Rubrikken omfatter:

Du kan få fradrag for håndværksydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen. Du kan også få fradrag for installation af tyverialarmer.

Håndværkerfradraget er afskaffet pr. 1. april 2022. Du kan derfor kun få fradrag for ydelser udført før denne dato, og som er betalt senest 31. maj 2022.

Har du oplyst håndværkerfradrag betalt efter 31. maj 2022 på din forskudsopgørelse, overføres kun den andel, hvor udgiften er afholdt senest 31. maj 2022.

Du kan indberette håndværksydelser til din årsopgørelse for 2022 via TastSelv. Det gør du ved at:

  1. Vælge punktet Ret årsopgørelsen i TastSelv

  2. Vælge rubrik 460

  3. Vælge lommeregneren.

Sådan ændrer du beløbet

Hvis du har ændringer til de udgifter, du har indberettet, skal du bruge lommeregneren ved rubrik 460 inde under Ret årsopgørelsen i TastSelv.

Hvis du skal udfylde et oplysningsskema og oplyser fradraget på det, har du stadig kun ret til fradrag for udgifter, som er oplyst via Ret årsopgørelsen i TastSelv-menuen. Vælg om det gælder helårsbolig eller fritidsbolig. Herefter skal der vælges håndværksydelser. Kategorien vil derefter lade dig vælge specifikt, hvad der er udført og hvilket CVR-nummer, som har udført arbejdet.

Hvis du er begrænset skattepligtig skal du fratrække beløbet i rubrikken. Er du begrænset skattepligtig og vedrører udgiften en helårsbolig og/eller fritidsbolig, der ligger i udlandet, kan du kun få fradrag, hvis du vælger beskatning efter reglerne for grænsegængere.

Hvis du opfylder kravet til at være grænsegænger og ønsker beskatning efter disse regler, kan du taste "0" i f.eks. rubrik 463 under grænsegængerdata, hvis du i øvrigt ikke har beløb, som skal oplyses under grænsegængerrubrikkerne. Grænsegængere kan også oplyse servicefradraget på blanketten Supplement til oplysningsskemaet for begrænset skattepligtige.

Mere information

Skat.dk: Håndværkerfradrag