13-adresse. Vidnet kan ikke huske, hvorfor hun ophørte med at arbejde for tiltalte. Vidnet stoppede i januar 2010. Vidnet havde ikke adgang til materialet i Y13-adresse med mindre, der var andre til stede. Vidnet drøftede kun regnskabsaflæggelse og mellemregningskontiene, herunder hvordan man skulle håndtere mellemregningsposteringerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, med revisor og ikke tiltalte. Vidnet ved ikke, hvor tæt revisoren var på virksomheden. Det var revisor JI, hun drøftede arbejdsopgaverne med. Hun har aldrig mødt nogen revisorassistent. JI har aldrig omtalt skattemæssige problemer i forhold til mellemregningskontiene. Vidnet har alene givet JI regnskabsmaterialet og fortalt, hvordan det så ud, og så har han drøftet det med tiltalte. Vidnet fik instrukser fra JI om, hvordan hun skulle håndtere det bogholderimæssigt med efterposteringerne. Vidnet var ikke involveret i drøftelsen om håndteringen af de 20 millioner kr. for salget af en ejendom i Frankrig.

Foreholdt afhøringsrapport af 21. november 2012 (ekstrakt A, side 205 (211)) hvoraf fremgår: " Afhørte forklarede, at hun for at kunne bogføre omhandlede 20 mio. uden tvivl havde haft et bilag eller en mail. Afhørte kan ikke præcis huske forløbet omkring de 20 mio., men det måtte være revisoren (navn?), som havde instrueret afhørte, idet afhørte ikke ville have accepteret, hvis det var T, som havde sagt, at hun skulle bogføre beløbet som anført." forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret som anført. Der kom en ny revisor, som vidnet aldrig har set eller hilst på, og hun husker ikke, om det var den gamle eller nye revisor, hun fik bilaget på de 20 millioner kr. fra. Vidnet ville ikke have accepteret at bogføre de 20 millioner kr., hvis tiltalte havde bedt om det, da der var tale om et meget stort beløb. I de situationer er det vigtigt, at der foreligger noget fra revisor som grundlag for bogføringen.

Da vidnet ophørte med sit virke, fik hun ingen henvendelser fra hverken bank eller kuratorer om, at der manglede bilagsmateriale. Tiltalte ringede på et tidspunkt til vidnet i 2012 for at spørge, om hun havde noget bilagsmateriale, hvortil hun svarede, at hun ikke havde noget.

Foreholdt brev af 9. august 2010 fra advokat JF til advokat IJ (ekstrakt E, side 418), hvoraf fremgår: "Jeg har modtaget Deres brev af 20. juli 2010, hvori det er anført, at min klient ifølge selskabernes bogholder skulle have fjernet alt bogføringsmateriale for alle selskaberne. Min klient har oplyst, at han alene har modtaget udskrifter af råbalancerne fra bogholderen (SH), og at han altså ikke har fjernet materiale. Intet bogføringsmateriale vedrørende selskaberne er i min klients besiddelse. Idet samtlige betalinger blev foretaget gennem F1-bank ved ME, er det min klients opfattelse, at materialet må være i F1-banks besiddelse. I lyset af den alvorlige beskyldning i Deres brev har jeg kontaktet SH, som har oplyst at der ikke er fjernet noget materiale, hverken af T eller af andre. De er velkommen til at kontakte SH direkte ... Jeg står på denne baggrund uforstående over for beskyldningen, som vel er et tegn på den mistillid og mangel på konduite, som kendetegnende for bankens adfærd i denne sag" forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om hun har haft en samtale med advokat JF som anført. Vidnet er ikke blevet kontaktet af banken eller andre, som advokat JF opfordrede til i brevet. Selskaberne havde ikke nogen bogholder ud over vidnet. Hun har ikke haft en samtale med IJ eller andre fra konkursboerne om bogføringsmaterialet.

Foreholdt brev af 20. juli 2010 fra advokat IJ til advokat JF (ekstrakt E, side 417) hvoraf fremgår: "Som nævnt over for Dem telefonisk, har ovennævnte selskabers bogholder nævnt, at Deres klient T personligt har fjernet alt bogføringsmateriale for alle selskaber" forklarede vidnet, at hun ikke har sagt som anført i brevet, for det kunne hun ikke vide noget om. Vidnet ved ikke, hvem der overtog jobbet som bogholder, da selskaberne flyttede fra Y13-adresse til Y14-adresse.

Udspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke ved, om tiltalte havde en mellemregningskonto med IA eller JJ. Vidnet ved ikke noget om tiltaltes og IAs forhold til hinanden. Hun har mødt dem sammen en gang til en julefrokost, hvor hun fik et indtryk af, at de var et ægtepar. Tiltalte og IA så ud som om, de kunne lide hinanden, men hun har ikke noget kendskab til, om de var eller er gift.

..."

Vidnet NK har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han kom i kontakt med tiltalte gennem en gammel bekendt, der hedder TP, i 2005. TP var direktør for tiltaltes selskaber. TP spurgte, om vidnet kunne hjælpe, idet en TP havde en klient, der havde et problem et projekt med en ældre ejendom i Y53-adresse, der var ved at blive ombygget og udstykket i ejerlejligheder. Vidnet er civilingeniør. Det var en erhvervsejendom, der skulle omdannes til boliger i Y53-adresse. Tidsplanen blev ikke overholdt, tingene blev gjort i den forkerte rækkefølge og det hele blev for dyrt. Vidnet blev ansat i løbet af 2005 eller 2006. Tiltalte havde ejendomme på Y16 og Y53-adresse, og fik tilbudt en stor erhvervsejendom, G21, på Y31. Tiltalte købte ejendommen. På den anden side af vejen på G33-adresse lå der en G23 forretningen, og planen var at få flyttet G23 over på tiltaltes ejendom og bygge lejligheder på G23s ejendom, hvilket krævede en ny lokalplan. Vidnet skulle varetage den tekniske del med at udarbejde lokalplan for den anden side af vejen sammen med blandt andet G30 og G31. Planen om at flytte G23 blev ikke til noget, da man ikke kunne blive enige om pris m.v. I stedet rev man den eksisterende bygning ned og påbegyndte et nyt byggeri. Det var hele det forløb, vidnet skulle være med til at håndtere. Vidnet blev ansat som teknisk direktør. Han har ikke forstand på regnskaber. Han skulle varetage opgaven sammen med JK, idet opgaven var meget omfattende, og de var nødt til at være to om det. Det er rigtigt, at han formelt har været direktør i en række af tiltaltes selskaber. Det skyldtes, at tiltalte boede i udlandet, og havde brug for en dansk tilmeldt direktør. Når der skulle laves årsregnskaber, havde vidnet møde med revisor for at sikre sig, at alt var i orden. Langt det største selskab var G1.2, fordi det havde et meget stort projekt. Vidnet betragtede de øvrige selskaber som biting. Der var dog også udvikling i de andre selskaber. Arbejdsfordelingen var den, at det var JK og vidnet, der forestod den tekniske del af gennemførelsen og håndteringen af de forskellige byggeprojekter i de forskellige selskaber. Tiltalte var idemanden. Finansieringen og alt hvad der var af betalinger af regninger blev foretaget af bankerne og tiltalte. Vidnet havde ikke noget at gøre med betale regninger. TP var direktør i selskabet før vidnet. TP var advokat, og det var vidnets opfattelse, at han ikke havde så meget erfaring med udvikling af ejendomme og med at lave nye lokalplaner. Vidnet syntes, det var naturligt, at det var ham, der overtog opgaverne med dette, i hvert fald med hensyn til de store selskaber. Når der kom regninger fra entreprenørerne, kontrollerede vidnet, at arbejdet i henhold til fakturaerne var udført, så der ikke blev betalt for meget. Han signerede fakturaerne og lagde til betaling hos enten tiltalte eller banken. De havde en regnskabsdame, SH, som foretog al bogføringen, holdt styr på det hele og forberedte alt til revisoren, der så lavede regnskaber. De havde nogle møder, hvor de gennemgik det hele, og han spurgte revisor til værdiansættelse af ejendommene med mere. Vidnet var primært involveret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Vidnet holdt ikke øje med selskabernes konti. Vidnet holdt øje med budgettet, når har godkendte regningerne, men han kiggede ikke på de enkelte bankkonti. Vidnet tror ikke, at han havde adgang til at betale regninger. Vidnet havde vist nok en kiggeadgang til en af kontiene. Vidnet har ifølge konkret aftale med tiltalte foretaget en eller to betalinger i forbindelse med noget husleje, der skulle indbetales i sidste øjeblik. Andet har han ikke betalt. Han var klar over, at der var en mellemregningskonto mellem tiltalte og selskaberne. Hvis der kom regninger, som ikke havde noget med byggeprojekterne at gøre, fx en regning vedrørende en Range Rover, sagde han til SH, at de skulle føres på mellemregningskontoen. SH havde en særskilt opgørelse/konto over tiltaltes mellemregning, som hun drøftede med tiltalte i forbindelse med årsregnskabet. Han og SH har også talt om mellemregningskontoen, idet hun har gjort ham opmærksom størrelsen af mellemregningen, og at de skulle sørge for at få den udlignet i forbindelse med årsregnskabet. Vidnet tror de kan havde talt om det, men han husker ikke nogle specifikke samtaler. Vidnet følte ikke, at der var noget problem med mellemregningskontoen, for når han talte med revisor, sagde revisor, at den blev udlignet. Vidnet følte derfor at det var noget, de havde styr på. Nogle af beløbene, der skulle udlignes, var forholdsvis store, dvs. 7-cifrede. Udspurgt om han havde kendskab til årsagen til, at tiltaltes gæld til selskaberne voksede på mellemregningen, svarede vidnet, at han ikke havde det fulde overblik over alle aktiviteter, og derfor kunne han ikke vurdere, om en udgift var berettiget til at være på mellemregningskontoen eller ikke. Det var vidnets indtryk, at SH havde det fulde overblik sammen med revisoren, JI. Saldoen på mellemregningskontoen kunne godt være over 1 million. Vidnet ved, at i et særligt år var saldoen i selskabets favør over flere millioner. Det var derfor ejendommen i Frankrig blev indskudt.

Foreholdt Posteringer hos G1 (ekstrakt E, side 2) hvoraf fremgår, at tiltaltes mellemregning i G1 blev godskrevet med i alt 7.772.390,62 kr. den 31. december 2006, forklarede vidnet, at han kunne huske, at tiltalte sagde, at han havde et tilgodehavende. Han husker, at han talte med JI om det. Vidnet har ikke kendskab til, hvordan dette tilgodehavende kunne være opstået, idet det var før hans tid. Vidnet kan også huske, at han udtrykkeligt sagde, at hvis revisoren indestod for, at dette var i orden, kunne vidnet ikke gøre andet. Vidnet var ikke dybere involveret i dette. Vidnet husker ikke at have set en fordring eller andet som grundlag for godskrivningen af tiltales mellemregning. Vidnet talte med revisoren i forbindelse med årsregnskabet, som vidnet skulle underskrive.

Vidnet ville bare have, at revisor "kiggede ham i øjnene" og sagde, at det var i orden. Han kan ikke huske, hvad det talte om. Vidnet har ikke været involveret i denne transaktion, ligesom han ikke var involveret i mellemregningen.

Foreholdt Tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 58) forklarede vidnet, at han aldrig har set denne før.

Foreholdt samme, postering 31. december 2006, bilagsnummer 9999, (ekstrakt D, side 61) forklarede vidnet, at han ikke huskede størrelsen på tiltaltes underskud. Han ville tro, at saldoen på mellemregningskontoen skulle nulstilles hvert år, da det ville være naturligt. Vidnet var ikke bekendt med, at der var et underskud på 5.548.730,55 kr. ved udgangen af året. Han troede, at der skulle betales hvert år. Han ved ikke noget konkret om fordringen på 7.772.390,62 kr. Han huskede, at der var noget med et tilgodehavende, der blev benyttet i forhold til mellemregningen.

Foreholdt Årsrapporten for 2006 for G1, Ledelsespåtegning (tillægsekstrakt K, side 17) forklarede vidnet, at han skrev under på årsrapporten den 29. maj 2007. Vidnet huskede ikke, hvornår han blev bekendt med fordringen. Vidnet huskede, at han talte med JI og spurgte, om alt var i orden og foregik efter reglerne. Dette bekræftede JI. Når revisor sagde, at alt var i orden, havde vidnet ikke grund til at tro andet. Vidnet har løbet tallene i årsregnskabet igennem, men han er ikke regnskabsmand. Han og JI løb regnskabet igennem sammen, og JI forklarede de forskellige posteringer.

Hvis han havde nogen spørgsmål, stillede han dem til revisoren.

Foreholdt samme (tillægsekstrakt K, side 27) forklarede vidnet, at han syntes det var naturligt, at der stod 0 i "gæld til selskabsdeltager". Men det er ikke noget vidnet har haft indsigt i.

Foreholdt Afhøringsrapport dateret den 28. november 2012 (ekstrakt A, side 172-173 (171-172)), hvoraf fremgår, at "Afhørte blev foreholdt bilag: 02-02260, sammenfatning af posteringer, T godskrives 7.772.390,62 kr. via gældseftergivelse af G1.5: Afhørte kan godt huske, den pågældende udligning af T' mellemregningskonto. T fortalte afhørte, at han (T) havde en fordring i G1.5, hvorfor udligningen ifølge revisoren kunne foretages. T havde altså penge til gode ved G1.5. Afhørte forklarede, at han havde kigget revisor, JI, i øjnene og spurgt om denne udligning var i orden. JI sagde god for den pågældende postering.", forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvad han har sagt. Han kan ikke afvise, at tiltalte har sagt det til ham, og hvis har har sagt det under afhøringen, har han nok kunnet huske det på det tidspunkt. Vidnets indtryk af G1.5 var, at det var et "sovende selskab". Vidnet ved ikke, om fordringen var 7,7 millioner kr. værd. Vidnet mener, at tiltalte havde 2 strandgrunde i Y8-by. Det foresvæver ham, at de var placeret i G1.5. Vidnet kendte ikke noget til selskabets gæld. Adspurgt om, hvorvidt han vidste, hvad grundene var værd, forklarede vidnet, at de to grunde var velbeliggende. Vidnet kørte på et tidspunkt forbi grundene. Vidnet havde intet med grundene at gøre. Han husker ikke, om grundene var belånt.

Foreholdt Tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 65) hvoraf fremgår, at tiltalte er godskrevet 20 millioner kr. den 1. juli 2007, forklarede vidnet, at det er en ret stor postering. Der blev indskudt en udpræget luksus ejendom, som tiltalte ejede i Frankrig, til udligning af mellemregningen. Vidnets holdning var, at mellemregningskontoen helst ikke skulle eksistere, og at tingene skulle holdes adskilt. Vidnet huskede ikke forbindelsen, men han og revisoren blev enige om, at mellemregningskontoen skulle nedbringes, og det kunne man gøre ved at indskyde et aktiv i form af den ejendom. Vidnet mener, at det var SH, der blev opmærksom på størrelsen af mellemregningskontoen, og talte med revisoren om det, og revisoren gjorde opmærksom på, at der var noget, der skulle udlignes. Det var revisoren og tiltalte, der blev enige om, hvordan det skulle gøres. Vidnet blev ikke taget med på råd. Vidnet så ejendommen på forsiden af et fransk blad med luksusejendomme til salg, så han vidste, der var en ejendom, at den var meget værd og der var friværdi i den. Vidnet havde en snak med JI om, hvorvidt det var i orden, at man gjorde, som man gjorde, og JI sagde god for, at ejendommen blev indskudt. Vidnet mener, at han på sin amatøragtige måde forsøgte at sikre sig, at regnskabet var i orden. Han kunne forholde sig til værdien af de ejendomme, han havde kendskab til, men der var en masse faktorer, som han ikke kendte noget til, hvor han måtte stole på JI. Han kan ikke huske konkret, hvad de talte om, og han huskede ikke, hvordan man kom frem til de 20 millioner kr. Det var vigtigt for vidnet, at man ikke havde et tilgodehavende, der ikke kunne blive dækket. Vidnet huskede, at han syntes, at det var lidt problematisk, at hvis ejendommen i Frankrig overgik til selskabet, ville alle omkostningerne ved ejendommen også overgå til selskabet. Vidnet kunne i bladet for luksusejendomme se, at ejendommen var til salg for rigtig mange penge. Vidnet mener, at der blev lavet en formel aftale om overdragelsen.

Foreholdt Aktieoverdragelse dateret den 28. maj 2007 (ekstrakt E, side 162) forklarede vidnet, at det var den aftale, der blev indgået vedrørende ejendommen, der blev indskudt i firmaet. JI udfærdigede aftalen. Han kan se af aftalen, at der burde være over 3,5 millioner euro i friværdi, hvilket er mere end 20 millioner kr. Derfor var det i hans øjne i orden. Så vidt vidnet huskede, var ejendommen udbudt til salg til omkring 7 millioner euro. Vidnet mener ikke, at han har set nogle dokumenter vedrørende gælden i det franske selskab, men han mener, det var gæld til en fransk bank. Det var vidnet bekendt samtlige aktier i G2, der blev overdraget. De talte ikke om det, men det var underforstået. Vidnet har altid regnet med, at det var hele ejendommen. Han har ikke hørt noget til sagen, før politiet spurgte til det.

Foreholdt Årsrapport for 2007 for G1, Noter (tillægsekstrakt K, side 43) hvoraf fremgår, at ejerandelen i G2 var 100 %, forklarede vidnet, at det også var det, han regnede med. Vidnet var ikke involveret i årsrapporten for 2008, da han fratrådte i efteråret 2008.

Foreholdt Årsrapport for 2008 for G1, Noter (tillægsekstrakt K, side 60) hvoraf fremgår, at ejerandelen i G2 er 49 %, forklarede vidnet, at det var hans opfattelse, at ejerandelen var 100 %, indtil politiet talte med ham. Vidnet ved ikke, om der konkret blev betalt udgifter vedrørende ejendommen fra nogle af de selskaber, han var direktør for. Hvis der blev betalt noget, ville det skulle medtages på mellemregningen. Det var SH, der lavede alle bogføringslister og holdt øje med de forskellige bevægelser. Vidnet husker ikke, at der er blevet talt om betaling af udgifter vedrørende Y1, efter ejendommen var blevet indskudt i G1. I slutningen af 2008 var de færdige med byggeriet, og huset stod færdig. Vidnet følte, at hans rolle som direktør var udspillet. Der var noget løbende opfølgning, og han overgik til at være konsulent, mens de fik afsluttet tingene. Vidnet mener, at tiltalte blev direktør efter vidnet stoppede. Vidnet mener ikke, at IA var ansat i selskabet, mens han var direktør. Han kender IA, idet han har mødt hende 5-7 gange. IA havde været gift med tiltalte, men de var blevet separeret. Tiltalte talte altid godt om IA. Vidnet har kun set dem sammen under 10 gange til julefrokoster osv. Tiltalte og IA var glade for hinanden, og vidnet kunne måske godt finde på at kalde dem for mand og kone.

Foreholdt Afhøringsrapport af 28. november 2012 (ekstrakt A, side 175 (174)) hvoraf fremgår: "Det var afhørtes indtryk, at T og IA "var mand og kone".", forklarede vidnet, at hvis det står der, og han har skrevet under på det, har han sagt sådan. Vidnets indtryk var, at tiltalte og IA holdt af hinanden. Vidnet kender JJ, der er IAs datter. Hende har han mødt 2-3 gange. Vidnet ved ikke, om JJ var ansat som sådan, men hun hjalp dem på et tidspunkt meget lidt med indretningsforslag til Y29, fordi de legede med tanken om at møblere det hele, og så leje det ud møbleret. Vidnet huskede ikke, hvor meget hun lavede. Han kan huske, at hun var med til et enkelt møde med G10. Vidnet huskede heller ikke, hvornår det var, men det var nok i slutningen af den periode, hvor vidnet var involveret. Vidnet har ikke godkendt nogen betaling til hende, og han tror ikke, hun har fået nogen betalinger fra selskabet. Han er ikke bekendt med, om der fra koncernens konti er sket overførelser til JJ eller IA.

Foreholdt Afhøringsrapport af 10. december 2012 (ekstrakt A, side 176 (175)) hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at han havde set JJ ca. 2 gange på kontoret i Y13-adresse. Hun lavede ikke noget arbejde for koncernen.", forklarede vidnet, at hvis JJ har lavet noget, har det været minimalt. Det var vidnets indtryk, at tiltalte boede i udlandet. Tiltalte var i Danmark en gang i mellem. Der var lange perioder, hvor de ikke så ham, og så kunne han pludselig komme to dage i træk. Vidnet mener, at han så tiltalte 1-4 gange om måneden. Tiltalte opholdt sig i et hus ved kysten i Y8-by, når han var i Danmark. Vidnet har været der én gang i forbindelse med, at han skulle aflevere nogle papirer. Indtrykket af, at tiltalte opholdt sig i Y8-by, når han var i Danmark, byggede han på, hvad tiltalte sagde, blandt andet at tiltalte nogle gange omtalte, at der var meget trafik på Y8-bymotorvejen osv.

Foreholdt Overførsler til IA fra selskaber i Ts ejendomskoncern (ekstrakt C, side 38) hvoraf fremgår, at der fra diverse selskaber, som vidnet var direktør for, blev overført beløb til IAs konto, forklarede vidnet, at han ikke var bekendt med, at disse beløb blev overført til IA.

Foreholdt Overførsler til JJ fra selskaber i Ts ejendomskoncern (ekstrakt C, side 277) hvoraf fremgår, at JJ har fået overført beløb fra selskaber, som vidnet var direktør for, forklarede vidnet, at han ikke har set eller gennemført disse betalinger. Vidnet mener, at det i givet fald må have været tiltalte eller banken, der har overført disse beløb.

Det er rigtigt, at vidnet mener, at JI havde affattet aktieoverdragelsesbrevet vedrørende Y1. Det var JI, der sagde god for det overfor vidnet.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han som tekniske direktør fik en løn på 40.000 kr. om måneden. Vidnet havde aftalt, at når lokalplanen for Y33 var blevet godkendt med en bebyggelsesprocent på minimum 150, skulle der falde en bonus på 750.000 kr.

Foreholdt Afhøringsrapport dateret den 28. november 2012 (ekstrakt A, side 173 (172)) hvoraf fremgår, at "Afhørte kan ikke huske om G1 overtog alle anparter i G2 eller om selskabet overtog en procentdel.", forklarede vidnet, at der hele tiden havde været tale om hele ejendommen, som han huskede det.

Foreholdt Årsrapport for 2006 for G1.5, Ledelsespåtegning (ekstrakt D, side 136) og Den uafhængige revisors påtegning (ekstrakt D, side 137) hvoraf fremgår, at "Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.", og Ledelsesberetning (ekstrakt D, side 139) hvoraf fremgår, at "Selskabets resultatopgørelse for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006 udviser et underskud på kr. 1.298.204 og selskabets balance pr. 31. december 2006 udviser en negativ egenkapital på kr. 18.117.928. Selskabets økonomiske udvikling og resultat har levet op til forventningerne.", forklarede vidnet, at som vidnet huskede det, var G1.5 en del af hele det netværk af selskaber, hvor der lå forpligtelser, kautioner og lån på kryds og tværs. Der blev kigget på det hele som en samlet koncern. Udspurgt om, hvorvidt man havde en opfattelse af, om selskabet kunne svare enhver sit, forklarede vidnet, at det var revisors vurdering, og han kunne ikke huske, hvad hans egen vurdering som direktør var på tidspunktet. Vidnet kunne skrive under, fordi ledelsen havde en forventning om, at selskabet kunne svare enhver sit. Når tiltalte foretog selskabsretlige dispositioner, foregik det også fra udlandet.

På ny udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de lod bilagsmaterialet i koncernen blive på Y13-adresse, som han huskede det. Det var ikke noget, de havde noget med at gøre. De informerede den daværende direktør, tiltalte, om det. Vidnet ved ikke, hvad der er sket med bilagsmaterialet efterfølgende. Han har aldrig set bilagsmaterialet i Y14-adresse. Vidnet er efterfølgende blevet kontaktet af politiet om bilagsmaterialet. Politiet havde også afhørt JK og OJ om det, og der var modstridende forklaringer fra dem om det. I den periode, hvor de flyttede, var der nogen uklarhed om, hvem der var direktør. Vidnet samlede i denne periode, alt hvad han havde af relevant materiale sammen og afleverede det til R5, der var kurator. Vidnet havde et møde, hvor han overdrog det til R5.

Y14-adresse var en større ejendom, hvor de havde kontor i stueetagen. Bilagsmaterialet har aldrig stået på kontoret i Y14-adresse. Der var fuld kælder under ejendommen, og der var masser af depotrum.

På ny udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der godt kunne have stået bilagsmateriale i kælderen, men han ved det ikke.

..."

Vidnet revisor JI har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var revisor for alle selskaberne i tiltaltes koncern igennem 4 eller 5 år, men ikke for tiltalte personligt, og så vidt han husker var 2007 det sidste år, hvor han påtegnede regnskaberne. Samarbejdet med tiltalte var loyalt og godt. I det daglige og formelt var det selskabernes direktør, NK, der styrede den daglige likviditet og lagde budgetter. Tiltaltes indflydelse var kolossal, og den overordnede styring lå hos ham. Vidnet er ikke bekendt med mellemregningerne mellem tiltalte og de forskellige selskaber i koncernen ud over, hvad der fremgår af regnskaberne. Vidnet huskede ikke, om der var en mellemregningskonto for hvert selskab, men der var mellemregningskonti på kryds og tværs. Vidnet huskede ikke om mellemregningskontiene i 2006, 2007 og 2008 blev samlet og kørt over i G1. Vidnet ved, at tiltalte fulgte med i sin mellemregningskonto, fordi der var tilknyttet en bogholder, og de fik institutioneret, at bogholderen gennemgik alle mellemregningskonti med tiltalte, hvilket skete nogle gange i løbet af året. Gennemgangen skete med henblik på at fastslå, om en given regning skulle føres over mellemregningen med tiltalte eller afholdes af et selskab. Vidnet huskede ikke, om der var spørgsmål omkring mellemregningerne, der interesserede ham som revisor. Vidnet husker ikke, hvordan mellemregningen udviklede sig i 2006 og 2007, og han huskede heller ikke, om han har drøftet udviklingen med tiltalte. Hvis mellemregningen udviste et stort tilgodehavende for selskabet hos tiltalte på flere millioner gennem længere tid, ville det være et problem, som revisor vil undersøge. Vidnet mener ikke, der var lovkrav om, at mellemregninger skulle bringes i 0 ved årets udgang. Tilgodehavendet skulle forrentes og fremgå af regnskabet. Hvis en mellemregning er på 5-10 millioner kr., vil der kunne være going concern problemer, og revisor skal sørge for, at alt fremgår af regnskabet, så regnskabslæser kan se det. Vidnet huskede ikke, om han har påtalt overfor tiltalte, at mellemregningen var for stor.

Foreholdt Posteringer hos G1 (ekstrakt E, side 2) hvoraf fremgår, at tiltalte blev godskrevet 7,7 millioner kr. på mellemregningen med selskabet, og at G1 samtidigt modtog en fordring på G1.5, forklarede vidnet, at han ikke husker en overdragelse af en fordring på 7,7 millioner kr. Vidnet har sikret sig, at der var sammenhæng mellem alle mellemregningerne og selskaberne imellem, således at de var afstemt. Vidnet huskede ikke en fordring mod G1.5.

Foreholdt Afhøringsrapport af 11. december 2012 (ekstrakt A, side 149 (148)) hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at praksis vedr. ulovlige aktionærlån på det sidste var blevet skærpet, og at han i den tid, hvor han var revisor for T var mest opmærksom på om T' mellemregninger med selskaberne var blevet udlignet i slutningen af året.", bekræftede vidnet, at have forklaret som anført, men han husker det ikke i dag.

Foreholdt samme (ekstrakt A, side 149 (148)) hvoraf fremgår: "Efter nærmere eftertanke forklarede afhørte, at hans medarbejder, SM, havde stået for revisorbilag i forbindelse med de ovennævnte posteringer. Men posteringerne var blevet godkendt af afhørte selv. Bogholderen, SH, var sandsynligvis kun blevet forsynet med en posteringsliste uden nærmere anvisninger eller bekræftelse på, at T havde penge til gode ved G1.5. Afhørte forklarede, at T måtte have haft penge til gode ved G1.5, ellers ville han ikke have godkendt posteringerne. Afhørte foreslog, at politiet afhørte T om forholdet.", forklarede vidnet, at det ikke står klokkeklart for ham, at have forklaret som gengivet, men når det står der, har han sagt det. Det siger ham ikke noget i dag.

Foreholdt Tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 61) forklarede vidnet, at han ikke husker, at have set dette bilag. Kode 9999 er en efterpostering. Det er ikke ham, der har foretaget bogføringen. Det er sandsynligt, at foranledningen er kommet fra revisor.

Foreholdt Årsrapport for 2006 for G1 (tillægsekstrakt K, side 15 29) forklarede vidnet, at han kunne se, at han havde en supplerende oplysning. Han kan se, at der er en stor post på omkring 13 millioner kr. til tilknyttede virksomheder, men han kan ikke se, hvad posten vedrører.

Udspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at han må antage, at der ikke i posten på omkring 13 millioner kr. er registreret en fordring på hovedanpartshaveren. Alle mellemregninger var meget nøje afstemt. Der var ingen differencer på mellemregningerne i mellem selskaberne. Han kan ikke svare på, hvor tiltaltes gæld pr. statusdagen på omkring 5,5 millioner kr. fremgår af regnskabet. Han kan ikke sige, om kravet indgår i posten "Andre tilgodehavender". Vidnet kan ikke svare på, hvor kravet mod tiltalte fremgår under aktiverne.

På ny udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at SM var en medarbejder, som vidnet havde købt hos R6. Vidnet husker ikke i dag noget om de 7,7 millioner kr. Det foregik på den måde, at SM foretog den revisionsmæssige gennemgang og lavede det nødvendige materiale, og så blev materialet elektronisk læst ind i en casevaremodel, hvorefter der fremstod et regnskab. Herefter kom vidnet ind i billedet. Vidnet husker ikke, hvad han så, da han konstaterede, at tiltalte havde penge til gode hos G1.5. Vidnet var også revisor for G1.5. G1.5 var et selskab, der så vidt vidnet huskede, der blandt andet havde en ejendom som aktiv. Vidnet huskede ikke noget nærmere om ejendommen.

Foreholdt Årsrapport for 2006 for G1.5 (tillægsekstrakt K, side 97, 98, 100) forklarede vidnet, at han fortsat ikke huskede ejendommene. Adspurgt, om en fordring mod G1.5 var en god fordring ud fra det, som fremgår af regnskabet, svarede vidnet, at egenkapitalen jo var negativ. Vidnet henviste uddybende til, at han foretog en samlet vurdering af økonomien i selskaberne i det øverst liggende selskab gennem den metode, hvor man samler op, hvordan selskabets kapitalforhold så ud ved dette års ultimo sammenholdt med det tilsagn, der var givet omkring likviditet og de budgetter, der i øvrigt forelå. Vidnet fremhævede, at han i sin påtegning har omtalt forholdet omkring den negative egenkapital og henvist til ledelsespåtegningen om, at der skal ske foranstatninger til afhjælpning af dette forhold. Vidnet huskede ikke, hvordan han kunne godkende en godskrivning af omkring 7,7 millioner kr. for en fordring mod G1.5 baseret på dette regnskabet for selskabet. Vidnet mener at kunne huske, at han i en besvarelse til SKAT om hele koncernens forhold har omtalt dette forhold.

Foreholdt, at SM har forklaret, at han har talt med vidnet om det, og tiltaltes forklaring til retsbogen den 12. marts 2015, hvoraf fremgår, at "Tiltalte forklarede, at han ikke havde nogen konkret viden om, hvorfor han er blevet godskrevet for 7,7 millioner kr. på sin mellemregningskonto med G1 i 2006. Tiltalte har tilsyneladende indskudt en fordring på G1.5 i G1 og fået 7,7 millioner kr. for den fordring, men det har hans revisor gjort. Han må henvise til revisor.", forklarede vidnet, at det har han ingen bemærkninger til. Han huskede det ikke. Han huskede heller ikke, at tiltalte skulle have købt fordringen for 1 kr.

Vidnet forklarede videre, at han er bekendt med et selskab, der hedder G2, idet han fik forelagt en eller anden attest fra en fransk advokat om, hvem der var ejer af det pågældende firma. Ud over dette huskede han intet. Det blev forelagt for ham, fordi han gerne ville have registreret, hvem der havde ejendomsretten til det selskab. Vidnet skulle kontrollere tilstedeværelsen af aktiverne i et selskab i form af aktierne i G2. Vidnet husker ikke, hvordan sprøgsmålet om G2 opstod, eller hvornår han blev opmærksom på G2.

Foreholdt Tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 65) hvoraf fremgår, at tiltalte blev godskrevet 20 millioner kr. den 1. juli 2007, forklarede vidnet, at det ikke sagde ham noget. Vidnet huskede, at han havde fået forelagt et eller andet til dokumentation for erhvervelsen af det aktiv. Han ved ikke, hvem der fik ideen. Han har i hvert fald været inde i billedet ved årsafslutningstidspunktet.

Foreholdt Afhøringsrapport af 11. december 2012 (ekstrakt A, side 151 (150)) hvoraf fremgår, at "Afhørte forklarede, at efter at T havde udtrykt ønsker om at indskyde anparterne i G1, havde afhørte udbedt sig om dokumentation om forholdet.", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret som gengivet, men når det står der, har han forklaret det. Han huskede ikke at være blevet forelagt et ønske fra tiltalte om et påtænkt indskud, men han er blevet forelagt oplysningen om, at der var sket en overdragelse af anparterne. Han huskede ikke, om han var involveret i overdragelsen, og han er ikke bekendt med, om der ligger et overdragelsesdokument. Vidnet huskede ikke, om han drøftede dette spørgsmål med NK. De havde stort set ikke nogen dialog ud over det, der var omfattet af den daglige drift og de investeringer, der løbende blev foretaget i G1.2. Vidnet huskede ikke at have talt med NK om fordringen på omkring 7,7 millioner kr., men det mener han bestemt ikke.

Foreholdt at NK har forklaret, at han stolede på vidnet, når vidnet sagde, at den fordring var god nok og også i forhold til de 20 millioner kr. i anparter, forklarede vidnet, at det huskede han ikke. Vidnet huskede ikke, hvornår han fik kendskab til det. Som han huskede det, blev han forelagt problemstillingen som et fait á complit på tidspunktet for regnskabsudarbejdelsen. Han var med sikkerhed ikke involveret på "fødselstidspunktet" for overdragelsen.

Foreholdt tiltaltes forklaring til retsbog af 12. marts 2015, side 14, nederst og 15 øverst, hvoraf fremgår, at "Da han den 1. juli 2007 blev godskrevet 20 millioner kr., vidste han ikke noget om det. Han har intet med den bogføringen at gøre. Han opdagede det først over et år senere og afskedige af samme grund revisor. For det meste var det tiltalte, der betalte regningerne i selskaberne via netbank. Han havde ikke nogen føling med, hvordan hans mellemregning udviklede sig.", forklarede vidnet, at det har han ikke nogen bemærkninger til. Han kan ikke huske det. Adspurgt om årsagen til at vidnet blev afsat som revisor, forklarede vidnet, at NK kontaktede ham, fordi han syntes, at vidnets honorarer var for store, og han blev afsat, fordi han var for dyr.

