Parter

A

(Advokat, Torben Stenius)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/adv.fm. Mikkel Christopher Hanskov)

Afsagt af byretsdommer

Dennis H. K. Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om der, i forbindelse med at sagsøger fik konfiskeret udbytte på 1 mio. kr. fra bordeldrift ved straffedom for rufferi, foreligger de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, nævnte særlige omstændigheder, således sagsøger ekstraordinært kan få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2006-2009 uden for den ordinære genoptagelsesfrist.

Sagsøgeren, As påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgtes skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved Østre Landsrets ankedom af 8. august 2013 blev A idømt 9 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3 (nu § 233, stk. 1) om bordeldrift (rufferi), ligesom der blev konfiskeret 1 mio. kr., svarende til As udbytte i årene 2006 til 2012. Det hedder i dommen bl.a.:

"...

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun før juni 2006 ikke havde noget med massageklinikkens drift at gøre. Dog stod hun som lejer af ejendommen, og hun boede der, men det var hendes datter, der drev massageklinikken på ejendommen, og hun indbetalte en andel af huslejen til tiltalte. Tiltaltes datter døde den 1. marts 2007 og ikke ultimo 2011 som anført i Kriminalforsorgens erklæring af 7. september 2012. Tiltalte har ikke haft andet arbejde i den periode, sagen angår, idet hun i hele perioden har været folkepensionist. Hun kom til skade med sin ryg i 2010, da hun luftede en hund. Hun mistede kontrollen over hunden og blev trukket med ned. Hendes ryghvirvel blev varigt beskadiget, og hun har ikke fungeret som telefondame i massageklinikken siden.

Hun bor i et sommerhus i Y3-by, som hun ejer. Hun har ikke anden fast ejendom. Det er hendes revisor, der har udarbejdet regnskaber og selvangivelser. Hun har ikke forstand på regnskaber. Hun ved ikke, om hendes indtægter som telefondame er medtaget i selvangivelserne. En telefondame får 300 kr. for en vagt. Da hun arbejdede som telefondame, havde hun en månedlig indtægt på mellem 3.000 og 4.000 kr., og således ikke ugentlig, som anført af byretten i gengivelsen af hendes forklaring.

De piger, der arbejdede på massageklinikken, var danske piger. Pigerne henvendte sig af egen drift, fordi massageklinikken havde et godt ry.

En vagt varede 7 timer. Pigerne havde vagt 1 til 2 gange om uge. Pigerne valgte selv, hvor meget de ville arbejde og hvornår. Deres arbejde var helt frivilligt.

Tiltalte om sine personlige forhold forklaret, at hun ikke længere indtager medicin. For nogle uger siden faldt hun og fik hjernerystelse og beskadigede sine tænder. Hun har ikke længere noget med massageklinikken at gøre.

Vidnet TN har supplerende forklaret blandt andet, at der nu er udarbejdet en korrigeret opgørelse over tiltaltes samlede fortjeneste. Baggrunden herfor er, at SKAT i en afgørelse af 12. juli 2013 har korrigeret tiltaltes indkomstansættelse.

Politiet påbegyndte efterforskningen i sagen, og SKAT deltog i ransagningen, som var iværksat på foranledning af politiet. Han deltog selv i ransagningen. Der blev fundet en del materiale, som SKAT senere benyttede til at beregne tiltaltes fortjeneste, som det fremgår af SKATs opgørelse af 8. marts 2012 ... Det materiale, der blev fundet, var blandt andet nogle konvolutter, hvorpå der var anført nogle beløb, som de prostituerede skulle betale til tiltalte. I beregningerne indgik også de oplysninger, som fremgik af tiltaltes regnskaber. SKAT var også inde på massageklinikkens hjemmeside for at kontrollere priser på ydelser. Lejekontrakternes varighed indgik også i vurderingen af i hvor lang tid, tiltalte havde haft indtægter fra virksomheden.

