Vestre Landsrets dom af den. 16. november 2016 sag nr. S-1265-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat H. Philip Jensen)

Afsagt af landsretdommerne

Hanne Aagaard, Linda Hangaard og Leo Winther Plougmann (kst.)

........................................................................................................

Byrettens dom af den 7. juni 2016 sag nr. K01-149/2016 

Anklageskrift er modtaget den 7. januar 2016.

T er tiltalt for  overtrædelse af

Registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3,

ved i perioden fra den 30. maj 2013 til den 8. oktober 2014, ved grov uagtsomhed, at have anvendt et køretøj af mærket Audi A6 med stel nr. ...11, der var registreret på tyske nummerplader, registreringsnummer ...Q, til kørsel på færdselslovens område, selv om køretøjet ikke var afgiftsberigtiget og indregistreret i Køretøjsregister i Danmark, og selvom tiltalte er tilmeldt folkeregistret i Danmark, ligesom tiltalte ikke havde tilladelse til at anvende et ikke afgiftsberigtiget køretøj i Danmark, alt hvorved den danske stat blev unddraget et beløb på 190.921  kr. i registreringsafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 85.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han var bruger af bilen, en Audi A6, i den i anklageskriftet anførte periode. Bilen ejes af et tysk selskab, G1. Han er direktør i selskabet, og det er også ham, der har indbetalt aktiekapitalen. Firmaets driftssted er Y1, og den overvejende del af virksomhedskørslen fandt sted i Tyskland. Han kørte dog også på kundebesøg i Danmark i Audien. Det skete i ny og næ, at han kørte hjem til sin privatbolig i den. Han havde i samme periode også en dansk indregistreret bil, som han også anvendte til virksomhedskørsel både i Danmark og i Tyskland. Han vil anslå, at han ca. 8 gange om måneden kørte til sin privatbolig i Audien. Selskabet har haft Audien siden april 2012, og hans brug af den har været jævnt fordelt over hele perioden. Audien er alene indregistreret i Tyskland, men han så ikke noget problem i at køre i den, for han betalte jo skat af den i Tyskland som medarbejderbil. Han var chokeret over, at SKAT blot beslaglagde Audien. Han havde ikke forinden sin brug af Audien i Danmark haft kontakt med SKAT for at gøre sig bekendt med reglerne for kørsel i en tysk indregistreret bil. Han har imidlertid på et tidspunkt forud for den periode, der er anført i anklageskriftet, haft besøg af SKAT vedrørende hans danske virksomhed, og i den forbindelse fortalte han om Audien. Medarbejderen fra SKAT var ikke interesseret i den. Han fik blot at vide, at så længe han holdt bilerne adskilt, således at forstå, at den tyske bil tilhørte det tyske selskab, interesserede SKAT sig ikke for det. Han har ikke set den afgørelse af 10. december 2014, der er fremlagt som bilag 8. Han boede på Y2-adresse i Y3-by på det tidspunkt. Han har heller ikke modtaget afgørelsen fra retten vedrørende