Foreholdt Aktieoverdragelse af 28. maj 2007 (ekstrakt E, side 162) forklarede vidnet, at han har set dette dokument før, han husker ikke, om han har været med ved tilblivelsen, men han kan ikke udelukke, at han har skrevet det. Foreholdt at der i dokumentet står: "samtlige de sælger tilhørende aktier i selskabet G2", forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvor stor en del aktier det drejede sig om. Vidnet fik forelagt et dokument, hvor der stod, at G1 var ejer af aktierne i G2 fra en fransk advokat. Han ville have dokumentation for, at G1 var registreret som ejer af aktierne i G2. Foreholdt, at dette dokument er det dokument, hvor aktierne bliver overdraget til G1, forklarede vidnet, at han efterfølgende har set dokumentet fra den franske advokat.

Foreholdt Årsrapport for 2007 for G1, Noter (tillægsekstrakt K, side 43) hvoraf det fremgår, at ejerandelen af G2 er anført til 100 %, forklarede vidnet, at det var den information, han havde haft.

Foreholdt, at da selskabet blev stiftet, ejede tiltalte 49 % af anparterne, forklarede vidnet, at det erindrede han ikke. Han huskede ikke, om han blev spurgt om det af politiet. Det var hans opfattelse at 100 % af selskabet blev indskudt. Adspurgt, om vidnet havde godkendt godskrivningen af de 20 millioner kr., forklarede vidnet, at han har påtegnet regnskabet. Han skal ikke godkende noget, men afgive en erklæring på regnskabet, om hvorvidt det var retvisende.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, hvilket årstal han fik og besvarede en forespørgsel fra SKAT, men det var mens, vidnet var fungerende revisor i selskaberne, det vil sige før 2007.

Foreholdt Årsrapport for 2006 for G1.5, Den uafhængige revisors påtegning (tillægsekstrakt K, side 91), hvoraf fremgår, at "Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.", forklarede vidnet, at når der står det, betyder det, at regnskabet blev aflagt efter going concern princippet. Hvis selskabet ikke havde været i stand til at svare enhver sit både finansielt og likviditetsmæssigt ville revisor have taget et forbehold i sin påtegning. Det er ikke usædvanligt, at der er negativ egenkapital i et selskab, som er en going concern.

På ny adspurgt af anklageren og forholdt Brev til SKAT af 19. oktober 2007 (ekstrakt E, side 14) forklarede vidnet, at det er den besvarelse til SKAT, han har omtalt i sin forklaring.

Foreholdt Aftale om overdragelse af aktierne i G1.5 af 8. september 2004 (ekstrakt E, side 16) forklarede vidnet, at han må være blevet forelagt denne aftale, efter at dispositionen var blevet foretaget. Han kender overhovedet ikke til det.

..."

Vidnet revisor SM har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var involveret i tiltaltes koncern fra 2004-2005, og lidt i 2006. Han var involveret i arbejdet med opstarten af bogføringen i 2004 eller 2005. Vidnet arbejdede for R6, og JI var associeret til R6 og lånte medarbejdere til at udføre arbejdet. Vidnet var udførende revisor under JI, som var den underskrivende revisor. Vidnet har først fået sin autorisation i 2013. Vidnet bistod med at få implementeret bogføringen. Vidnet skulle oplære IA. Vidnet gik ud fra, at IA var tiltaltes hustru, da de havde samme efternavn. Han bygger det også på, at han og JI har været sammen med tiltalte og IA. Når de var oppe og hjælpe med bogføringen, spiste han og JI også frokost med tiltalte og IA i et stort sommerhus nede ved stranden i Y8-by. Ud fra hans sociale omgang med dem, gik han ud fra, at de var mand og kone. Når de spiste frokost sammen, arbejdede de først og holdt derefter pause for at spise frokost sammen og fortsatte arbejdet efterfølgende. Han ved ikke, hvorfor det foregik i huset i Y8-by. Tiltalte, IA, JI og vidnet selv var til stede ved frokosterne. Han var ikke bekendt med tiltaltes og IAs relation til huset. Det har været i maj måned 2004 eller 2005, at de spise frokost sammen i forbindelse med bogføringen. Det var 1. kvartal, der skulle bogføres. De havde også mødtes et sted i Y27, som vidnet ikke kan huske adressen på, forud for mødet i Y8-by. De spiste kun frokost sammen én gang i huset i Y8-by. Vidnet lærte IA op til at være bogholder. Vidnet har udført revisionsarbejde i tiltaltes selskaber. Vidnet stoppede med at arbejde for tiltalte, inden han stoppede med at arbejde for JI. Vidnet udarbejdede ikke regnskaberne for 2006. Vidnet stoppede hos R6 i november 2007. Vidnet kan huske, at der på et tidspunkt var en mellemregning, der blev udlignet, mellem selskaberne og tiltalte. Vidnet husker ikke andet om mellemregningen. Han kan også se af årsregnskaberne, at der har været den omtalte mellemregning. Vidnet kan ikke huske beløbet på den mellemregningkonto, der blev udlignet. Der blev givet en supplerende oplysning om aktionærlån i regnskaberne i 2005 eller 2006. Det havde ikke noget at gøre med, at gælden til selskabet var blevet for stor, men skyldtes udelukkende, at det var ulovligt, at der var et anpartshaverlån. Han kan ikke huske, hvordan gælden blev udlignet. Vidnet ved ikke, hvordan tiltaltes gæld til selskabet opstod.

Foreholdt Afhøringsrapport af 12. juni 2013 (ekstrakt A, side 159 (158)) hvoraf fremgår: "Afhørte var godt klar over, at T havde en del mellemregninger med selskaberne. Afhørte kunne ikke sige med sikkerhed, hvad T's mellemregninger med de forskellige selskaber dækkede over. Adspurgt, så forklarede afhørte, at han formodede, at det meste måtte dække over T's private udgifter.", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført.

Foreholdt samme (ekstrakt A, side 159 (158)), hvoraf fremgår "T havde nogle private hævninger som blev udlignet. T havde på et tidspunkt et tilgodehavende i G1.5, som blev brugt til at udligne mellemregningerne.", forklarede vidnet, at han ikke helt kan huske at have forklaret sådan, men når det står sådan, må det være rigtigt. Han kan godt huske selskabet G1.5. Vidnet mener, at G1.5 havde en ejendom og en negativ egenkapital. Vidnet kan ikke huske transaktionen på mellemregningskontoen.

Forevist lb.nr. 100, KTONR 8420, Mellemregning T, 31. december 2006, BILAGN 9999, EF 2006 T mellemr., -7.772.390,62 kr.(ekstrakt E, side 10), forklarede vidnet, at det ikke er en postering, som han har foretaget. Vidnet var ikke med til at udarbejde regnskaber fra 2006. Beløbet på de -7.772.390,62 kr. siger ikke vidnet noget.

Foreholdt Afhøringsrapport dateret 12. juni 2013 (ekstrakt A, side 159 (158)) hvoraf fremgår: "Afhørte kommenterede at posteringerne havde bilagsnr. 9999. Dette betød, at der var tale om efterposteringer fra revisors side. Afhørte forklarede, at der var noget med at T købte en fordring for 1 kr. på X-antal millioner. Afhørte kendte ikke detaljerne, da han "bare lavede, hvad han fik besked på".", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført. Det kan sagtens være, at han har været med til at lave en efterpostering. Vidnet mener ikke, at han var med på sagen på det pågældende tidspunkt.

Vidnet kan godt huske, at JI på et tidspunkt har forelagt ham, at der blev købt en fordring, og at fordringen var mere værd end 1 kr., som den var blevet købt for. Vidnet mener, at det var tiltalte, som havde købt fordringen. JI nævnte beløbet på 1 kr. Vidnet er ikke sikker på, at det er den fordring, der ligger til grund for posteringen på de -7.772.390,62 kr. Han kan godt huske forklaringen om, at tiltalte havde købt en fordring for 1 kr., som var mere værd end den ene kr., og derfor kunne man lægge den ind i selskabet. Vidnet fik ikke nogen forklaring på, hvordan det hang sammen, at en fordring, som var købt for 1 kr. kunne være væsentlige mere værd. Han huskede kun, at der var en fordring på en kr., som blev anvendt i forhold til mellemregningen, men han huskede ikke det specifikke beløb. Han huskede, at mellemregningen var på et større millionbeløb i selskabets favør.

Foreholdt samme (ekstrakt A, side 160 (159)) hvoraf fremgår, at: "Det måtte dog ligge fast, at T lod G1 betale for den fordring som han havde erhvervet for 1 kr. T fik altså en stor kursgevinst fra (1 kr. til 7,7 mio. kr.) eller en skattemæssig udlodning fra moderselskabet. Afhørte havde på daværende tidspunkt ikke den fornødne uddannelsesmæssige indsigt, men kunne i dag godt se, at der skulle have været betalt skat af udlodningen.", forklarede vidnet, at han husker at have forklaret som anført. Vidnet er stadig enig i det synspunkt.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kun har været på besøg én gang på adressen i Y8-by, og han har haft ét besøg i Y27. IA skulle forestå bogføringen, og det var baggrunden for både IAs, JIs og vidnets tilstedeværelse ved møderne. Vidnet mener, at tiltalte boede i Frankrig og England. Vidnet ved ikke noget om tiltaltes bopælsmæssige tilknytning til Danmark. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte var bosiddende i udlandet. Tiltalte talte om, at han kørte frem og tilbage fra Frankrig, når han skulle have møder i Danmark. Vidnet drøftede ikke tiltaltes personlige skattemæssige forhold. Vidnet ved ikke, hvordan den ide med at bruge fordringen på G1.5, som var købt for 1 kr., til at udligne mellemregningskontoen, opstod. Det var ikke vidnet, som kom på ideen. Vidnet fik ikke oplyst, hvor meget fordringen blev vurderet til at være værd. Vidnet drøftede ikke selskabets negative egenkapital med nogen. Hvis et selskab aflægger et årsregnskab med en negativ egenkapital, er det ikke nødvendigvis et udtryk for selskabets reelle økonomiske situation. Vidnet bekræftede, at selvom der er en negativ egenkapital af en vis størrelse, er det ikke udtryk for, at selskabet ikke kan svare enhver sit. Det kan selskabet, hvis det kan skaffe den fornødne finansiering eller har aktiver, der er mere værd, end de bogførte aktiver.

Udspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at han ikke kendte til tiltaltes opholdsforhold i Danmark. Vidnet mødte kun tiltalte på adresserne i Y8-by, Y27 og på kontoret.

Foreholdt Afhøringsrapport dateret den 12. juni 2013 (ekstrakt A, side 158 (157)) hvoraf fremgår: "Afhørte mente, at T for det meste boede i Frankrig. JI fortalte afhørte om et hus, som T havde i Frankrig. Afhørte talte ikke så meget med T, men mere med IA. JI fortalte på et tidspunkt afhørte, at T var flyttet til England fra Frankrig. Det var afhørtes indtryk at T og IA havde mange penge og førte en dyr levevis. De kørte i dyre biler og rådede over en dyr lejlighed i Y10-adresse og et dyrt hus i Y8-by. T var på et tidspunkt ude og besøge JI i en Aston Martin. På et tidspunkt havde T og IA en Jaguar.", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført.

..."

Vidnet advokat TP har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hans samarbejde med tiltalte sluttede i februar 2006. Indtil da var vidnet direktør i flere af tiltaltes selskaber og advokat for tiltalte. Vidnet har ikke siden talt med tiltalte. Vidnet og tiltaltes forretningsmæssige bekendtskab begyndte i 1992. Vidnet var direktør i et par selskaber, men han kunne ikke huske hvilke. Baggrunden for, at vidnet påtog sig denne rolle, var, at tiltalte stolede på vidnet. Yderligere ønskede tiltalte ikke at stå frem i offentligheden, da dette ville forringe hans forretningsmuligheder.

Dette vurderede vidnet som utvivlsomt rigtigt. Vidnet huskede ikke alle selskaberne helt tydeligt, men han var direktør i 5-6 af dem i et halvt til trekvart år. Vidnets opgaver i selskaberne var primært at varetage rollen som direktør. Han havde ikke så mange specifikke direktøropgaver. Det var primært i forbindelse med selskabernes byggeopgaver, at vidnet var direktør.

Vidnet var primært til stede, for at tiltalte ikke behøvede at være det. Det var i allerhøjeste grad tiltalte selv og ikke vidnet, der stod for den daglige ledelse. Det var tiltaltes selskaber og dermed ham, der bestemte. Det var ligegyldigt, hvad vidnet mente. Vidnet ville ikke betegne sig selv som "stråmandsdirektør". Tiltalte bestemte, men vidnet var direktør "sammen med" tiltalte og deltog i diverse forhandlinger. Vidnet forklarede, at han ikke var direktør i G1.5. Det var tiltaltes bror. Vidnet havde ikke nogen rolle i selskabet, men han udførte forskellige opgaver for selskabet. Selskabet havde ingen bestyrelse. Vidnet havde kendskab til G1.5 og G20. G20 var oprindeligt ejet af en russer eller armener ved navn SA. G20 ejede G1.5. G20 var et stille selskab, der havde et aktiedepot i F11-bank. SA ville handle med fast ejendom i Danmark gennem G1.5. Tiltaltes bror havde haft et samarbejde med SA fra før 2000. Han mener, at G1.5 i 2005-06 ejede en ejendom på Y26-adresse. Selskabet har ejet flere ejendomme, men det ejede ikke mere end 1-2 ejendomme på et hvert givent tidspunkt. Der var tale om byggeprojekter. Vidnet huskede ikke noget om ubebyggede grunde i 2005-06. Om økonomien i G1.5 forklarede vidnet, at økonomien var afhængig af tilførsel af penge, som kom direkte fra SA eller gennem G20. Vidnet mener ikke, at SA og PJ dengang tog stilling til, om overførslerne af penge til G1.5 var lån eller indskud, men vidnet mente at kunne huske, at tilførslerne var lån eller også et direkte tilskud. Vidnet tror, at der opstod en gæld i forhold til G1.5, som tilkom henholdsvis SA direkte og G20, og som de havde mod G1.5. Vidnet vidste ikke, hvor mange penge det drejede sig om, men der var ikke tale om småpenge. På et tidspunkt løb SA tør for penge. Derfor lånte SA, som var professor i økonomi i Moskva, penge af en af sine tidligere studerende fra universitet i Moskva, ved navn JA. På et tidspunkt blev JA utålmodig, og han ville have sikkerhed for sine penge. Vidnet mente, at JA herefter overtog G1.5, primært med ejendommen på Y26-adresse. Yderligere mente vidnet, at JA overtog SAs tilgodehavende mod G1.5, og at der findes en skriftlig aftale herom. Vidnet mente ikke, at JA betalte noget ved overtagelsen af G1.5, måske 1 kr., men han huskede det ikke præcis. JA ønskede at få mere ud af det, han havde, end værdien af den ejendom, det ikke havde været muligt at sælge. Derfor lavede tiltalte og JA en aftale om, at tiltalte solgte en ejendom, Y15, der lå i et af hans selskaber, til JA. Endvidere skulle tiltalte købe G1.5 med ejendommen på Y26-adresse af JA. Vidnet huskede ikke, om tiltale og JA byttede lige over. Vidnet mente, at det var tiltalte selv, og ikke et af hans selskaber, der købte ejendommen på Y26-adresse af JA. Vidnet huskede ikke handlen i detaljer. Han huskede ikke, hvad tiltalte betalte.

Foreholdt Aftale om overdragelse af aktierne i G1.5 af 8. september 2004, (ekstrakt E, side 13) forklarede vidnet, at han godt kunne huske aftalen. Vidnet bekræftede, at det var ham, der havde skrevet under for selskabet G1 ifølge fuldmagt. Vidnet huskede nu, at der var en ejendom ved Y8-by, som var købt af G33. Han mener, at der var et hus og to grunde plus to grunde, som man havde en diskussion med kommunen om, hvorvidt man måtte bebygge. Vidnet bekræftede, at det af aftalen fremgår, at G1.5 indeholdt de to ubebyggede grunde og ikke andet. Vidnet huskede ikke, hvorfor ejendommen på Y26-adresse ikke fremgår af aftalen, og kan have husket forkert med hensyn til, hvilket selskab der ejede ejendommen. Hvis den fordring, som SA/G20 havde mod G1.5, og som JA overtog, ikke er nævnt i aftalen af 8. september 2004, så indgik den ikke i aftalen. Vidnet mente dog, at tiltale overtog fordringen, men han kender ikke nogen aftale om det. Vidnet mente, det var naturligt for JA at overdrage fordringen til tiltalte, men han ved ikke, om JA selv har brugt fordringen til at få nogle penge ud af selskabet.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. februar 2014 (ekstrakt A, side 143 (142)) hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at SA på et tidspunkt løb tør for penge, men han havde en gammel student, JA, som havde haft held med nogle forretninger. JA lånte SA penge så SA kunne klare de løbende udgifter i G1.5, terminerne på prioriteterne. Tingene gik dog i stå og JA overtog derfor ejendommen for 1 kr. T satte ejendommen i stand for SAs penge. T fik et månedligt honorar for dette, også fra SA. Afhørte forklarede, at SA tabte alt hvad han havde på denne ejendom.", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført, men den tidsmæssige rækkefølge er forkert. Tiltalte satte ikke ejendommen i stand for SAs penge, efter at JA havde overtaget den.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. februar 2014 (ekstrakt A, side 143 (142)) hvoraf fremgår: "T og afhørte tog til Moskva for at forklare SA, at de skulle have flere penge til terminerne i G1.5/ejendommen på Y26-adresse, da den ellers ville ende på tvang. Slutningen på dette blev, at JA overtog ejendommen for 1 kr. Afhørte blev adspurgt om det tilgodehavende som blev afstået for 1 kr. Afhørte forklarede, at dette var de penge, som G20, havde skudt ind i ejendommen/G1.5. Det passede meget godt, at G20 havde et tilgodehavende på de ca. 7,2 mio. kr., som fremgik at bogføringen i Properties og G1, som var bogført som varekreditorer. Det var helt sikkert, at G20/SA havde skudt rigtig mange penge ind i ejendommen Y26-adresse/G1.5.", forklarede vidnet, at han må have forklaret som anført, idet han har gennemlæst og underskrevet forklaringen. Hvis det fremgår af bogføringen, at fordringen udgjorde 7,2 millioner kr., må det være rigtigt. I dag huskede vidnet ikke det præcise beløb, men blot at det var et stort beløb. Vidnet huskede ikke, hvordan økonomien var i G1.5, at efter tiltalte overtog selskabet. Som han huskede det, var der ikke nogen specifik drift i selskabet. Selskabet havde ikke ret meget andet end dets ejendomme. Der var ingen medarbejdere. Vidnet huskede ikke noget om selskabets egenkapital, men den har sikkert været negativ. Vidnet har intet kendskab til, hvad der skete i G1.5, efter vidnets og tiltaltes samarbejde ophørte i februar 2006. Han ved ikke, hvad der skete med fordringen mod G1.5 på omkring 7,2 millioner kr. Om tiltaltes private forhold i perioden 2004-06 forklarede vidnet, at tiltalte boede sammen med IA. Efter hans opfattelse levede de som mand og kone. Vidnet kendte tiltalte ret godt på det tidspunkt.

Foreholdt brev af 3. maj 2006 til advokat KH (ekstrakt B, side 356) hvoraf fremgår blandt andet: "Vedr.: Deres klient IA....Til Deres bemærkninger om forsikringsdækning kan jeg oplyse, at efter Deres klients og Ts økonomiske forhold har ændret sig dramatisk til det bedre, har Deres klient/T ikke ønsket retshjælpsdækning. Der er to andre årsager, der forklarer, hvorfor jeg ikke har søgt om retshjælpsdækning, der i lyset af Deres klients/Ts ønske, sådan set ikke har den store betydning, men for det tilfældes skyld, at Deres klienter ikke længere har nogen klar erindring om det, de tidligere har givet udtryk for, tillader jeg mig at bemærke følgende: 1. Det er ikke uden videre ligetil (og det er det heller ikke nu) at ansøge om retshjælpsdækning/fri proces for Deres klient, eftersom Deres klient/T fastholder, at de er fraseparerede, hvilket ikke er tilfældet. Jeg ønskede for min del i hvert faldt ikke at viderebringe det synspunkt overfor forsikringsselskabet. 2. ... Det var på baggrund af Huslejenævnets afgørelse min vurdering, at man burde forsøge at nå frem til et forlig med udlejer, hvilket T i øvrigt var enig i. Inden jeg fik lejlighed til at kontakte udlejers advokat, blev sagen indbragt for Ankenævnet for Y27s Huslejenævn." , forklarede vidnet, at baggrunden for skrivelsen til KH var, at han havde spurgt vidnet, hvorfor han ikke havde søgt om retshjælpsdækning. Efter advokat KHs mening, skulle han have søgt. I brevet forklarede vidnet, at han ikke havde gjort det, da IA og tiltalte ikke var fraseparerede. Sætningen om, at tiltaltes økonomiske forhold havde "ændret sig drastisk til det bedre" dækkede over, at tiltalte i januar-februar 2005 havde tjente mange penge i sine selskaber.

Tiltaltes økonomiske situation havde i mange år været anstrengt. Det var ikke vidnets opfattelse, at tiltalte havde en formue forud for forbedringen af hans økonomiske situation i 2005/2006. Vidnet havde ikke et detaljeret indblik i tiltaltes økonomiske forhold, men gennem et langvarigt venskab med tiltalte og indblik i de problemer, tiltalte havnede i, er vidnet meget sikker på, at tiltalte havde begrænsede midler frem til 2005. Efter at vidnets og tiltaltes venskab ophørte i februar 2006, valgte tiltalte at gå til et nyt advokatkontor. Vidnet havde store problemer med at få sit honorar fra tiltalte, og det endte i byretten og landsretten. Anledningen til brevet af 3. maj 2006 til KH var, at denne havde overtaget sagen efter vidnet.

Som vidnet huskede det, boede tiltalte og IA flere steder bl.a. i Y10-adresse, på Y26-adresse og i en ejendom, de havde købt i Frankrig. Vidnet holdt ikke regnskab med, hvor længe de opholdt sig hvert sted. Han førte heller ikke regnskab med, om de opholdt sig de pågældende steder samtidig ud over, hvad han formodede.

..."

Vidnet revisor NJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han blev revisor for selskaberne i tiltaltes koncern den 3. oktober 2008 og var det ét år frem. Vidnet havde en bekendt, TF, som var i familie med tiltalte, og han henviste ham til tiltalte. Det var baggrunden for, at vidnet blev revisor for selskaberne. Vidnet ved, at årsagen til, at den tidligere revisor ophørte, var, at den tidligere revisor havde opkrævet meget store honorarer. Vidnet mener, at tiltalte havde en mellemregning med moderselskabet G1. Der var et ulovlig aktionærlån, som blev fremhævet i hans revisionserklæring, og også var nævnt i revisionsprotokolatet.

Foreholdt Årsrapport for 2008 for G1, Den uafhængige revisors påtegning dateret den 29. juni 2009 (tillægsekstrakt K, side 47-48) forklarede vidnet, at han har skrevet under. Der var et forbehold, der knyttede sig til værdien af et associeret selskab, G2. Han havde ikke kunne få en revideret årsrapport, der understøttede værdiansættelsen af selskabet på de 20 millioner kr. Der var også en mellemregning med dette selskab på 7,2 millioner kr., som han heller ikke kunne få dokumentation for.

De supplerende oplysninger vedrører tiltaltes gæld til selskabet på mellemregningen. Vidnet huskede ikke beløbet, men det var ikke småpenge. I forbindelse med afslutningen af revisionen plejede han at spørge ind til, hvilke mellemregninger der var, fordi de kunne se, at forholdet var bogført. Så vidt han huskede, var mellemregningen bogført med et for stort beløb. Der var dokumentation for, at der var afholdt nogle udgifter i perioden. Derfor var beløbet blevet mindre i løbet af regnskabsåret, men det var der stadig ved årets udgang. Han gjorde opmærksom på, at det var ulovligt, og at det skulle ud af verden.

Forevist Tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 78) forklarede vidnet, at de omkring 4,4 millioner kr. udgjorde det ulovlige lån. Vidnet kender intet til det franske selskab. Vidnet fik at vide, at der var tale om et selskab i Frankrig, og at G1 ejede en kapitalandel på 49 % i det franske selskab. Det fremgik af regnskabet for 2007.

Foreholdt Årsrapport for 2007 for G1, 6. Finansielle anlægsaktiver (tillægsekstrakt K, side 43) hvoraf fremgår, at ejerandelen i G2 udgjorde 100 %, forklarede vidnet, at han fra tiltalte mundtligt fik oplyst, at det var en fejl, at der var tale om 100 % ejerandel, og at der kun var tale om 49 %.

Foreholdt Årsregnskab for 2008 for G1, 6. Kapitalandele i associerede virksomheder (tillægsekstrakt K, side 60) hvoraf fremgår, at egenkapitalen er 40 millioner kr. samt at regnskabsværdien er 20 millioner kr., forklarede vidnet, at det skal forstås således, at ejerandelen på 49 % i G2 var 20 millioner kr. værd, men hele selskabet var 40 millioner kr. værd. Dette byggede vidnet på mundtlige oplysninger fra enten tiltalte eller bogholderen, men han husker det ikke præcist.

Foreholdt Afhøringsrapport af 5. august 2013 (ekstrakt A, side 182 (181)) hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at T forklarede afhørte i forbindelse med revisionen i sommeren 2009, at han (T) kun ejede 49 % af anparter, hvorfor afhørte lavede ændringerne i regnskabet for 2008 i forhold til det som fremgik i regnskabet for 2007. T forklarede afhørte, at det var en fejl at der i regnskaberne for 2007 for G1, stod at T ejede 100 % af anparterne, han ejede kun 49 %. T kom som sagt ikke med noget dokumentation overhovedet, hvorfor afhørte måtte tage de forbehold, som han gjorde. T forklarede desuden afhørte, at det franske selskab var 40 mio. kr. værd. Det var disse mundtlige forklaringer fra T, som lå til grund for afhørtes udfærdigelse af årsrapporten for G1 2008.", forklarede vidnet, at han huskede at have forklaret som gengivet. Han kan godt nu huske, at det var tiltalte, der oplyste om, om det franske selskabs værdi. Vidnet bad tiltalte om dokumentation for selskabets eksistens og værdi, men fik ikke noget. Vidnet huskede ikke, hvad tiltalte svarede, men der var ingen dokumentation at få. På mellemregningen skyldte det franske selskab 7,2 millioner kr. til G1. Vidnet har intet kendskab til salget af ejendommen i Frankrig. Han har ikke noget kendskab til, hvorfor anparterne i G2 blev indskudt i G1.

Foreholdt samme (ekstrakt A, side 183 (182)) hvoraf fremgår: "Indskydelsen af anparterne i G1 så ud til at være sket for at nedbringe T's personlige mellemregning.", forklarede vidnet, at han af politiet blev spurgt, om han kunne gætte sig til, hvorfor indskydelsen af selskabet var sket, hvortil vidnet havde svaret politiet, at det kun ville give mening, hvis der var tale om en nedbringelse af mellemregningen ellers gav det ingen mening. Det var rent gætværk, og ikke fordi han kendte noget til det.

Forevist Tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt E, side 74) forklarede vidnet, at han genkender denne oversigt. Vedrørende posten 8420 Mellemregning T 31-12-2008 Y1 på -4.273.698 kr., bekræftede vidnet, at tiltaltes mellemregning blev godskrevet det anførte beløb og beløbet blev posteret på mellemregning med G2. Dette er en del af de 7,2 millioner kr., som vidnet i sin påtegning tog forbehold for. Den næste post på -615.421 kr. blev også godskrevet tiltaltes mellemregning og overført til mellemregningen med G2. Vedrørende posteringen 2175 Honorar VA, 6 millioner kr. forklarede vidnet, at det var et honorar, som vidnet fik oplyst, at tiltalte skulle have.

Han fik videre oplyst, at det var et honorar på 500.000 kr. om måneden, som tiltalte skulle have for arbejde udført for koncernen i 2008. Det er korrekt, at der blev udgiftsført et honorar på 6 millioner kr. Der var ikke noget andet, der underbyggede dette honorar. Tiltalte sagde, at sådan var det. Vidnet er ret sikker på, at det er modposteret på mellemregningen med tiltalte. Vedrørende posteringen 8420 mellemregning T på -4 millioner kr. forklarede vidnet, at der var de 4 millioner kr., og så var der noget betaling af selskabsskat, som udgjorde resten. Der var betalt acontoskat på 2 millioner kr., som indgik i regnestykket. Der var således betalt 2 millioner kr. i selskabsskat og 4 millioner kr. på mellemregningen, som i alt gav 6 millioner kr.

Forevist Mellemregningen (ekstrakt D, side 78) forklarede vidnet, at de resterende 2 millioner kr. blev posteret som selskabsskat. Vidnet huskede ikke, hvor de blev posteret, men de blev ikke krediteret på mellemregningen. Der blev udgiftsført 6 millioner kr. i selskabet. Man kan se de 4 millioner kr. på mellemregningen med tiltalte, men vidnet kan ikke sige, om de 2 millioner kr. også tilgik tiltalte, men de blev posteret på honorarsiden som en udgift, hvorefter de blev krediteret, som vidnet huskede det, på selskabsskatten. Han kan ikke se, om de er tilgået tiltalte.

Forevist G1, 8850, Skyldige selskabsskatter, posteringerne 03-01-2008, 05-03-2008, 05-03-2008 og 25-03-2008 á 500.000 kr. (ekstrakt E, side 86) forklarede vidnet, at disse skyldige selskabsskatter er de 2 millioner kr., han omtalte før. De 4 gange 500.000 kr. er udlignet efterfølgende ved posten 31-12-2008 på -2 millioner kr., som så er modposteret på honorar.

Vidnet er ikke konkret bekendt med, hvad der skete med de 4 gange 500.000 kr. Teksten til de 4 posteringer af 500.000 kr. tyder på, at de 3 gange 500.000 kr. er betalt til SKAT, mens de resterende 500.000 kr. er betalt til tiltalte. Vidnet har ikke viden om, at de 3 gange 500.000 kr. er betalt til SKAT, og at de sidste 500.000 kr. gik ind på tiltaltes konto i F1-bank. Vidnet ved ikke, om tiltalte fik glæde af de sidste 2 millioner kr. Vidnet kan ikke svare på, om det er vidnets opfattelse, at tiltalte reelt blev krediteret de 6 millioner kr. Vidnet opfattede dengang disse skatteposteringer på 4 gange 500.000 kr. som fejlposteringer, og lavede efterposteringen på de 2 millioner kr. for at regulere det.

Foreholdt Afhøringsrapport af 5. august 2013 (ekstrakt A, side 182) hvoraf fremgår: "Afhørte blev foreholdt sit eget svar fra bilag 21-14-00-006: "Vederlaget til T på 6.000.000 kr. blev bogført som en efterpostering på Ts foranledning, beregnet som 500.000 kr. x 12 måneder, svarende til det vederlag han mente at en uafhængig part ville være blevet godskrevet. Afhørte forklarede, at der var posteret 4 x 500.000 kr. som skyldige selskabsskatter (konto 8850, debet) med posteringsdato den 21-09-2008, hvilket var en fejlpostering. Disse 4 posteringer blev derfor udlignet igen med 4 x 500.000 kr. på T mellemregningskonto med G1.2 (konto 8440, kredit) også med posteringsdato 21-09-2008, hvorved de 2 mio. kr. som var blevet udgiftsført som skyldige selskabsskatter blevet udlignet. Alt i alt så blev T godskrevet alle 6 mio kr.", forklarede vidnet, at det er rigtigt gengivet. Der var også en melemregningskonto med G1.2.

Foreholdt Afhøringsrapport dateret den 5. december 2013 (ekstrakt A, side 185-187 (184-186)) hvoraf fremgår: "Afhørte blev via mail foreholdt ICs, SKAT, forklaring som følgende: Ved afhøringen vedr. T den 12. august 2013 forklarede du følgende om en efterpostering af et honorar fra G1 til T 2008 på 6 mio.: Du forklarede, at der i bogføringen fejlagtigt var debiteret 4 x 500.000 kr. på konto 8850 "Skyldige Selskabsskatter". Idet de fire udbetalinger på hver 500.000 kr. var sket til T, da var det samlede beløb på 2 mio. kr. derfor blevet omposteret og i stedet debiteret på konto 8420 "Mellemregning T". Mellemregningskontoen blev samtidig krediteret for samme beløb (2 mio. Kr.), der blev debiteret på konto 2175 "Honorar VA". De to posteringer på mellemregningskontoen ophævede hinanden og det fremgik derfor ikke direkte af bogføringen, at mellemregningskontoen både var blevet debiteret og krediteret for det samme beløb." forklarede vidnet, at det passer med, at han ikke har kunne få betalingen af skatter til at give mening, og derfor har han posteret dem på mellemregningskontoen med tiltalte.

Fortsat foreholdt samme (ekstrakt A, side 185-187 (184-186)) hvoraf fremgår: "SKAT har nu oplyst at omposteringen fra konto 8850 "Skyldige selskabsskatter" ikke er korrekt, idet tre af de anførte betalinger faktisk er afdrag på skyldig selskabsskat, og at der alene skal omposteres 500.000 til Ts mellemregningskonto. Vi henviser til vedhæftede regneark med posteringerne og SKAT's kontoudtog vedr. selskabsskat for G1...Vi beder dig om at oplyse følgende: 1: Kan du bekræfte at den foretagne bogføring (uden rettelse) af honoraret til T indebærer, at hans mellemregningskonto er blevet krediteret for det fulde honorar på 6 mio. kr. uanset at posteringen på mellemregningskontoen kun udviser en kreditering på 4 mio.kr? ...Spørgsmål 1: Afhørte forklarede, at han ikke var vidende om at 3 af de 4 posteringer på kontoen for skyldig selskabsskat, rent faktisk var blevet betalt til SKAT. Denne information var ikke tilgængelig på tidspunktet for revisionens udførelse, da SKAT på det tidspunkt endnu ikke havde indført skattekontoen. Men som præsenteret var afhørte enig. Dette medførte, at G1's mellemregningskonto med T var blevet debiteret med 1.500.000 kr. for meget. G1's mellemregningskonto med T var dog stadig blevet krediteret for de fulde 6 mio. Krediteringen på de fulde 6 mio. kr. skete via en skjult kreditpostering på 2.000.000 kr. og en postering på 4.000.000 kr., som fremgår af bogføringen som en efterpostering. T havde fået dette honorar på 6 mio. kr. udbetalt via diverse hævninger, som tidligere var blevet debiteret mellemregningskontoen som gæld til selskabet." forklarede vidnet, at der var tale om en mundtlig forklaring fra hans side. Han er enig i det anførte.

Fortsat foreholdt samme (ekstrakt A, side 185-187 (184-186)) hvoraf fremgår: "2: Såfremt at bogføringen korrigeres ved en tilbageføring af fejlposteringen på kr. 1.500.000 fra Ts mellemregningskonto og tilbage til konto for skyldig selskabsskat, er det vores opfattelse at Ts mellemregningskonto fortsat korrekt er krediteret for honoraret på 6 mio. kr. Derimod skal debetsaldoen på mellemregningskontoen nedbringes med kr. 1.500.000 fra kr. 4.433.869 til kr. 2.933.869. kan du bekræfte dette?