Med hensyn driftsomkostninger tog SKAT udgangspunkt i tiltaltes regnskaber, i det omfang der var udarbejdet regnskaber. I den sidste del af perioden var der ikke udarbejdet regnskaber, hvorfor SKAT foretog et skøn på grundlag af tidligere års indtægter og udgifter. Driftsomkostninger er f.eks. husleje og udgifter til telefon og rengøring. Det er sædvanligt, at SKAT, når en beregnet fortjeneste er fastsat, skønsmæssigt fradrager en procentdel for at kompensere for sygdom og lignende usikkerheder.

Den reviderede opgørelse af 6. august 2013 er en konsekvens af SKATs afgørelse af 12. juli 2013 som er affødt af en klage fra tiltalte og hendes advokat over SKATs tidligere indkomstansættelser. Baggrunden for ændringen er, at SKAT i den oprindelige opgørelse havde lagt for høje huslejeindbetalinger til grund, og på det grundlag, der forelå, var tiltaltes indtægter som telefondame også ansat for højt. Ved beregningen af tiltaltes fortjeneste er medtaget hendes indtægter som telefondame i årene 2007-2009.

Vidnet bekendt har tiltalte ikke aktuelle restancer til SKAT. Han vurderer, at tiltaltes trækprocent vil være på mellem 40% og 50%, hvis den beregnede indtjening for de enkelte skatteår lægges til grund.

Foreholdt kontrolskemaer ... har vidnet forklaret, at han kender kontrolskemaerne. SKAT brugte ordet “bordel" i nogle kontrolskemaer, fordi det var den almindelige betegnelse, der blev benyttet i daglig tale. Under kontrolbesøg på bordeller taler SKATs repræsentanter med de personer/ansatte, der er til stede, for at kontrollere, om de ansatte betaler skat. Ulovlig indkomst fra bordelvirksomhed er skatte-og momspligtig.

SKAT anmelder bordelvirksomhed til politiet, hvis der er en begrundet mistanke om, at der foregår noget strafbart. Det beror på en konkret vurdering. Han ved ikke, om SKAT er forpligtet til at anmelde sådanne forhold.

Hvis retten når frem til, at der skal konfiskeres et beløb, kan tiltalte anmode SKAT om at genoptage behandlingen af hendes skatteansættelser, der kan reguleres i det omfang, konfiskationen giver grundlag herfor, da der ikke skal svares skat af indtjening, der er konfiskeret.

Landsrettens begrundelse og resultat

...

Det er ubestridt for landsretten, at tiltaltes fortjeneste eksklusiv moms i perioden er opgjort af SKAT i opgørelsen af 6. august 2013 til 1.039.467 kr. på grundlag af tiltaltes oplysninger. Landsretten finder efter bevisførelsen at kunne lægge denne opgørelse til grund for vurderingen af tiltaltes fortjeneste ved bordeldriften og af konfiskationspåstanden. Landsretten finder, at den del af tiltaltes indtjening, der vedrører pasning af telefon, skal medtages som en del af tiltaltes indtægter fra driften af bordelvirksomheden. Landsretten finder, at hvervet som telefondame var en del af den samlede ulovlige virksomhed, som tiltalte udførte og krævede betaling for af de kvinder, som arbejdede som prostitueret i bordellet. Landsretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at inddrage tiltaltes skatteforhold ved fastsættelsen af hendes fortjeneste, som kan konfiskeres.

Landsretten finder efter et samlet skøn, at tiltaltes fortjeneste fra bordeldriften skal fastsættes til 1 mio. kr.

...

Konfiskationspåstanden tages i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til følge som nedenfor bestemt."

På baggrund af dommen anmodede A den 12. september 2013 SKAT om genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomstårene 2006-2012, således at den samlede indtægt blev nedsat med det konfiskerede beløb. Ved SKATs afgørelse af 30. januar 2014 imødekom man anmodningen ordinær genoptagelse for så vidt angik indkomstårene 2010-2012, således skatten for disse år nedsattes med samlet 137.259 kr. SKAT imødekom ikke anmodningen om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2006-2009, men indrømmede A tabsfradrag i 2013 for det resterende konfiskationsbeløb på 781.568 kr.