beslaglæggelse af Audien. Det eneste han fik at vide i forbindelse med, at SKAT tilbageholdt Audien, var, at SKAT var i deres gode ret til at tilbageholde den, og at han selv måtte finde ud af at komme hjem. Han har konsulteret en tysk advokat, der mener, at bilen skulle have været tilbageleveret til det tyske selskab. Han har ikke modtaget SKATs sigtelse og bødeforlæg af 19. maj 2015, der er fremlagt som bilag 5. Han har heller ikke modtaget rykkeren, der er dateret 15. juni 2015 og fremlagt som bilag 6. Han har haft problemer med, at han ikke altid fik post til sin adresse, og der var en periode, hvor han slet ikke modtog post. Det skyldtes, at hans danske selskab gik konkurs, og der blev etableret postspærring. Det skete tilbage i 2014. Postspærringen er ophævet, men han ved ikke hvornår, det skete. Politiet fortalte, at han havde ret til fri proces under sagen, og at han skulle søge det i retten. Han forklarede ikke til medarbejderen fra SKAT, at han anvendte Audien dagligt, men ellers er det korrekt, det der er gengivet i sagsfremstillingen i bilag 8. Han modtog en kopi af brevet fra Advokatfirmaet G2 til SKAT, hvori man krævede bilen ud­ leveret. Det er korrekt, at han blev erklæret personlig konkurs den 9. januar 2014. Han kender ikke en tysk advokat ved navn LM, og han har ikke fået besked om, at vedkommende er blevet udpeget som likvidator. Han har ikke modtaget opfordringer til at aflevere aktiver og til at oplyse om G1s forhold. Desuden vedrører det, der tilhører det tyske selskab, slet ikke kurator i det danske konkursbo. Der verserer en sag herom. Der er i hvert fald en sag om konkursen under opsejling, og han har fået brev om, at han kan få fri proces. Fogedretten har også bestemt, at der ikke kunne foretages udlæg i tyske aktiver. Det er korrekt, at det var noget, fogedretten bestemte tilbage i november 2013. Han har tidligere kørt i en Volvo, der også var ejet af det tyske selskab. Han kørte i Volvoen på samme måde som han kørte i Audien. Det var derfor, at han var i god tro om, at han ikke behøvede at spørge SKAT, før han påbegyndte kørslen i den. Da SKAT var på kontrol vedrørende det danske selskab og i den forbindelse så, at han havde en tysk indregistreret bil holdende, viste han dem også det tyske selskabs regnskab. Det var i den forbindelse, at han fik at vide, at det afgørende var, at han holdt det hele adskilt. Det var i 2009, at SKAT foretog kontrol af hans personligt ejede danske selskab på hjemmeadressen i Danmark. Medarbejderen fra SKAT spurgte, om det var det danske selskab, der ejede Volvoen, og han forklarede, at bilen var ejet af det tyske selskab. Medarbejderen fra SKAT spurgte, om han betalte skat af bilen, og han for­ klarede, at han betalte 12% af værdien som bruger i det tyske selskab. Det var den tyske revisor i det tyske selskab, der fortalte, at han måtte bruge bilen i Danmark, og da han fik den besked, undersøgte han det ikke nærmere.

