Rubrikken omfatter:

Fradragsberettigede renteudgifter, som ikke automatisk er oplyst i rubrik 41 og 42. Vær opmærksom på, at du ikke må fratrække gæld (hovedstol).

Du beregner og oplyser dine renteudgifter ved at klikke på lommeregneren ud for rubrikken. Du kan oplyse 4 typer af renteudgifter:

  • Private renter
  • Lån med mere end 2 ejere
  • Stiftelses- og garantiprovision
  • Anden gæld fx betalte renteudgifter på lån der er i restance

Private renter:

Her kan du oplyse din andel af renteudgifter. For at du kan få fradrag for dine private renteudgifter, skal du oplyse, hvem modtageren er, altså hvem du betaler renteudgiften til.

Her kan du oplyse:

  • Renteudgifter til private.
  • Renteudgifter i forbindelse med køb eller salg af dansk ejendom, som ikke er medtaget i rubrik 41 eller 42.
  • Private renteudgifter, fx pantebreve, der ikke er i depot.
  • Manglende renteudgifter af pantebreve, der ikke har været i depot hele året, og som ikke er medtaget i rubrik 42.
  • Renteudgifter til en virksomhed med cvr.nr., som ikke er medtaget i rubrik 42.

 

Lån med mere end 2 ejere:

Du kan her oplyse din andel af renteudgifterne til lånet. De samlede renteudgifter på lånet er oplyst i fanen ’Skatteoplysninger’ under renteudgifter og restgæld. Renteudgifterne medtages ikke automatisk, da vi ikke kender din andel af hæftelsen på lånet.

 

Stiftelses- og garantiprovision:

Her kan du oplyse din andel af udgifter til stiftelsesprovision eller garantiprovision. Du får oplysninger om beløbet fra dit pengeinstituttet.

Læs mere om betingelser for fradrag for stiftelsesprovision og garantiprovision

Anden gæld:

Her kan du oplyse følgende renteudgifter:

  • Difference-renter, når du indfrier eller omlægger realkreditlån, og som ikke er medtaget i rubrik 42.
  • Du har en ejerlejlighed med fælleslån optaget via ejerforeningen, som du betaler afdrag og renter af via de månedlige bidrag til ejerforeningen.
  • Har du ikke betalt dine renteudgifter for tidligere år, kan du først få rentefradrag for renter i det år, hvor du betaler. Renteudgifterne er oplyst i ’Skatteoplysninger’ i renteudgifter og restgæld og vil stå som værende i ’Restance’. Kontakt udlåner for oplysninger om betalte renter på lån, som du har været i restance med.
  • af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut (Ikke SU-lån), som ikke allerede er medtaget i rubrik 42. Vær opmærksom på at SU-lån oplyses automatisk fra Udbetaling Danmark til rubrik 43.

Rubrikken omfatter ikke

Renteudgifter af anden gæld, som er opført i rubrikkerne:

  • Rubrik 41, realkreditinstitutter
  • Rubrik 42, pengeinstitutter
  • Rubrik 43, studielån.

Vær opmærksom på følgende ved gæld i udlandet

Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet skal oplyses under Udenlandsk indkomst - renteudgifter i rubrik 432 og Gæld i rubrik 493.

Mere information

Fradrag for renter

Renter af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut

Provisioner mv.

Renter du ikke kan trække fra