Rubrikken omfatter:
Udbytte fra udenlandske aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, udbytte fra udenlandske aktiebaserede investeringsselskaber og udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, i dansk depot, indberettet til os. Beløbet er taget med på årsopgørelsen, før der er indeholdt udenlandsk udbytteskat.
Rubrikken omfatter ikke:
Modtaget udbytte eller udlodning fra:
- Udenlandske papirer, som du ejer sammen med mere end én anden ejer (din andel).
- Udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, der ikke er i dansk depot.
- Udenlandske aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
- Udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber.
- Udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
- Udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i dansk depot, hvor Danmark har indgået aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, men hvor der ikke er aftalt en bestemt procentsats for beskatning. Det gælder fx for aktier fra Grønland, Malaysia, Spanien, Bermuda, Bahamas og Hong Kong.
I disse tilfælde skal du bruge Oplysningsskema for udenlandsk indkomst.
Du bør tjekke de indberettede beløb
Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Vi får oplysningerne fra fx dit pengeinstitut.
Du kan se de beløb, som for eksempel dit pengeinstitut har indberettet til rubrikken, hvis du klikker på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb.
Du kan se flere detaljer ved at vælge Skatteoplysninger på forsiden af TastSelv.
Sådan ændrer du beløbet
Hvis det fortrykte beløb er forkert, skal du undersøge beløbene hos indberetter og få denne til at indberette korrekt. Kan det ikke nås inden oplysningsfristen, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du udfylde og sende skemaet Specifikation af udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i dansk depot (blanket nr. 04.054) til Skattestyrelsen.
Mere information
Aktier og andre værdipapirer