...Spørgsmål 2: Afhørte forklarede, at det var rigtigt, at debetsaldoen på G1's mellemregningskonto med T, skal nedbringes med 1.500.000 kr. Den rigtige saldo skal være 2.993.869 kr. i selskabets favør.", forklarede vidnet, at han har forklaret som anført.

Forevist tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 78) forklarede vidnet, at saldoen på mellemregningskontoen pr. 31. december 2008 på 4.433.869,86 kr. er 1,5 million for høj. Den burde være på omkring 2,9 millioner kr. Vidnet er enig i, at de 500.000 kr. er overført til tiltaltes konto og 1,5 mio. kr. mangler at blive godskrevet tiltaltes mellemregningskonto. På tidspunktet, hvor revisionen blev gennemført, kunne de ikke se, om de 1,5 millioner kr. var blevet betalt til SKAT. Det er korrekt, at vidnet oprindeligt troede, at de 1,5 millioner kr. var gået til tiltalte, men viste sig at pengene faktisk var betalt til SKAT, og tiltalte burde være godskrevet 1,5 millioner kr. på sin mellemregningskonto.

Foreholdt Den uafhængige revisors påtegning vedrørende Ts nettoaktiver af 12. marts 2009 (ekstrakt C, side 456, 457, 464, 465 og side 466f) forklarede vidnet, at han har underskrevet denne. Det er "en erklæring om aftalte arbejdshandlinger". Det vil sige, at det ikke er en erklæring med en høj grad af sikkerhed, men en erklæring som specifikt fortæller nogle konkrete ting, der er blevet udført af revisor. Tiltalte bad om, at denne blev udfærdiget til brug for F1-bank. Den skulle bruges i forbindelse med forlængelsen af nogle låneforhold hos F1-bank. Den indeholder en gennemgang af samtlige tiltaltes selskaber og tiltaltes personlige forhold. Den er udfærdiget med udgangspunkt i årsrapporterne for 2007. Tallene vedrørende G1.5 stammer derfor fra årsrapporten for 2007. "Værdi af grunde, Y35-adresse og Y36-adresse" på 2,6 millioner kr. byggede på et skøn, som vidnet havde fået oplyst fra tiltalte. Han havde ikke forholdt sig specifikt til de 2,6 millioner kr., da der var tale om et relativt lille beløb i sammenhængen. "G21 ejendommen" havde en markedsværdi på 84 millioner kr. Den beregnede markedsværdi vedrørende G2 på 7,4 millioner euro svarende til 55,13 millioner kr., var tal, som han fik fra tiltalte, og som blev lagt til grund ved værdiansættelsen. Vidnet udførte ikke revisionshandlinger. Vidnet ved ikke, hvad Depositum (Y23) relaterer sig til. Der var ligeledes tale om oplysninger, vidnet fik. Vidnet ved ikke specifikt, hvad Y23 er, men han gætter sig til, at det er et slot.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke har været revisor for tiltalte personligt. Derfor har han aldrig haft noget med tiltaltes personlige regnskaber at gøre. Aktionærlånsreglerne blev skærpet i 1992. I perioden 2006-2008 var det almindeligt forekommende, at selskaber havde mellemregningskonti med hovedaktionærerne, men det gjorde det ikke mindre ulovligt. Forholdene var således i 2007-08, at man godt kendte til, at det var ulovligt at have mellemregninger, men Erhvervsstyrelsen gjorde tilsyneladende ikke synderligt meget ved det. Det var et krav, at revisorerne skulle oplyse om det. I 2013 kom der regler om beskatning af aktionærlån. Der var ikke nogen skattemæssige overvejelser vedrørende de 4 eller 6 millioner kr., som blev godskrevet mellemregningskontoen i 2008. Vidnet vidste, at tiltalte ikke var skattepligtig til Danmark. Tiltalte boede i udlandet og TF boede i samme ejendom. Vidnet var nede og besøge TF i foråret i 2009, derfor vidste vidnet, at tiltalte var skattepligtig til udlandet. Derfor var disse beløb ikke skattepligtige. Udgangspunktet var, at tiltaltes arbejde for så vidt var udført overalt i verden og ikke nødvendigvis i Danmark, og derfor var der ikke nødvendigvis tale om en skattepligtig indkomst til Danmark. Tiltalte var selv bekendt med dette, så det talte de ikke om.

På ny udspurgt af anklageren og foreholdt Afhøringsrapport dateret den 5. august 2013 (ekstrakt A, side 184 (183)) hvoraf fremgår, at "Afhørte forklarede, at T havde forklaret, at han ikke var skattepligtig i Danmark, hvorfor der ikke blev betalt skat af honoraret.", forklarede vidnet, at han havde fået at vide, at tiltalte ikke var skattepligtig. Da vidnet i 2009 var på besøg hos TF fremviste denne tiltaltes lejlighed i den bygning, hvor TF også boede. TF havde en nøgle til lejligheden. Vidnet kan ikke sige, hvorfor TF gjorde dette. Det er rigtigt, at tiltalte fortalte vidnet, at han ikke var skattepligtig i Danmark.

..."

Vidnet IA har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun i hovedtræk har kendskab til sagen. Det er korrekt, at vidnet og tiltalte blev gift i 1992, separeret i 1997 og skilt i 2010. Da vidnet og tiltalte var gift, boede vidnet i Danmark og tiltalte i udlandet. I en periode var tiltalte i Danmark. Inden vidnet og tiltalte blev gift, boede de sammen i England, og vidnet var klar over, at tiltalte gerne ville blive i udlandet. Vidnet troede også, at hun ville blive i udlandet, men det gik op for hende, at hun ikke ville alligevel. Hun ville gerne tilbage til Danmark både på grund af hendes omgangskreds og arbejde i Danmark, og for at hendes datter kunne gå i skole i Danmark. Tiltalte var hjemme i Danmark i en periode og tog efterfølgende til Frankrig 6-7 måneder i 1997 til et slot, hvor han skulle hjælpe med at gøre slottet og jorden afkastgivende. Tiltalte var ikke hjemme i 1 år, og hun besøgte ham et par gange. Efter dette fandt de ud af, at de ikke kunne bo sammen. De var ikke uvenner, da de valgte at gå fra hinanden. Siden 1997 har vidnet og tiltalte været gode venner, og vidnet betragter tiltalte som en bror. De kan være til middag sammen og holde jul sammen og tale sammen. I en periode efter de blev separeret, havde vidnet et andet forhold i nogle år, men tiltalte og vidnet talte stadig sammen tit. Vidnets datter JJ flyttede ud af Danmark i 2006 og har stort set ikke været i Danmark siden. JJ har kun været i Danmark få gange, blandt andet i forbindelse med at hun fødte en datter. Fra 1997-2010 boede vidnet og tiltalte på intet tidspunkt sammen, men de havde stadig kontakt til hinanden pr. telefon og enkelte gange spiste de frokost eller middag sammen, hvis tiltalte var i Danmark. De sås også til runde fødselsdage og jul.

I sommeren 2004 ville tiltalte gerne have, at vidnet arbejdede for ham. Vidnet arbejdede for tiltalte fra 2004 til slutningen af 2009. Vidnet mener ikke, at hun havde nogen ansættelseskontrakt, men hun fik løn hver måned. Hun var ansat i et selskab, som hørte under tiltaltes selskabskoncern. Hun var ikke ansat af tiltalte privat, men i et af hans selskaber. Aftalen var, at hun skulle være ansat som halvdagssekretær/ejendomsmægler. Hun fik 17.000 kr. om måneden i de første 3 år, og resten af tiden fik hun 23.000 kr. om måneden. Det selskab, hun var ansat i, hed G8, og senere arbejdede hun for G14 ifølge hendes lønseddel. G8 havde til opgave at finde ejendomme. Der var ikke andre ansatte. Direktøren i G8 hed OM, men hun havde ikke noget med ham at gøre. Tiltalte ønskede ikke, at vidnet skulle aflønnes fra hovedselskabet, fordi der var en direktør, der hed NK, som fik del af overskuddet, og tiltalte ville ikke have, at NK skulle gå op i, hvor mange timer vidnet arbejdede henholdsvis for selskabet og tiltalte privat. Vidnets lønseddel var en standard lønseddel, som hun selv udfyldte. Hun ved ikke, hvem der ændrede hendes ansættelse fra G8 til G14 på lønsedlen. Måske har hun selv gjort det. Vidnet lavede en bilagsmappe med bilag vedrørende hendes udlæg. Bilagsmappen gav hun til tiltalte, som tog sig af bilagene. De udlæg hun havde, var store beløb til for eksempel togbilletter, flybilletter og materialer til ejendommene Y23 og Y1. De villaer havde intet med selskaberne at gøre. Det var beløb, som vidnet lagde ud for tiltalte. Vidnet og tiltalte omtalte hinanden som mand og kone efter, de blev separeret. De havde begge været gift før, og det er naturligt at kalde hinanden mand og kone, indtil man eventuelt bliver gift igen. Der er ikke nogen af dem, som tænker over, at de kalder hinanden mand og kone. For nylig var vidnet, tiltalte og vidnets bror ude at spise, og der omtalte tiltalte hende som sin kone.

Efter de blev separeret, opholdt tiltalte sig ikke særlig meget i Danmark. Vidnet og tiltalte talte sammen næsten dagligt pr. telefon i perioden 2004-2009, og derfor er vidnet den, der bedst ved, hvor tiltalte har opholdt sig. Vidnet har aldrig boet i England med tiltalte, efter de blev gift. Hun har været én gang i tiltaltes lejlighed i England for at besøge JJ, men der var han ikke hjemme.

Foreholdt udateret brev fra IA stilet til L (ekstrakt B, side 293) forklarede vidnet, at hun har skrevet brevet. Det kan godt passe, at det er skrevet i januar 2004. Hun skrev brevet, fordi hun blev ringet op af sin datter JJ. JJ havde nogle bekendte, som havde en hund, der skulle aflives. JJ spurgte derfor vidnet, om hun ville overtage hunden. Vidnet syntes, at det var for stor en mundfuld at have en hund alene, og talte derfor med tiltalte om, at de kunne have hunden sammen. Vidnet forklarede endvidere, at L var en dygtig hundedressør, som vidnet havde fået anbefalet. L var lidt speciel og ville kun hjælpe folk, der boede i nærheden af hende selv. Derfor skrev vidnet til L, at tiltalte og vidnet boede sammen. Hun syntes, det var besværligt at skrive, at tiltalte boede i udlandet. Hun var også bange for, at L ville fraråde dem at have hunden. Det var tiltalte, der havde hunden mest. Vidnet og tiltalte havde hunden på skift. Når der står "vi" i brevet, så er det i virkeligheden vidnet selv, det omhandler. Vidnet var tit oppe at passe huset på Y26-adresse i perioden 2004-2006, inden hun købte det. Hun gjorde rent og pudsede vinduer. Vidnet købte huset på Y26-adresse i slutningen af 2006. Det var lejet ud, da hun købte det. Lejemålet varede i 6-7 måneder af hendes ejertid.

Foreholdt mail fra tiltalte til MC af 9. november 2003 (ekstrakt B, side 325) forklarede vidnet, at hun ikke har set mailen før. Der var et tidspunkt, hvor tiltalte arbejdede sammen med vidnets bror og MC.

Vidnet sagde til tiltalte, at hun ikke syntes om, at han arbejdede sammen hendes bror, fordi der kunne være en risiko for, at de blev uvenner. Tiltalte og vidnet var flyttet fra hinanden på det tidspunkt, hvor mailen blev skrevet. Når der i mailen står "hver til sit", kan det betyde, at hun og tiltalte kunne blive uvenner, hvis tiltalte arbejdede sammen med hendes bror.

Foreholdt mail fra IA til KJ af 29. juli 2005 (ekstrakt B, side 332) forklarede vidnet, at hun ikke helt husker mailen, men det ser ud til at være en, hun har skrevet. Når der står "vi" i mailen, har vidnet ment hende selv og JJ. JJ havde en au pair pige ansat, som havde en lillesøster. Vidnet og JJ gerne ville have lillesøsteren til Danmark fra Fillipinerne, som en delt au pair pige mellem vidnet og JJ. Vidnet undersøgte mulighederne for, at hun kunne få en au pair pige. Det kunne man kun få, hvis man var et ægtepar. Hun tror, at hun talte med tiltalte om det på et tidspunkt, og det havde han ingen mening om. Det måtte hun selv om. Hun mener, at det kom til, at de søgte om at få en, men at det blev ikke sendt ind til myndighederne. De søgte således ikke, selvom det var deres plan at gøre det. Vidnet husker, at hun var i Y99 med V og hurtigt tog hjem igen, fordi V var blevet syg. Tiltalte var i Y99 på det pågældende tidspunkt. Hun kan ikke sige, hvorfor det er relevant at skrive, at tiltalte var glad for at køre bil. Tiltalte og vidnet har altid joket med, at tiltalte godt kunne lide at køre bil, og det er nok også derfor, at det står skrevet i mailen.

Foreholdt brev fra IA stilet til JM (ekstrakt B, side 337) forklarede vidnet, at det ligner noget, som hun har skrevet, og hun kan genkende navnet JM. Han var en lærer, hun havde haft. Det er tiltalte, som vidnet har omtalt som sin mand i brevet. Det var JJ og hendes mand PK, der ved at købe et hus på Ibiza.

Foreholdt brev fra IA af 10. januar 2006 til tiltalte (ekstrakt B, side 340) forklarede vidnet, at det er tiltalte, som blev kaldt U. Det er vidnet, der har underskrevet med "din kone". Vidnet skrev mailen en sen aften, hvor hun var ret sur. Vidnets gik ind på tiltaltes computer dagligt i forbindelse med sit arbejde. I den forbindelse fandt vidnet en liste over personer, som var en del af firmaet G1, og som var inviteret til julefrokost. Vidnet var ikke inviteret, og det blev hun sur over, da hun i forvejen synes, at hun blev underbetalt. TP er advokaten TP.TL er arkitekten, som var bror til TP. Tiltalte begrundede vidnets lave løn med, at hun skulle arve ham, hvis han døde først. Tiltalte skylder hende penge, idet hun i 1987 lånte tiltalte 1,2 millioner kr. til en stor båd, og dem har vidnet aldrig fået igen.

Foreholdt udkast til et fællestestamente fra oktober 2005 (ekstrakt B, side 342f) forklarede vidnet, at hun synes, at hun har set testamentet før. Vidnet mener, at det er noget tiltalte har sat i værk med bistand fra en advokat. Tiltalte sendte det til hende pr. mail. Det kom på tale på grund af arvereglerne i Frankrig. Tiltalte boede i Y99 på det tidspunkt, hvor testamentet blev udarbejdet, og havde fundet ud af, at hans sønner ville overtage ejendommen i Y99, hvis tiltalte døde, og det var baggrunden for, at testamentet blev lavet. Selvom det står anført i testamentet, at de ville genoptage samlivet, var dette i ikke tilfældet eller planen. Vidnet ved ikke, hvorfor det er skrevet ind i testamentet, at de havde genoptaget samlivet.

Foreholdt udkast til testamentet fra 2006 (ekstrakt B, side 349) forklarede vidnet, at hun muligvis har set testamentet før. Tiltalte var på det tidspunkt flyttet til England. Vidnet kan huske, at tiltalte har sagt, at JJ skulle være den, der arvede mest, og ikke hans sønner. Tiltalte ved ikke, hvorfor det er anført, at de er gift med fælleseje.

Vidnet har haft en advokat, som hedder KH.

Foreholdt oversigt over tiltaltes dage i Y99 i 2005 og 2006, oprettet i august 2006 (ekstrakt B, side 361) forklarede vidnet, at hun set dokumentet tidligere, men hun kan ikke huske i hvilken forbindelse. Hun kan ikke huske, om det er hende, som har lavet det, men det kan godt være. På et tidspunkt havde tiltalte bedt hende om at lave en oversigt over, hvor han var, til brug for SKAT, men det blev ikke nødvendigt alligevel. Selvom tiltalte flyttede til England, opholdt han sig mest i Y99, og det ved vidnet, fordi hun kunne se, hvilken telefon tiltalte ringede til hende fra. Tiltalte havde fastnet telefon hvert sted.

Foreholdt opgørelse over tiltaltes dage i England fra september 2006 (ekstrakt B, side 363) forklarede vidnet, at det ikke er en opgørelse, som hun genkender.

Foreholdt mail fra IA af 6. september 2007 til PK (ekstrakt B, side 366) forklarede vidnet, at hun har skrevet mailen. Efter JJ og PK blev skilt, prøvede PK at få kontakt til JJ gennem et halvt år eller mere, hvor JJ ikke ønskede at tale med ham. Vidnet prøvede at undskylde JJ ved at skrive, at de lige var kommet hjem fra England, men det passede ikke. Det passede heller ikke, at de havde været i Cannes et par måneder. Vidnet og JJ har måske været dernede af 1-2 dages varighed i 2 omgange ved juletid og tilsvarende 1-2 gange i løbet af sommeren. Når vidnet har skrevet "vi" i mailen, har hun muligvis ladet det se ud som om, at hun, JJ og tiltalte var i England, men dette passede heller ikke. Vidnet har højst overnattet i England i 1-2 døgn og aldrig sammen med tiltalte. Det er rigtigt, at der var et komfur og andre ting, som PK gerne ville have udleveret. Tiltalte havde taget komfuret med til Cannes til brug for et udendørskøkken, som JJ havde tegnet. Vidnet og JJ havde hjulpet tiltalte med at indrette huset.

Vidnet forklarede, at hun har en lejekontrakt på Y10-adresse. Oprindeligt var det tiltalte, som lejede lejligheden ud til vidnet. Det er der, vidnet bor på nuværende tidspunkt. I en periode boede vidnet i Y73-by, fordi hun havde en kæreste i Y73-by. Hun boede der i to år, men kan ikke præcis huske hvornår. Hun har også boet i Y74-adresse. Tiltalte, KJ og vidnet var alle på lejekontrakten. JJ boede på det tidspunkt i Y10-adresse med to forskellige veninder, og på et tidspunkt boede hun der også med PK.

Foreholdt udskrift fra det centrale person register for IA af 19. maj 2014 (ekstrakt B, side 8) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har boet i Y10-adresse fra 1. april 2004 til 18. august 2009. Hun har meddelt på sin folkeregisterattest, at hun var på rundrejse i Europa, da det var hendes plan i sommeren 2009. Hun havde fået en pensionsopsparing udbetalt. Det blev dog ikke til noget, da vidnets mor blev meget syg. Hun hjalp sin mor og var derfor mere hjemme i Danmark end ude. Vidnet boede i perioden forskellige steder blandt andet på hotel, lidt på Y23, hos JJ i Belgien og også i Y10-adresse. Tiltalte har aldrig boet i Y10-adresse, men han har været på besøg og overnattet der. Tiltalte har ikke overnattet der siden 1997.

Foreholdt au pair kontrakt fra 18. maj 2005 (ekstrakt B, side 264) forklarede vidnet, at S var lillesøsteren til JJs au pair pige. Kontrakten er aldrig blevet underskrevet af hverken vidnet eller tiltalte. Vidnet havde fået at vide, at man som enlig ikke kunne få en au pair i Danmark, men kun hvis man var et par, og derfor er tiltalte skrevet på som medansøger. Det blev dog aldrig til noget, da det kun var nogle overvejelser, vidnet havde. Tiltalte og vidnet boede ikke sammen. Hensigten var at hjælpe au pair pigen til at få et bedre liv.

Foreholdt brev af 17. januar 2005 til G12 (ekstrakt B, side 262) forklarede vidnet, at det er et brev, som hun har skrevet på tiltaltes brevpapir. Tiltalte havde via internettet købt en skibsmodel, som han ikke ville have alligevel. Vidnet skrev derfor til G12 for at tilbagelevere skibet. Tiltalte havde brevpapir med adressen Y10-adresse helt tilbage fra omkring 1993-95, fordi han var registreret i det danske lægeregister med adressen Y10-adresse. Der kunne han ikke stå med en udenlandsk adresse. Hvis tiltalte skrev en recept til hende, skrev han også under med angivelse af adressen Y10-adresse, fordi han ikke kunne bruge sin rigtige adresse. Vidnet havde skrevet tiltaltes navn på, fordi det var skrevet på hans brevpapir, og fordi det var ham, der havde købt varen. Varen var sendt til Y10-adresse, fordi det var lettere at få leveret på den adresse, og så kunne tiltalte selv transportere den i bil til hans egen adresse.

I den periode, vidnet har boet i Y10-adresse, er huslejen blevet betalt kvartalsvis og blevet betalt ca. 75 gange. Tiltalte har lagt ud for huslejen ca. 9 gange. Det blev efterfølgende reguleret over hendes løn. Han har betalt for vidnets telefon og internetregning. Vidnet havde hjemmekontor og brugte sin egen telefon i forbindelse med sine arbejdsopgaver, og derfor betalte tiltalte hendes telefonregning. Selskabet ejede vidnets bil, og tiltalte betalte renter, afdrag og for serviceaftalen på bilen. I 2010 købte vidnet selskabets ene bil. Betalingen af vidnets husleje blev modregnet i hendes løn. Vidnet havde ikke netbank, og hun har måske spurgt tiltalte, om han ville lægge ud for hendes husleje, da det var nemmere. Hun har selv betalt husleje ved at gå fysisk ned i banken og betale regningen. Den 1. februar 2006 har hun nok betalt via banken. Vidnet bemærkede ikke, hvor pengene til huslejen kom fra de gange, hvor tiltalte lagde ud. Nogle gange lagde vidnet ud for gardiner og sengetæpper til husene Y1 og Y23, og pengene blev efterfølgende sat ind på hendes konto af tiltalte.

Foreholdt oversigt over IAs selvangivelse i 2006 (ekstrakt C, side 9) forklarede vidnet, at det anførte beløb på 204.000 kr. passer med den løn, hun har fået fra selskabet. Vidnets selvangivelse blev af lavet af hendes revisor, JP.

Foreholdt selvangivelse fra 2006 for IA (ekstrakt C, side 11) forklarede vidnet, at hun godt kan genkende bilen ...Q Land Rover Range. Det var en bil på gule plader med tilladelse til privat brug. Vidnet kan ikke huske, hvad der skete med bilen den 15. maj 2009. Det kan godt passe, at hun har omregistreret bilen, fordi den var på helt gule plader, som ikke må benyttes til privat kørsel. ...Q1 kan være den samme bil som ...Q, der havde fået nyt nummer. Hun kan ikke huske, hvor længe hun havde bilen. Den blev solgt til en autoforhandler, VP, efter hun havde haft den. Det kan også være den anden bil, der blev solgt. Vidnet havde en bil, som tiltalte senere overtog. Vidnet havde på et tidspunkt 2 biler, hvor hun stod anført som bruger. Hun havde 2 biler, fordi tiltalte ikke kunne have en dansk indregistreret bil, når han boede i udlandet. Han brugte den ene af bilerne, når han var i Danmark. Tiltalte havde nogle gange bilen med til Frankrig.

Foreholdt selvangivelse fra 2007 og 2008 (ekstrakt C, side 13 og 15) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hendes indkomst var henholdsvis 186.175 kr. i 2007 og 254.840 kr. i 2008 som anført.

Vidnet kunne betale sin husleje blandt andet ved at leje to værelse ud, da det en stor lejlighed. Vidnets husleje var på 8.800 kr. om måneden plus varme, men på grund af hendes lejeindtægter, var hendes reelle udgift til leje på ca. 4.000 kr. plus varme, som hun betalte med sin løn. I 2006 havde hun en lejer, som hed O.

Foreholdt oversigt over overførsler til IA fra selskaber i tiltaltes ejendomskoncern (ekstrakt C, side 38) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun samlet set har fået overført ca. 5 millioner kr. fra tiltalte. En stor del af pengene havde JJ lånt af tiltalte, og det er der lavet regnskab over af en revisor. Vidnet havde et mellemværende med G1 på 3,5 millioner kr., som selskabet skyldte hende fra et køb af en ejendom på Y26-adresse i Y8-by. Vidnet købte ejendommen på Y26-adresse i 2006 for små 4 millioner kr. Tiltalte syntes, det var en god idet, at hun købte ejendommen. Han troede, at han kunne bruge den, når han var i Danmark, men revisor sagde, at han ikke kunne bo der. Ejendommen var lejet ud, og den lejeindtægt, der kom ind, gik op med udgifterne til ejendommen. Lejeren flyttede efter 3-4 måneder, og hun havde derfor ikke længere råd til at have den. Der var en gæld i ejendommen på ca. 7,5 millioner kr. Den gæld havde tiltalte, vidnet og NK et møde om. På mødet det blev aftalt, at vidnet skulle have 3,5 millioner kr. udbetalt løbende til betaling af terminer, og de aftalte også, at købet skulle fastholdes. Hun kunne ikke stå som debitor, og selskabet stod derfor som debitor for lånet i ejendommen, men vidnet ejede den. Hun betalte udgifterne på ejendommen, men med penge hun fik fra selskabet.

Foreholdt oversigt over betaling af udgifter vedrørende ejendommen Y26-adresse, Y8-by (ekstrakt C, side 39) forklarede vidnet, at det er korrekt, at G1 betalte udgifterne på ejendommen i den periode, hvor vidnet ejede den. Vidnet ved ikke, om pengene til dækning af udgifter kom fra selskabet eller tiltaltes private konto. Hun følte, at hun havde et lån hos tiltalte. Ejendommen blev efterfølgende videresolgt til JJ. Da JJ overtog ejendommen, ejede hun i forvejen en ejendom i Y37-by, som var købt for 29 millioner kr. Ejendommen var sat til salg og var vurderet til ca. 45 millioner kr. JJs plan var, at når ejendommen i Y37-by blev solgt, ville hun indfri gælden i ejendommen på Y26-adresse, og hun benytte ejendommen med sin nye familie som sommerhus. JJ var flyttet til udlandet i sommeren 2007. JJ har ejet et bjælkehus i Y19-by. JJ har også ejet et bondehus i Y52-by, som hun købte for 50.000 kr. Huset blev ombygget og solgt til tiltalte. Tiltalte solgte huset videre selskabet G1. Vidnet ved ikke, hvad der efterfølgende er sket med huset. Da huset på Y26-adresse blev overdraget til JJ, var tiltalte ikke involveret, men han var orienteret om salget. JJ overtog gælden til F7-bank i huset.

Y23 er et slot i Frankrig, og vidnet ejede det halve af ejendommen. Vidnet fandt ejendommen, og tiltalte ville gerne købe den. Planen var, at ejendommen skulle bygges om til et kursuscenter og derefter videresælges, og det skulle tiltalte tage sig af. Vidnet skulle være med til ombygningsplanerne og videresalget af ejendommen. Tiltaltes plan med overskuddet af ejendommen var, at de skulle dele dette. Vidnet har opholdt sig på ejendommen både sammen med tiltalte, alene og med JJ. Hun har indrettet ejendommen.

Vidnet, tiltalte og JJ ejede det selskab, som ejede Y1. Vidnet fandt ejendommen, og tiltalte købte ejendommen, efter de havde købt ejendommen i Y99. Efter han havde købt Y1, spurgte tiltalte vidnet, om hun ville skrive under på at eje 49 procent af administrationsselskabet og JJ på at eje 2 procent af det. Dette var tiltalte blevet anbefalet af sin revisor, og det var begrundet i skattetekniske hensyn. Vidnet havde opfattelsen af, at hun var medejer af et administrationsselskab, men ikke af ejendommen. Hun var ikke med til noget i selskabet ud over, at hun havde indrettet ejendommen med JJ. Hverken vidnet eller JJ har deltaget i generalforsamlinger i selskabet. Vidnet har været hos en fransk notar en gang og skrevet under på nogle dokumenter, hvor tiltalte stillede sikkerhed i ejendommen i Y99.

Foreholdt stiftelsen af selskabet G2 af 29. oktober 2006 (ekstrakt E, side183 (original side 225)) forklarede vidnet, at hun aldrig har set det dokument før. Det er hende og JJ som har underskrevet dokumentet. Hun vil tro, at hun, JJ og tiltalte har været sammen ved underskrivelsen. Al korrespondance blev sendt til tiltalte i England. Hun har ikke oplyst, at hun og tiltalte var ægtefæller, og at hun boede i England. I 2006 blev hun ved en fejl registreret som boende i England. Tiltalte spurgte på et tidspunkt vidnet, om hun og JJ ville skrive under på, at de overdrog deres andele i selskabet til tiltalte, og det havde hverken hun eller JJ noget imod. Det var bare et selskab med en værdi på 1.000 euro. Hun havde ikke noget med selskabet at gøre. Man skulle bare være et bestemt antal person for at oprette selskabet.

Foreholdt oversigt over overførsler til IA fra selskaber i tiltaltes ejendomskoncern (ekstrakt C, side 38) forklarede vidnet, at hun også har overført penge til tiltalte. Hun har nogle gange betalt tiltaltes kreditorer, og der har været tale om store beløb.

Foreholdt oversigt over overførsler til og fra tiltaltes konti i Luxembourg fra 2009-2010 (ekstrakt C, side 148, 149 og 151) forklarede vidnet, at hun ikke kan genkende de anførte overførsler. Tiltalte havde en konto i vidnets navn i Frankrig, som tiltalte havde enefuldmagt til at foretage hævninger fra. Det kan måske være derfra, pengene er kommet. Beløbene siger ikke vidnet noget.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at udkastene til fællestestamenterne aldrig blev en realitet. Baggrunden for, at der blev udfærdiget udkast til fællestestamenter, var muligvis nogle tanker tiltalte havde gjort sig.

..."

Vidnet ME har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er tidligere ansat i F1-bank. Han har tidligere arbejdet i banker med erhvervskunder. Han arbejdede i en bank i Luxembourg forud for, at han startede i F1-bank i januar 2008. Han arbejdede i F1-bank, indtil den gik ned i september 2010. Herefter arbejdede han for F8 frem til februar 2011. Han kom til at arbejde med tiltalte og hans koncern i august 2008, hvor han blev kundeansvarlig for G1.2 og hele koncernen omkring tiltalte. Hans arbejdsopgaver bestod blandt andet i, at monitorere engagementer, lave kreditindstillinger til direktionen, forhandle med kunderne og lave kreditaftaler med kunden. IE var kundeansvarlig for tiltalte og hans koncern før vidnet. TB var øverste direktør i F1-bank, som var ejet af F2-bank, hvor der også sad en direktion og bestyrelse. Da vidnet blev kundeansvarlig, startede han med at kigge på byggelånet vedrørende Y29, som udgjorde den største del af engagementerne. Der var indgået en entreprisekontrakt med et tysk selskab. Vidnet kiggede på denne kontrakt og på, hvilken rate de var nået til i kontrakten. Der var fastsat en entreprisesum og manglede at blive udbetalt et vist antal rater. Raterne skulle udbetales i takt med, at byggeriet skred frem. Vidnet konstaterede, hvilken rate de var kommet til, og at der manglede at blive udbetalt rater for et givent beløb. Det sammenholdt han med det byggelån, der var, og det kreditmaksimum, der var på byggelånet, kontra det aktuelt trukne beløb for at kunne se, hvor stort det disponible beløb var, og om det harmonerede med det resterende antal rater og den sum, der var på de rater. Vidnet kunne hurtigt konstatere, at der var noget galt.

Der manglede ca. 60 millioner kr. i disponibelt beløb for at kunne færdiggøre byggeriet i Y29 koncentreret omkring byggeriet ude på Y31, som udgjorde den største del. G21-ejendommen udgjorde ikke et presserende problem i den forbindelse. Der var forskellige ideer og salgsmuligheder på ejendommen. Der var også en ejendom i Y14-adresse, som lå i selskabet G1.4, og en lejlighed i Y53-adresse, som F2-bank havde finansieret, samt en mindre kredit til tiltalte selv. Vidnet mødtes ikke ofte med tiltalte. De mødtes måske en gang hver anden måned, så vidt vidnet husker. NK var direktør for selskabet, og det var ham, vidnet langt hen ad vejen havde møder med om betaling af regninger osv. Når det drejede sig om større ting, mødtes han med tiltalte. NK deltog nogle gange i møderne med tiltalte. Vidnet har også stiftet bekendtskab med JK, som var en slags regnskabsmæssig kontroller for projekterne.

Vidnet havde det indtryk, at tiltalte var gift med IA i 2008. Det indtryk havde vidnet fået fra det, han havde fået overleveret fra dem, der sad med sagen, før vidnet blev ansat. Han mødte ikke selv IA på noget tidspunkt. Det var vidnets indtryk, at tiltalte opholdt sig i Y10-adresse, i Y1 i Cannes og delvist i England. Vidnet har fået det indtryk, at tiltalte ofte var på vej til Cannes eller England, når de havde haft møder. Det var endvidere hans indtryk, at tiltalte korresponderede fra udlandet med vidnet. Vidnet har ikke udspurgt tiltalte omkring, hvor han opholdt sig, men tiltaltes opholdssted kunne komme som en naturlig del af en samtale.

Vidnet er bekendt med selskabet G1, som var moderselskabet i koncernen. Vidnet kender ikke til overførsel af en fordring fra G1.5 til G1, som medførte, at tiltalte blev godskrevet ca. 7,7 millioner på hans mellemregningskonto. Han vidste, hvor G1.5 hørte til i koncernen, og han vidste, hvad det havde af aktiv i form af G21-ejendommen, som oprindelig lå i G1.2, men blev solgt ind i G1.5. Han mener, at det fremgår af et Term Sheet fra omkring november 2007. Han mener ikke, der lå andet i G1.5.

Hele set up'et omkring byggelånet byggede på et budget, som blev lavet før vidnets ansættelse i banken. Han har set budgettet, hvoraf fremgik, at tiltalte skulle aflønnes med 500.000 kr. om måneden, men han husker ikke, hvornår det skulle være fra. Som han husker det, skulle aflønningen ske i byggeperioden, men han er ikke sikker. Han har kun sine oplysninger fra et budget. Han ved ikke, hvordan det skulle fungere. I et byggeprojekt bliver der typisk præsenteret regninger, som en byggesagkyndig godkender, og som banken betaler. Vidnet kan ikke huske at have set nogle fakturaer, hvoraf det fremgik, at der var tale om aflønning af tiltalte. Fra august 2008 ville det have været vidnet, der i sidste ende godkendte en sådan udbetaling. Vidnet kan ikke huske præcist, hvornår tiltalte blev direktør. Tiltalte kom mere ind over drøftelserne med F1-bank, da han blev direktør. Vidnet er ikke bekendt med mellemregninger mellem tiltalte og de forskellige selskaber. Banken havde kaution fra topselskabet, og det var ikke interessant for banken, om der blev flyttet penge fra det ene selskab til det andet inden for koncernen. Banken skulle have deres penge fra byggeriet, og derfor var det det, de koncentrerede sig om.