Ved brev af 5. marts 2014 indbragte A afgørelsen for Skatteankestyrelsen, der ved indstilling af 20. maj 2015 indstillede til Landskatteretten, at SKATs afgørelse blev stadfæstet. Landsskatteretten traf afgørelse den 13. juli 2015. Det hedder i afgørelsen bl.a.:

"...

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2006-2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

SKAT har gennemgået klagerens genoptagelsesanmodning af den 12. september 2013, og har imødekommet ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012. I indkomstårene 2006-2012 har klageren selvangivet følgende overskud af virksomhed:

Indkomstår	Selvangivet overskud af virksomhed
2006	105.733 kr.
2007	345.601 kr.
2008	196.568 kr.
2009	133.666 kr.
2010	88.432 kr.
2011	26.141 kr.
2012	22.686 kr.
Sum	918.827 kr.

Klagerens overskud af selvstændig virksomhed er konfiskeret ved dom i Østre Landsret af den 8. august 2013, hvor konfiskationsbeløbet for perioden 1. januar 2006-27. februar 2012 er opgjort til 1.000.000 kr.

Ifølge dommen afgav SKATs sagsbehandler følgende vidneforklaring for Østre Landsret.

...

Af Østre Landsrets begrundelse og resultat fremgår følgende:

...

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens anmodning om en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009. SKAT har begrundet afgørelsen således

"...

Som det fremgår af Juridisk Vejledning, jf. ovenfor, er det ikke muligt at foretage ekstraordinær genoptagelse for årene 2006-2009. Der kan i stedet foretages fradrag i konfiskationsåret.

Idet konfiskationen er foretaget den 8. august 2013 ved Østre Landsrets dom, skal du selvangive det resterende beløb på din selvangivelse for indkomståret 2013.

...

SKAT har gennemgået sagen på ny, og har anmodet SKATs juridiske afdeling (SKAT Jura) om at vurdere din sag.

SKAT, Jura skal bemærke, at Den Juridiske Vejledning fastslår, at der som en undtagelse kan gives tabsfradrag for udgifter, der påføres en erhvervsdrivende som følge af konfiskation. Når der er tale om en undtagelse fra Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det fordi, tabet (udgiften) hidrører fra ulovlig virksomhed og dermed er lidt som følge af grov eller forsætlig adfærd, som ikke anses for en naturlig og nødvendig del af det at drive erhvervsvirksomhed.

Periodiseringsmæssigt kan det lidte tab trækkes fra i det år, tabet lides, nemlig når konfiskationen foretages. Dog kan den erhvervsdrivende anmode SKAT om, at få fradraget henført til det år, hvor den konfiskerede indtægt er beskattet (medtaget i indkomstopgørelsen). SKAT giver kun tilladelse til en sådan “tilbageførsel" for år, der er omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist.

SKAT, Jura skal endelig bemærke, at skattemedarbejderens vidneforklaring til retten, som den er citeret i Østre Landsrets Dom af 8. august 2013 (konfiskationsdommen), ikke ændrer herpå, fordi vidneforklaringen ikke kan have virket bestemmende på den adfærd hos domfældte, der har forårsaget konfiskationen og dermed tabet. Vidneforklaringen har dermed ikke skabt en forventning hos domfældte, som nyder retsbeskyttelse.

SKAT fastholder derfor, at der ikke kan imødekommes ekstraordinær genoptagelse. Du kan således ikke få fradrag for den del af konfiskationsbeløbet, der kan henføres til indkomstårene 2006-2009, i årene 2006-2009. Der henvises i øvrigt i ovenstående, at beløbet på 781.568 kr. kan selvangives for indkomståret 2013, altså i det år konfiskationsdommen sker.

