Rubrikken omfatter:

Løbende ydelser, som du har forpligtet dig til at give til godkendte foreninger i mindst ti år eller i resten af dit liv.

Du kan få et fradrag på højst 15 procent af din personlige indkomst med tillæg af din positive nettokapitalindkomst. Du kan dog altid få et fradrag på op til 15.000 kr. uanset størrelsen af din indkomst.

Rubrikken omfatter ikke:

  • Enkeltstående gaver til godkendte foreninger indgår i rubrik 55.
  • Donationer til kultur- og forskningsinstitutioner indgår i rubrik 447.

Du bør tjekke de indberettede beløb

Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Vi får oplysningerne fra foreningen. Du kan se dem ved at klikke Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb. Her får du muligheden for se en specifikation.

Hvis du ikke automatisk har fået en årsopgørelse, og har betalt løbende ydelser, der er større end 15.000 kr., vil der kun fremgå 15.000 kr. i rubrikken. Den endelige beregning af dit fradragsberettigede beløb vil foretages, når du har dannet din årsopgørelse. 

Eksempel:

Du har betalt 40.000 kr. i løbende ydelser og har en personlig indkomst på 300.000 kr. Du har ikke automatisk fået en årsopgørelse, så der fremgår 15.000 kr. i rubrik 448. Du afgiver dine oplysninger og trykker godkend på Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og nu fremgår der 40.000 på din årsopgørelse. 

Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb

Vi får oplysningerne fra foreningen. Hvis du er uenig i beløbet, kan du bede din indberetter lave en ny indberetning. Når indberetningen er ændret, får du en ny årsopgørelse. Du får besked via mail, SMS eller brev.

Hvis din indberetter ikke kan lave en ny indberetning, skal du kontakte Skattestyrelsen med dokumentation for ændringen.

Du skal trykke på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb. Her får du muligheden for at sende os en mail med dokumentation.

Mere information

Fradrag for gaver til velgørende foreninger med mere

Liste over godkendte foreninger