Før indlevering skal I tage stilling til, hvilken metode for indlevering, I vil anvende. Valget af metode hænger ofte sammen med, hvordan I administrerer jeres kundekonti.
Konti som ikke administreres digitalt
Indberettere som ikke administrerer deres kundekonti i digital form, kan bruge TastSelv Erhverv (TSE) Enkeltindberetning. Indberetningen indtastes manuelt direkte til Skattestyrelsen, som fx ved momsindberetning.
Konti som administreres digitalt
Indberettere som administrerer deres kundekonti i digital form, kan vælge at indberette digitalt med XML format. Det kræver at virksomheden har XML-kompetencer på et middel niveau. Er det ikke tilfældet, så brug TastSelv Erhverv (TSE) Enkeltindberetning.
Hvordan kan XML-filen afleveres?
Manuel filoverførsel til Skattestyrelsen
Alle XML-filer (en for hver konto) samles i en zip-fil. Zip-filen uploades manuelt til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv (TSE) Filoverførsel.
Metoden er let at anvende. Virksomheden skal have adgang til TastSelv Erhverv (TSE).
System-til-system overførsel af filer til Skattestyrelsen
System-til-system overførsel kræver, at der laves en systemintegration mellem eget IT-system og Skattestyrelsen. Vi stiller en REST API web-service til rådighed.
Metoden er hensigtsmæssig ved store datamængder, men kræver at virksomheden råder over http-kompetencer. Er det ikke tilfældet, bruges FTPs Gateway til overførsel af filer.
Læs mere om muligheder for filoverførsel i afsnit 1.3 om valg af indberetningskanal.