SKAT fastholder derfor, at du kun kan få genoptaget dine skatteansættelser ordinært for indkomstårene 2010-2012. Derfor ændres dine skatteansættelser for indkomstårene 2010-2012 i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag af 18. december 2013.

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skal ske en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006- 2009. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

"...

Som advokat for ovennævnte A skal jeg hermed klage over den afgørelse, som SKAT, har truffet den 30. januar 2014. Kopi at afgørelsen vedlægges.

Jeg skal henvise til De betragtninger, jeg allerede har gjort gældende overfor SKAT i min skrivelse af 14. februar 2014 til sagsbehandleren hos SKAT. Kopi af skrivelsen vedlægges.

Endvidere er der ingen tvivl om, at TNs forklaring i østre Landsret givetvis har haft betydning for østre Landsrets afgørelse, uanset TNs henvisning til præmisserne.

Såfremt SKATs/TNs opfattelse bliver lagt til grund, betyder dette, at klageren A bliver beskattet af et beløb/ indtægt, som hun ikke har haft!

..."

Repræsentanten har i brevet til SKAT af den 14. februar 2014 blandt andet anført følgende:

"...

Afgørelsen vi blive indbragt for Skatteankestyrelsen indenfor 3 måneders fristen.

Dog følger jeg anledning til på nuværende tidspunkt at gøre Dem opmærksom på, at det er fuldstændig korrekt, at vidneforklaringen ikke kan virke bestemmende på den adfærd hos A, der har forårsaget konfiskationen og dermed tabet.

Vidneforklaringen har dog skabt en forventning hos A, som nyder retsbeskyttelse i og med, at Deres forklaring utvivlsomt har haft betydning for landsrettens afgørelse i og med, at landsretten blev bibragt det indtryk, at der var mulighed for fuld genoptagelse - dvs. 6 år tilbage i tid - og ikke blot 3 år. På baggrund heraf har landsrettens dommere derfor fastsat konfiskationsbeløbet til kr.

1.000.000,-.

Såfremt De under Deres vidneforklaring havde oplyst. at der alene kunne ske genoptagelse 3 år tilbage i tiden, var landsretten utvivlsomt kommet frem til et mindre konfiskationsbeløb. Jeg finder det meget betænkeligt, at De således bibringer landsretten den opfattelse, at der kan ske fuld genoptagelse af skatteansættelsen - og når De så selv behandler skatteansættelsen, træffer De afgørelse om, at der alene kan ske genoptagelse 3 år tilbage i tiden - og overførsel fremadrettet.

Sidstnævnte er dog uden større relevans for min klient, jf. min klients alder samt nuværende beskæftigelse/arbejde som folkepensionist. Min klient har selvfølgelig ikke mulighed for at udnytte fradraget fremadretten.

..."

Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger til den modtagne sagsfremstilling:

"...

Jeg mener, at der er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8.

Jeg skal henvise til As alder og status som almindelig folkepensionist hvilket tilsiger, at hun ALDRIG vil have mulighed for at udnytte fradraget fremover. Og da A risikerer at miste sin bolig pga. det tinglyste udlæg (for konfiskationsbeløbet) i denne - ja så foreligger der de særlige omstændigheder "i § 27, stk. 1, nr. 8" Denne bestemmelse er netop lovfæstet for de uforudsigelige tilfælde som feks. i denne sag - således at forvaltningen gives mulighed for at anvende "den sunde fornuft" og træffe en rimelig afgørelse.

Og Skats medarbejders vidneforklaring i Østre Landsret er ligeledes at betragte som særlige omstændigheder.!

Som tidligere meddelt ønsker min klient et personligt møde i Landsskatteretten. Jeg vil selvfølgelig også deltage.

..."

Landsskatterettens afgørelse

Klagen vedrører SKATs afslag på en anmodning en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2009.