Vidnet ved, at G2 blev skudt ind i selskabet G1 i 2008, idet der forelå en handelsnota. Han blev først involveret i forholdene omkring G2 i december 2008, hvor de krævede at få supplerende pant i anparterne i det franske selskab for engagementerne i det hele taget. I 2008 ejede G1 G2. Dette bygger han på en handelsnota fra 2007 vedrørende salg fra tiltalte til G1 og en formueopgørelse udarbejdet af statsautoriserede revisor NJ. Vidnet forstod på handelsnotaen, at det var det fulde selskab, der blev overdraget til G1, og som nu ejede den fulde kapital i G2. Vidnet talte med tiltalte om G2. De talte om, at det skulle stilles som supplerende pant. Hvis banken skulle finde de manglende 60 millioner kr., skulle banken have de sikkerheder, den kunne få. Banken krævede derfor pant i den fulde kapital i G2. Noget siger vidnet, at ejerforholdet til G2 på et tidspunkt ændrede sig, så tiltalte igen blev ejer. Vidnet har ledt efter handelsnotaer på det, da han mindes at have set en sådan. Vidnet har set en handelsnota fra juni 2007, hvoraf fremgår, at tiltalte solgte G2 til G1 (ekstrakt E, side 162). Han mener, at han så handelsnotaen omkring 30. september 2008, hvor de bad om dokumentation for ejerskabet og skulle have udfærdiget en håndpantsætningserklæring. Det var vigtigt, at det var G1, der underskrev håndpantsætningserklæringen.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319) forklarede vidnet, at forud for denne lå konstateringen af de manglende 60 millioner kr. og drøftelser med tiltalte og F4-bank i Luxembourg. F7-bank stod med den inderste sikkerhed på 283 millioner kr. og derefter kom F4-bank med 85 millioner kr. og til sidst F1-bank. Derfor var det mere nærliggende, at F4-bank skulle lægge de manglende penge ud, i stedet for F1-bank, som sad med den yderste sikkerhed. Hvis F1-bank skulle lægge 60 millioner kr., ville de gerne have sikkerhed lige efter F7-bank. Efter mange forhandlinger endte det med en kompromisløsning, hvor F4-bank og F1-bank valgte at sige, at de første 283 millioner kr. kunne de ikke gøre noget ved, da F7-bank havde sikkerhed for dem, men de lavede så et split på, hvem der skulle have penge lige efter F7-bank. Det er vidnet, som har skrevet det pågældende Term Sheet, som forklarer, hvad man vil. Der ligger endvidere en række dokumenter, som er de egentlige stiftende dokumenter.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 320) forklarede vidnet, at baggrunden for driftskreditten til G1 på 1,8 millioner til dækning af blandt andet liggeomkostninger vedrørende ejendommen Y1, var, at tiltaltes koncern var en ejendomskoncern, som var i projektudviklingsstadiet på mange punkter, hvor ejendommene skulle sælges, når de var færdige. Det betød, at der var udgifter, uden at der kom indtægter. Det gjaldt også ejendommen Y1. Det var mest nærliggende, at det var G1, som optog lån, da det var det selskab, som F1-bank kendte bedst. Banken havde ikke lyst til at give et lån til et G2, som de ikke kendte ret meget til.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 323 og 324) forklarede vidnet, at det også er ham, som har skrevet det Term Sheet på side 324. Det betød, at banken fik pant i anparterne i G2, men ikke i ejendommen. Dette indebar, at hvis ejendommen blev solgt, ville G2 have penge som aktiver i stedet for en ejendom. Anparterne ville have den værdi, som ejendommen havde eller det den kunne indbringe med fradrag af den gæld, der var. I sidste instans var det således også ejendommen, F1-bank havde pant i, men dog indirekte, da det var i anparterne, banken havde pant i. Der var en aftale om, at ejendommen ikke måtte sælges ud eller belånes uden accept fra F1-bank. Dette talte de også med tiltalte om. Der var ikke indvendinger ud over, at tiltalte generelt ikke havde lyst til at give pant i noget som helst. Term Sheet'et skulle genforhandles 1. april 2009. F1-bank havde ikke lyst til at bevilge lån, der strakte sig over for lang tid ad gangen, men de havde ikke forestillet sig, at gælden skulle indfries 1. april 2009. De forhøjelser, der indgik i Term Sheet'et, blev stillet til rådighed. Så længe ejendommen ikke var solgt eller lejet ud, kom der ikke nogen indtægt, og så skulle der betales renter og liggeomkostninger. Forhandlingerne blev startet i marts 2009, men blev aldrig afsluttet, da de ikke kunne komme til enighed. Lånene i Term Sheet'et fik lov til at løbe frem til konkursen, selvom de efter deres indhold var udløbet. Der foregik mange drøftelser undervejs og forsøg på at løse problemerne. Vidnet mener ikke, at F1-bank har misligholdt aftalen i Term Sheet'et. Vidnet mener ikke, at pantet i G2, og klausulen om, at ejendommen ikke måtte sælges, var faldet væk, idet lånene er givet på den baggrund. Pantet og klausulen ville derfor først bortfalde ved indfrielse af lånene. F1-bank gav ikke tilladelse til at sælge ejendommen og han ved ikke, om der er spurgt til at sælge ejendommen. Det var nok forventningen, at ejendommen Y1 skulle sælges, og det var tiltaltes idé, at det skulle ske, men F1-bank fik ikke nogen konkret forespørgsel. Vidnet kan ikke huske, hvornår han blev bekendt med, at ejendommen blev solgt, og han ved ikke, hvornår det faktiske salg fandt sted. Vidnet har dog set skødeændringerne, hvoraf fremgår, at ejendommen blev solgt til en russer, men husker ikke datoen. Vidnet kan ikke forestille sig, at F1-bank blev klar over, at ejendommen Y1 blev solgt, da det skete i juli 2009. Det hang måske sammen med, at banken havde pant i anparterne og ikke ejendommen. Vidnet kan ikke huske, om de efter salget af ejendommen, drøftede salget med tiltalte. Vidnet ved ikke, som de først blev klar over salget i forbindelse med konkursen. F1-bank blev på et tidspunkt klar over, at F4-bank havde taget udlæg i anparterne, men han kan ikke huske hvornår.

Foreholdt håndpantsætningserklæring underskrevet den 1. april 2009 (ekstrakt E, side 381) forklarede vidnet, at han vil gætte på, at han har set den, fordi han har set alle typer af den slags dokumenter. Vidnet mener, at der bør eksistere en handelsnota mere, da det fremgår, at det nu er tiltalte, der pantsætter G2.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319ff) forklarede vidnet, at der var en indsigelse fra tiltalte, som fremgår af ekstrakt E, side 324. Tiltalte var også utilfreds med, at banken ikke ville forlænge længere, end de gjorde. Det indgik i de almindelige forhandlinger omkring Term Sheet'et. Inden udarbejdelsen af Term Sheet'et havde F1-banks direktion, vidnet og revisor TF et møde, som førte til et notat, hvor behovene blev udregnet frem til den dato, de forlængede til.

Foreholdt skrivelse fra F1-bank af 26. juni 2009 til G1.2, att. tiltalte (ekstrakt I, side 228 og 230, punkt 6) hvoraf fremgår "For så vidt angår flere af de etablerede sikkerheder og øvrige vilkår, omtalt i dette punkt, så er disse etableret som et vilkår i forbindelse med G1.2' m.fl. tiltrædelse af Term sheet dateret 11. december 2008. Dette gælder således bl.a. etablering af direktør/fuldmagtsordning (salgs og udlejningsfuldmagter), tiltrædelse af låne og pantsætningsdokumenter, som blev forestået med bistand fra advokat SJ. Der kan derfor ikke henvises til, at disse dokumenter og forhold angiveligt nu skulle være tiltrådt med en forudsætning om, at parterne opnår enighed om en fortsættelse af bankengagementet efter 1. april 2009, hvor Term sheet dateret 11. december 2008 er udløbet" forklarede vidnet, at han godt kender dokumentet. Vidnet forklarede endvidere, at det ikke ville give mening at lave sikkerheder, som kunne bortfalde uden, at man kunne blive enige om det videre forløb.

Foreholdt udkast af 16. december 2009 til aftale mellem F1-bank, tiltalte og hans koncern (ekstrakt E, side 399) forklarede vidnet, at banken havde to sideløbende forhandlinger. De havde en forhandling med F4-bank, om at F1-bank gerne ville overtage deres engagementer på 85 millioner kr., som var pantesikret forud for F1-banks engagement. De havde i den forbindelse overvejelser om at flytte F1-bank ud i Y29 ejendommen, for at bibringe ejendommen værdi, men ville ikke gøre det, så længe F4-banks panterettigheder stod foran F1-banks. Banken havde samtidig nogle drøftelser med tiltalte, men der opstod uenigheder, og F1-bank endte med at begære selskaberne konkurs. Aftalen kom fra tiltaltes advokat og blev ikke underskrevet, fordi parterne ikke kunne komme til enighed. Der dukkede blandt andet et lån op i F12-bank på 7 millioner kr., som tiltalte ville have, at F1-bank skulle indfri. De kunne endvidere ikke blive enige om noget kunst, der skulle leveres. Derfor faldt aftalen til jorden.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. februar 2013 af vidnet (ekstrakt A, side 194 (193)) hvoraf fremgår: "Der var yderligere mange private hævninger fra selskabernes konti i F1-bank. Det drejede sig om netbank overførsler, og afhørte opgav meget hurtigt, at finde ud af hvor pengene var blevet ført hen, idet transaktionerne var særdeles uoverskuelige" forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Det var noget han så, efter at han var blevet ansat i F1-bank.

Vidnet ved ikke, hvilken adresse tiltalte boede på i England. Banken havde en adresse registreret. Vidnet ved, at der kom en adresse på tiltalte i Luxembourg i Bertrange, og F1-bank havde F4-bank ude at kigge og kunne konstatere, at tiltalte boede på den ene etage af ejendommen, hvor TF også boede. Det kom bag på vidnet, at tiltalte boede i det område. Vidnet har boet i Luxembourg og kender området. Det var bankens indtryk, at det var pro forma. F1-bank blev gjort opmærksom på, at tiltalte og IA var separeret og efterfølgende skilt, men han husker ikke hvornår. Det kom ikke som nogen overraskelse, da han aldrig havde mødt IA og derfor ikke havde nogen viden om ægteskabet.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. februar 2013 af ME (ekstrakt A, side 197 (196)) hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at det kom som et meget stor overraskelse for ham, da T pludselig hævdede, at han skulle være blevet skilt fra IA. Afhørte mente at skilsmissen var proforma. Det er afhørtes overbevisning, at T gjorde alt hvad han kunne for at skære kreditorerne af. Det med skilsmissen havde han gjort for at slippe for dansk værneting i forbindelse med hans personlige konkurs" forklarede vidnet, at det godt passe, at han har forklaret sådan. Han var meget mistroisk over for alt, hvad der skete og havde en mistanke om, at alt, hvad der skete, kun havde til formål at gavne tiltalte og skade kreditorerne. Der var også noget mistænkeligt ved lejligheden i Y10-adresse, da lejen var forudbetalt for en lang periode.

Vidnet kan ikke se, hvor de 20 millioner kr. fra G1 til betaling for G2 skulle komme fra. F1-bank har ikke flyttet 20 millioner kr. Det må havde været noget med udradering af 2 regnskabsmæssige poster. Hvis der har været en privat gæld til selskabet, kunne denne udlignes ved at sælge et aktiv ind til selskabet og modregne i gælden. Vidnet tror, at det er det, der er sket. Vidnet forsøgte at finde ud af, hvor tiltalte opholdt sig gennem advokat SJ, men fik oplyst, at tiltalte havde givet forbud mod, at banken skulle have at vide, hvor han boede. Vidnet havde en mistanke om, at det var for at banken ikke skulle kunne finde ham og forkynde stævninger. Det kom i forlængelse af alle deres diskussioner omkring Term Sheet op mod september 2009, hvor de lod advokat SJ vide, at hvis de ikke fandt en løsning, ville de være nødsaget til at indgive en konkursbegæringer. F1-bank havde et håb om at kunne lave en aftale med tiltalte og F4-bank og komme videre derfra. F1-bank ville ikke betale til tiltaltes private lån hos F4-bank, hvis ikke de fik en mindelig løsning med tiltalte. Vidnet tror, at F4-bank havde en mistanke om, at F1-bank og tiltalte lavede en aftale, der kunne komme F4-bank til skade. F1-banks kompromisforslag gik ud på, at F1-bank skulle overtage lånet til G1.2 og tiltaltes og IAs private lån hos F4-bank på ca. 1 million euro. Til gengæld skulle F4-bank have en af F1-banks kunder, der ikke havde noget med tiltalte at gøre. Da de ikke kunne opnå en mindelig løsning med tiltalte, endte det med, at F1-bank indgav konkursbegæringerne.

F1-bank havde forud for sammenbruddet i maj 2010 indsat en meddirektør, OJ, i G1.2, fordi de var bange for, at der blevet tegnet nogle gunstige lejekontrakter ude i Y29, som gjorde ejendommen usælgelig bagefter. Selskaberne flyttede kontorer fra Y13-adresse, fordi F1-bank ikke ville lægge penge ud til lejen og så ophævede udlejer lejemålet. Vidnet fik fra NK oplyst, at regnskabsmateriale m.v. blev flyttet ned i Y14-adresse, men vidnet ved ikke, hvem der flyttede det. F1-bank forsøgte at få fat i bilagsmaterialet, idet de kontaktede JK og sagde, at de ville have adgang til materialet og ville have låsene udskiftet i Y29 og i Y14-adresse, da de ville tage fat på deres panter. Det ville JK ikke være med til, og som konsekvens heraf bad banken OJ om at bortvise JK. F1-bank fik aldrig adgang til bilagene. Banken trådte til deres panter i anparterne i selskaberne og afholdt generalforsamlinger, hvor tiltalte blev afsat som direktør, men det blev bestridt af tiltalte. Da der var en tvist, ville Erhvervsstyrelsen ikke afgøre, hvem der havde ret og fjernede enhver tegningsberettigelse. F1-bank gjorde ikke yderligere for at få adgang til bilagsmaterialet. Da de havde begæret konkurs, blev det boet, der håndterede tingene. Kurator har stadig ikke fået bilagene.

Udspurgt af forsvareren og foreholdt Term Sheet af 11. december 2008, 3. afsnit (ekstrakt E, side 322) hvoraf fremgår: "Nærværende Term Sheet er i sin helhed betinget af, at F4-bank, Luxembourg skriftligt accepterer den i vedhæftede bilag beskrevne sikkerhedsstilling f.s.v. angår engagementet med G1.2 samt at engagementet bevilges af bestyrelsen i F2-bank.", forklarede vidnet, at han mener, at de to forudsætninger blev opfyldt. Vidnet kan ikke huske, om de 60 millioner kr. kom ind og stå lige efter de 283 millioner kr. til F7-BANK. Der blev indgået en inter-kreditoraftale mellem F1-bank og F4-bank, hvor de lavede en fordeling af provenuerne, så det kom til at svare til dette, det vil sige at det var den prioritetsstilling, der kom til at gælde. Vidnet kan ikke huske, hvem der formelt har underskrevet fra F4-bank, men alene hvem han forhandlede med. De underliggende dokumenter blev udarbejdet og formaliseret.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 321) forklarede vidnet, at der ikke blev indgået en ny aftale. Tiltaltes væsentligste indsigelse var, at den tilbudte løbetid ikke var lang nok. De forhandlede gennem lang tid og prøvede at finde en løsning. F1-bank var ikke meget for at skulle begære en tvangsauktion over den store ejendom, så banken gjorde meget for at undgå det. Dette Term Sheet er den eneste aftale, der blev lavet på skriftlig grundlag. Det foresvæver vidnet, at han havde hørt, at tiltalte forsøgte at sælge ejendommen Y1.

F1-bank havde ikke fået ejendommen vurderet, men de vidste, hvad der var af lån i ejendommen hos F9-bank, og at der var stillet et kontantdepot til delvis sikkerhed for lånet. F1-bank vidste, at anparterne i G2 tidligere var blevet overdraget til G1 for 20 millioner kr. Dette kunne godt være en rimelig pris for selskabet. Ved bedømmelsen heraf skal man modregne gælden i selskabet. Han er ikke klar over, om kontantdepotet i F9-bank skal inddrages i vurderingen. Hvis man ikke skulle det, kan værdien udregnes ved at trække 3,4 millioner euro fra 6 millioner euro og gange differencen med kurs 7,45. Herved ender man på omkring 18-19 millioner kr.

Vidnet havde kendskab til G1.5, da selskabet havde et engagement med F1-bank på mere end 50 millioner kr. Pengene var brugt, da vidnet kom ind i sagen, idet beløbet var etableret ovre på G1.5 som et anlægslån på den ejendom. Selskabet optrådte også på Term Sheet'et som et eksisterende lån. G1.5 kunne ikke overleve, uden at F1-bank lagde penge ud. For at selskabet skulle kunne overleve, skulle der bygges boliger på området, og der var en forventning fra F1-bank om, at projektet kunne realiseres, men man var ikke sikker på, at hele lånet kunne dækkes af.

På ny udspurgt anklageren forklarede vidnet, at han, da han var til afhøring hos politiet den 7. januar 2014, foretog en beregning af, om prisen for 49 % af anparterne kunne være rigtig, og de kom frem til, at den ikke kunne være rigtig. Han føler sig ikke overbevist om, at de har regnet rigtig. Hans beregning af en pris på 19 millioner kr. må være rigtig for hele selskabet, idet det må være egenkapitalen i selskabet.

..."

Vidnet SK har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet SK forklarede vedrørende forhold 1, at han var tidligere direktør for F1-bank. Han indtrådte i direktionen 1. august 2008 og forlod direktionen igen 16. oktober 2010. I hele perioden var han medlem af direktionen, hvilket blandt andet indebar deltagelse i bestyrelsesmøder. Hans ansvarsområder var ledelse af banken og med privatkundeområdet.

Vidnet har aldrig været sagsbehandler for tiltalte og hans selskaber. Han havde ikke et overordnet ansvar for engagementet. Først lå ansvaret for tiltaltes engagementet hos banken hos TB og senere hos KJ. Et engagement af denne størrelse har normalt en vis bevågenhed i en bank, og vidnet fulgte med i tiltaltes engagement. Han blev orienteret, hvis der var nyt i engagementet. Yderligere så han de indstillinger, som blev lavet til bestyrelsen. Vidnet huskede ikke, hvornår engagementet startede. Det var ikke vidnet, som etablerede samarbejdet med tiltalte. Vidnet var bekendt med, hvad tiltaltes koncern beskæftigede sig med. Det var i begyndelsen bankens vurdering, at der var tale om et spændende engagement ellers havde banken ikke påtaget sig engagementet. Yderligere var der tillid til en tilfredsstillende udvikling i tiltaltes engagement. Vidnet bekendt, havde man på daværende tidspunkt vurderet engagementet som forsvarligt. Da vidnet kom til banken, havde engagement med tiltalte udviklet sig anderledes end forventet, men ikke problematisk. Vidnet huskede ikke, hvor stort engagementet var, da han tiltrådte. Banken var på daværende tidspunkt villig til at fortsætte engagementet på samme niveau. Banken ønskede så mange informationer, den kunne få, om tiltalte og hans selskaber. Tiltalte deltog undertiden i bankens bestyrelsesmøder. Bestyrelsen fik nogle af de oplysninger, den bad om, men ikke alle. Banken fik dog i tilstrækkelig grad den information, den ønskede. Vidnets ønskede ikke, at udtale sig om sin egen vurdering af engagementets udvikling på daværende tidspunkt under henvisning til vidnets verserende straffesag. Han husker ikke størrelsen af tiltaltes engagement i F1-bank, da han tiltrådte, men det var meget stort. Engagementet havde dog ikke en størrelse, som udgjorde en trussel for banken, såfremt noget gik galt. I vidnets periode som direktør udviklede engagementet sig og blev større. Engagementet nåede dog ikke en størrelse, som vidnet betragtede som truende for banken. Der var vilkår i engagementet, der gjorde, at et eventuelt overskud ville tilgå banken. Vidnet huskede ikke, om denne aftale om andel i overskuddet var tilknyttet specifikke dele af engagementet, men huskede, at det var tilfældet i forhold til G1.2. Overordnet gik aftalen med G1.2 ud på, at banken skulle have en andel i overskuddet, men han husker ikke fordelingsnøglen. Vidnet kunne ikke udtale sig om, hvorvidt det var normalt, at banken havde sådanne forretningsbetingelser. Vidnet var bekendt med overskudsaftalen, men han vidste ikke konkret, hvordan den var udformet. Aftalen blev lavet længe før, at vidnet kom til.

Det var normal procedure at få de involverede selskabers regnskaber og anden information om de enkelte selskaber i koncernen. Vidnet vurderede ikke regnskaberne, da han ikke var sagsbehandler. Han så kun notater om, hvordan man ville gå videre med de forskellige selskaber. Vidnet husker ikke noget om G1.5. Bestyrelsen modtog samme notater som vidnet. Når der var engagementer som tiltaltes i banken, var det KJ, som redegjorde for bestyrelsen, og ikke vidnet. Vidnet deltog i alle bestyrelsesmøder og erindrede ikke at have forladt møder. Vidnet havde ingen kommentarer til, hvorvidt bestyrelsen var komfortabel med eller bekymret for tiltaltes engagement i banken eller ikke. Der var drøftelser i bestyrelsen om, hvorledes engagementet skulle behandles. Vidnet kunne ikke udtale sig om bestyrelsens interesse for afdækningen af låneengagementet under henvisning til hans egen sag.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319ff), forklarede vidnet, at han ikke huskede dokumentet i detaljer, men at han havde set det. Han blev administrerende direktør den 1. januar 2009. Det er korrekt, at han har underskrevet dokumentet som bankdirektør. Vidnet huskede ikke, hvorfor der blev lavet et nyt Term Sheet, men når sager udvikler sig, fører det til, at man genforhandler. Vidnet mente, at engagementet gennem dette Term Sheet var afdækket på forsvarlig måde.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 319), forklarede vidnet, at han ikke huskede, om det var G1.2 eller G1.5, der var låntager. Det må være blevet vurderet, at begge selskaber kunne svare enhver sit på deres engagement, ellers ville de ikke kunne stå som låntagere.

Vidnet forklarede vedrørende sagens forhold 2, at han huskede ejendommen Y1, som er en ejendom i Frankrig. Vidnet mente, at det var tiltalte, der ejede ejendommen, men at tiltalte måske ejede villaen Y1 gennem et selskab. Så vidt vidnet huskede, indgik ejendommen i en samlet sikkerhedspakke. Ejendommen kunne ikke sælges, uden at provenuet tilgik banken. Vidnet mener, at banken havde sikkerhed i både ejendommen og selskabet, den lå i.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 320), bekræftede vidnet, at afsnittet om "Låntager G1" tydede på, at ejendommen Y1 på daværende tidspunkt var ejet af selskabet. Vidnet huskede ikke baggrunden for, at banken skulle finansiere omkostningerne til driften af ejendommen.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 323), forklarede vidnet, at han ikke huskede, om dette dokument var en udtømmende liste over sikkerheder, som banken overtog. Det er naturligt, at man i et nyt Term Sheet angiver de samlede sikkerheder i et engagement. I sager af denne størrelse vil direktionen og den administrerende direktør sjældent gennemgå sådanne dokumenter.

Derfor kan vidnet ikke garantere, at alle sikkerheder er nævnt, men det er normal procedure, at alle aftalte sikkerheder listes i et Term Sheet.

Foreholdt samme (ekstrakt E, side 324), forklarede vidnet, at sikkerheden i selskabskapitalen altid indbefatter stemmeretten. Det plejer at være standardprocedure i en bank, at sikkerhed i 100 % af selskabskapitalen også indebærer retten til at tage stemmeretten. Så vidt vidnet huskede, tog banken på et tidspunkt stemmeretten i alle selskaber, men mente ikke, at banken tog stemmeretten på daværende tidspunkt.

Foreholdt håndpantsætningserklæring dateret 24. marts 2009, hvorved tiltalte stiller selskabskapitalen i G2 til sikkerhed for enhver forpligtelse tiltalte måtte få (ekstrakt E, side 381), forklarede vidnet, at så vidt han huskede det, så har man sikkerhed i stemmeretten, når man laver en sådan aftale. Man har retten, men man gør ikke nødvendigvis brug af den.

Foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 324) forklarede vidnet, en bank altid søger den sikkerhed, banken kan få. Så vidt vidnet huskede, var det en aftale, at tiltalte skulle forsøge at sælge ejendommen Y1. Banken var orienteret om, at ejendommen skulle sælges. Provenuet skulle tilgå banken. Vidnet huskede ikke, hvad bankens forpligtelser var, i forbindelse med det samlede aftalekompleks. Det var hans opfattelse, at banken havde opfyldt sin del af aftalen.

Udspurgt af anklageren og foreholdt Term Sheet af 11. december 2008 (ekstrakt E, side 319) forklarede vidnet, at han havde set navnet G1.5 før, men at han ikke huskede yderligere. Han huskede heller ikke, hvad der gjorde, at G1.5 fik forhøjet sit lån med godt 50 millioner kroner. Han huskede ikke, hvad G21-ejendommen var.

Om ejendommen Y1 forklarede vidnet, at banken pludselig opdagede, at ejendommen var solgt uden bankens godkendelse. Vidnets godkendte ikke selv salget. Han huskede ikke, hvornår han blev bekendt med, at ejendommen Y1 var blevet solgt. Han huskede, at samarbejdet ikke kørte særlig godt på daværende tidspunkt.

Vidnet har ikke noget kendskab til bogføringen i tiltaltes selskaber. Han vidste, at tiltaltes havde en kone, men vidnet havde aldrig truffet hende. Vidnet mente, at tiltalte på et tidspunkt havde nævnt sin kone. Efter vidnets opfattelse boede tiltalte i Frankrig, Luxembourg eller England. Han vidste ikke, om han boede sammen med sin kone i udlandet.

På ny udspurgt af forsvareren og foreholdt referat af bestyrelsesmøde i F1-bank den 18. december 2009 (ekstrakt F, side 220f), hvoraf fremgår blandt andet: "Der har været afholdt møde med T vedr. løsning af udestående forhold. Forslaget går på, at T beholder ejendommen Y1, Frankrig samt at Ts gæld akkorderes. Til dækning af gælden på datterens lån DKK 3,6 mio. indleveres kunsteffekter efter nærmere aftale.", forklarede vidnet, at han ikke huskede mødet. Han huskede ikke i detaljer, hvad konklusionen på de udestående forhold blev, men han mente, at det endte med, at banken tog det hele. Han mente ikke, at der blev indgået aftale om, at tiltalte skulle beholde ejendommen Y1, og at tiltaltes personlige gæld skulle akkorderes. Grunden hertil var, at de øvrige betingelser i aftalen ikke var opfyldt. Vidnet huskede ikke, om forslaget blev godkendt. Grunden til, at engagementet ophørte, var, at samarbejdet ikke var tilfredsstillende.

På ny udspurgt af anklageren og foreholdt udkast af 16. december 2009 til aftale mellem tiltalte, selskaberne i hans koncern og F1-bank (ekstrakt E, side 399ff), forklarede vidnet, at han ikke huskede dette dokument, men at han ikke kunne forestille sig, at et dokument af en sådan karakter ikke ville blive forelagt ham.

..."

Vidnet IC har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

IC forklarede, at han er fagkonsulent i SKAT og arbejder i Y98-by i afdelingen Særlig Kontrol. Arbejdet startede i 2009 med, at SKAT fik nogle anmeldelser vedrørende nogle bilag, som skulle undersøges nærmere. Bilagene vedrørte ikke tiltaltes selskaber, men nogle af hans samarbejdspartnere. Endvidere var der en genudsendelse af Liebhaverne, hvor JJ skulle købe en ejendom til 40 millioner kr. i Cannes. Hos SKAT undrede man sig over, hvor JJ havde pengene fra til det. På denne baggrund satte SKAT en undersøgelse i gang af tiltaltes og nogle andre personers skatteforhold. Det endte med en begæring om tiltalerejsning, som var yderligere begrundet i en anmeldelse fra kuratorerne i en række konkursramte selskaber.

Foreholdt sagsfremstilling af 21. oktober 2011, side 4, Oversigt over tiltaltes skatteansættelser i Danmark (ekstrakt A, side 41), forklarede vidnet, at han ikke kunne forklare, hvorfor der står noget forskelligt med hensyn til tiltaltes skattepligt i oversigten. Vidnet mente, at det anførte udspringer af noget systemteknisk, som er en følge af, at SKAT får indberettet oplysninger automatisk som fx pension. Der ligger ikke en sagsbehandling til grund for det anførte i oversigten. Den bygger på de oplysninger, som var til stede på daværende tidspunkt. Det er SKATs opfattelse, at tiltalte ikke har opgivet sin bopæl i Danmark. SKAT har sendt forespørgsler til skattemyndighederne, hvor tiltalte har oplyst, at han har opholdt sig. Det var først og fremmest i England. I England kendte man først tiltalte fra 2006. I Frankrig kendte man ikke tiltalte som bosiddende eller skattepligtig, men som ejendomsejer. Efterfølgende sendte SKAT en forespørgsel til Luxembourg, hvor der gik knap et år, før det kom svar retur, hvorfor svaret ikke indgår i sagsfremstillingen. I 2013 udarbejdede SKAT en ny sagsfremstilling. SKAT kiggede endvidere nærmere på regnskaberne for tiltaltes ejendomskoncern. Da selskaberne blev erklæret konkurs i juni 2010, fik vidnet sammen med kurator adgang til bogføringen i de konkursramte selskaber, som herefter blev undersøgt. SKAT indhentede endvidere kontoudtog vedrørende tiltalte og selskaberne fra F1-bank. Herefter analyserede SKAT, hvad der var blevet hævet i selskaberne, og hvad der lå af oplysninger i øvrigt. Ud fra dette vurderede SKAT, at tiltaltes og IAs separation måtte være bortfaldet, da samlivet mellem dem var genoptaget. Det blev endvidere undersøgt, hvilke adresser der kunne være bopæl i Danmark. Efter kildeskattelovens § 1 er man skattepligtig til Danmark, hvis man har bopæl i landet. På denne baggrund fandt SKAT, at tiltalte havde haft bopæl i Danmark siden 1997.

Vedrørende anklageskriftets forhold 1 forklarede vidnet, at SKAT kunne se, at tiltaltes holdingselskab G1 købte G1.5, hvor posten varekreditorer udgjorde omkring 7,2 millioner kroner. I G1 blev et tilsvarende beløb omposteret til mellemregningen med tiltalte, dvs. det blev krediteret tiltalte på mellemregningskontoen, og herved blev det ulovlige anpartshaverlån i form af tidligere hævninger reduceret.

Efterfølgende dukkede der oplysninger op, der kunne tyde på, at G1 overtog en fordring mod G1.5 fra tiltalte og betalte tiltalte for det. Der er formentlig sket det, at tiltalte i forbindelse med handlen aftalte at købe en fordring, som tilkom den tidligere anpartshaver, for et symbolsk beløb, måske 1 kr. Fodringen var mod et selskab, som var insolvent og med en negativ egenkapital på omkring 15 millioner kr. Dvs. at der var tale om en fordring, der ikke var mere værd end det, som man har givet for den. På den baggrund foretog SKAT en analyse af, hvordan selskabets status så ud på det tidspunkt. Det, som SKAT vurderede var et værdiløst tilgodehavende, lod man så G1, som havde midlerne, overtage til det fulde nominelle beløb, uanset at fordringen var erhvervet for 1 kr. I fordringen indgår også en fejlposteret renteindtægt på 500.000 kr., som skulle have været indtægtsført i G1, men som blev krediteret på mellemregningen med tiltalte i stedet for. Vidnet bekræftede, at de omkring 7,7 millioner kr., som blev krediteret på tiltaltes mellemregningskonto, reelt var en udlodning, som skulle beskattes. Derfor ender dette med en skat på omkring 3,1 millioner kroner som anført i anklageskriftet.

Det er ofte forekommende, at der sker hævninger på mellemregningskontoen i mindre koncerner. Posteringerne foregår både indbyrdes mellem selskaber og mellem aktionærer og selskaber. Det er ikke usædvanligt. Når tiltalte skyldte penge til selskaberne efter hævninger på mellemregningskontoen, foreligger der et ulovligt anpartshaverlån. Det er bedst, hvis mellemregningen ved årets udgang er udlignet, men revisor skal gøre opmærksom på ulovlige anpartshaverlån, som har eksisteret i årets løb.

Om bilagsmaterialet i selskaberne forklarede vidnet, at SKAT ikke har haft adgang til selve bilagsmaterialet. Vidnet har gennemset noget materiale, som kurator har fået udleveret fra F1-bank. Dette materiale er kun en del af bilagsmaterialet. SKAT har ikke haft adgang til det originale bilagsmateriale. Da de udlæste bogføringen i juni 2010, var bilagsmaterialet ikke til stede. SKAT og kurator fik fra bogføringsfirmaet G34 mulighed for at udlæse bogføringen, og i den forbindelse oplyste man fra G34s side, at bilagsmaterialet var blevet afhentet. Det manglende bilagsmateriale har i høj grad haft betydning for SKATs undersøgelser.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis man er begrænset skattepligt til Danmark, vil man stadig blive beskattet af udbytte som begrænset skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 2, nr. 6, med 28 %. En udligning af en fordring, som man betragter som en udlodning, vil være skattepligtig i Danmark, selvom man kun er begrænset skattepligtig til Danmark.

Vidnet kan ikke svare på, om en sådan udligning ville være skattepligtig i England, hvis man var fuld skattepligtig i England. Skattepligten i England afhænger af personens status. Hvis man er "resident and domiciled" i England, kunne man være fuldt skattepligtig af en sådan udligning. Der kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som fører til, at man ikke betaler skat i både Danmark og England af det samme beløb. Der vil ske en kildebeskatning i Danmark, og hvis beløbet tillige er skattepligtigt i England, vil der ske en udligning. I forhold til salg af en ejendom, vil man som udgangspunkt være skattepligtig i det land, hvor den handlede ejendommen ligger. Ved salg af aktier gælder det samme som ved salg af fast ejendom. Hvis det drejer sig om aktier i et franske selskab, hvis man er bosiddende i Frankrig og hvis man er fuldt skattepligtig til Frankrig, vil der ikke være nogen dansk beskatning. Når man er begrænset skattepligtig til Danmark, kan Danmark beskatte vederlag for arbejde udført i Danmark. Hvis arbejdet ikke er udføret i Danmark, skal arbejdsindkomsten ikke beskattes som begrænset skattepligtig i Danmark, heller ikke hvis selskabet er dansk.

Foreholdt brev af 25. november 2004 fra Y27 Kommune til tiltalte (ekstrakt A, side 94), bekræftede vidnet, at tiltalte ifølge dette brev kun har været begrænset skattepligtig i Danmark i 2004. Det samme gælder 2005 og 2006. Skatten i 2006 udspringer af en pensionsindtægt.

Foreholdt sagsfremstilling af 21. oktober 2011, side 4, Oversigt over tiltaltes skatteansættelser i Danmark (ekstrakt A, side 41) forklarede vidnet, at skemaet ikke skal forstås således, at tiltalte på ny blev skattepligtig til Danmark i 2007. Det er alene et udtryk for, hvad der var registreret i SKATs systemer, da sagen startede op. Han kunne ikke svare på, hvorfor tiltalte i 2007 ifølge oversigten var fuldt skattepligtig til Danmark, men ikke var det i 2008. Registreringerne er ved SKATs afgørelser lavet om. Vidnet har kigget i Y27 Kommunes arkiver for at finde ud af, hvad der lå til grund for brevet af 25. november 2004 fra Y27 Kommune til tiltalte. Vidnet kunne konstatere, at der ikke er sket nogen form for sagsbehandling i den forbindelse. Det er SKATs opfattelse, at SKAT er blevet bragt i vildfarelse om de faktiske forhold. Begrundelsen herfor findes i SKATs 2 meget omfattende sagsfremstillinger, som dels findes i SKATs agterskrivelse af 21 oktober 2011 (ekstrakt A, side 35ff) og den efterfølgende sagsfremstilling fra 2013, som også inddrog nye oplysninger fra politiet.

