Ved hver indberetning af rentebeløb for en konto, skal det oplyses, hvem der ejede kontoen i perioden. Det er nødvendigt, så SKAT kan udstille rentebeløbet på de korrekte ejere.
Der skal angives en ejerkredsperiode. Tilskrevne renter i indberetningsperioden skal indberettes i "RenteBeløb" under både "Beløb" og "EjerkredsPeriode".
Renten på en konto skal splittes op i flere ejerkredsperioder, hvis der har været ejerskifte i indberetningsperioden. Se eksempler på opsplitning under afsnit 4.6.1.
Der indberettes følgende for en ejerkredsperiode:
Rentebeløb
Tilskrevne renter i ejerkredsperioden skal indberettes.
Ejerkreds opstart dato
Dato for hvornår ny ejerkreds på kontoen indtrådte på en eksisterende konto. Feltet skal ikke udfyldes, hvis ejerkredsen er en fortsættelse fra foregående periode.
Hvis kontoen starter i indberetningsperioden, skal der angives en ejerkreds opstartsdato.
Ejerkreds ophør dato
Dato for hvornår en ejerkreds udtrådte af en konto, der fortsætter. Feltet skal ikke være udfyldt, hvis ejerkredsen fortsætter ind i den næste periode.
Hvis kontoen ophører i indberetningsperioden, skal der angives en ejerkreds ophørsdato.
Kontohaverliste udenlandsk ejendom
Se afsnit 4.4 under Ejendom identifikation (felt "KommuneNummer", "EjendomNummer" og "LandKode")
Kontohaverliste
Der skal oplyses en kontohaverliste pr. ejerkredsperiode. Se mere i afsnit 4.7.