Dato for udgivelse
30 nov 2016 08:14
Til
Virksomheder der arbejder i Motorregistret
Sagsnummer
16-1759689
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Læs om ændringer til Motorregistret i release 2.19. 


Tirsdag d. 29/11-2016 aften blev en ny release til Motorregistret lagt i produktion. Releasen indeholder følgende ændringer, der har relevans for virksomheder, der arbejder i motorregistret:

1. Ønskepladerettigheden kan også tilhører PrimærBruger

Hidtil har DMR kun tilladt registrering af køretøjer med ønskenummerplader, når primær ejer ejede rettigheden til ønskenummeret. Dette bliver ændret således, at det bliver muligt at registrere et køretøj med et ønskenummer, hvor enten primær ejer eller primær bruger ejer rettigheden til ønskenummeret. Ændringen vil betyde, at fx leasede køretøjer kan registreres med ønskenummerplader, der tilhører den primære bruger.

2. Integrerede børnesæder

Som følge af Skatterådets afgørelse om at fradrag i den afgiftspligtige værdi for integrerede børnesæder også gælder for brugte personbiler, bliver DMRs beregning af registreringsafgift ændret. Dvs. fradraget udgør i alle tilfælde 6.000 kr. pr. sæde for såvel nye som brugte personbiler. Dette betyder, at DMR beregner registreringsafgift for brugte biler jf. Skatterådets afgørelse.

SKAT vil efterfølgende udsende styresignal, der tager stilling til spørgsmål om genoptagelse herunder frister og krav til dokumentation.