Beskattede beløb, som konfiskeres, kan fratrækkes som indtægtstab, selv om konfiskationen skyldes overtrædelse af bestemmelser i straffeloven eller i anden lovgivning. Der er derfor tale om en udvidelse af den fradragsret, som gælder efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsudgifter.

Hvis beskattede indkomster konfiskeres i indkomstår, der ligger efter beskatningsåret, kan den selvstændigt erhvervsdrivende fratrække det konfiskerede beløb i sin indkomstopgørelse for det år, hvor konfiskationen foretages, her i indkomståret 2013, medmindre han eller hun får tilladelse til at trække sit tab fra i det år, hvor den konfiskerede indtægt er medtaget i indkomstopgørelsen. En tilladelse kræver i det mindste, at det år, som ønskes genoptaget, ligger inden for skatteforvaltningslovens almindelige genoptagelsesfrist. Der kan henvises til Juridisk Vejledning, afsnit C,C,2.2.2.17.

SKAT har på den baggrund godkendt en genoptagelse af indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 er den 1. maj 2010.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 er den 1. maj 2011.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 er den 1. maj 2012.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 er den 1. maj 2013.

SKAT har modtaget en anmodning om genoptagelse den 13. september 2013.

Anmodningen er således modtaget af SKAT efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, Der kan derfor ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter dette tidspunkt kan en skatteansættelse kun genoptages, hvis der foreligger særlige ekstraordinære forhold. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 27. Baggrunden for fristreglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er, at regulere de situationer, hvor der er grundlag for ændringer af indkomstskat efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Klageren opfylder ikke de objektive kriterier for en ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8, kan en skatteansættelse genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Der kan være tale om, at der foreligger en myndighedsfejl, svig en tredjemand eller helt andre særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Et eller flere af disse forhold er normalt en betingelse for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter denne bestemmelse.

Østre Landsret har ved dom af 8. august 2013 konfiskeret 1.000.000 kr., som er klagerens skønnede fortjeneste ved hendes strafbare overtrædelse af straffelovens § 233, stk. 1. Der er således ikke tale om forhold, der ikke kan bebrejdes klageren.

Det kan ikke lægges til grund, at landsretten ville have konfiskeret et lavere beløb, hvis SKATs medarbejder i sin vidneforklaring ikke havde oplyst, at klageren generelt kunne få genoptaget og ændret skatteansættelserne i tilfælde af konfiskation.

Vi finder på den baggrund, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i sagen, det kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Vidneudsagnet fra SKATs medarbejder kan endvidere ikke give klageren en retsbeskyttet forventning om, at hun kan få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009 og få fradrag for de konfiskerede fortjenester som indtægtstab.

Da indkomstårene 2006-2009 er omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse, og da kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, ikke er opfyldt, stadfæster Landsskatteretten SKATs afslag på genoptagelse for indkomstårene 2006-2009."

Sagen er herefter indbragt for retten den 9. oktober 2015.

Forklaringer

A har navnlig forklaret, at hun er 83 år. Hun kan vedstå forklaringen, der fremgår af landsrettens dom. Stedet, hun drev, var med god moral og etik. Hun drev bordellet fra 1. juli 2006. Hun havde ikke tidligere drevet bordel. Hun er uddannet designer. Hun har arbejdet som medhjælpende hustru i købmandsforretning, siden hun var 19 år, ligesom de har drevet et øldepot. Hun drev også Y1 i Y4-by. Hendes mand fik ALS, hvilket han døde af.

Hendes datter, L, var blevet prostitueret, hvilket hun naturligvis ikke var glad for. Hun så de kummerlige vilkår, hendes datter arbejdede under på bl.a. Y5-adresse og Y6-by. I 2002 solgte hun sin forretning og hus, hvor hun flyttede ind hos L. L ville gerne ud af miljøet og gøre noget for det. L ønskede sig sit eget sted, hvor hun ville vise, at det kunne gøres ordentligt.