Om fordringen i forhold 1, forklarede vidnet, at SKAT ikke med sikkerhed kunne sige, om fordringen blev købt for en krone, og at den derefter blev brugt til at udligne en mellemregning. Det byggede på oplysninger fra tidligere revisormedarbejder SM, som var ansat hos JI, og den senere NJ. Efter vidnets opfattelse var der en uberettiget kreditering på 7,7 millioner kr. på tiltaltes mellemregning. Krediteringen var uberettiget, da den udlignede varekreditorer i et helt andet selskab. Umiddelbart er dette ikke tilladt, da fordringen ikke var pengene værd ud fra de regnskaber, som var til stede på daværende tidspunkt. Hvis fordringen havde været pengene værd, ville det ikke have været noget problem. Selskabet, som skyldte pengene, havde imidlertid på daværende tidspunkt en underbalance. SKAT undersøgte, hvorvidt selskabets aktiver var mere værd end den bogførte værdi på tidspunktet for overdragelsen af fordringen. På det tidspunkt, hvor selskabet blev købt, bestod dets aktiver i 2 grunde. Den reelle købesum for disse aktiver var 2,6 millioner kr. Vidnet mente, at SKAT havde undersøgt, hvad den reelle salgsværdi for grunde var, da grundene i årsrapporten blev vurderet til 2,6 millioner. Det stemte nogenlunde med den offentlige vurdering på det tidspunkt, og det var det man lagde til grund. SKAT var bekendt med, at der kørte nogle sager om, hvorvidt ejendommene måtte bebygges. På det tidspunkt, hvor grundene blev handlet, var der ikke givet tilladelse til bebyggelse.

Foreholdt revisionspåtegningen på årsrapporten for 2006 for G1.5 (ekstrakt D, side 137-139), bekræftede vidnet, at revisionen ikke gav anledning til forbehold ifølge årsrapporten for G1.5 2006. Hvis der var klare indicier for, at der var en skjult værdi i grundene, så ville en ny vurdering med en ny kurs på fordringen kunne udregnes. Det var ikke vidnets opfattelse, at det var tilfældet.

Om tiltaltes samliv med IA forklarede vidnet, at baggrunden for, at SKAT mente, at de havde genoptaget samlivet, blandt andet var en mailkorrespondance, som klart viste, at samlivet ikke var ophørt. Yderligere var der et brev fra en advokat, som også gjorde opmærksom på, at samlivet ikke var ophørt. SKAT lagde endvidere vægt på, hvem der egentlig betalte huslejen. Det var en helhedsvurdering på grundlag af det samlede materiale, som gjorde, at SKAT vurderede, at tiltaltes og IAs samliv ikke var ophørt.

På ny udspurgt af anklageren og foreholdt oversigt over efterposteringer i 2006, 2007 og 2008, der har påvirket mellemregningskontoen med tiltalte (ekstrakt E, side 11-12), forklarede vidnet, at han selv havde udarbejdet skemaet. Yderligere forklarede vidnet, at der var en trykfejl på oversigtens første side, idet der skulle have stået 21. oktober 2011 og ikke 2013. Vidnet var bekendt med, at G1.5 på et tidspunkt i 2010/2011 fik en kredit på omkring 50 millioner. Dette skete i forbindelse med, at en erhvervsejendom blev overdraget til selskabet. I første omgang figurerede ejendommen ifølge regnskaberne som en mellemregning med det sælgende selskab. Efterfølgende blev der optaget lån og kreditter i ejendommen. Vidnet vidste, at ejendommen lå i Y75skvarteret, men han vidste ikke mere om ejendommen.

Om tiltaltes skatteforhold i England i relation til forhold 1, 2 og 3 forklarede vidnet, at SKAT behandlede spørgsmålet i første sagsfremstilling. Tiltalte skulle som fuldt skattepligtig til Danmark betale skat af vederlagene, men der er blevet givet nedslag for den skat, som allerede var betalt til England uden at gå nærmere ind i det. Efter nærmere undersøgelse viste det sig, at det engelske selskab, som har udbetalt vederlagene, ikke havde haft erhvervsmæssige aktiviteter i de år. Ved en gennemgang af bogføringen konstaterede SKAT, at der dels var sket faktiske pengeoverførelser til England og to efterposteringer, hvorved tiltaltes mellemregning i Danmark blev nedbragt, og beløbet blev overført til det engelsk selskab. Der er ved SKATs behandling taget højde for tiltaltes skattebetalinger i England, så der ikke er sket dobbeltbeskatning. SKAT har ved skatteberegningen vurderet, at tiltalte var fuldt skattepligtig til Danmark som bopælsland og med England som kildeland. Tiltalte har ikke været fuldt skattepligtig i England ud fra de oplysninger, som SKAT modtog fra de engelske myndigheder. Der har været afgivet erklæringer på selvangivelserne om, at tiltalte var bosiddende uden for England.

..."

Vidnet IJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet advokat IJ forklarede blandt andet, at han i perioden 2007 til 31. oktober 2013 var været ansat i R5. Fra og med 1. november 2013 har han været selvstændig advokat i G35. Han begyndte at beskæftige sig med komplekset omkring G1.2 og andre af tiltaltes selskaber i foråret 2010. Han var også med i skifteretten, da G1.2 og andre selskaber blev erklæret konkurs. Nogenlunde samtidig indgav vidnet konkursbegæring mod tiltalte personligt på vegne af F1-bank. R5s ordregiver var F1-bank, men efter at F1-bank gik konkurs, fortsatte vidnets daværende chef hos R5, advokat JL som advokat for F8. F8 overtog blandt andet det samlede engagement fra F1-bank. I 2010 var R5 både repræsentant for F8 og flere konkursboer med G1.2 i spidsen.

Vidnet blev senere også advokat for F3-bank, som er et selskab i Luxembourg, der havde en fordring mod tiltaltes og tiltales tidligere kone IA. I forbindelse med, at vidnet blev selvstændig i G35 i 2013, indgik han i kontorfællesskab med den anden medkurator i G1.2 m.fl., advokat LS. Han er medpartner med medkuratorens søn advokat KP, som også var en af hovedsagsbehandlerne i forbindelse med G1.2 m.fl.'s konkursboer og advokat MA, som senere overtog advokat KPs opgaver, da denne var udstationeret i F13-bank. Grunden til at det er vidnet, der afgiver forklaring og ikke advokat NP, er, at han stadig er repræsentant for konkursboerne G1.2, G1.5, G1 og tiltaltes personlige konkursbo og har bedst kendskab til spørgsmålet om bogføring. NP er enekurator i tiltaltes personlige konkursbo. Vidnet er underentreprenør for dette bo i en sag mellem boet og JJ, som er repræsenteret ved tiltaltes forsvarer. Sagen vedrører et krav om cirka 7,2 millioner kroner, som konkursboerne med tiltalte under konkurs i spidsen gør gældende mod JJ. Konkursboerne fik i maj 2013 dom fra byretten for 7,9 millioner kr. Påstanden er efterfølgende blevet sat ned med 750.000 kroner. Søgsmålet vedrører langt hen ad vejen beløb, som er overført fra G1.2-koncernen til JJ.

Forevist Byrettens dom af 6. maj 2013 (ekstrakt A, side 125), forklarede vidnet, at dommen er blevet anket og skal behandles i landsretten den ... november 2015. Baggrunden for sagen var, at vidnet efter G1.2 m.fl.'s konkurs modtog kontoudtog og udtræk fra firmaet G34, som foretog bogføringen i G1.2. Af disse kontoudtog og udtræk fremgik det, at der var sket en række betalinger til fordel for JJ. Beløbene var blevet brugt til at servicere JJs ejendomme på bl.a. Y26-adresse, Y8-by, og Y41-adresse, Y37-by. I bogføringen, i det omfang bogføring skete, er betalingerne bogført som mellemregninger mellem det enkelte selskab og tiltalte. Til slut er mellemregningen med tiltalte samlet i G1. På et tidspunkt er dette forsøgt udlignet ved overdragelse af 49 % af ejerandelene i G2. Det viste sig dog, at dette ikke var effektueret. Det er baggrunden for sagen. Da arresten blev foretaget, og sagen blev anlagt, var det uklart, hvorvidt kravet mod JJ tilkom det enkelte selskab eller tiltalte. Derfor blev sagen anlagt på alles vegne. I overensstemmelsen med bogføringen måtte kravet tilkomme tiltalte under konkurs, og derfor er det også dommens resultat. Vidnet var endvidere involveret i konkurssagerne og afsigelsen af konkursdekretet i forhold til selskaberne i G1.2-koncernen. Den konkursbegæring mod tiltalte, der blev taget til følge, blev indgivet af vidnet på vegne af F1-bank. Begæringen blev behandlet den 22. februar 2012. Her var der en værnetingsproblematik, da tiltalte i mange år har haft bopæl i udlandet. Den adresse i England, som tiltalte havde meldt flytning til, var imidlertid et sted ved navn Y76. Det vil sige et sted, hvor man ikke kunne have bopæl. Tiltalte havde haft denne adresse siden 1996. I denne forbindelse lavede vidnet en undersøgelse, hvor vidnet fandt ud af, at IM havde serviceret tiltaltes og KJs adresser i England. IM sørgede for at tilbagesende post og så videre. På dette grundlag fandt retten, at der var værneting i Danmark i konkurssagen. Vidnet har også været involveret i sagen mellem F8 og tiltalte. Vidnet repræsenterede F8 i sagen, hvor F8 fik dom for 497 millioner kr. Sagen blev appelleret, men retsafgiften blev ikke betalt, og derfor blev anken afvist. Vidnet er advokat for F3-bank. Han indgav den 7. marts 2013 på vegne F3-bank en arrestbegæring for 7,5 millioner kr. mod IA. Da de kom til stede i hendes lejlighed, forklarede hun, at hun ikke ejede noget ud over noget indbo. Han blev advokat for F3-bank umiddelbart før indgivelsen af arrestbegæringen.

Foreholdt anmeldelse af 10. december 2013 af tiltalte fra F3-bank. (ekstrakt E, side 297), forklarede vidnet, at lånet på 1.025.000 euro, der blev optaget i F4-bank, blev brugt som sikkerhed i forbindelse med den endelige belåning af ejendommen Y1. Anparterne i G2 havde F4-bank i Luxembourg, senere F3-bank, fået udlæg i. Desuagtet havde tiltalte solgt ejendommen, og han havde tilegnet sig det fulde provenu uden at afregne med hverken F3-bank som udlægshaver eller som långiver i forhold til finansieringen. Grunden til, at F3-bank var involveret, var, at de overtog låneforholdet efter F4-bank. Vidnet har ikke været involveret i sagen ved Byretten i Frankrig, som han har henvist til i anmeldelsen. F3-bank bad vidnet begære arrest og udlæg i Danmark. F3-bank bad endvidere vidnet foretage anmeldelse i Danmark. Værdien af udlægget i anparterne i G2 omfatter værdien af ejendommen, idet værdien af ejendommen også indgår i anparternes værdi. Det samme gjorde sig gældende, da tiltalte mente, at han kunne udligne mellemregningen i G1 med 23 eller 25 millioner kr., som tiltalte dengang mente svarede til 49 % af værdien af anparterne. Tiltalte må således dengang have været enig i, at andelene havde en værdi. Et argument om, at anparterne kun er 1.000 euro værd, er et nyt argument.

Vidnet bekræftede, at F1-bank overtog direktørposterne i selskaberne og afsatte tiltalte den 6. maj 2010.

Vidnet var ikke involveret i eftersøgningen af bogføringsmaterialet fra starten. Det første man gjorde fra boets side, var at aftale et møde med SH fra G34, men det var ikke vidnet, der gjorde det. Det var ikke vidnet, der den 21. juni 2010 sammen med IC fra SKAT tog til Y77-by for at mødes med SH. Det var vidnets kollega RM. Efter mødet var det klart, at bogføringsmaterialet ikke var hos G34. Vidnet fik oplyst fra sin kollega, at det var tiltalte, som havde taget det underliggende bogføringsmateriale. På denne baggrund afgav vidnet den 20. juli 2010 et påkrav overfor tiltaltes daværende advokat, JF, med anmodning om at få udleveret bogføringsmaterialet. Den 9. august 2010 modtog vidnet et svar fra tiltaltes advokat, som afviste, at tiltalte havde taget bogføringsmaterialet, og anførte, at SH ikke kunne tages til indtægt for oplysningen. Endeligt mente tiltaltes advokat, at F1-bank skulle være i besiddelse af bogføringsmaterialet.

Foreholdt brev af 20. juli 2010 fra vidnet til advokat JF (ekstrakt E, side 417), bekræftede vidnet, at det er det brev, han sendte til tiltaltes advokat.

Foreholdt brev af 9. august juli 2010 til vidnet fra advokat JF (ekstrakt E, side 418), hvoraf fremgår blandt andet: "Jeg har modtaget Deres brev af 20. juli 2010, hvori det er anført, at min klient ifølge selskabernes bogholder skulle have fjernet alt bogføringsmateriale for alle selskaberne. Min klient har oplyst, at han alene har modtaget udskrifter af råbalancerne fra bogholderen (SH), og at han altså ikke har fjernet materiale. Intet bogføringsmateriale vedrørende selskaberne er i min klients besiddelse.", bekræftede vidnet, at det er det brev, han modtog fra tiltaltes advokat. Sammen med kollegaen advokat KP undersøgte vidnet ejendommen på Y14-adresse og Y29 ejendommen, Y31, men de fandt ikke bogføringsmaterialet. Vidnet var i ejendommen i Y14-adresse engang i sommeren 2010, men han huskede ikke den præcise dato. Vidnet var ikke sikker på, om han var i Y14-adresse før eller efter korrespondancen med tiltaltes advokat, men han mente, at det var før. Han vil tro, at han gjorde det i juni 2010, efter at de havde fået en oversigt over, hvordan de enkelte ejendomme så ud. I Y14-adresse var der 17 forskellige lejligheder, hvoraf én var solgt til en tredjemandskøber og 2 andre var overtaget af NK. Herudover var en række lejligheder udlejede. Vidnet og hans kollega var inde i de lejligheder, som ikke var udlejede. Vidnet mindedes ikke at have set noget, der lignede et kontor i Y14-adresse. Vidnet og hans kollega havde ikke nøgler til ejendommen, men de forsøgte at skaffe sig adgang alligevel. De kiggede gennem vinduerne, og gik hele ejendommen igennem fra kælder til kvist, herunder var de nede i kælderen og se depotrummene. De havde ikke adgang til depotrummene, men de gik og kiggede ind. På Y31 havde vidnet og hans kollega adgang til det hele, og de gennemgik hele ejendommen. De fandt ikke bogføringsmaterialet. F1-bank havde heller ikke bogføringsmaterialet, men banken havde en række fakturaer m.v., hvoraf nogle af dem var dele af bogføringsmaterialet, som forelå i kopi i forbindelse med, at F1-bank havde betalt regninger i koncernen. Vidnet fik, hvad der svarede til en skotøjsæske med fakturaer af F1-bank. Som kurator fik vidnet nøgler til Y14-adresse, efterhånden som lejlighederne i ejendommen blev tomme. Vidnet havde kontakt til NK i efteråret 2010, hvor de udspurgte ham om bogføringsmaterialet, men han var ikke i besiddelse af det. Kontakten til tiltalte bestod i korrespondancen med tiltaltes advokat. Vidnet har ikke selv deltaget i drøftelser med JK vedrørende bogføringsmaterialet, men det var kuratellets opfattelse, at der heller ikke var noget bogføringsmateriale at hente der.

Foreholdt Statusoversigt samt redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, i G1 under konkurs af 29. oktober 2010 (ekstrakt E, side 454ff), hvoraf fremgår blandt andet: "Kurator er ikke på nuværende tidspunkt blevet sat i besiddelse af regnskabsmateriale for perioden efter afsluttet regnskab. Kuratellet arbejder fortsat på at få udleveret regnskabsmaterialet. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt mulig at afgive balance for perioden efter december 2008.", forklarede vidnet, at han sikkert har været involveret i tilblivelsen af statusoversigten, men at han ikke huskede yderligere om den.

..."

Vidnet JK har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var hyret som konsulent i tiltaltes koncern. Vidnet havde sin egen selvstændige virksomhed og blev brugt i tiltaltes koncern i det omfang, der var brug for ham. Hans opgaver var primært ombygningsopgaver, udlejningsbestræbelser og nyopførsler, herunder byggestyring. Han havde intet med det regnskabsmæssige at gøre. Vidnet mener, at han startede som konsulent for tiltaltes koncern i 2006 og fortsatte frem til 2010. I 2006-2008 brugte vidnet al sin arbejdstid på tiltaltes koncern. Vidnet havde hjemmekontor, men han sad primært på selskabets adresser. Han arbejdede oprindeligt fra en ejendom på Y31, hvor selskabet havde købt ejendommen G22. Senere rykkede han kontor til Y13-adresse, og han sad også til allersidst i Y14-adresse, men Y14-adresse var ikke selskabets adresse. Vidnets sad i Y14-adresse sammen med sin ven NK. Der var ansat en regnskabsdame fra G34 på konsulentbasis, og der var en revisor tilknyttet. Regnskabsdamen arbejdede mest fra sit eget kontor, men hun sad også på selskabets kontor.

I starten af 2010 indgik han og NK aftale om at arbejde direkte for F1-bank, da der var rod med betalingen af hans og NKs honorarer. Vidnet blev bortvist af F1-bank i april eller maj 2010.

Forud for bortvisningen ringede en medarbejder fra F1-bank til vidnet og sagde, at de havde overtaget selskaberne, at de ville ind på kontoret i Y14-adresse og ville have skiftet alle låsene. F1-bank ville have vidnet til at medvirke til udskiftningen af låsene. Det var ikke vidnets indtryk, at formålet var at få adgang til bogføringen, men derimod ejendommen som aktiv. Vidnet kunne ikke overskue, om F1-bank havde ret til at gøre dette, og meddelte, at han ikke ville medvirke, hvorefter han blev bortvist. Vidnet fik en mail fra den nye direktør eller F1-bank om, at han var bortvist med øjeblikkelig virkning som konsulent, men ikke fra lokalerne. Han forblev i lokalerne et stykke tid efter bortvisningen efter aftale med NK, som havde lejemålet. Der var depotrum til alle lejlighederne i ejendommens kælder. Vidnet mener ikke, at han og NK anvendte depotrummene i deres virke. Regnskabsmateriale og bogføringsmateriale blev ikke opbevaret på selve kontoret i Y14-adresse, og han ved ikke, hvor det blev opbevaret. Vidnet har ikke haft en samtale med tiltalte omkring opbevaring eller destruering af regnskabsmateriale og bogføringsmateriale. Han er heller ikke blevet spurgt af F1-bank eller kuratellet, hvor materialet var.

Forsvareren dokumenterede mail af 25. februar 2010 fra NK til F1-bank (ekstrakt I, side 77). Vidnet forklarede hertil, at hans og NKs honoraraftale er omtalt i mailen. Der findes et særskilt dokument med aftalen.

Forsvareren dokumenterede mail af 11. januar 2010 fra F1-bank til NK (ekstrakt I, side 78). Vidnet forklarede hertil, at den omtalte aftale blev indgået. Han kan ikke huske, om G1.2 eller F1-bank var opdragsgiver, men han mener, det var banken. Han arbejdede herefter for F1-bank i 2-3 måneder. Han havde fortsat ikke noget med det administrative at gøre. Hans fakturaer blev sendt til F1-bank.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han forblev på kontoret i Y14-adresse i ca. et halvt år efter bortvisningen. I den periode, hvor han blev i Y14-adresse, arbejdede han ikke med tiltaltes projekter eller med F1-bank. Det var på baggrund af en aftale med NK, at vidnet blev siddende på kontoret. Vidnet, NK og et selskab, som havde lejet sig ind, havde nøgler til kontoret. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde nøgler til kontoret. Direktøren OJ kom fortsat på kontoret fra maj 2010 og frem for at drøfte forskellige ting med NK, som stadig arbejdede for F1-bank. OJ var der i hvert fald 5 gange eller mere fra maj 2010 og et halvt år frem. Tiltalte kom også i perioden for at mødes med NK. Vidnet har ikke mødt nogen kuratorer på kontoret i den omhandlede periode.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 242 og 247 (248 og 253)) hvoraf fremgår: "Afhørte var med til at pakke bilagsog bogføringsmaterialet ned i flyttekasser, da de skulle forlade kontoret i Y13-adresse. Disse flyttekasser blev flyttet af flyttemænd til de nye kontor i Y14-adresse. Noget af det blev placeret i stueplan og noget af det i et arkivrum i kælderen", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret som anført. Han har efterfølgende talt med NK om, hvordan det er foregået, og har muligvis afgivet en forkert forklaring. Han mener, at han var ude og rejse på tidspunktet for flytningen, men har været med til at pakke ned. Vidnet gik ud fra, at tingene fra Y13-adresse skulle med til Y14-adresse. NK har fortalt vidnet, at han ikke har taget bogføringsmaterialet med. Vidnet ved ikke, om der blev flyttet bogføringsmateriale til Y14-adresse. Mange af tingene var pakket ud og sat i reoler, da vidnet kom fra ferie, men han kan ikke huske, om der deriblandt var bogføringsmateriale. Vidnet har ikke været nede i kælderen i Y14-adresse og kigge i forskellige kasser, så han kan ikke sige, om der dér har været bogføringsmateriale. Hverken F1-bank eller OJ spurgte efter bilagsmaterialet i perioden fra maj 2010 til oktober 2010. Vidnet har en erindring om, at tiltalte på et tidspunkt kom med nogle kasser og spurgte, hvor han kunne opbevare dem, hvortil vidnet foreslog, at han kunne stille dem i kælderen. Vidnet ved ikke, hvad kasserne indeholdt. Han kan forestille sig, at det var noget regnskabsmateriale, men han ved det ikke. Han ved ikke, om tiltalte hentede kasserne igen. Vidnet kan ikke huske, hvornår tiltalte kom med kasserne til kælderen, men han mener, at det var kort efter flytningen til Y14-adresse i foråret 2010.

NK var direktør for nogle af selskaberne i en periode. Vidnet ved ikke, hvornår NK stoppede som direktør, og han ved ikke, hvem der efterfølgende overtog, herunder om det var tiltalte, der overtog, eller om OJ blev direktør efter NK. Det var tiltalte, NK, regnskabsassistenten og en revisor som stod for det finansielle i selskabet. Tiltalte og NK gik til møderne sammen med banken, men af og til gik NK selv til møderne. Vidnet ved ikke, om tiltalte gik alene til møder i banken. Det ændrede ikke den daglige arbejde for vidnet, at tiltalte overtog direktørposterne efter NK.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 244 (250)) hvoraf fremgår: "T var pengemanden bag projektet. Han var i gang med ejendommen på Y16, og på Y53-adresse og Y14-adresse inden at afhørte kom til. T havde altså en tæt dialog med F1-bank inden afhørte kom til. T havde mange møder med F1-bank om finansieringen af projekterne, som heller ikke NK deltog i", forklarede vidnet, at han godt kan huske at have forklaret som anført. Vidnet hørte fra NK, at tiltalte havde nogle møder med banken uden NK. Tiltalte foretog betalinger i en periode via netbank. Disse betalinger overtog F1-bank, men vidnet kan ikke huske hvornår. Da NK var direktør, var det også tiltalte, der foretog betalinger. NK havde adgang til at se kontobevægelser, men ikke adgang til at udføre betalinger. Da F1-bank overtog betalingerne, var det NK og vidnet, der attesterede regninger og videresendte dem til banken, som betalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 244(250)) hvoraf fremgår: "T stod for alle betalingerne i starten. Alle regningerne attesterede afhørte og NK. T betalte så efterfølgende disse regninger via netbank. På et tidspunkt overtog banken betalingerne af regningerne. Afhørte vurderede, at dette skyldes, at T havde oparbejdet store økonomiske mellemregninger med selskaberne" forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret som anført. Han kan godt huske at have underskrevet afhøringsrapporten, så forklaringen må være rigtigt. Vidnet kan huske, at der var nogle mellemregninger mellem tiltalte og selskaberne. Det blev diskuteret, hvordan disse mellemregninger kunne udlignes. Det var revisoren og NK, der diskuterede problemet omkring mellemregningerne, og hvordan de skulle udlignes. Vidnet kan huske, at der var en ejendom i Frankrig, der skulle indgå i relation til mellemregningerne. Vidnet var ikke en del af diskussionen, men hørte det kun, fordi han var i lokalet. Tiltalte fik løn eller honorar i en periode, men vidnet husker ikke størrelsen. Vidnet fik ikke løn, men fik honorar for sit arbejde.

Vidnet kan huske navnet G1.5, men kender ikke noget til selskabets aktiviteter. Vidnet havde en del med tiltalte at gøre, og de mødtes, når tiltalte var i Danmark. Det varierede, hvor ofte tiltalte var i Danmark. I gennemsnit mødtes vidnet med tiltalte ca. 3-4 gange om måneden. Vidnet ved ikke, hvor tiltalte opholdt sig henne, når han var i Danmark. Tiltalte har fortalt vidnet om en ejendom, han havde i Y8-by, og vidnet kender også til en ejendom i Y37-by, som han mener, tilhørte tiltaltes datter. Vidnet kender også til et lejemål på Y67 i Y10-adresse.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 245 (251)) hvoraf fremgår: "Afhørte kendte lidt til ejendomsforholdende på Y41-adresse, til en ejendom i Y8-by og til en lejlighed i Y10-adresse. Afhørte var dog ikke klar over ejerforholdene for disse adresser. JJ og IA var også mulige ejere af disse ejendomme. Det var afhørtes opfattelse, at T opholdt sig mest i Y8-by, når han var i Danmark" forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at have forklaret som anført, men det kan godt passe. Vidnet har mødt både JJ og IA. Vidnet ved ikke, om IA og tiltalte var gift, men han har set dem sammen. Vidnet havde et indtryk af, at IA og tiltalte var glade for hinanden.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 245 (251)) hvoraf fremgår: " Afhørte opfattede T og IA som mand og kone, og i hvert tilfælde som kærester. Afhørte var dog godt klar over, at [de] var blevet separeret og måske også skilt." forklarede vidnet, at han har forklaret som anført.

Vidnet forklarede videre, at som vidnet har forstået det, må der ikke være en mellemregning mellem en ejer og et selskab. Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 245 (251)) hvoraf fremgår "Afhørte havde hørt om indskydelsen af anparterne fra Y1 i selskaberne, med henblik på at nedbringe T's gæld på mellemregningskontiene. Det var revisor, JI som stod for indskydelsen af anparterne af Y1. Afhørte kendte ikke de nærmere omstændigheder vedrørende dette. Der blev udarbejdet et overdragelsesdokument af JI" forklarede vidnet, at han har forklaret som anført. Vidnet forklarede endvidere, at det er sådan, han har opfattet det, men han er usikker på det efter så lang tid.

På ny udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at dialogen omkring mellemregningskontiene, var en, han overhørte. Han kan ikke huske, om det var en dialog mellem revisoren og NK eller revisoren og tiltalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. maj 2013 (ekstrakt A, side 244 (250)) hvoraf fremgår "Der var ikke daglig kontakt med T og ofte var han ikke i landet. Det var sjældent, at T var i landet. Det var mest NK, som havde kontaktet til T. T var en gang i mellem en uge ad gangen i selskabet, når det passede med, at han var i landet. Vigtige mails blev Cc... også sendt til T. ... Afhørte ville vurdere, at i den periode, som han var ansat, så mødte han T ca. 1 dag pr. uge i gennemsnit. Afhørte kendte til T's ejendom i Y99 i Frankrig. Det var ejendommen Y1. T lejede også noget ved søen i Italien, og så havde eller lejede T også en ejendom i UK. Det var afhørtes vurdering, at T opholdt sig mest i UK eller på ejendommen Y1 i Frankrig. Det var hvad afhørte [fik] fortalt, men afhørte har aldrig selv været nogen af stederne" forklarede vidnet, at han har forklaret som anført, og det også er sådan, han husker det. Det er baseret på det, som tiltalte har fortalt til vidnet. Det var primært gennem NK, at vidnet fik sine arbejdsopgaver, men han havde mailkorrespondance med tiltalte. Et honorar til tiltalte på 6 millioner kr. siger ikke vidnet noget. Banken har ikke efterlyst noget regnskabsmateriale over for vidnet, og han har ikke overhørt, at det er blevet efterlyst. Lokalerne i Y14-adresse var ca. 200 kvadratmeter. Lokalerne indeholdt almindelig kontorudstyr med EDB og reoler. Da vidnet blev bortvist var kontoret intakt.

Anklageren dokumenterede mail af 7. maj 2010 fra ME til vidnet (ekstrakt E side 422).

Vidnet forklarede hertil, at det er den mail, hvorved han blev bortvist, som han tidligere her forklaret om. Han afleverede ikke noget til OJ, da OJ ikke selv bad om at få noget.

..."

Vidnet JH har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at tiltalte er vidnets far. Vidnet arbejder med forretningsudvikling. Han har ikke udøvet erhverv samme med tiltalte. Vidnet flyttede hjemmefra for 33 år siden, da han var 17-18 år. Dengang sås vidnet og tiltalte jævnligt. Tiltalte var dog væk, da vidnet gik i gymnasiet, idet tiltalte kom i fængsel. Vidnet har bevaret kontakten til sin far. Vidnet har ikke særligt kendskab til, hvordan hans far har tilrettelagt sin liv rent bopælsmæssigt.

Vidnet boede i Reigate i England fra 2004 til 2010 sammen med sin kone og sine børn. Fra 2005 og til 2009 eller 2010 boede tiltalte også i England på Y12-adresse. Vidnet besøgte tiltalte et par gange om måneden i den periode, men ikke så meget det sidste år. Vidnet har besøgt tiltalte i Frankrig i et stort hus. Y1 siger nok vidnet noget. Vidnet har ikke nærmere kendskab til sin fars erhvervsudøvelse, men det havde noget med ejendomme at gøre. Han mener, at tiltalte drev virksomhed fra sin pc i England. Vidnet mener, at tiltalte på det tidspunkt havde et sommerhus ved Y8-by. Tiltalte havde sommerhuset, før vidnet tog til England. Han har ikke været i sommerhuset ved Y8-by. Så vidt vidnet ved, havde tiltalte ikke en helårsbolig i Danmark. Før tiltalte flyttede til England, havde han en lejlighed i Danmark. Vidnet har været i Y10-adresse én gang, længe før han selv flyttede til England. Det var en stor, tom lejlighed. IA er ikke vidnets mor. Vidnet har ikke haft kontakt med IA i perioden fra 2004-2010. Næstsidste gang han så hende var den 3. april 1996, hvor vidnets farmor døde. Han har endvidere set IA for to år siden, da vidnets søn blev student. Ved den lejlighed var tiltalte og IA høflige overfor hinanden. Vidnet er bekendt med, at tiltalte og IA blev separeret. Vidnet og tiltalte har talt om det, da de begge boede i England. Vidnet blev ikke indført i sin fars erhvervsaktiviteter. Han har hørt om en ejendom ved Y1, som de talte om, men det var det hele. Vidnet blev ikke præsenteret for tiltaltes projekter og har ikke kendskab til tiltaltes konkrete arbejdsopgaver.

Foreholdt Folkeregistre Adresser (ekstrakt J, side 75) forklarede vidnet, at der er et par adresser han genkender. Tiltalte har boet enten på Y17-adresse, eller på Y78-adresse. Vidnet har en enkelt gang være på adressen Y84. Vidnet har haft en enkelt overnatning på Y80. Han har også været på husbåden Y59. Y12-adresse og Y1 kender vidnet også. Når vidnet har skulle ringe til tiltalte, har han ringet til England eller Frankrig. Vidnet kan genkende tiltaltes bopælsmønster, men ikke alle de enkelte adresser.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at da han mødte IA for to år siden, kom hun og tiltalte hver for sig og gik hver for sig. Alle var inviteret, fordi sønnen ville se alle.

..."

Vidnet IF har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at G36 er en virksomhed, der blev stiftet af nogle selvstændige revisionsfirmaer med henblik på at rådgive om skatteforhold. Virksomheden rådgiver både private og virksomheder. Virksomheden bliver ofte bedt om rådgivning af andre revisorer, som forelægger en problemstilling.

G36medarbejderen dykker ikke altid ned i klientforholdet, men forholder sig til den forelagte problemstilling. I årene 2006-2008 har vidnet fået henvendelse fra tiltaltes revisor, TF. I 2010 fik han yderligere en henvendelse vedrørende tiltaltes selskaber.

Foreholdt ekstrakt A, side 86, forklarede vidnet, at de var tale om et indlæg til Skatteankenævnet vedrørende skattepligten. G36 har ikke efterprøvet faktum i sagen. De tog sagen, da den ikke var oplagt. SKAT mente, at tiltalte havde bopæl i Danmark. Dette blev dokumenteret af bl.a. avisudklip. Det var vidnet og en anden skattepligtsekspert MD, der udarbejdede indlægget til Skatteankenævnet. Vidnet forklarede, at oplysningerne i kursiv stammer fra tiltalte selv. G36 kontrollerer ikke de oplysninger, de får fra klienten, men lægger oplysningerne til grund. De opfordrer klienten til at oplyse sandheden, og tror på den, indtil andet er bevist. I G36 er indstillingen den, at sagerne ikke tages, hvis sagerne virker for langt ude. Såfremt oplysningerne, der er skrevet i kursiv i indlægget, er korrekte, så var det G36' vurdering, at tiltalte havde en god sag. Vidnet fik først på et meget senere tidspunkt kendskab til tiltaltes konkurs. Selve skattepligtssagen sluttede for vidnet og G36 med bistanden til tiltalte i forhold til Skatteankenævnet.

Foreholdt Ejendomsavanceopgørelse af den franske ejendom Y1 af 24. marts 2014 (ekstrakt J, side 23), forklarede vidnet, at han havde udarbejdet opgørelsen. Han fik ikke at vide, hvad opgørelsen skulle bruges til. Vidnet fik til opgave at udregne den skattemæssige konsekvens af at disponere ejendommen for det beløb, som ejendommen nu engang blev disponeret for. Et fransk G2-selskab behandles ligesom et K/S efter dansk ret.

Beregningen er lavet, som om det var en dansker, der havde et G2 i Frankrig, der ejede en ejendom. Da ejendommen ligger i Frankrig, så er det Frankrig, der har beskatningsretten, også selvom der ikke er nogen overenskomst. Danmark skal give kredit for den skat, der er betalt i Frankrig.

Udspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han ikke husker, om det var forsvareren eller tiltalte efter opfordring fra forsvareren, der er opdragsgiver til opgaven med at udarbejde ejendomsavanceopgørelsen. Det var tiltalte, der kom med bæreposerne med alle bilagene. Opgørelsen var udarbejdet på baggrund af oplysninger fra bilag og ikke på mundtlige udsagn fra tiltalte. Der var bilag på det hele. Vidnet var ikke klar over, hvem der havde betalt for renoveringen af ejendommen. Typisk stod ejendommens adresse på bilagene, men ikke yderligere. Vidnet kunne ikke se, hvem der fysisk var kommet med pengene.

..."

Vidnet KJ har påberåbt sig vidnefritagelse efter retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Retten har tilladt dokumentation af vidnets forklaring til politirapport i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.

Vidnet TB har påberåbt sig vidnefritagelse efter retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Retten har tilladt dokumentation af vidnets forklaring til politirapport i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.