Tiltalte har endvidere i retsmødet den 31. maj 2016 forklaret, at Revisionsfirmaet G3, der registrerede G1 i 2007, i samme forbindelse kontaktede SKAT og fik at vide, at så længe Volvoen var ejet af det tyske selskab, måtte han som direktør bruge bilen til overvejende erhvervskørsel i såvel Tyskland som Danmark og til kørsel til og fra hans private bolig. Da SKAT i 2008/2009 foretog kontrol af hans personligt ejede danske selskab på hjemmeadressen i Danmark og spurgte til bilen, gav han den forklaring, som revisionsselskabet havde fået af SKAT, og medarbejderen fra SKAT borede ikke mere i det.

IP, SKAT, har forklaret, at hun var sagsbehandler på sagen. Hun deltog i selve kontrollen den 8. oktober 2014. Der var tale om en udvidet kontrol hvor SKAT kiggede efter alt, der vedrørte biler. Kontrollen blev foretaget i samarbejde med politiet. Hendes arbejdsmåde består primært i synlig kontrol af biler i samarbejde med politiet og opgaver der relaterer sig til registreringspligt af danske og udenlandske biler. Beregning af registreringsafgiften sker ved et af SKATs fire motorkompetencecentre i Danmark. Man udregner bilens værdi ved at fastslå, hvad en bil vil koste hos en forhandler i synbar stand. SKAT sendte beregningen til såvel ejeren som brugeren af bilen. SKATs forslag til registreringsafgiftens størrelse og opkrævning blev fremsendt til såvel ejeren som brugeren med en sædvanlig 14 dages frist til indsigelser, og man medsendte afgørelsen om værdifastsættelse samt en klagevejledning. Forsendelse skete med almindelig post, men der er en rubrik på SKATs kuverter, som postvæsenet skal afkrydse, hvis der er problemer med at aflevere post til en modtager. SKAT har ikke modtaget post til tiltalte retur. Efter indsigelsesfristens udløb traf SKAT afgørelse, og også den inklusive endnu en klagevejledning blev sendt til tiltalte med al­mindelig post. Hverken SKATs værdiberegning eller afgørelsen om, at køretøjet var registreringspligtig, blev påklaget. Hun har slet ikke været i dialog med tiltalte, siden hun mødte ham ved kontrollen den 8. oktober 2014. Det er muligt at få tilladelse til at køre afgiftsfrit i en udenlandsk indregistreret bil, hvis man er ansat i en udenlandsk virksomhed og de fleste afkørslerne - både i antal dage og antal kilometer - indenfor 12 måneder sker i udlandet. Den udenlandske virksomhed skal imidlertid søge SKAT om tilladelse til, at medarbejderen kan køre afgiftsfrit, og ansøgningen skal indgives før kørslen finder sted. SKAT har i denne sag solgt den beslaglagte bil efter aftale med det tyske selskab, der gerne ville have bilen solgt hurtigst muligt. Hun har noteret på sagen, at det danske advokatfirma betalte differencen mellem det, bilen indbragte og afgiften. Der resterer derfor alene spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte ifalder strafansvar. Tiltalte har naturligvis været bekendt med, at der verserede en sag vedrørende bilen, for han var til stede i retsmødet, hvor spørgsmålet om beslaglæggelse af bilen blev behandlet.

Der er blevet dokumenterede fra sagens bilag 13, side 9 og 11, bilag 5, bilag 6, bilag 3 og bilag 15.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at han anvendte bilen - en Audi A6 med stelnummer ...11 - til kørsel i Danmark i den i anklageskriftet angivne periode, at bilen var ikke afgiftsberigtiget og indregistreret i Danmark, og at han ikke havde opnået tilladelse fra SKAT til at anvende bilen på trods heraf.

Tiltalte har gjort gældende, at han anvendte bilen i Danmark i god tro, idet han 8-10 år tidligere anvendte en anden bil, der heller ikke var afgiftsberigtiget og indregistreret i Danmark, på tilsvarende måde, og at dette skete efter rådgivning fra hans tyske revisor og med SKATs accept.

Tiltalte, der var direktør og eneaktionær i det tyske selskab, der ejede Audi­ en, har ikke søgt at underbygge sin forklaring med dokument - eller vidnebevis. Dertil kommer, at en eventuel rådgivning som den påståede ikke fri­ tog tiltalte fra hos SKAT at søge oplysninger om de gældende regler for anvendelse af udenlandske køretøjer i Danmark i forbindelse med anskaffelsen af Audien. Der er på dem1e baggrund ikke grundlag for at anse tiltaltes anvendelse af Audien for simpel uagtsom, og tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes som påstået af anklagemyndigheden til en bøde på 85.000 kr., jf. registreringsafgiftslovens§ 27, stk. 1, nr. 3.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, skal betale en bøde på 85.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.............................................................................................................................. 

Vestre Landsrets dom af den. 16. november 2016 sag nr. S-1265-16

Byretten har den 7. juni 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01-149/2016)

Påstande

Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Tiltalte har den 1. juli 2013 vedtaget en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Forklaringer

IP har som vidne for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har ikke ønsket at afgive supplerende forklaring for landsretten.

IP har supplerende forklaret, at hun talte med tiltalte, da kontrollen blev foretaget. Hun husker ikke nærmere, hvad de talte om, men kan henholde sig til, hvad hun har noteret herom. Hun har noteret, at tiltalte oplyste, at han anvendte bilen dagligt til kørsel mellem Y4-by og Y5-by. Skat har ikke modtaget breve retur, som er sendt til tiltalte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og da der heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er grundlag for at anse tiltaltes anvendelse af Audien i Danmark for simpel uagtsom, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes endvidere, at bøden, der i medfør af straffelovens § 89 til dels er en tillægsstraf, er udmålt som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.