L fandt Y2 på Y7-adresse, hvor der var en lejlighed over, som hun kunne bo i, mens L fortsat boede i sin lejlighed. L blev syg af leverkræft i 2006. Henover sommeren vidste de, hvor det bar hen, og L spurgte hende, om hun ville drive stedet videre. Hun blev derfor registreret hos SKAT pr. 1. juli 2006. Hendes datter døde den 1. marts 2007. Hun kom derfor ind i bordeldriften, da hun ikke ville løbe fra, hvad hun havde lovet sin datter. Hun drev stedet videre på Ls betingelser. Hun blev kontaktet af politiet om et møde, og da de havde det møde, blev sagen startet op. TN var en fast gæst i huset. Hendes regnskaber er blevet godkendt hvert år.

Efter dommen af 8. august 2013 har hun fået problemer med, at hun har følt sig æresløs, og det er gået ud over hendes nervesystem, ligesom hun lider af slidgigt. Hun har som pensionist ikke mange penge, hvorfor hun har søgt om boligstøtte, hvilket hun fik tilkendt, men hun fik en besked om, at det skulle betales tilbage, da de ikke kunne få tinglyst et skadesløsbrev på grund af et tinglyst udlæg for konfiskationsbeløbet. Hun prøvede ligeledes at få indefrosset ejendomsskatter, hvilket heller ikke kunne lade sig gøre. Det er hårdt nok, at hun har mistet sit barn, men nu føler hun sig som en taber. Det eneste hun ejer, er hendes sommerhus, hvor hun bor hele året. Hun kan ikke belåne eller omprioritere sin ejendom. Hun har ikke været erhvervsaktiv efter, at stedet lukkede ultimo 2012. Hun har ikke haft anden indtjening. Hun får månedligt udbetalt omkring 9.000 kr., så der ikke er mange penge.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og det er således sagsøgers opfattelse, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der gør det rimeligt, at der ekstraordinært sker genoptagelse af de pågældende indkomstår.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, indeholder reglerne for muligheden for ordinær genoptagelse af en skatteansættelse.

Såfremt fristen for ordinær genoptagelse af en skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 26 ikke er overholdt, har skatteyder desuagtet mulighed for at opnå ekstraordinær genoptagelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, samt stk. 2, fremgår følgende:

"...

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst-eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

8) Told-og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told-og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told-og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i §

26. Told-og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Sagsøger bestrider ikke, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke er opfyldt i nærværende sag for så vidt angår de diskuterede indkomstår.

Derudover bemærkes det, at det påhviler den skatte-og afgiftspligtige at godtgøre, at der foreligger “særlige omstændigheder" som omtalt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er ikke i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, nærmere defineret, hvad der skal til, for at der foreligger “særlige omstændigheder".

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, blev indført ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 og er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelseslovens § 35 blev indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003).

Om bestemmelsens anvendelsesområde fremgår bl.a. følgende af forarbejderne:

"...

De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres...

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen...

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

..."

I den foreliggende sag er der som det fremgår tale om, at sagsøger har fået foretaget konfiskation af den indkomst, hun har selvangivet i årene 2006-2012.

Sagsøger har i de pågældende indkomstår på fuldt korrekt vis selvangivet sin indkomst og betalt den skat, der var knyttet til indkomsterhvervelsen.

Med hensyn til spørgsmålet om konfiskation i forhold til den skattemæssige behandling er udgangspunktet, at udgifterne til konfiskation ikke kan fratrækkes i forbindelse med indkomsterhvervelsen og således ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6 in fine.

Undtagelsen er, at såfremt det konfiskerede aktiv er indkomstbeskattet, anses konfiskations beløbet som fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, selv om konfiskationen skyldes ulovlig virksomhed.

Der henvises nærmere til den juridiske vejledning C,C,2.2.2.17 vedrørende konfiskation af beskattede beløb.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøger efter omstændighederne må tillades ekstraordinært at få genoptaget skatteansættelserne for de diskuterede indkomstår i en situation som den foreliggende, hvor sagsøger på grund af sin alder, formue og indkomstforhold ikke fremadrettet vil kunne udnytte den del af konfiskationsbeløbet, der ikke har kunnet rummes i sagsøgers indkomsterhvervelse for de “ordinære genoptagelsesår".