Vidnet PJ har påberådt sig vidnefritagelse efter retsplejelovens § 171, stk. 1. Retten har tilladt dokumentation af hans forklaring til politirapport i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4. Vidnet har til retsbogen afgivet følgende kommentarer til forklaringen:

"...

Vidnet forklarede, at han sad i direktionen i G20, men han mener, det var før 1996. Vidnet forklarede vedrørende side 4 i afhøringsrapporten, nederste afsnit, at han ingen erindring havde om at have sagt noget om en udgift til en renovering, der voksede fra 600.000 kr. til 900.000 kr.

Han har været i Y10-adresse 1 gang.

..."

Oplysningerne i sagen 

I medfør af retsplejelovens § 871, stk. 6, har retten tilladt, at oplæsning af bilag 38-03-00-001, tiltaltes mellemregningskonto med G1 (ekstrakt D, side 58-78) og ubilageret oversigt over tiltaltes opholdssteder i Danmark, Y99, England, Frankrig, Luxembourg, Italien og Monaco (ekstrakt H, side 20-110) undlades.

Personlige oplysninger 

Tiltalte er født den 24. juni 1942 og dermed 73 år.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet læge. Han ophørte som læge i 1984. Han har haft med ejendomme at gøre siden 73. Fra 84 til 89 drev han et filmselskab, der hed G37, der lavede film, blandt andet VV. I 1977 købte han en stor ejendom i Y81, som han satte i stand. Alle aktiviteter er ophørt. Han bliver 74 år den 24. juni 2015. Tiltalte har helbredsmæssige problemer med sit tarmsystem og skal i den forbindelse opereres den 3. juni 2015. Han er folkepensionist. Han er under konkursbehandling. Gælden udgør lidt over 500 millioner kr. Han er alene og bor Y3-adresse i Y45-by.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Skyldsspørgsmålet

Skattepligtig til Danmark

Der er en forudsætning for, at tiltalte kan straffes for skattesvig i sagens forhold 1-3, at han var skattepligtig til Danmark i den pågældende periode.

I 1997 meldte tiltalte flytning til Storbritannien til CPR-registreret. Han har herefter efter egne oplysninger boet på forskellige adresser i England og Frankrig, på en husbåd i England og en sejlbåd i Gibraltar samt hoteller i Frankrig i perioden frem til den 1. marts 2006, hvor han lejede en møbleret toværelses lejlighed i Y12-adresse i England. Ifølge tiltaltes forklaring har han ikke været tilmeldt skattevæsnet i de pågældende lande, før han den 1. marts 2006 tilmeldte sig skattemyndighederne i Storbritannien.

De engelske skattemyndigheder har oplyst, at tiltalte blev registreret som indrejst i England pr. 1. marts 2006 og udrejst den 27. februar 2009. Ifølge tiltaltes selvangivelser til det engelske skattevæsen var han i 2006-07 "nonresident and non-domicile" og i 2007-08 var han "domiciled outside til UK".

Tiltalte havde et engelsk selskab, som ikke drev virksomhed, men alene blev brugt til at kanalisere penge fra hans danske selskaber med henblik på udbetaling af løn til tiltalte, mens han var tilmeldt skattemyndighederne i Storbritannien.

Tiltalte har i perioden fra november 2006 til juli 2007 mod betaling benyttet vidnet IM til at holde øje med, om der kom post til adressen i Y12-adresse, når han ikke var der.

Tiltalte har ifølge CPR-registreret har oplyst adressen Y17-adresse, som udenlandsadresse fra den 18. juni 2004. Adressen tilhører Y76, og ifølge tiltaltes forklaring har han ikke boet der, men alene modtaget post der. Adressen fremgår af en række dokumenter som vedrører tiltalte, herunder et brev fra tiltalte fra december 2007 til G4 i Y8-by vedrørende hans betaling af varer til en Range Rover, som ifølge skattevæsnets oplysninger har tilhørt IA fra november 2005 til februar 2009. Ifølge CPR-registreret har tiltalte med virkning fra den 6. august 2010 oplyst adressen Y22 i Luxembourg som udenlandsadresse.

Ifølge tiltaltes egen opgørelse af, hvor han har opholdt sig i 2006-08, har han været i England i ialt 97 dage i 2006, 45 dage i 2007 og 38 dage i 2008. Tiltalte har således kun i begrænset omfang opholdt sig på adressen i England, hvor han har hævdet at være skattepligtig i den periode, som er omfattet af tiltalepunkt 1-3.

Tiltalte har været ejer af en række danske selskaber, som indgik i en koncern med selskabet G1 som moderselskab. Ifølge tiltaltes forklaring boede han i Danmark, da han i 2004 startede aktiviteterne med selskaberne. Efter tiltaltes forklaring udstak han strategierne for selskaberne, ligesom han selv forestod betalinger og forhandlinger med banken vedrørende hans koncern. I oktober 2008 blev han tillige direktør i selskaberne i koncernen. Vidnet TP, som var direktør for en række af tiltaltes selskaber i perioden fra februar 2005 til februar/marts 2006, har forklaret, at selvom han var direktør, var det tiltalte, der bestemte. Revisor JI har forklaret, at tiltaltes indflydelse var kolossal. NK, som var registreret direktør i en række af tiltaltes selskaber perioden fra februar/april 2006 til november 2008, har forklaret, at han var teknisk direktør, og at han udover det tekniske fulgte med i, om budgettet blev overholdt, men ikke i selskabernes konti, ligesom han ikke havde adgang til at foretage betalinger. Han skrev endvidere under på selskabernes regnskaber efter vejledning fra revisor.

De vidner, der har forklaret om tiltaltes og IAs forhold til hinanden, har alle på nær tiltaltes søn forklaret, at de har opfattet tiltalte og IA som par. Vidnet advokat TP har endvidere i brev af 3. maj 2006 skrevet, at tiltaltes og IAs separation var bortfaldet.

Der foreligger endvidere en række breve, mails, udkast til gensidige testamenter og andre dokumenter, som er udfærdiget af eller på foranledning af tiltalte eller IA, hvori tiltalte og IA fremstår som par eller ægtefæller. I en række af disse dokumenter fremstår Danmark som et sted, hvor tiltalte og IA har hjemme/bolig.

Tiltalte og IA har endvidere ejet ejendommene Y1 og Y23 i Frankrig sammen.

Tiltalte har forklaret, at han lagde ejendommen på Y26-adresse i Y8-by over i sit selskab G1 i 2004 og efter råd fra sin revisor solgte hans selskab i 2007 ejendommen for at undgå skattepligt i Danmark. Tiltalte solgte ejendommen til IA, uagtet at hun havde en beskeden indkomst, som ikke ville kunne finansiere et sådant køb. IA overtog ikke gælden i huset, men tiltaltes selskab G1 hæftede fortsat herfor. Tiltalte har efter overdragelsen ladet G1 udgifterne til huset og har forklaret, at selskabet efter hans opfattelse skyldte IA penge som følge af en forhøjelse af købesummen, som var sket på revisors foranledning.

I 2009 solgte IA ejendommen til JJ, som er hendes datter, og som af tiltalte betragtes som en datter. På dette tidspunkt ejede JJ tillige en ejendom på Y41-adresse i Y37-by, som hun var i gang med at sælge efter en skilsmisse i 2007. Ifølge låneaftaler fra 2006 og 2007 mellem tiltalte og JJ lånte han hende penge til de løbende udgifter på denne ejendom.

Efter NKs, JKs og TBs forklaringer lægger retten til grund, at tiltalte var i Danmark i gennemsnit en gang om ugen. Vidnet NK har forklaret, at det var hans indtryk, at tiltalte opholdt sig i huset i Y8-by, når han var i Danmark, og at han blandt andet byggede det indtryk på, at tiltalte kunne komme med bemærkninger om trafikken på Y8-bymotorvejen, når han kom ind på kontoret. Vidnet SM har forklaret, at han i forbindelse med oplæring af IA i bogholderifunktionen har spist frokost i ejendommen på Y26-adresse sammen med tiltalte, JI og IA i maj 2004 eller maj 2005.

Ejendommen på Y26-adresse er ifølge BBR et fritliggende enfamiliehus, som hører under kategorien Helårshuse.

Tiltaltes og IAs forklaringer om, at ejendommen i en del af G1' ejertid var udlejet findes ikke underbygget på nogen måde.

Tiltalte udlejede i 1993 lejligheden i Y10-adresse til IA, hvilken hun fortsat lejer. Tiltalte har i perioden 2006 til 2010 betalt husleje og andre omkostninger vedrørende lejligheden for IA i betydeligt omfang, ligesom han i øvrigt har overført betydelige beløb til hende, som væsentligt oversteg hendes beskedne løn som sekretær for tiltalte. Retten må herved tilsidesætte tiltaltes og IAs forklaringer om, at der skulle være tale om refusion af udgifter til udlæg, idet deres forklaringer ikke støttes af de øvrige foreliggende oplysninger. IA har endvidere i en periode ejet 2 biler med henblik på, at tiltalte kunne have en bil til rådighed i Danmark.

Tiltalte har endvidere i et dokument angående ejendommen på Y60-adresse i Y52-by anført "ejet i perioden 17.01.2002-03.04.2013", og har herom forklaret, at han hermed har ment, at ejendommen i denne periode har være ejet af ham eller nogen han kendte godt, og at han har kunne disponere over ejendommen i denne periode. Ejendommen er ifølge BBR et fritliggende enfamiliehus, som hører under kategorien Helårshuse.

Hertil kommer, at tiltalte har haft rådighed over ejendommen Y3-adresse, hvor han bor nu.

Efter oplysningerne om tiltaltes faktiske rådighed over boliger i Danmark, hans personlige tilknytning til og sammenblanding af økonomi med IA og JJ i Danmark samt hans erhvervsudøvelse her i landet over for oplysningerne om hans vekslende opholdssteder i udlandet, hans begrænsede tilknytning, herunder skattemæssigt, til stederne samt den tid han har tilbragt det forskellige steder, finder retten det bevist, at tiltalte ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,'s forstand, frem til og med de af forhold 1-3 omfattede skatteår.

forsæt

Tiltalte har efter sin egen forklaring indhentet rådgivning om, hvorvidt hans ejerskab af bestemte ejendomme ville føre til skattepligt i Danmark. Han har på denne baggrund solgt ejendommen på Y26-adresse til IA. Efter salget var hans selskab G1 fortsat debitor for pantegælden, ligesom han bevarede rådigheden over ejendommen gennem sit forhold til IA og efterfølgende gennem steddatteren JJ.

Han har ligeledes solgt ejendommen i Y52-by, for at undgå skattepligt til Danmark, men har sørget for, at ejendommen var ejet af personer eller selskaber, som han havde en sådan indflydelse på, at han bevarede rådigheden over huset. På samme måde har tiltalte gennem IA i en periode haft en bil til rådighed i Danmark uden at være ejer heraf.

Tiltalte har endvidere i en længere periode benyttet postadressen på Y17-adresse, som var en klub, hvor han kunne få leveret sin post, ligesom han lejet boliger i udlandet med henblik på at fremstå som bosiddende i udlandet, og herunder ansat en nøgleholder til at se efter post, når han ikke selv var i lejligheden på Y12-adresse.

Tiltalte har således bevidst søgt at fastholde rådigheden over flere boliger på måder som tilsigtede at skjule hans rådighed og brug af disse, idet han samtidig søgte at fremstå som bosiddende i udlandet.

Retten finder på denne baggrund, at tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse i sagens forhold 1-3, i det omfang det neden for fastslås, at tiltalte har haft skattepligtige indkomster, som han har undladt at oplyse skattevæsnet om.

forhold 1

Efter tiltaltes egen forklaring overtog han et krav på 16 millioner kr. mod G1.5, idet han i 2004 aftalte med JA, at denne fik selskabet G15, mod at tiltalte fik G1.5. Der foreligger ikke nogen dokumentation for en fordring på 16 millioner kr. eller for overdragelsen af en sådan til tiltalte.

Tiltalte blev pr. 31. december 2006 godskrevet 7.772.390,62 kr. ved en efterpostering på hans mellemregningskonto med G1. Ifølge tiltaltes egen forklaring var han slet ikke klar over, at han blev godskrevet det anførte beløb, idet det var noget revisor havde fundet på. Revisor JI kan ikke huske noget om godskrivningen af de ca. 7,7 millioner kr. pr. 31. december 2006. Ifølge bogholderen SHs forklaring gjorde hun opmærksom på, at saldoen på tiltaltes mellemregningskonto kunne være "lidt for høj", når der skulle udarbejdes årsregnskab, og tiltalte og revisor drøftede, hvordan tiltaltes mellemregning med selskabet kunne nedbringes. Vidnet SM har hørt revisor JI omtale en fordring på 1 kr., som skulle være mere værd end 1 kr., og som kunne anvendes i forhold til tiltaltes mellemregning med G1. NK har forklaret, at tiltalte fortalte ham, at han havde en fordring mod G1.5, og at revisor JI sagde god for godskrivningen af mellemregningskontoen.

På dette grundlag finder retten tiltales forklaring om, at han ikke kendte til overdragelsen af en fordring med henblik på godskrivningen af de 7.772.390,62 kr. på hans mellemregningskonto med G1, utroværdig og lægger til grund, at det skete efter aftale med tiltalte.

Det fremgår af årsrapporten for 2006 for G1.5, at selskabets egenkapital var negativ med ca. 18 millioner kr., at de kortfristede gældsforpligtelser udgjorde 22.556.380 kr., mens anlægsaktiverne udgjorde 3.876.030 kr., og omsætningsaktiverne udgjorde 562.422 kr. Ledelsesberetningen i årsrapporten indeholder ikke oplysninger om, hvordan selskabet påtænkte at sikre selskabets drift fremadrettet.

Tiltalte har forklaret, at G1.5 ejede 2 ubebyggede grund, som var betydeligt mere værd end den værdi, de var optaget til i selskabets årsrapport for 2006. Dette skulle være årsagen til, at hans fordring mod G1.5 ikke var værdiløs.

På tidspunktet for indskydelsen af tiltaltes mulige fordring mod G1.5 kunne de 2 ubebyggede grunde ikke lovligt bebygges, hvilket var fastslået ved Østre Landsrets dom af 1. juni 2004.

G1.5 anlagde på ny sag om retten til at bebygge de 2 grunde den 3. april 2007. Ved dom af 2. juni 2010 anførte Østre Landsret, at det ved landsrettens dom af 1. juni 2004 med bindende virkning for parterne måtte anses for fastslået, at vilkåret om forbud mod fremtidig bebyggelse af grundene var gyldigt fastsat. Landsretten fandt imidlertid, at det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip måtte føre til, at forbuddet mod bebyggelse ikke længere kunne kræves opretholdt, da de forhold, som i sin tid begrundede forbuddet, ikke længere i nævneværdig grad fandtes at være til stede.

På dette grundlag finder retten, at i det omfang tiltalte har haft en fordring mod G1.5, som han kunne overdrage til G1, har tiltalte ikke i 2006 kunne have en forventning om, at fordringen kunne være af værdi, uanset at revisor ikke har taget forbehold i sin påtegning på årsrapporten for 2006 for G1.5.

Ved tiltaltes kreditering af mellemregningen med G1 med 7.772.390,62 kr. har tiltalte fået nedskrevet sin gæld til selskabet angiveligt ved at indskyde en fordring i selskabet, uagtet at han på det pågældende tidspunkt måtte anse en sådan fordring for værdiløs. Herved har tiltalte modtaget en skattepligtig udlodning, idet han som oven for fastslået var skattepligtig til Danmark med forsæt til skatteunddragelse af sine skattepligtige indkomster.

Da det ikke kan anses for godtgjort, at tiltalte har modtaget sin selvangivelse for 2006, findes tiltalte skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 1.

forhold 2

Retten lægger til grund, at tiltalte og IA i 2006 sammen med JJ oprettede et fransk selskab G2, som havde til formål at eje ejendommen Y1. Tiltalte og IA blev ejere af anparterne i G2 for hver 49 %, mens JJ blev ejer af anparterne for 2 %. G2 blev registreret som ejer af ejendommen Y1 i Frankrig den 11. oktober 2006.

Retten lægger videre til grund, at tiltalte ved aftale af 28. maj 2007 overdrog samtlige de ham tilhørende anparter i G2 til G1 for 20 millioner kr. Ifølge tiltaltes forklaring var han af den opfattelse, at han overdrog 100 % af anparterne, selvom han kun var ejer af 49 % af disse.

Anparterne blev i årsregnskabet for 2007 for G1 optaget som tilhørende selskabet med 100 % til en værdi af 20 millioner.

Idet der forligger en skriftlig aftale om overdragelse, og anparterne er optaget i årsregnskabet for 2007 for G1 finder retten det godtgjort, at tiltalte har villet overdrage sine anparter i G2 til G1.

Efter NKs forklaring sammenholdt med revisor JIs forklaring finder retten det endvidere godtgjort, at tiltalte deltog i beslutningen om, at betalingen for anparterne skete ved godskrivning på tiltaltes mellemregningskonto med G1 med 20 millioner kr. pr. 1. juli 2007, således at tiltaltes gæld til selskabet blev nedbragt, og han fik et tilgodehavende hos selskabet. Retten må herved tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han ikke kendte til godskrivningen. Retten finder videre, at tiltalte ikke har kunnet være i tvivl om, at han kun ejede 49 % af anparterne, da han overdrog disse til G1, hvilket tiltalte efterfølgende ifølge revisor NJ oplyste denne om i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for G1 for 2008.

Villaen Y1 var G2s eneste aktiv og værdien af anparterne må derfor svare til værdien af villaen med fradrag af gælden i ejendommen. Retten lægger til grund, at tiltalte var af den opfattelse, at anparterne var 20 millioner kr. værd i maj 2007. Efter den øvrige bevisførelse finder retten ikke grundlag for at fastslå, at selskabet G2s ejendom havde en lavere værdi. Det kan således ikke føre til andet resultat, at villaen 2 år senere i 2009 efter finanskrisen blev solgt med en fortjeneste på ca. 13 millioner kr.

Idet tiltalte således har vidst, at samtlige de ham tilhørende anparter i G2 alene udgjorde 49 % af anparterne, og samtidig lod sin mellemregningskonto G1 nedskrive med 20 millioner kr., har han uberettiget fået en godskrivning af sin mellemregningskonto med 51 % af 20 millioner kr. svarende til 10,2 millioner kr. Tiltalte har således modtaget 10,2 millioner fra selskabet uden modydelse, hvilket udgør en skattepligtig udlodning.

Idet tiltalte har undladt at selvangive et beløb af denne størrelse til SKAT, har han unddraget det offentlige omkring 4,1 millioner kr. i skat og derved gjort sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter i sagens forhold 2, idet der om skattepligten til Danmark henvises til det indledende afsnit. Retten har ved skønnet over de unddragne beløb taget udgangspunkt i 51 % af den i anklageskriftet anførte skat af 20 millioner kr.

Da det ikke kan anses for godtgjort, at tiltalte har modtaget sin selvangivelse for 2007, findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 2.

forhold 3

Under sagen har tiltalte forklaret, at han havde ret til at hæve 6 millioner kr., som han måtte bruge som han ville. Tiltalte har afgivet divergerende forklaringer om, hvorledes han har fået honoraret, idet han dels har forklaret, at han har betalt regninger for selskaberne, brugt penge på egne fornødenheder m.v., dels at han modtog honoraret i form af en godskrivning af mellemregningskontoen.

De vidner, som har haft en erindring om, at tiltalte og F1-bank havde en aftale om, at tiltalte kunne hæve et honorar, har ikke kunne forklare nærmere om, hvornår og hvordan han har fået honoraret.

Vidnet revisor NJ har forklaret, at der er udgiftsført et honorar på 6 millioner kr. på G1' konto på grundlag af en oplysning fra tiltalte. Han har videre forklaret, at de 4 millioner kr., som er godskrevet tiltalte på dennes mellemregningskonto med G1 ved en efterpostering den 31. december 2008, udgør 4 millioner kr. af honoraret. Revisors bilag, som ligger til grund for efterposteringen, foreligger ikke. Vidnet har videre forklaret, at han ikke kan se, at de 2 millioner kr. er tilgået tiltalte. Vidnet har efter en række forehold af egen forklaring til politirapport forklaret, at 500.000 kr. er blevet overført til tiltaltes konto, mens tiltaltes mellemregningskonto mangler at blive godskrevet for 1,5 million kr. I vidnets konklusion herom indgår 3 fejlposteringer af selskabsskattebetalinger på 500.000 kr.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at honoraraftalen blev ændret, således at han skulle tilbagebetale 3 millioner kr. af honoraret. Det bemærkes, at der på tiltaltes mellemregningskonto med G1 blandt mange posteringer fremgår 3 debiteringer af 500.000 kr. i 2008 med betegnelsen "honorar T". Der fremgår endvidere yderligere 3 debiteringer af 500.000 kr. med betegnelsen "Ovf. til T X5 via 12769".

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltale faktisk er blevet godskrevet et honorar på 4 millioner kr. på sin mellemregningskonto med G1 i 2008, mens retten finder, at de øvrige posteringer på mellemregningskontoen skaber en sådan tvivl om, hvorvidt tiltalte i øvrigt har modtaget honorar i form af godskrivning af sin mellemregningskonto i 2008. Retten lægger efter vidnet bogholder SHs forklaring til grund, at tiltalte drøftede mellemregningskontoen med revisor, når der skulle laves årsregnskab, hvis tiltaltes gæld oversteg et par millioner kr. Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte havde kendskab til godskrivningen, hvilket støttes af en af de forklaringer, tiltalte har givet.

Idet tiltalte har undladt at selvangive honoraret på 4 millioner kr. til SKAT, har han unddraget det offentlige omkring 2,1 millioner kr. i skat og derved gjort sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter i sagens forhold 3, idet der om skattepligten til Danmark henvises til det indledende afsnit herom.

Retten har ved skønnet over de unddragne beløb taget udgangspunkt i 2/3 af den i anklageskriftet anførte skat af 6 millioner kr.

Da det ikke kan anses for godtgjort, at tiltalte har modtaget sin selvangivelse for 2008, findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 3.

forhold 4

Efter tiltaltes egen forklaring fortrød han, at han havde overdraget anparterne i G2 til G1 og derfor "tog han selskabet tilbage. Han har ikke nærmere forklaret, hvornår han har tilbageoverdraget anparterne i selskabet fra G1 til sig selv. Der foreligger ikke i sagen nogen aftale herom. Vidnet ME har forklaret, at noget sagde ham, at tiltalte igen blev ejer af G2, og at han har ledt efter en handelsenota, da han mindedes at havde set en sådan. Den 18. december 2008 skrev tiltalte under på, at G1 stillede den fulde selskabskapital i G2 til sikkerhed for hans koncerns selskabers gæld til F1-bank. Efterfølgende pantsatte tiltalte personligt ved håndpantsætningserklæringer af 1. april 2009 den fulde selskabskapital i G2 til sikkerhed for selskaberne G1.2', G1', G1.4' og G1.3' gæld samt egen gæld til F1-bank, og samme dag pantsatte han den fulde selskabskapital i G2 til sikkerhed for selskaberne G1.1' og G1.2' gæld til F2-bank. Efter tiltaltes egen forklaring omfattede sikkerhedsstillelsen i selskabskapitalen i G2 aktiver med fradrag af passiver, og ejendommen var en del af selskabskapitalen. Ifølge ME fra F1-bank havde banken pant i anparterne, og værdien af disse svarede til værdien af ejendommen med fradrag af gælden.

På dette grundlag lægger retten til grund, at tiltalte var ejer af 100 % af anparterne i G2, da han i juli 2009 solgte ejendommen tilhørende selskabet, og at F1-bank og F2-bank havde pant i den fulde selskabskapital, som efter parternes samstemmende opfattelse udgjorde værdien af ejendommen med fradrag af gælden. Tiltalte har erkendt, at han tilegnede sig provenuet på 1.757.558,79 euro fra salget af ejendommen. Ved at tilegne sig provenuet af selskabets eneste og betydelige aktiv, skabte tiltalte en væsentlig risiko for, at bankerne F1-bank og F2-bank led et tab svarende til provenuet. Det bemærkes, at retten ikke finder det godtgjort eller sandsynliggjort, at tiltalte havde et krav om F1-bank og F2-bank svarende til det anførte beløb. Retten finder det derfor ikke troværdigt, at tiltalte har opfattet sig berettiget til at beholde provenuet. Retten finder videre, at det forhold, at F1-bank og F2-bank ikke havde iagttaget sikringsakten ved pantsætningen kan føre til, at forholdet ikke er omfattet af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for den del af forhold 4, som vedrører skyldnersvig i forhold til F3-bank's udlæg i anparterne i G2.

Tiltalte findes herefter skyldig i sagens forhold 4 i det anførte omfang.

forhold 5

Ifølge tiltaltes forklaring flyttede han 6-7 flyttekasser med bogføringsmaterialet for selskaberne i hans koncern fra adressen i Y13-adresse før den 24. april 2010, hvor lejemålet blev rømmet, og placerede materialet i et kælderrum i Y14-adresse. Tiltalte var i tiden indtil mellem den 6. og 19. maj 2010 registreret som direktør i i selskaberne G1, G1.5, G1.3, G1.1, G1.4 og G1.2.

Tiltalte var således fortsat direktør i de respektive selskaber, da han kørte bogføringsmaterialet til kælderen i Y14-adresse. Retten lægger til grund, at tiltalte ikke gav underretning til den øvrige ledelse eller efterfølgende kuratorerne om placeringen af materialet, heller ikke efter udtrykkelig forespørgsel via egen advokat JF efter en henvendelse fra advokat IJ, som repræsenterede konkursboerne. Retten finder ikke den anført opbevaring i kælderen betryggende. Bogføringsmaterialet er efter tiltaltes flytning af det forsvundet, hvilket har været egnet til at medføre tab, idet boerne ikke har kunne vurdere boernes eventuelle krav og eventuelle muligheder for omstødelse.

På dette grundlag finder retten, at tiltalte særlig groft har overtrådt bogføringslovens § 10, stk. 1, og finder ham som følge heraf skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2.

Straffen

Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15, straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, § 302, stk. 1, nr. 2, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på de betydelige beløb tiltalte har unddraget Statskassen og bankerne.

To voterende stemmer for, at 6 måneder af straffen skal fuldbyrdes, mens 3 år af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58. Disse voterende finder uanset tiltaltes høje alder, at det er nødvendigt at markere alvoren af forbrydelsen og dens strafværdighed gennem anvendelse af ubetinget fængselsstraf.

Disse voterende finder videre, at anvendelse af delvis ubetinget fængselsstraf efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold ikke kan anses for skadelig for tiltalte.

En voterende stemmer for, at straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 82, nr. 2, jf. § 56, stk. 1. Denne voterende finder under hensyn til tiltaltes høje alder, at det er upåkrævet, at fængselsstraffen fuldbyrdes.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 9.309.030 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Rettighedsfrakendelse

Tiltalte havde som ejer af en koncern af selskaber, hvori han i en periode tillige som registreret direktør, bestemmende indflydelse på selskabernes dispositioner. Denne indflydelse udnyttede han til at begå dels skatteunddragelse, dels skyldnersvig for betydelige beløb. På denne baggrund finder retten, at der er en nærliggende risiko for, at tiltalte som leder af erhvervsvirksomhed på ny vil misbruge sin stilling, hvorfor påstanden om rettighedsfrakendelse tages til følge for en periode af 5 år fra endelig dom, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af 3 år af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.309.030 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 1.757.558,79 euro.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 300.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer.

...............................................................................................................

Østre Landsrets dom af 3. juni 2016, sag nr. S-1975-15

Byret-1s dom af 9. juli 2015 (SS 2-610/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse, idet dog den del af forhold 4, som vedrører skyldnersvig i forhold til F3-bank's udlæg i anparterne i G2, ikke er omfattet af anken.

Supplerende oplysninger om sagen

Der er under sagen fremlagt en lang række nye bilag, herunder lejekontrakt for ejendommen Y26-adresse, Y8-by, og diverse bilag vedrørende indkøb til og arbejder udført på villaen Y1 i Frankrig.

Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 21. oktober 2015 (B-1616-13 JJ mod T under konkurs v/kurator, advokat NP), at sagen vedrørende anke af Byret-2s dom af 6. maj 2013 (BS 160-506/2012) er forligt således, at JJ til tiltaltes konkursbo betaler 4.026.088,49 kr., idet JJ oplyser ikke at være i stand til at betale mere end dette beløb, der henstår på en deponeringskonto hos R5 til sikkerhed for konkursboets krav i blandt andet ankesagen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne NJ, SK, TP, NK, ME og IA.

Der er endvidere som for byretten i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, dokumenteret forklaringer afgivet til politirapport af vidnerne TB, KJ og PJ.

De i byretten af vidnerne TF, IM, SH, JI, SM, IC, IJ, JK, JH og IF afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har vedrørende gengivelsen af hans forklaring i byrettens dom korrigerende forklaret følgende:

Hans første hustru hed J og ikke I. Han købte ikke ejendommen beliggende Y60-adresse, Y52-by, af G38, men solgte ejendommen til selskabet. Han har boet på adressen Y17-adresse i England i årene 1984-1985, men ikke i den omhandlede periode. Adresseoplysningerne i dokumenterne vedrørende henholdsvis købet af Y1 og lånedokumentet af 5. oktober 2007 med F4-bank, stammer ikke fra samme notar, men rettelig fra to forskellige notarer. Han kunne ikke længere være kunde i banken i Luxembourg, da han ikke havde over 1 mio. euro stående på kontiene. Han har betalt 294.000 euro og ikke 294.000 kr. i ejendoms- og avanceskat i Frankrig i forbindelse med salget af ejendommen Y1. Det var selskaberne og ikke ham personligt, der havde betalt 21 og ikke 20 millioner kroner i skat i Danmark. Han har ikke boet på adressen Y10-adresse, Y11-by, siden 1997. ME sørgede for alle betalinger vedrørende G1.2 fra den 1. oktober 2008 og ikke frem til denne dato. Betalingen for løn til IA for juni 2006 blev foretaget den 28. juni 2006 og ikke 28. juni 2009. Han har efter afgivelsen af forklaringen i byretten fundet ud af, at den svenske dame betalte ikke 15.000 kr., men 27.000 kr., om måneden i leje for Y26-adresse. Hans "sommertelefonnummer" på Y26-adresse anført som et af hans telefonnumre i brevet af 22. september 2006 til IB vedrørende oversættelse af fødsels- og dåbsattester til fransk er et mobiltelefonnummer. Efter hans køb havde G3. ikke nogen aktiver, men fortsat aktiviteter. Han kan huske, at han rykkede R3 for brevet af 2. april 2012, og at han modtog brevet. Som han erindrer det, svarede SKAT ham ikke på brevet af 2. december 2011. Der er således ikke tale om, at han ikke husker, hvad SKAT svarede. Hans forklaring er ikke gengivet korrekt i byrettens dom, når det står anført, at konto X2 ikke var JJs konto - kontoen tilhørte JJ, som imidlertid aldrig har brugt kontoen, herunder sat penge ind på kontoen. Han lejede et sommerhus i Y40-by, fordi huset lå 200 m og ikke 2 m fra stranden. Grundene på Y35-adresse og Y36-adresse havde en anslået værdi på 2,6 mio. kr. - der var ikke tale om "grundene på Y26-adresse", som det er anført i dommen. Tiltaltes bror hedder PJ og ikke PJ. Byggetilladelsen til Y47grundene blev ikke udnyttet, så der var ikke kun tale om, at den ikke blev udnyttet fuldt ud. Det er ikke sådan, at "han egentlig [tror], at G1 ejede 100 % af anparterne" - han overdrog 100 % af anparterne til G1.

Tiltalte har supplerende, herunder om sine personlige og bopælsmæssige forhold, forklaret blandt andet:

Han købte ejendommen Y26-adresse i februar 2004, og den 1. april 2004 blev ejendommen overtaget af G1, som i oktober 2006 solgte ejendommen til IA til overtagelse pr. 1. januar 2007. IA ejede ejendommen frem til 1. januar 2009, hvor JJ overtog ejendommen. IA betalte 3,85 mio. kr. for ejendommen, hvilket viste sig at være for lidt, idet selskabets revisor gjorde opmærksom på, at selskabet med den pris ville miste 3,5 mio. kr., hvilket selskabet ikke havde råd til. Der var økonomiske problemer i den forbindelse for både selskabet og IA. IA skulle derfor have de 3,5 mio. kr. godtgjort hen ad vejen. Der blev lavet en integreret låneaftale knyttet til handlen, således at salgsprisen på 3,85 mio. kr. blev forhøjet til 7.295.913,95 kr. De 3,5 mio. kr. var ikke et lån. Selskabet skulle betale IA pengene, og han garanterede for beløbet. Det var således ikke ham, der skyldte pengene, men selskabet. Han kan godt se, at låneaftalen ikke er smaddersmart formuleret. Ejendommen var det værd, som den blev solgt for. Der havde været to naturkatastrofer, hvor ejendommen var blevet vandskadet. IA kunne ikke få lov af F7-bank til at overtage lånene, og det lod sig derfor ikke gøre for IA at overtage ejendommen. I IAs' ejertid lå gælden derfor stadig hos G1. Han sørgede for, at pengene blev betalt til hende. På grund af den manglende mulighed for gældsovertagelse solgte IA ejendommen til JJ. JJ forventede at sælge ejendommen i Y37-by med et betydeligt overskud på 20-25 mio. kr., og nogle af disse penge ville JJ bruge til at købe Y26-adresse for at bruge huset som sommerhus sammen med sin nye mand og dennes søn. De 3,5 mio. kr. er indberettet til skattevæsenet. For så vidt angår den 3 siders transaktionsoversigt vedrørende Y26-adresse i perioden 19. december 2005 til 19. december 2008 er kontoen "hp34"det samme som G1.2' konto. Han tror, at udgifterne på ejendommen Y26-adresse er betalt fra nogle af tiltaltes selskaber eller fra tiltales kassekredit eller fra kontoen i JJs navn, som han rådede over, men han husker ikke sådanne ting. I det omfang overførslerne skete fra selskaberne, indgik beløbene på hans mellemregning med pågældende selskab. Det var egentlig G1, der skulle betale, da det var dette selskab, som skyldte pengene. I perioden 2006-2008 blev der betalt godt 1,5 mio. kr. til dækning af udgifter vedrørende ejendommen. JJ overtog aldrig gælden, og det skyldtes, at F7-bank ikke ville være med til gældsovertagelsen. Det var selskabets gæld, og det var selskabet, der betalte terminerne. IA afhændede ejendommen af tilsvarende grunde, som han selv havde oplevet i 1984-85: Ejendommen var for luksuriøs til at være placeret i et selskab, og derfor skulle den sælges. Efter to stormfloder var ejendommen imidlertid vanskelig at sælge. Y26-adresse havde været en ønskeejendom, men det var den ikke mere. IA ville imidlertid gerne købe den. De 3,85 mio. kr. svarede til, at ejendommen var lejet ud, og indtægterne svarede til udgifterne og måske endda en smule mere. Huset var lejet ud til 27.000 kr. om måneden til en svensk dame. Lejemålet var indgået pr. 1. november 2006 til ophør pr. 31. oktober 2009, men det ophørte allerede i juli 2007. Der var ingen plan bag den aftalte 3 årige lejeperiode. Perioden havde intet at gøre med den skattemæssige 3 års-periode. Han ved ikke, om ejendommen blev forsøgt udlejet efter opsigelsen af lejemålet. Hans låneaftale med IA bevirkede, at IA ikke behøvede at leje ejendommen ud. De 3,5 mio. kr. skulle ikke være betalt tilbage, men hvis IA kom op på de 5 mio. kr., skulle de 1,5 mio. kr. betales tilbage. Han skrev under på lejekontrakten, fordi han var bemyndiget af G1 til at skrive under. Han var ikke direktør, men eneejer, så han behøvede ikke fuldmagt. Han kendte mægleren, der havde anvist lejeren, og han kendte lejeren, så han tænkte ikke over uopsigelighedsbestemmelsen. Lejeindtægterne gik til IA. Hun havde skruet prisen op med 3,5 mio. kr., og de penge skulle hun have tilbage - det var jo ikke et lån. JJ ejede ejendommen, indtil den gik på tvangsaktion.

