Rubrikken omfatter:

  • Udbytte fra danske aktier optaget til handel på et reguleret marked.
  • Udbytte fra danske aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.
  • Udlodning/udlodningsandele, der er aktieindkomst, fra danske aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, fra danske aktiebaserede investeringsselskaber og fra danske akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber.

Beløbet i rubrikken er inklusive indeholdt udbytteskat.

Rubrikken omfatter ikke:

  • Udbytte af papirer, som du ejer sammen med mere end én anden ejer. Du skal selv skrive din andel af disse udbytter i rubrik 62.

  • Udlodning fra danske obligationsbaserede investeringsselskaber og danske obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatninger, hvor der er indeholdt udbytteskat. Udlodningen skal stå i rubrik 34.
  • Udlodning fra danske obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat. Udlodningen skal stå i rubrik 31.
  • Udlodningsandele, der stammer fra for eksempel udenlandske aktier eller udenlandske investeringsbeviser, skal du skrive på oplysningsskemaet for udenlandsk indkomst.

Du bør tjekke de indberettede beløb

Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Vi får oplysningerne fra for eksempel dit pengeinstitut.

Du kan se de beløb, som for eksempel dit pengeinstitut har indberettet til rubrikken, hvis du klikker på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb.

Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb

Vi får oplysningerne fra for eksempel dit pengeinstitut. Hvis du er uenig i beløbet, kan du bede dit pengeinstitut lave en ny indberetning.

Når pengeinstituttet har indberettet igen, laver vi en ny årsopgørelse. Du får besked via mail, SMS eller brev.

Hvis din indberetter ikke kan lave en ny indberetning, skal du kontakte Skattestyrelsen med dokumentation for ændringen.

Du skal trykke på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb. Her får du muligheden for at sende os en mail med dokumentation.

Mere information

Aktier og andre værdipapirer