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger på helt sædvanlig vis har opgjort sin indkomst i perioden 2006-2012 og i den forbindelse afregnet skatten heraf, og at sagsøger - såfremt ekstraordinær genoptagelse afvises vil være i den situation, at hun vil skulle afregne det konfiskerede beløb over for det offentlige samtidig med, at hun ikke vil have mulighed for at udnytte fradragsretten fuldt ud og vel at mærke på grund af forhold hun ikke selv har haft indflydelse på.

Det gør således gældende, at sagsøger har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan føre til, at ekstraordinær genoptagelse bør tillades.

I den forbindelse bemærkes, at det vil være konkret urimeligt og ultimativt velfærdstruende for sagsøger, såfremt sagsøger måtte havne i den situation, at hun skal tilbagebetale det konfiskerede beløb og samtidig de facto ikke kan udnytte sin fradragsret i indkomstår, der relaterer sig til indkomsterhvervelsen.

Endelig gøres det gældende, at den skattemedarbejder, TN, der i Østre Landsret i straffesagen mod sagsøger har afgivet forklaring, fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til sagsøger, idet skattemedarbejderen som protokolleret i landsrettens dom på side 4 bl.a. har udtalt følgende:

"...

Hvis retten når frem til, at der skal konfiskeres et beløb, kan tiltalte anmode SKAT om at genoptage behandlingen af hendes skatteansættelser, der kan reguleres i det omfang, konfiskationen giver anledning herfor, da der ikke skal svares skat af indtjening, der er konfiskeret.

..."

Selv om det måtte blive lagt til grund, at den nævnte udtalelse ikke kan betragtes som værende en retsbeskyttet forventning hos sagsøger, kan det ikke afvises, at udtalelsen har haft indflydelse på landsrettens vurdering af konfiskationsspørgsmålet, herunder særligt med hensyn til den beløbsmæssige opgørelse.

Sagsøgte har gjort gældende, at de omhandlende indkomstår - ubestridt - ligger uden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Skattemyndighederne er dermed overladt at foretage et skøn over, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse. En tilsidesættelse af dette skøn kan kun ske, hvis A godtgør, at skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, men hun har ikke godtgjort et grundlag for en tilsidesættelse af det skøn, som skattemyndighederne har udøvet.

Hun har således ikke påvist en fast administrativ praksis for, at der i tilfælde som det foreliggende sker ekstraordinær genoptagelse, hvis skatteyderen “på grund af sin alder, formue og indkomstforhold ikke fremadrettet vil kunne udnytte den del af konfiskationsbeløbet, der ikke har kunnet rummes i [skatteyderens] indkomsterhvervelse for de “ordinære genoptagelsesår"".

Det bestrides endvidere, at en nægtelse af en ekstraordinær genoptagelse vil have “velfærdstruende konsekvenser" for A.

Bortset fra, at A ikke har godtgjort et grundlag for en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn, vil en ekstraordinær genoptagelse i et tilfælde som det foreliggende være uforenelig med lovens forarbejder, hvorefter det forudsættes, at de særlige omstændigheder ikke kan bebrejdes skatteyderen.

De omstændigheder, som har givet anledning til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse er således i grunden As egne forhold, nærmere bestemt det strafbare forhold, som hun er blevet straffet for, og som førte til konfiskationen.

A har heller ikke i kraft af TNs forklaring for Østre Landsret, fået en - retsbeskyttet - forventning om en ekstraordinær genoptagelse. For det første sagde TN ikke, at A i tilfælde af en konfiskation ville få ret til - ekstraordinær - genoptagelse. For det andet har A ikke disponeret i tillid til forklaringen, der højest kan have givet anledning til en skuffet forventning, men den er i givet fald ikke retsbeskyttet.