Ejendommen på Y41-adresse 100 i Y37-by var JJs særeje. I juli 2006 gik JJ og PK fra hinanden. Indtil da havde PK betalt udgifterne til ejendommen. Fra 1. august 2006 overtog tiltalte udgifterne, og han prøvede at etablere en kredit i F1-bank, og det var den konto, man bagefter sagde, var JJs konto. For så vidt angår den 4 siders transaktionsoversigt vedrørende Y41-adresse i perioden 14. august 2006 til 30. juni 2008 blev udgifterne indledningsvis betalt af G38 og gik så over til at blive betalt fra konto X2. Det var tiltalte, der rent faktisk foretog betalingerne fra konto X2. Pengene på kontoen stammede fra lån i F1-bank på 2 mio. kr. samt penge, som tiltalte satte ind på kontoen fra tiltaltes selskaber. I forbindelse med at JJ og PK købte ejendommen, var der et overskud på 500.000 kr. på sikringskontoen, som stod i tiltaltes navn. De ville ikke have PK "i bøgerne", og derfor stod kontoen i tiltaltes navn, og hvis det blev nødvendigt og kom dertil, så ønskede JJ og PK, at tiltalte skulle overtage kontoen. Tiltalte betragtede kontoen som sin konto, idet det var det, de havde aftalt. JJ har løbende betalt tiltalte tilbage og skylder ham derfor ikke noget. Han er bekendt med Byret-2s dom af 6. maj 2013, men han har ikke læst dommen.

For så vidt angår de 3 siders transaktionsoversigter vedrørende lejligheden Y10-adresse er "thundreft" posteret den 1. september 2008 husleje for et hus, som han havde lejet i Belgien. Han mener, at det var IA, der havde indgået aftale med udlejeren. Han husker det ikke, men tror, at det var en måneds husleje og en måneds depositum, der blev betalt henholdsvis den 1. og 2. september 2008. Han var i lejligheden et par måneder sammen med hunden. IA havde ingen internetbank - det havde tiltalte. I 2006-2008 modtog IA en fast månedsløn hver eneste måned, og hun havde 3,5 mio. kr. til gode i G1.

For så vidt angår posteringsoversigten vedrørende ejendommen Y60-adresse i Y52-by i perioden 4. januar 2006 til 26. januar 2009 blev de løbende udgifter betalt af tiltalte eller tiltaltes selskaber. Som det fremgår, var udgifterne til ejendommen i de 3 år på godt 127.000 kr.

Fra kontoen X2 i JJs navn er der også betalt udgifter til JJs Porsche og hendes BMW. Tiltalte brugte BMW'en. Han husker ikke betalingerne nærmere. Den ene Range Rover ejede G1, og den anden ejede IA. Han brugte den ene Range Rover, når han var i landet.

Fra den 1. marts 2006 til den 1. marts 2009 var han bopælsregistreret i England. Det kan godt passe, at han i denne periode boede i England i 181 dage svarende til 16 % af tiden. Baggrunden for, at han ikke opholdt sig flere dage i England, var, at han opholdt sig meget i Y23 i Frankrig, hvor han gjorde ejendommen i stand. I februar-marts 2009 flyttede han til Luxembourg, hvor han var tilmeldt frem til den 15. september 2011. Det kan også godt passe, at han var i Luxembourg i 70 ud af 900 dage svarende til 7 % af tiden. Y23 lå 30-40 minutter til en times kørsel fra Luxembourg-boligen.

Forklaringen i dommen side, 67, 1. afsnit, er korrekt. At han var tilmeldt skattevæsenet i Frankrig viser også den af borgmesteren den 2. marts 2005 underskrevne erklæring. Det er ikke hans skyld, at de franske myndigheder har rod i papirerne.

NK var direktør i mange af tiltaltes selskaber og fik 150.000 kr. i honorar om måneden. Når NK har forklaret, at vedkommende som teknisk direktør fik en løn på 40.000 kr. om måneden, skyldes det, at han fik sin løn i to portioner, dels 40.000 kr., hvoraf der blev trukket a-skat, og nettobeløbet blev udbetalt, dels differencen op til de 150.000 kr., hvilket beløb blev betalt til NKs konsulentfirma, hvor NK var eneste ansatte. NK fik således 120.000 kr. med tillæg af moms udbetalt til konsulentfirmaet.

Når tiltalte bad M om at overføre danske kroner til Danmark, skete det ved, at euro blev vekslet i Monaco og sendt til Danmark. Tiltalte havde konti i henholdsvis F14-bank, F15-bank, F16-bank og F17-bank.

Han blev uddannet som læge i 1970 og arbejdede som læge indtil 1984. Han var gift i perioden og har to sønner fra dette ægteskab og yderligere en søn. Den yngste søn er fra 1972. Han begyndte at interessere sig for fast ejendom, da han var ansat som lektor under G39, hvor han i en periode varetog opgaver i Tyskland og arbejdede sammen med en meget dygtig tekniker, som han ville hjælpe med at skaffe en bolig i Danmark. Det førte til, at tiltalte i december 1972 købte en ca. 4.000 m2 stor ejendom på hjørnet af Y82 og Y83 i Y27 for 800.000 kr. Pengene skaffede han til dels ved fortjenesten ved salg af sit sommerhus. Ejerlejlighedsloven blev efterfølgende ændret, og pludselig havde han så 4.000 m2 ejerlejligheder, som han solgte med en fortjeneste på 2 mio. kr. Han havde mødt en kendt japansk videnskabsmand, som tjente penge på ejendomme, og han blev inspireret til at forsøge at gøre det samme. Fra 1973 og frem købte han derfor ejendomme ved siden af sit arbejde som læge, og dengang kunne man købe ejendomme for ingen penge. Nogle af ejendommene kunne ikke udstykkes, men de gav alligevel et pænt overskud. Han levede af sin lægeløn, indtil det ikke kunne betale sig mere. I 1979 holdt han op med at være læge og levede herefter kun af sine ejendomme. I perioden 1982 - 1984 arbejdede han dog på ny som læge. Han havde ikke ejendomme uden for Danmark. Han renoverede ejendommene og antog til dette formål arkitektbistand og instruerede selv håndværkerne. I 1983 besluttede han sig for at forlade Danmark, og det gjorde han så i 1984. Han havde personlige problemer, og det var årsagen til, at han ville forlade Danmark. Han rejste til Sverige i 3 måneder i 1984 og derefter til England. Han havde en bekendt i England, som var antikvitetshandler på Y57-adresse, og denne ven inviterede ham med i Y76. Tiltalte syntes, at der var rart at være. Hvis man er medlem, kan man bo i klubbens lokaler. Der var dels 11 værelser på klubben, dels en villa ejet af klubben, hvor man på hverdage kunne leje et værelse, ligesom klubben også ejede en husbåd på Themsen. Han boede i Y76 i 3-4 måneder, indtil han fandt et hus at bo i på adressen Y78-adresse, England. I perioden 1984 til 1991 var han tilmeldt skattevæsenet i England, og han betalte også skat. Han havde en dame med til England. I 1986 lejede han Y84. Han satte huset i stand. Han boede sammen med IA, som han blev gift med i 1992. I 1988 lejede han et hus i Y85 i Sydfrankrig i nærheden af Cannes. Siden lejede han huset Y80, og dernæst lejligheden Y87-adresse. IA og JJ flyttede hjem til Danmark i 1989 - 1990. Han og IA blev separeret i 1997. Hun ville gerne have, at JJ skulle gå i en dansk skole. Han flyttede dernæst til Y57-adresse, som er et sted, han har boet i flere omgange. Hans ven, der var antikvitetshandler, havde oprindelig en antikvitetsforretning i stueetagen, og tiltalte boede på 1. sal, og huslejen blev betalt ved at istandsætte lejligheden. Sammenlagt har han boet i lejligheden i små 3 år. Lejligheden var ikke lejet ud til andre. I perioden 1. marts 1999 til den 1. april 2000 lejede han en lejlighed i Frankrig på Y88-adresse nær Y89. Fra april 2000 til april 2001 lejede han Villa “Y90" i Frankrig. Han boede alene i huset - IA og JJ var i Danmark. Han syntes, at det var rart at bo i sådan et stort hus med en dejlig park til. Han ville egentlig gerne have købt huset. Fra 1. august til 1. oktober 2003 boede han på adressen Y91-adresse. Hans bank i Y27, F4-bank, blev siden til F1-bank. Han havde stadig kontoen X5. Gennem Y76 lejede han husbåden Y59, som lå et fashionabelt sted i England. Sejlbåden Y92 ejede han oprindelig selv. Y23 hedder egentlig Y93. IA fik i et magasin øje på, at ejendommen var udbudt til salg. Han købte ejendommen for 400.000 euro. Alle møblerne i huset var tiltaltes møbler. Parken var et vildnis, og tennisbanen var helt overgroet - begge satte han selv i stand, ligesom han i øvrigt renoverede ejendommen. Også her boede han alene. Den dag han ankom, gik han med sit skøde op på borgmesterkontoret, og de lavede en tilmelding ud fra skødet. Det er således ikke hans skyld, at han ikke betragtes som tilmeldt fra 2. marts 2005. Der var ikke et separat skattevæsen. Han har ikke betalt indkomstskat i Frankrig - det gjorde han i England. I 2006 lejede han en lejlighed på 98 m2 på adressen Y12-adresse i England. Lejligheden ligger i bydelen i nærheden af Y94. Han havde stueetagen med egen indgang og udgang til haven med terrasse, hvor han kunne gå ud i parken. Han boede der alene. Når han ikke var der, kunne JJ være der. De fremlagte G40 telefonregninger vedrører hans fastnettelefon i Y12-adresse. Regningerne fra avis2 vedrører hans bredbånd samme sted. Han havde også fastnet og bredbånd i Y23. Y1 i Frankrig ejede han fra oktober 2006 til 2009. Det var en ejendom, som han følte, at han fik billigt. Det er altid det aspekt, som har været hans motivation. Ejendommen lå med udsigt over Cannes-bugten og havde derfor en fantastisk udsigt. Han kunne se, at han kunne ændre ejendommen fra at være en relativ trist bygning til at være en meget attraktiv ejendom, og det var så det, han gjorde.

Han har aldrig boet på Y41-adresse 100. Da JJ og PK blev skilt, boede JJ mest hos sin nye kæreste, men også af og til hos tiltalte. I august 2009 blev huset på Y41-adresse totalskadet af en vandskade og skulle ombygges. I 2007 og 2008 stod huset helt tomt. Han boede aldrig i Y10-adresse og har ikke overnattet der siden 1997.

Han ejede Y23 fra den 1. marts 2005 og ejendommen Y1 i perioden 10. oktober 2006 til 10. juli 2009. Han har gemt en stor mængde bilag vedrørende arbejde og investeringer udført på ejendommen. Da han havde solgt ejendommen, gav han bilagene til skattekontoret i Frankrig for at dokumentere de udgifter, der var afholdt på ejendommen i hans ejertid. Det er blandt andet på baggrund af disse bilag, at han har noteret, hvor han har opholdt sig hvornår. Disse bilag vedrører regninger på forskellige møbler, sengeudstyr m.v. og diverse arbejder på huset - mad, benzin og lignende kan man jo ikke opnå fradrag for, og derfor er sådanne bilag ikke gemt. Han var selv til stede, da sengeudstyret blev leveret. Samlebilaget, som han selv har lavet, viser betalte udgifter i perioden fra den 12. oktober 2006 til den 3. februar 2007 vedrørende huset og haven, herunder et firma, som fører tilsyn, rengøringsfolk, gartnerarbejde, poolmand til svømmebassin, VVS-arbejde, reparation af utæt garagetag, udskiftning af ovenlys i stuen og udskiftning af punkterede termoruder. Han var der meget i perioden. Han havde elektricitetsforsyning, fastnet og bredbåndsforbindelse. Oversigten vedrørende perioden 13. marts 2007 til og med juni 2007 dokumenterer blandt andet, at der blev monteret globelys udenfor og fjernbetjening til de automatiske skodder for alle vinduer. Håndværkerne, som skulle arbejde inde, blev lukket ind og ud af ham. Poolen blev repareret over 3 - 4 dage, og han er ikke sikker på, at han var der, da dette arbejde blev udført. Han var også til stede, da han fik lavet WIFI på hver etage. Fakturaen af 16. juli 2007 udstedt af firmaet G41 vedrører køb af havemøbler. En del bilag ligeledes dateret juli 2007 stammer fra G42, som er et byggemarked. Her købte han alt muligt mellem himmel og jord, blandt andet værktøj. Han lavede et nyt hegn ud mod vejen, idet hegnet skulle være højere. Nede for enden af haven forhøjede han en mur. Indvendigt lavede han et værelse om ved at bygge en bue som dekoration og lagde nyt gulv. Han har lært en del håndværksmæssige færdigheder af sin far. Vedrørende perioden september til november 2007 fremgår det, at han på et tidspunkt havde en Porsche dernede - deraf Porsche registreringsbeviset. Der blev revet ned udenfor og opført et udendørs køkken. Han var nede og godkende arbejdet. Der var komfur, pejs, ovn, skabe og udluftning. Han havde håndværkere til dette arbejde, men købte selv materialerne, idet han af erfaring ved, at håndværkere kan bruge urimelig lang tid på at købe materialer. Januar 2008 viser et bilag med en faktura fra en landmåler. Der var en diskussion med naboen om, hvorvidt det fælles hegn stod på naboens grund. Han lavede murpillerne, og et firma monterede et stålhegn. Normalt var det ham selv, der betalte, og ikke selskaberne. Han havde fået en del penge undervejs, for eksempel da han solgte Y84-ejendommen i 1988, som han tjente 250.000 pund på. Endvidere havde han på et tidspunkt solgt sin båd, Y92, og fik også mange penge for den. Han havde som forretningsprincip at sætte det, han købte, i en meget bedre stand for derefter at sælge til en højere pris. Siden 1976 har han restaureret store ejendomme også i Y27 og forøget ejendommenes værdi ved at sætte i stand og sælge igen. Set i det perspektiv tjente han ikke meget på Y1. Med hensyn til oversigten for december 2007 - marts 2008 var han selv til stede, da håndværkerne skiftede klimaanlægget. Der blev også sat nyt armeret vindue i badeværelset og gitter for vinduerne. Når han ikke var der, havde han ikke lukket for vand og elektricitet. Ejendommens ydre blev lavet om i 2007, herunder med nye fliser og rækværk og ny trappe fra den øvre del af grunden. Han købte ind til dette arbejde, for eksempel mørtel, sand træ, sten, i G42 og har ikke selv udført arbejdet. Han var dernede og kontrollere, at arbejdet blev udført ordentligt. De sidste bilag i sagen er fra 24. og 27. december 2008. Han har også en del bilag vedrørende Y23 og elektricitetsregninger vedrørende huset i Italien.

Når han var på Y23, var hans primære beskæftigelse at holde parken, herunder at slå plænen og pynte med skulpturer m.v. Tennisbanen blev repareret med nyt asfalt og nye linjer, og han fjernede tilskuerpladser og et dommerpodie. Han fjernede det gamle køkken og satte et nyt op, herunder med ny belysning. Han lagde nye fliser i hallen og satte to badeværelser i stand. Hans masterplan med huset var oprindelig ren spekulation gående ud på, at han ville omdanne ejendommen, som lå 7 km fra Belgien, til et kursuscenter, men han fik lyst til at beholde huset og satte det i stand. Underetagen og hans soveværelse var møbleret. De 16 værelser ovenpå brugte han ikke. Møblerne var hans egne. Få af møblerne kom fra England, og resten blev købt ind lokalt, mest brugte ting.

I 2008 fik han lejemålet i Italien beliggende direkte ned til Italiensøen. Han blev fortalt om ejendommen af udlejer i England. Naboen i Italien var IG. Huset havde været lejet ud til en ældre dame igennem 20 år, og hun havde ikke bekostet nogen penge på ejendommen. Huset var ejet af en fond, der ejede den lokale børnehave. Han forhandlede og fik en lejekontrakt, der var uopsigelig i 30 år på vilkår om, at han renoverede lejemålet. Lejen udgjorde 5.000 euro om måneden. Ideen i dette var, at børnehaven var svært stillet og formentlig gerne ville sælge ejendommen. Han overtog huset tomt. Nogle af møblerne havde han tidligere haft stående på Y3-adresse, og resten købte han. Sengen i soveværelset kom fra Y23. G43-køkkenet købte han lokalt og satte det selv ind. Han fik hjælp af polske håndværkere og en ven, som sammen med tiltalte malede huset udvendigt. Bilagene fra Italien har han ikke samlet, da han ikke ejede huset og dermed ikke kunne trække udgifterne fra. Han har dog fremlagt mange elektricitetsregninger. Han var i Italien fra den 11. april 2008 til den 1. juli 2012. G3. havde lejekontrakten og oppebar provenuet fra den udnyttede afståelsesret, da lejekontrakten blev overdraget til LJ.

I februar 2009 blev han registreret på adressen Y22, Luxembourg, og han flyttede ind på adressen den 1. marts 2009. Han boede der indtil 2011. Luxembourg var relativt praktisk beliggende i forhold til Danmark, og Y23 kunne man komme til efter kun 30-40 minutter til 1 times kørsel. Når han var på Y23, tog han til Y1. Han kørte i relativt hurtige biler og kørte stærkt, så transporttid var ikke et problem. I marts 2010 har skattevæsenet skrevet til ham på hans adresse i Y22, så allerede da kendte SKAT hans adresse. Kontoudskrift vedrørende hans Eurocardkonto for perioden 13. maj 2009 til 2. juli 2010 viser i det hele udgifter i udlandet - enten Cannes eller Italien. Han ved ikke, hvor han har sine Eurocardudskrifter for perioden 2007-2008.

Hans to voksne sønner Z og T boede med deres respektive koner og børn i England i den tid, hvor tiltalte var i England. T i et par år og Z fra 2005 til 2010. JJ opfatter han bestemt som sin datter. Fra august 2006 til 2009 boede hun i England, hvor hun også bor nu. Hans børn og børnebørn var således i England, da han selv var der. Han har et tæt forhold til IA og beskriver hende ofte som sin kone, selv om hun ikke er det. At sige søster ville være mere rigtigt, men det gør han heller ikke. I perioden 2006 til 2009 arbejdede hun for ham, og det er hende, han taler fortroligt med. Da udkastet til testamente blev udfærdiget, overvejede han at genoptage samlivet med IA, men det blev aldrig til noget. De holdt juleaftener sammen i Y1 og var sammen til fødselsdage, men han har ikke overnattet hos hende siden 1997. Han har rigtig mange steder at bo, og han er en rastløs person. Han kan ikke sige, hvor han hørte mest hjemme.

Hans koncern bestod af selskaber med forskellige små projekter. Projektet Y29 var imidlertid et meget stort projekt, som gik ud på at samle en række matrikler til én ejendom. Han fik ideen til projektet i 2005, hvor han blev kontaktet af den administrerende direktør i ejendomsmæglerfirmaet G17, som fortalte, at ejendomsselskabet G44 havde projektet billigt til salg. Ideen var at samle et areal så stort som muligt og bygge så stort som muligt til en køber. Han købte og blev af primært F1-bank overtalt til selv at videreudvikle og bygge. Han havde selv 68 mio. kr. med og resten skulle han låne af F1-bank. Selve området var på 36.000 m2. De fik gennem G23 anbefalet en tysk entreprenør, som var meget dygtig, og G1.2 indgik aftale med entreprenøren. Han ville hellere have kreditforeningslån og fik et lån på 283 mio. kr. i F7-bank. Omkring 1. juli 2007 begyndte man at grave ud med henblik på at være færdig sommeren 2009. Der var planlagt 3 etaper, hvoraf den første etape var delt op i etape 1A og 1B. Etape 1B på 9.200 m2 nåede at blive opført. Regningerne blev betalt via F1-bank, som fik de 283 mio. kr. fra F7-bank.

G45 tegnede projektet. Selve arbejdet var fastlagt med totalentreprenøren. Regningerne for byggeriet blev attesteret af JC eller NK, som begge var tilsynsførende. Der var ingen opgaver til tiltalte. Han var der i gennemsnit en gang om ugen, men nogle gange i tre dage og først igen tre uger senere. Det vil sige 45 - 60 dage om året. Resten af tiden passede han sin have på Y3-adresse og sin familie. Han havde endvidere Y53-adresse og Y14-adresse, der var bygget om til 18 lejligheder. Han havde ikke noget arbejde at gøre med de små firmaer. Han betalte regningerne for de mindre selskaber via netbank på sin egen computer, og dem kunne han betale fra Italien og andre steder.

Han har været ude af Danmark siden 1984. I perioden 1998 2004 vidste SKAT, hvor han var. SKAT mente, at han skyldte skattevæsenet 8 mio. kr. Han havde advokat TP på sagen. Advokat TP var hans advokat frem til marts 2006, hvor tiltalte fyrede ham. Uoverensstemmelsen mellem ham og SKAT blev afgjort i 1996 - 1998. Også da advokaten den 26. oktober 1998 skrev til Y27s Skatteforvaltning, Udlandskontoret, boede tiltalte i udlandet. Det endte med, at skattesagen blev forligt med en konklusion om, at han skulle have 30-40.000 kr. tilbage.

Mellemregning mellem ham og G1 viser 4 efterposteringer dateret 31. december 2008. Han kender ikke beløbene 4.273.698,72 og 615.421,00. Saldoen til højre viser, hvad han skyldte selskabet, og med de nævnte to posteringer blev hans gæld til selskabet G2 nedskrevet med knap 5 mio. kr. Han husker ikke disse beløb og har ikke haft med posteringerne at gøre - det er den bogførende revisor, som har stået for dette. Han aner intet om dette. En eller anden har bogført dette, og han aner ikke, om det er korrekt eller forkert. Provenuet fra salget af Y1 indgik på en konto i Monaco, og grundlæggende har han taget det provenu. Det havde han aftalt med banken.

Der, hvor han har registreret sig, har han normalt været tilmeldt skattevæsenet, og det troede han også, at han var i Frankrig. Først set i bakspejlet har han kunnet vide, hvor han har opholdt sig mest. Han flyttede fra England, idet der var nye regler på vej om udlændinges beskatning i England, og fordi han ikke længere havde lige så meget overskud til at rejse ind og ud af England, og fordi det var mere behageligt at være syd på end nord på. TF anbefalede ham at slå sig ned i Luxembourg i stedet for i Y23. TF boede i forvejen i Luxembourg og var både tiltaltes og bankens opmand. Det var behageligt at bo i Luxembourg.

Det kan godt passe, at udgifterne til Y10-adresse i perioden 2006-2008 udgjorde 386.205,80 kr., og at beløbet er betalt af ham eller hans selskaber som en del af IAs løn.

Det kan formentlig også godt passe, men han ved det ikke, om udgifterne betalt af ham og/eller hans selskaber vedrørende ejendommen Y26-adresse i perioden 2006-2008 udgjorde 1.574.090 kr.

Han ved ikke, om udgifterne til ejendommen Y60-adresse udgjorde 116.971,30 kr. i perioden 2006-2008, men det kan godt passe.

Når anklagemyndigheden har opgjort, at der i årene 2006 - 2008 er betalt 2.232.861,13 kr. vedrørende Y41-adresse, og hvis det lægges til grund, at PK heraf har betalt 450.000 kr., så bestrider tiltalte ikke, at der fra tiltaltes konto vedrørende udgifterne til denne ejendom i perioden er betalt 1.782.861,10 kr., men han har ingen viden om beløbets størrelse.

G1 blev købt som et skuffeselskab. Han bestrider den af SKAT udarbejdede oversigt over selskaber, ejendomme m.m. "CJV" står ikke for "MC, LJ og T", men for "MC, KJ og T". KJ er hans tidligere svoger. Han forklarede i byretten, at IA ejede G14, men det har siden hen vist sig at være forkert.

Han har ikke tidligere set "Aftale om overdragelse af aktierne i G1.5" mellem JA og G1 dateret 8. september 2004, og det er ikke foregået som beskrevet i papiret. Han har først set aftalen under retssagen. Han kan ikke forklare, hvorfor man lavede den aftale, som jo i hvert fald er kommet i hænderne på skattevæsenet. Hans plan med de to ubebyggede grunde var at opføre 8 seniorboliger på hver 100 m2 på grundene, og han fik en arkitekt til at udarbejde projektforslaget, som borgmesteren havde efterlyst at kunne se. Han var overbevist om, at domstolenes afgørelse var forkert. Efter hans kalkulation ville grundene kunne være 16 mio. kr. værd. JAs fordring var derfor noget værd. Anlægsaktiverne på 43,6 mio. kr. i årsrapporten for 2007 for G1.5 vedrørte G21 ejendommen Y33-adresse, lige ved siden af G23 og Y29. Ejendommen havde han købt i 2005 og overdraget til G1.5 i 2006. Undervejs havde de modtaget et bud på ejendommen på 162 mio. kr. fra G24. Han accepterede ikke, da det økonomiske system begyndte at falde sammen medio 2007. Han ved ikke, hvad tallene 7.956 kr. og 6.445.398 kr. "Gæld til pengeinstitut" for henholdsvis 2006 og 2007 angår. Det kan godt være, at det er en gæld til F12-bank. "Anden gæld" på godt 57 mio. kr. vedrører F7-bank realkreditlån i G21-ejendommen.

Det er tiltaltes bror, der kender SA, som er uddannet cand.polit. i Stockholm. Broderen havde sammen med en SJ opkøbt store skovarealer i Rusland, hvorfra de havde eksporteret træ. Her havde broderen lært JA at kende. JA, som havde været en af SAs elever, var direktør for G95-fabrikkerne. I 2003 arbejdede tiltalte lidt med Y15, som er en kongelig privilegeret kro fra 1650'erne. I et brev af 7. november 2003 afgav advokat TP på vegne tiltalte og/eller et til formålet af ham indkøbt selskab tilbud om køb af hotellet. Tilbuddet blev accepteret. Køber var G15, og selskabet overtog ejendommen pr. 1. januar 2004. Selskabet havde han købt af advokat SS samtidig med købet af G1, som blev moderselskab for koncernen. Hans plan med hotellet var, at der skulle indlægges patienter til ... Han blev imidlertid øjeblikkelig hængt ud i den lokale presse og mistede derfor hurtigt interessen for projektet. Han var glad for, at byttehandlen med JA kom i stand. Han kunne have valgt at sælge Y15 med en overskudsandel på 300.000 kr., men valgte at bytte med JA. SA bad om at "komme ud af kløerne" på JA, som er en gangstertype. JA kom på besøg i Danmark sammen med sin forlovede og sin sekretær, TM. Tiltalte talte med JA, og de kørte ned og så Y15, som ikke var i drift. Han fortalte JA, at det var en god handel, blandt andet fordi Y96 ville blive etableret inden længe. JA syntes, at det lød som en god idé. Tiltalte fik ved aftalen, som de indgik i februar 2004, overdraget JAs fordring på 16 mio. kr. mod G1.5, villaen beliggende Y26-adresse og de to ubebyggede grunde, og JA fik Y15. Herefter solgte G1.5 ejendommen Y26-adresse til tiltaltes selskab G1. Der var tale om en samlet handel. Formentlig har advokat TP været underskriftsberettiget for G1. Der blev lavet notaer om dette, som lå hos advokat TP.

Han solgte herefter Y26-adresse til sit holdingselskab. Han befandt sig overvejende i udlandet, når han overførte penge fra en konto til en anden. Han havde netbankadgang til G1.2' driftskonto, men ikke til selskabets byggekonto. Hans andre selskaber lånte somme tider penge ud af selskabernes overskud til G1.2' driftskonto. Fortjenesten ved salget af ejendommen Y1 før skat til Frankrig var 4,8 mio. kr., vel at mærke efter danske regler. Reglerne på dette område er meget forskellige i de forskellige lande.

G2 skulle være et administrationsselskab. Købet af ejendommen Y1 i oktober 2006 løb op i 3,8 mio. kr., inkl. afgifter til staten. I maj 2007 lavede han en aftale med NK, som gik ud på, at tiltalte overdrog de ham tilhørende anparter i G2 til G1, inklusive ejendommen. Han mente, at han ejede det franske G2 100 %. Det var revisor JI, der formulerede aftalen om overdragelsen, og tiltalte var ikke opmærksom på, at aftalen skulle granskes, og at det ikke fremgik, at det var alle 100 %, der blev overdraget. Han ved ikke, hvorfor JI har skrevet, som han har gjort - JI har formentlig troet, at "de mig tilhørende" var alle 100 %. Overførslen skete, fordi tiltalte gerne ville styrke selskabet.

G1 skulle betale pengene hen ad vejen. I hans tanker ejede G1 derfor 100 % af andelene og dermed også 100 % af ejendommen, når selskabet havde betalt for andelene. Det var i foråret 2007, da han ville styrke G1, at det gik op for ham, at G2'et ikke bare var et administrationsselskab, men ejede ejendommen. Den 1. juli 2007 bogførtes 20 mio. kr. i hans favør, og han blev først opmærksom på bogføringen ca. et år efter. Han havde da et overskud i selskabet, som han ikke havde bedt om. De 20 mio. kr. er måske betalingen - han ved det ikke. Han blev rasende og tænkte, hvad det her var for noget. Revisor blev herefter fyret. Tiltalte ejede åbenbart G2'et, og "49-49-2"-aftalen med IA og JJ var gældende mellem de tre, men ikke over for tredjepart. Han fik papirerne om G2'et på fransk, og det er begrænset, hvor meget han kan nå at læse på 5 minutter. Den 17. november 2008 indgik han en aftale med IA og JJ, hvorefter de overdrog deres anparter til ham, således at han herefter ejede 100 % af anparterne i G2. Han var ikke i tvivl om, at han kunne sige til IA og JJ, at disse andele bare skulle føres tilbage til ham. Han ville have sagt til G1, at han ville have sine anparter tilbage, men det fik han ikke gjort. Der har været tale om en tanketorsk. Efter denne aftale ejede G1 100 % af andelene, selv om der står, at tiltalte ejede 100 %. Han er læge - ikke jurist. Det er ham, der har skrevet både aftalen og præamblen. Ifølge årsrapporten for 2008 for G1 ejer dette selskab 49 % i G2. I tidligere årsrapport for 2007 stod ejerandelen med 100 % og i 2008 49 %, men stadig med samme beløb. Han kan ikke forklare, hvorfor der står 49 % i 2008. Han har ganske vist skrevet under, men det er revisor, som må spørges. Han husker ikke, om han har talt med revisor om det. Revisors forbehold i årsrapporten vedrørende værdiansættelsen af de 20 mio. kr. erindrer han ikke, at de har talt om. På det tidspunkt var ejendommen stadig det beløb værd. Med hensyn til forbeholdet i årsregnskabet for 2008 for G1 for værdiansættelsen af mellemregningen med G2 på 7,2 mio. kr. gennemlæste han ikke årsrapporten, herunder forbeholdene, da han skrev under. Han kan ikke vide, om tallet på 7,2 mio. kr. er det korrekte tal. Han ved ikke, om der er overført store beløb fra G1. Det var tiltalte, der håndterede, hvad der skete vedrørende Y1.

Den 10. juli 2009 ejede tiltalte G2'et. Ejerforholdet skiftede fra 2007 til 2009. Han skulle have fulgt op og gjorde det ikke. I Frankrig er det sådan, at når noget ikke er fulgt op og gennemført, så gælder det ikke.

Han er på sin mellemregning med G1 godskrevet udgifter til Y1, fordi han havde lagt penge, endda mange penge, ud for G1. Selskabet ejede villaen og G2'et. Da han solgte villaen i juli 2009, var det selskabets villa, han solgte.

Provenuet blev indsat på tiltales konto i banken i Monaco, fordi ingen havde noget til gode. Det var ifølge den franske notar den korrekte fremgangsmåde. Notaren overførte beløbet.

Han havde aftalt med sin bank lige før jul 2009, at banken overtog selskaberne, og han beholdt Y1. Det var en mundtlig aftale med vidner på. Der er noget skriftligt herom, men papiret er ikke underskrevet af banken. Udskriften af bestyrelsesprotokollen i banken, jf. udkast dateret 16. december 2009, er den aftale, han indgik med F1-bank efter at have forhandlet med dem i et halvt år. Papiret er ikke skrevet under - havde det været det, så havde han ikke siddet her i retten. Det er primært selskabernes advokat ikke F1-banks advokat der har udfærdiget udkastet. Vedkommende havde skrevet det ned, som man var enige om på forhånd. Aftalen skulle have været skrevet under før jul, men tiltalte blev "klemt ud", og bankerne havde ikke råd til at indgå denne aftale. Det fandt bankerne ud af i marts 2010. Beløbet fra salget af Y1 tilhørte egentlig G1, men gennem denne aftale tilgik provenuet ham.

Salget af villaen Y1 den 10. juli 2009 foregik over nogle måneder. I Frankrig tager det 3-4 måneder, fra man er enig, til at handlen kan formaliseres. Han kunne sælge ejendommen, fordi han var direktør i G2, der var ejet af G1 - eller rettere det var lidt uklart, hvem der ejede det. Tiltaltes opfattelse var, at han ejede G2, som ejede ejendommen, og da G2 fik penge i kassen, kunne han disponere over pengene. Han var da ikke indstillet på at betale banken "en bøjet femøre" mere. Uformelt var han ejer, men ikke formelt, fordi det ikke havde været offentliggjort i Statstidende. Han havde jo en aftale med IA og JJ om, at han ejede alle anparterne, men der var en masse forviklinger med bankerne, der bevirkede, at det blev noget anderledes. I sommeren 2009 ejede han hele det franske selskab. Den 11. november 2008 ved aftalen med IA og JJ blev han 100 %´s ejer af G2. G1 havde jo egentlig ikke fået overdraget samtlige andele, og til gengæld havde han et tilgodehavende. De 20 mio. kr., som han var blevet godskrevet, og som han egentlig ikke ville have, burde han have tilbageført, men han fik det ikke gjort. Han sagde ikke til revisor NJ, at pengene skulle tilbageføres. Han ejede ejendommen, men han havde bare ikke fået lavet papirerne. I Frankrig var den oprindelige "49-49-2"-aftale formelt fortsat gældende, idet overførslen ikke var blevet registeret i G1' navn.

I sommeren 2009 var revisor NJ på banen for første gang. Deres første møde foregik over en kop kaffe på tiltaltes kontor. Han har ingen erindring om, at NJ har bedt om dokumentation for noget, hvor tiltalte har sagt, at det kunne NJ ikke få. De talte heller ikke om de 49 % eller 100 %. Han erindrer ikke, at de skulle have talt om de 20 mio. De talte en del om, at NJ skulle have været partner med TF, og at TF var løbet fra denne aftale.