Endelig er As påstand om, at det ikke kan afvises, at den konkrete udtalelse har haft indvirkning på landsrettens vurdering af konfiskationsspørgsmålet, uforenelig med Østre Landsrets præmisser. Af præmisserne fremgår udtrykkeligt, at der ikke har været “grundlag for at inddrage tiltaltes skatteforhold ved fastsættelsen af hendes fortjeneste, som kan konfiskeres", jf. dommens side 4, 4. afsnit.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen vedrører alene, om der foreligger de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, nævnte særlige omstændigheder, således at sagsøger ekstraordinært skal have genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009, selvom anmodning herom er indgivet efter den ordinære genoptagelsesfrist.

Det er ubestridt i sagen, at der i det af Østre Landsret ved dom af 8. august 2013 konfiskerede beløb er indeholdt sagsøgers selvangivne bruttoindtægt ved bordeldriften med 781.568 kr., og at sagsøger i perioden 2006-2009 har betalt skat heraf.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (tidligere skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, bemærkningerne til § 1, nr. 2), at ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse forudsætter, at forholdene i særlig grad skal tale for en ændret skatteansættelse, og at det ud fra en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår videre, at bestemmelsen navnlig finder anvendelse ved ansvarspådragende myndighedsfejl, men også andre myndighedsfejl, der har ført til en materielt urigtiggørelse, eller hvor svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, har ført til den urigtige ansættelse.

Endelig fremgår, at konsekvensændringer, som følge af skattemyndighedernes ændrede ansættelse af relaterede skatteforhold, og en åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelse kan føre til genoptagelse efter bestemmelsen, ligesom skattemyndighedernes fejlagtige genoptagelsestilsagn, der har ført til, at den skattepligtige ikke har anmodet om genoptagelse rettidigt, ligeledes kan føre til genoptagelse efter bestemmelsen. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Det må lægges til grund, at der ikke er begået fejl ved sagsøgers skatteansættelser for 2006-2009, der på tidspunktet var materielt korrekte og blev udarbejdet på baggrund af sagsøgers selvangivne overskud af virksomheden.

Retten finder heller ikke grundlag for at antage, at Østre Landsrets ved dom af 8. august 2013 ved konfiskationen af sagsøgers samlede udbytte ved bordeldriften i 2006-2012 skulle have lagt vægt på sagsøgers skatteretlige stilling, da der netop er tale om udbyttekonfiskation, hvor der som anført af landsretten ikke er grundlag for at inddrage sagsøgers skatteforhold ved fastsættelse af fortjenesten, herunder foretage fradrag for den allerede udløste skat. Retten finder således ikke, at der er grundlag for at antage, at SKATs medarbejder, TNs forklaring om mulighederne for genoptagelse har haft indflydelse på denne afgørelse eller i øvrigt på tidspunktet for sagsøgers indgivelse af anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne.

Herefter, og da sagsøger ikke har påvist en fast administrativ praksis for at meddele ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i en situation som den foreliggende, og efter en samlet vurdering af sagens oplysning i øvrigt, finder retten ikke, at det må anses for åbenbart urimeligt at fastholde skatteansættelserne for 2006-2009. Det bemærkes, at det forhold, at sagsøger ved en fældende straffedom får konfiskeret et udbytte ved bordeldrift gennem en længere årrække svarende til det af sagsøger selvangivne overskud ved virksomheden ikke i sig selv kan føre til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.

Da sagsøger har ikke i øvrigt godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal meddeles ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2006-2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og af de af Landsskatteretten anførte grunde, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parterne er enige om, at sagens værdi kan opgørelse til den skattemæssige værdi af 781.568 kr., svarende til mellem 40-50% heraf. Sagens omkostninger udgør udgifter til advokatbistand incl. moms, og er fastsat under hensyntagen til sagens værdi, karakter og omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale 30.000 kr. i sagens omkostninger.