Han husker ikke noget om, at han skulle have indbetalt selskabsskat i den periode. Han ville nok studse over skat. Han har ingen særlig erindring om skat eller moms, og han tror, at det ville have slået ham, hvis det havde været skat. Der var fælles moms for alle selskaber. De 8,2 mio. kr., han har betalt "den anden vej", er ikke gået ind i mellemregningen. I perioden 2006 - 2009 var der ikke nogen medejere, men en overskudsandelsindehaver, så tiltalte var 100 %´s indehaver og således eneejer af hele molevitten på nær i G1.5.

Da han i foråret 2009 forhandlede om salget af Y1, var hans samtalepartner i Danmark næsten udelukkende TB, dernæst SK og derefter KJ. Hen ad vejen talte han også med ME. I F1-bank i Luxembourg talte og skrev han primært med SP og PR. De talte om, at han var ved at sælge Y1, hvad ejendommen var værd osv. Han oplyste dem om alt, hvad der foregik.

Tiltalte selv var ikke i fare for at gå konkurs, men G1.2 var i fare for at gå konkurs. En vurdering af Y1 lød på, at ejendommen var mellem 5 og 10 mio. euro værd. Dermed gik det op for ham, at ejendommen var mange penge værd og mere, end han havde givet for ejendommen. Anparterne blev indskudt i G1, og anparterne var da 20 mio. kr. værd. Tiltalte blev igen 100 % ejer af administrationsselskabet og dermed også af ejendommen. Tiltalte har ikke skrevet "49-49-2"-kontrakten. Han ejede 100 %, da han solgte villaen. Han kan ikke sige, hvornår han blev 100 %'s ejer.

Der taltes i lang tid om, at de penge, der manglede i G1.2-projektet, måtte "ind i systemet" igen. Det var for F1-banks skyld og ikke for tiltaltes skyld, at Term Sheet af 11. december 2008 blev lavet. IA ejede da Y26-adresse. ME har skrevet det oprindelige udkast. Det blev aldrig til noget med sikkerheden i Y41-adresse. Hvad angår sikkerheden stillet med 100 % af selskabskapitalen i G2, er en sådan sikkerhedsstillelse i Frankrig selskabskapitalen på 1.000 euro, hvorimod sikkerheden i Danmark er det, selskabet ejer. Han var til stede den 18. december 2008 og skrev under.

Det var overvejende NK og advokat SJ, der forhandlede med F1-bank på tiltaltes vegne frem til og med december 2009. Tiltalte havde et møde med SK og KJ i foråret 2009. De talte om at se at komme tilbage til deres oprindelige samarbejde og det endte med den aftale, der aldrig blev underskrevet. Til stede under mødet var SK, KJ, NK og tiltalte. Mødet blev holdt i F1-banks lokaler og varede et par timer. Alt gik som F1-bank ville have det: Banken fik alle selskaberne, bl.a. G1.2, G21, G1.1, Y14-adresse og ekstra byggerettigheder. Banken fik således meget store aktiver. Tiltalte fik til gengæld fred. Tiltalte fik også Y1 og retten til at overtage en retssag mod køberen af Y16. Banken overtog Y23 mod at overtage eller indfri F4-banks lån i ejendommen. Der står "selskabsandele i G2" i aftalen, men det fremgik af aftalerne, at ejendommen var solgt, og at tiltalte skulle have salgsprovenuet. Han skulle indfri sin kassekredit, og banken skulle frigive hans kautioner. Aftalen pr. 1. december 2009 var på plads, men blev ikke skrevet under, idet SK gerne ville have dokumentet gennemgået, så der var lejlighed til at foretage redaktionelle ændringer. Efter årsskiftet overtog banken personalet i selskaberne, herunder NK, JK og bogholderen, som alle fremover skulle lønnes af F1-bank. NK skrev til ham i februar 2010 og bad ham lægge ud for NKs og JK løn, hvilket han gjorde. NK betalte siden pengene tilbage til tiltalte. Y29 var en meget fordelagtig aftale for banken, og det var hans indtryk, at banken ville fortsætte Y29-projektet. Da banken erklærede G1.2 konkurs, blev han sur. Det var et kup. Det kom meget bag på ham og alle andre, at det blev til en konkurs. Banken søgte ikke at få ham til at efterleve den tidligere aftale, som han godt ville have kunnet efterleve, bl.a. ved at sælge kunst, antikviteter, malerier og skulpturer. I 2010 og 2011 levede han af sine penge. Han brugte en del penge på at sætte villaen i Italien i stand i 2010.

I april 2010 tillod landsretten byggeri på de to grunde. Grundene var belånt med 5 mio. kr. i F12-bank, og F12-bank foreslog F1-bank at overtage grundene mod at indfri lånet og yderligere betale F12-bank 2 mio. kr. Det er således korrekt, at grundene til sidst kostede 7 mio. kr., men det var efter, at der var løbet 2 års morarenter på. Der var diskussion med F12-bank om dette, men for F1-banks vedkommende var "lånet på 7 mio. kr." bare et forsøg på en dårlig undskyldning.

Det er korrekt, at ejendommen Y60-adresse i Y52-by, som han ejede i perioden 2002 - 2006, hvorefter han solgte ejendommen til sit selskab G14, havde status som et helårshus. Han har imidlertid aldrig anvendt huset som helårshus og har kun overnattet i huset 5 - 6 gange. Det er kommunens politik, at alle huse i kommunen kan bruges som feriebolig uanset status, idet man derved stimulerer den lokale økonomi. I foråret 2005 opdagede han, at der havde været indbrud i huset, som var fuldstændig raseret. Køkkenet og varmeanlægget var fjernet, og elselskabet havde lukket for strømmen på grund af et stort, ubetalt forbrug.

Han var ikke på kontoret i Y13-adresse i januar - februar 2010 bortset fra tilfældigt en enkelt gang, hvor han så, at møblementet var fjernet, og at der kun stod nogle kasser med bogføringsbilag m.v. tilbage. Han tog kasserne og bar dem ned i sin bil, hvor kasserne stod et par dage. Han havde ikke opgaver for selskaberne i den periode, hvor han var tilmeldt direktør for selskaberne sammen med OJ.

Den 4. marts 2010 modtog han brev fra skattevæsenet på sin adresse i Luxembourg, så det er ikke korrekt, når SKAT har oplyst først at have kendt hans adresse i september 2010. Det var først i november 2011, at han blev bekendt med den verserende konkursbegæring mod ham personligt. Han var allerede i maj 2011 bekendt med konkursbegæringen mod G1.2.

Tiltalte fortalte til SP, F4-bank i Luxembourg, at han ville sælge ejendommen Y1, og de var enige om, hvordan det skulle foregå. F1-bank og F4-bank var "ét fedt" med blandt andet fælles advokat og fælles finansiering, samme personale, samme kontor, samme kontonumre, så når man fortalte noget til den ene bank, så havde man også fortalt det til den anden bank.

Han var direktør i de i anklageskriftet nævnte selskaber fra 11. november 2008 til maj 2010. Allerede fra de første måneder af 2010 havde han imidlertid ikke mere at gøre med selskaberne. Selskaberne eksisterede stadigvæk, og adressen var blevet flyttet til Y14-adresse. Ny direktør var OJ, og NK, JK og bogholderen arbejdede der fortsat. NK og JK havde flyttet møbler m.v. fra kontorerne i Y13-adresse, men de havde ladet kasser med bilag stå tilbage. Lejemålet i Y13-adresse var blevet sagt op af udlejer på grund af manglende lejebetaling, og det var kun for at være flink, at tiltalte lod dem flytte ind i Y14-adresse. Kontorerne i Y14-adresse var indrettet med møblerne fra Y13-adresse. Det var G1.4, der ejede hele ejendommen. Dette selskab havde banken i tiltaltes optik også overtaget. Han havde ikke mere med selskaberne at gøre. Umiddelbart efter at de var flyttet til Y14-adresse, ville ME hente bilagene. Det fortalte JK, som ringede igen senere og sagde, at ME alligevel ikke kom, idet han ikke kunne finde en p-plads, hvilket var underligt, da man kunne parkere i gården. Senere bad JK tiltalte om at omstille låsene. Det var efter den 6. maj 2010, idet OJ da var enedirektør. Det foregik derfor - så vidt han kan slutte sig til således i maj 2010. Viceværten i Y14-adresse var oprindelig ansat til at gøre ejendommen i stand sammen med andre håndværkere. Viceværten hjalp tiltalte med at bære kasserne ned i kælderen, som var en 150 m2 stor, lys og nyistandsat kælder. Hver lejlighed har et depotrum. Indgangen til rummene er dækket med hønsenet, så man kunne se, hvad der stod i rummene. I et af disse rum blev bilagene sat.

Man skulle have nøgle til både porten, kælderen og rummet. Han har set samme vicevært for ca. 10 dage siden i Y40-by, hvor han talte med ham. Vedkommende oplyste, at han nu har et murerfirma, og sagde, at han stadigvæk havde kasserne i en container i ejendommen, idet han i foråret 2011 var blevet bedt om at rømme ejendommen. Tiltalte gætter på, at det må have været kuratellet, som har bedt om dette. Mureren sagde, at han havde talt med en, der hed Ø. I går talte han i øvrigt med OF, kreditchef i F7-bank, som sagde, at han godt kunne huske, at tiltalte havde sagt, at disse bilag stod i Y14-adresse. Vedkommende ville se efter i sine notater og dagbog og eventuelt vende tilbage.

G14 er et anpartsselskab, som han ikke længere kan huske, hvad beskæftigede sig med. IA blev aflønnet af selskabet. Det var ikke IAs selskab. Koncernselskabet G1 ejede selskabet. Han havde kun ét selskab, der var privat ejet, og det var G46.

Han har ikke adgang til Y92's logbog, idet han var styrmand og ikke kaptajn. Han har forsøgt at få adgang, men det har ikke været muligt. Han har ikke i byretten forklaret, at han boede i Danmark, da han startede aktiviteterne med selskaberne op i 2004.

Det af hans selskaber, der var først i tid, var G3. Selskabet blev etableret i 2000 - 2001 af MC, som oprindelig lavede forskellige udviklingsarbejder. MC havde en relativ stor formue, idet han havde stiftet G47 og havde 8 - 10 % af aktierne. MC ville gerne investere nogle af sine penge i fast ejendom og overvejede at købe ejendomsselskabet G44, som da var til salg. Tiltalte så på nogle af ejendommene og fandt ejendomme på Y16, som han anbefalede MC at købe, og som MC så købte gennem G3. G3. købte selv ejendommene Y14-adresse og Y53-adresse og stiftede et selskab for hver ejendom. En skatterådgiver foreslog KJ og MC at stifte et dansk holdingselskab, G18. Selskabet blev stiftet sammen med tiltalte, og de havde hver en tredjedel: MC, tiltalte og tiltaltes svoger. De blev uvenner omkring årsskiftet 2004-2005, og den 22. februar 2005 købte tiltalte de to partnere ud og satte en ny direktør ind og bad IA varetage bogføringen. Datterselskaberne er købt i 2003, dvs. før G18 blev stiftet. G1.2 hed tidligere G1.3, hvor han tjente 23 mio. kr.

Vidnet NJ har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, om han talte med tiltalte over telefonen eller på anden måde i forbindelse med udarbejdelsen af forbeholdet i sin revisionsrapport for 2008. Der var en gæld på 7,2 mio. kr. fra G2 til G1. Tiltaltes gæld til selskabet blev nedskrevet med knap 5 mio. kr. Beløbet på 7,2 mio. kr. posteret på mellemregningen med G2'et var udelukkende baseret på mundtlige oplysninger fra tiltalte. De havde ingen dokumentation vedrørende det franske selskab. Bogføringskvaliteten var ikke i top, og efterposteringen var baseret på tiltaltes mundtlige oplysninger. Han tog de anførte forbehold, fordi der ingen bilag var. Tiltalte kom og sagde, at af de samlede beløb vedrørte 4,8 mio. kr. Y1. Beløbet var posteret på mellemregningen, og tiltalte oplyste, hvad betalingen vedrørte. Tiltalte fortalte, hvor meget han havde lagt ud, og sagde, at han skulle have pengene fra G1, som skulle have beløbet fra det franske G2. Det eneste vidnet kan forholde sig til er de 7,2 mio. kr. Den fremlagte oversigt over tiltaltes mellemregninger med G1 er revisionsfirmaets arbejdspapirdokumentation. "Opmapning" betyder, at det angives, hvor kontiene "havner" i årsregnskabet. De har haft møder, hvor de har gennemgået regnskaberne, men ikke møder hvor de har gennemgået papirer som dette arbejdspapir.

Når årsrapporten var revideret og skrevet under, var arbejdet færdigt, og han og tiltalte talte ikke yderligere om rapporten.

Han opfattede det sådan, at ejerandelen også var 49 % i 2008. Nærmere udspurgt og foreholdt tiltaltes forklaring herom, husker han ikke nærmere. De kontaktede den tidligere revisor, JI, for at få nogle arbejdspapirer, men fik oplysning om, at der ikke var udestående spørgsmål, og at han heller ikke havde nogen arbejdspapirer. Egenkapitalen i det franske selskab var på 40 mio., og tiltaltes ejerandel i G2'et var på 49 %.

Han husker ikke i dag, hvordan honoraret til tiltalte for 2008 hang sammen. Der er udgiftsført 6 mio. kr. til tiltalte i honorar i G1 i 2008. Han ved ikke, om beløbet er udbetalt.

Det er meget sandsynligt, at beløbet på 4 mio. kr. er godskrevet tiltaltes mellemregningskonto, idet der begge steder er tale om samme transaktionsnummer "1602". Det ser med andre ord ud til, at af de 6 mio. udgiftsført hos G1 "Honorar VA" med transaktionsnummer "1602", er de 4 mio. kr. gået over på tiltaltes mellemregningskonto til nedbringelse af hans gæld, begge posteringer dateret 31. december 2008. Af de sidste 2 mio. kr. er der, som han ser det, betalt et beløb til selskabsskat på 1,5 mio. kr., idet dette beløb rent faktisk ifølge SKAT er indbetalt i selskabsskat. Som vidnet forstår det her, er der tale om, at tiltalte har betalt 1,5 mio. kr. i selskabsskat. De 1,5 mio. kr. fremtræder ikke som betalt af selskabets konto og er derfor betalt uden for selskabets miljø. Om det er tiltalte, der har betalt de 1,5 mio. kr., ved vidnet ikke, men det er da sandsynligt. Konklusionen i forhold til de 6 mio. kr. er derfor, at der er posteret 6 mio. kr. som honorar, 4 mio. kr. er krediteret mellemregningen, og 2 mio. kr. er krediteret SKATs konto. Vidnet kan ikke ud fra det sige, om tiltalte har fået 6 mio. kr. eller ikke, men mellemregningen var 1,5 mio. kr. for høj - beløbet skulle i stedet have været bogført på SKATs konto.

Der var et lille selskab, hvor han attesterede regnskabet for 2009, og han har ikke i øvrigt fungeret som revisor for tiltalte og/eller dennes selskaber.

Når han reviderer et regnskab og aflægger årsrapport, så checker han også de første måneder i året efter frem til tidspunktet for sin underskrift. Han spørger således bogholderen og direktøren, om der er nye forhold i det nye år, som kan påvirke balancen, og som er vigtige at få med. F1-bank modtog G1.5, herunder de to ubebyggede grunde. Grundene dukkede op som et diskussionspunkt. F1-bank havde ikke allerede grundene, men ville få dem meget under værdien, idet de var 8 - 9 mio. kr. værd på daværende tidspunkt. De havde undervejs drøftet, at tiltalte skulle levere noget kunst. Det er korrekt, at de var uenige om, på hvilken basis kunsten skulle leveres, og hermed tænkte de særligt på tidspunktet for værdiansættelsen. Tiltalte ville have, at anskaffelsessummen skulle lægges til grund, og de diskuterede, om værdien skulle sættes til den forventede salgspris. I aftalen diskuterede de aktiver for 500 mio. kr. Det med kunsten er noget, han har sluttet sig til efterfølgende. De drøftede det ikke. ME var ikke med til mødet den 16. december 2009, og tiltalte havde heller ikke forhandlinger med ME efterfølgende. ME havde ikke noget med det at gøre.

Vidnet SK har supplerende forklaret blandt andet, at datterselskabet F21-bank åbnede i juli 2001. Samtidige forhandlinger førte til, at F18-bank trådte ind i selskabet med først 20 % og siden 25 %. I 2004 købte F18-bank resten af selskabet, som skiftede navn til F1-bank. F4-bank i Luxembourg var et datterselskab af F19-bank. Der var et samarbejde på forskellige områder mellem F4-bank Luxembourg og F1-bank Danmark. Man talte sammen på direktionsniveau og havde fælles kunder fra tidligere.

TB holdt op i F1-bank ultimo 2008. Tiltalte har deltaget i møder med bestyrelsen, men ikke i bankens bestyrelsesmøder. Hele bestyrelsen har været ude at se ejendomme, men det var formelt set ikke bestyrelsesmøder.

Banken var orienteret om, at villaen Y1 var under salg. SP var kreditchef eller tilsvarende i F4-bank, Luxembourg. Tiltaltes forklaring om, at udkastet til Term Sheet blev godkendt, mener han bestemt ikke er korrekt. Som han husker det, så var udkastet af 16. december 2009 tiltaltes forslag, og det blev drøftet, for det har man jo pligt til. Når han siger, at det ikke blev konklusionen, så mener han hermed, at det ikke blev godkendt, og at det endte med, at banken tog sine sikkerheder. Han husker ikke, hvornår banken "tog det hele". Han husker ikke noget om indlevering af kunsteffekter. Banken gik ind på at få Y29 udlejet og overvejede på tidspunkt som en mulighed selv at flytte derud. Der var en række tanker om at gøre forskellige ting, men det nåede man simpelthen ikke. Det var ikke på grund af finansielle problemer i banken. Som han husker det, blev udkastet ikke vedtaget, og banken blev ikke lejer.

Vidnet TP har supplerende forklaret blandt andet, at han var direktør i flere af tiltaltes selskaber i et års tid i 2003-2004. Han var fast advokat for selskaberne i sagen, tiltalte og tiltaltes øvrige selskaber frem til, at de skiltes. G1.2 var ejet af G20, som var ejet af en russer. Han har ført retssag om to ubebyggede grunde og efter afgivelsen af sin forklaring i byretten blev han klar over, at det var de to grunde, man spurgte til. Han kan bekræfte, at han var bestyrelsesmedlem og advokat for G1.5 i 2004 - 2005. Han husker, at der var nogle grunde og en ejendom. De to grunde, han talte om, var dem i Y55. Sagerne vedrørte byggeret. Vidnet foreslog at tage kontakt til juraprofessor PP. Der var ingen diskussion i bestyrelsen om, hvad de to grunde kunne bruges til, men de lå lige ud til vandet.

Det passer meget godt som forklaret af tiltalte, at tiltalte købte to skuffeselskaber af advokat SS: G1 og G55. Skødet vedrørende Y15 er udarbejdet af Advokatfirmaet G49 og sendt til ham, der har anmeldt skødet til tinglysning. Han husker ikke, at de to selskaber har haft adresse hos vidnet i en periode.

Aftalen af 8. september 2004 blev indgået på et møde, hvor JA og dennes rådgiver var i Y27, og der fik man klaret at få overdraget SAs forretninger til JA.

Han mener, at Y26-adresse først blev overdraget senere. Foreholdt at tiltalte har forklaret om en byttehandel, fastholder han sin forklaring. Mødet med JA og dennes rådgivere foregik på Y97, og JAs rådgivere tog herefter med på vidnets kontor. Han kan ikke se andre muligheder, end at 2,6 mio. kr. er finansieret gennem lån i F1-bank. Hvad der var af lån, kom fra F1-bank/F4-bank. Vidnet har ikke forhandlet lån.

Hvis der har været tale om, at der skulle betales et beløb, så er det penge, tiltalte selv har skullet fremskaffe - det havde vidnet intet med at gøre. Det var ikke vidnet, der forhandlede det her - tiltalte var i høj grad til stede. Der var en fordring, som også blev overtaget.

Han troede, at han var venner med tiltalte. De var meget sammen i årene 2002-2004, men ikke sammen til for eksempel middagsselskaber. Det skete af og til, at de mødtes og drak kaffe uden anden anledning end at møde hinanden. I 2003-2004 så de nærmest hinanden hver anden dag. Han har været sammen med tiltalte og IA privat på Y26-adresse. I 2006 så han tiltalte i januar til et ophør, og siden 2006 har han kun set tiltalte i retten. Det var revisor JI, der varetog skatterådgivningen af tiltalte. Han husker godt, at han for mange år siden var i udlandsbeskatningen i Y27 med tiltalte. Tiltalte havde ikke mange penge før 2005 og betalte næsten aldrig nogen ting. Tiltalte fortalte vidnet om sin økonomiske situation, og at han ikke havde nogen penge det var sådan lidt "fra hånden og til munden". Vidnet antog, at når tiltalte sagde, at tiltalte ikke havde nogen penge, så passede det. Vidnet undersøgte ikke noget om dette.

Vidnet NK har supplerende forklaret blandt andet, at det primært var projektet Y29, han skulle tage sig af. Det var gennem salget af Y16, at tiltalte fik tilvejebragt omkring 70 mio. kr. til at købe den tomme kontorbygning i Y33, hvor G22 havde til huse. Det var oprindeligt tanken at lave 600 - 700 velbeliggende boliger. De attesterede regninger blev videregivet til tiltalte eller til F1-bank. Det var ikke helt klart, hvor tiltalte opholdt sig, men primært i England og ellers i Frankrig. Når tiltalte ringede en gang imellem, var det fra et engelsk nummer. Ud over sin direktørløn på 40.000 kr. om måneden fik han 60.000 - 70.000 kr. om måneden for konsulentarbejde udført for tiltalte i sit firma G50. Den foreviste "Pre-byggekredit" har han ikke set før. Der skulle være tilmeldt en direktør for selskaberne, og den tekniske del af hans direktørarbejde blev faktureret af vidnets konsulentfirma. JK fik på samme måde løn for at være direktør og konsulent. De tekniske opgaver var noget af det mest arbejdskrævende, vidnet har prøvet. Der var endvidere en ejendom i Y14-adresse, der blev bygget om. Tiltalte tog sig af finansieringen og af, hvordan ejendommene skulle lejes ud eller sælges. G51, som er en skotsk pensionskasse, som gerne ville investere i Y27/Danmark, var interesseret i at købe G1.2. I 2007 ville G51 give, så vidt han husker, 200 - 300 mio. kr. for det samlede projekt.

Tiltalte og vidnet tænkte, at dette beløb var for lavt. Han havde en del møder med revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Han vil ikke afvise, at tiltalte også har deltaget. Tiltalte har i hvert fald set de endelige regnskaber. Vidnet og revisor drøftede mellemregningen relativt indgående, idet han var nødt til at sikre sig med hensyn til den betydelige mellemregning og at sikre sig, at værdier var til stede.

Der var en meget kompliceret retssag vedrørende to grunde. Han husker ikke, hvilke projektplaner tiltalte havde for de to ubebyggede ekstremt velbeliggende grunde, som var et stort aktiv. SH havde et tæt parløb med tiltalte, og en række bilag havde ikke med vidnets projekter at gøre. Han mener, at de på et tidspunkt havde problemer med at leje Y29 ud, og at JJ blev antaget til at udarbejde en møbleringsplan for lokalerne lejlighederne. Han husker ikke, om hun også arbejdede med ejendommene i Y53-adresse og Y14-adresse. F1-bank, G52, G53 og mange andre var interesseret i et eventuelt lejemål i Y29. Der var tre etaper i Y29. Inden vidnet holdt op, blev etape 1B færdig, hvilken etape i praksis var den første etape. I 2008 kom krisen. Han stoppede i 2008, men havde fortsat noget at gøre med byggeriet i 2009. Man kan vist roligt sige, at tiltalte var oppe at toppes med F1-bank i 2009. Der manglede 60-70 mio. kr. i kassen på tiltaltes engagement. De 250-270 mio. kr., der var bevilget til projektet, blev udbetalt ret tidligt og ikke brugt til relevante omkostninger, hvorfor tiltalte måtte gå til F1-bank for at få flere penge. I stedet for at hjælpe hinanden, begyndte man at bekrige hinanden, og vidnet var meget ked af, at F1-bank ikke flyttede ud og fik ejendommen i drift. Der var meget høj bølgegang, og det var meget ubehageligt til tider. Vidnet deltog i forhandlingerne vedrørende udkast til aftale af 16. december 2009. Det drejede sig om at prøve at få renset luften mellem parterne og få skabt en løsning, så man ikke skadede hinanden. Det her var et forsøg på at få "enderne til at mødes", så alle var tilfredse. Der blev afholdt flere møder. Nogle møder husker han bedre end andre. Der var et meget ubehageligt møde, hvori deltog SK, TB, KJ, vidnet og tiltalte. Efter det første møde de var til, skiltes man endnu mere uenige, end da man var kommet. Vidnet tog initiativ til at få arrangeret et nyt møde et par dage efter, hvilket var lige før jul. SK og KJ deltog i mødet, og da de skiltes, var man blevet enige om at rette denne aftale til, så blandt andet F1-bank vederlagsfrit skulle overtage alle tiltaltes selskaber på nær ét, tiltaltes gæld blev akkorderet til 0 kr., og alle mellemregninger udlignedes. Det var tanken, at aftalen skulle rettes til, og de talte om, at nu kunne de holde jul med god samvittighed. Han følte, at der var en aftale, og havde indtryk af, at det bare var en formalitet, der manglede. Han prøvede at få en aftale med F1-bank om, at vidnet skulle stå for den videre udlejning. Man blev imidlertid ikke enige, og det eskalerede yderligere og endte rigtig dårligt. Man fik aldrig lavet en aftale. Det blev heller aldrig noget med lejere. Y29 har stået tom i 5 år og er nu solgt til G54.

Vidnet ME har supplerende forklaret blandt andet, at han kom ind i engagementet i oktober 2008. Der var enighed om, at der på "pre-byggekreditten" ydet af F1-bank manglede 60 mio. kr. Det er ham, der har lavet oversigten over trækket på den nævnte kredit, men ikke påført det håndskrevne. Oversigten er lavet ved en "copypaste" af dele af bankens bogføringssystem. Godt 80 mio. kr. af trækket på kreditten var således byggerelateret. Byggekreditten var en konto med en midlertidig overtræksret etableret af F1-bank som indledningen til de lån, der ville komme fra F7-bank. Det var F1-bank, der stod for alle udbetalingerne. Han var ikke enig i, at alle udbetalingerne fra kreditten var byggerelaterede. Dette bilag endte ud i et F7-bank-realkreditlån, og bankkreditten blev indfriet. Tallene viser, at tiltalte havde hævet godt 30 mio. kr., der ikke var byggerelaterede udgifter. Y29-projektet var etapeopdelt. 1. etape hed 1B. Han mener denne oversigt er udarbejdet til brug for en anden sag, hvor man skulle finde ud af, hvor mange udgifter, der var byggerelaterede, men ikke hvad pengene var brugt til.

Han har ikke set mails mellem tiltalte og chef for erhvervsafdelingen i F4-bank i Luxembourg, SP. De "hang" på de samme lån, men F1-bank ville aldrig have fået F4-bank Luxembourg til at udlevere mails til og fra en kunde. Han kan se, at han selv var en af modtagerne af denne mail om kommissionsaftale.

F1-bank havde en England-adresse registreret vedrørende tiltalte. De fik ikke kontoudtogene retur, og når de kommunikerede, var det typisk pr. mail. De havde ikke mange personlige møder. TF er tidligere statsaut. revisor og vist fætter til tiltalte. TF har været ekstern revisor for F1-bank, før vidnet kom ind i billedet. I 2008 begyndte tvisten med tiltalte at bryde ud i lys lue, og TF blev i den forbindelse engageret af tiltalte. Dette var TB glad for det glædede imidlertid ikke vidnet. Han har kun mødt IA i retten efterfølgende.

Tiltalte førte sideløbende forhandlinger med F4-bank i Luxembourg. Bestyrelsen i F1-bank ville have noget af tiltaltes kunst som kompensation for, at tiltalte kunne blive fri af nogle af sine forpligtelser.

Vidnet IA har supplerende forklaret blandt andet, at JJ havde konto i F12-bank, og vidnet havde konto i F20-bank. Hun er ret sikker på, at beløbene hævet på tiltaltes konto med teksten "G13 & Husleje" og "IA A." er beløb overført fra tiltalte til hende, men hun ved ikke til dækning af hvad. Hun ved således heller ikke, om der kan have været tale om, at hun for eksempel har skullet videreoverføre beløb til JJ, eller om hun har haft udlæg for tiltalte, som han har refunderet ved overførslerne. I 2010 var hun holdt op med at arbejde for tiltalte. Hun kan huske, at hun i 2009 eller 2010 har haft udlæg for tiltalte i 2010 blandt andet til indkøb af sengetæpper, sofabord og andre ting til hans hus i Italien, som hun fik sendt ned til huset. Hun gjorde det "i privat regi".

Hun arbejdede for G8 som ejendomsmægler, hvor hun tog ud og besigtigede og vurderede forskellige ejendomme og var privat sekretær for tiltalte. Hun husker, at tiltalte sagde, at hendes løn skulle komme fra først det ene selskab og så det andet. Tiltalte ønskede ikke, at NK skulle involveres i vidnets private ting. Hendes løn blev bogført på en mellemregning, og hun vil tro, at det var tiltalte, som betalte hendes løn.

Hun kan genkende tallene i anklagemyndighedens oversigt som de beløb, hun fik udbetalt som løn. Nogle gange i den tidlige start betalte tiltalte hendes husleje, som han så mellemregnede med dels hendes udlæg og dels en låneaftale, hun havde med ham, dvs. at tiltalte modregnede i penge, som hun havde til gode. De havde en større mellemregning, som på et tidspunkt i foråret 2007 var oppe på ca. 5 mio. kr. i hendes favør. Dengang havde tiltalte huset på Y26-adresse, og tiltaltes revisor havde sagt, at tiltaltes selskab ikke kunne eje et hus, selv om der ikke var bopælspligt. Hun og tiltalte aftalte på et tidspunkt, at hun skulle overtage huset. Den svenske lejer blev bedt om at flytte, da vedkommende havde misligholdt huset. Vidnet forsøgte at genudleje huset, men forgæves. Huset blev også sat til salg, men det lykkedes heller ikke at sælge huset. Samtidig med ophævelsen af lejemålet fandt tiltalte ud af, at der var et lån, der var ca. 3 mio. kr. større, end det hun troede, ejendommen kostede. De blev enige om, at hun kunne fortsætte med et eje huset, mod at hun af det sælgende selskab fik 3,5 mio. kr., som var differencen mellem købsprisen og lånet i ejendommen. Hun og JJ havde en revisor ved navn JP, som blev sat til ud fra vidnets kontoudtog at lave en status over vidnets, tiltaltes og JJs mellemregninger. Revisor gjorde det op til, at tiltalte 12 gange havde betalt for hendes husleje i Y10-adresse.

Hun ved ikke, om det var vedrørende samme periode som i anklagemyndighedens oversigt for årene 2006-2010. Tiltalte sagde, at selskabet kun havde mulighed for at yde hende pengene ved løbende at betale terminerne i huset. De første 3,5 mio. kr. skulle således ikke betales tilbage af hende, da de 3,5 mio. kr. var en ekstra forpligtelse. De 3,5 mio. kr., der var den oprindelige købesum, svarede til det, huset oprindelig var købt til. Hun taler her om handlen før april 2004. Y23 og Y1 havde intet med selskaberne at gøre - det var tiltaltes ejendomme.

Landsrettens begrundelse og resultat

Bemærkninger fælles ad forhold 1 3

Af de grunde, der er anført i dommen, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i den i anklageskriftets forhold 1 - 3 anførte periode var skattepligtig til Danmark, og at det er godtgjort, at han i de nævnte forhold havde forsæt til skatteunddragelse.

Det for landsretten fremkomne, herunder lejekontrakt for ejendommen Y26-adresse, Y8-by, og udgiftsbilag fra Frankrig, kan ikke føre til et andet resultat.

Ad forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de af byretten anførte grunde godtgjort, at tiltalte er skyldig i forhold 1 og dette efter den subsidiære tiltale, idet det ikke kan anses for godtgjort, at tiltalte har modtaget sin selvangivelse for 2006.

Ad forhold 2

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte reelt ikke overdrog anparterne i G2 til G1. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte har haft afgørende og bestemmende indflydelse i G2 og G1, at der ikke er sket registrering af tiltaltes overdragelse af sine anparter i G2 og andele i ejendommen Y1 til G1 i 2007, og at der heller ikke - forud for at tiltalte personligt solgte ejendommen Y1 i sommeren 2009 og oppebar salgsprovenuet med fradrag af avanceskat til de franske myndigheder er sket registrering af overdragelse fra G1 til tiltalte. Det forhold, at der i G1' årsrapporter for 2007 og 2008 er medtaget ejerandel i G2, kan ikke føre til et andet resultat.

Ved den uberettigede kreditering på mellemregningskontoen hos G1, hvorved tiltalte blev godskrevet 20 mio. kr. i sit mellemværende med selskabet uden modydelse, har tiltalte modtaget en tilsvarende skattepligtig udlodning. Som anført i anklageskriftet blev det offentlige som følge heraf unddraget 8.040.605 kr. i skat. Det tiltrædes, at tiltaltes forklaring om manglende kendskab til godskrivningen må tilsidesættes, og at tiltalte har haft fornødent forsæt. Tiltalte er derfor skyldig efter den principale tiltale i forhold 2, dog at overtrædelsen som i forhold 1 henføres under skattekontrollovens § 15.

Ad forhold 3

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 3 i det af byretten anførte omfang, det vil sige med hensyn til godskrivning på mellemregningskontoen med G1 af et honorar på 4 mio. kr.

Ad forhold 4

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte er skyldig i tiltalen om skyldnersvig i forhold 4 i det af byretten anførte omfang. Landsretten er herunder enig i, at tiltalte ikke har sandsynliggjort, at han var berettiget til at beholde provenuet fra salget af ejendommen Y1, og at han må have indset det som overvejende sandsynligt, at der bestod en væsentlig risiko for tab for de pågældende kreditorer.

Ad forhold 5

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er skyldig i forhold 5 som anført i anklageskriftet.

Straffen, der fastsættes i medfør af de i byrettens dom anførte bestemmelser, findes passende udmålt. Henset til tiltaltes alder og tiden, der gået siden lovovertrædelserne, findes det undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget i sin helhed.

Tillægsbøden i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, fastsættes til 13.249.635 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at frakende tiltalte retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet som bestemt af byretten. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte er erklæret personlig konkurs og ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, og at der videre under hensyn til tiltaltes alder og tiden, der er gået siden lovovertrædelserne, ikke er en sådan nærliggende fare for misbrug, at der er grundlag for frakendelse som påstået, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for anklagemyndighedens påstand herom.

Konfiskationen tiltrædes.

Under hensyn til udfaldet af ankesagen fordeles sagens omkostninger således, at statskassen og tiltalte hver især skal bære halvdelen af sagens omkostninger for landsretten, herunder salæret til den for tiltalte for landsretten beskikkede forsvarer, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 3, 1. pkt. 

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af frihedsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra landsrettens dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 13.249.635 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse. Hos tiltalte konfiskeres 1.757.558,79 euro.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen og tiltalte skal hver især betale halvdelen af sagens omkostninger for landsretten, herunder salæret til den for tiltalte beskikkede forsvarer for landsretten.