Rubrikken omfatter: 

Udbytte og udlodning, der er kapitalindkomst, hvor der er indeholdt udbytteskat fra:

  • Udbytte fra aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber.

  • Udlodning fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor der er indeholdt udbytteskat.

Rubrikken omfatter ikke:

  • Udlodning, der er kapitalindkomst, og som stammer fra investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat. Det skal stå i rubrik 31.

  • Udlodning fra aktiebaserede investeringsselskaber, aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og akkumulerende investeringsforeninger, er aktieindkomst. Det gælder uanset om en del af udlodningen stammer fra obligationer. Det skal stå i rubrik 61.

  • Udlodninger fra udlandet. 

Du bør tjekke de indberettede beløb

Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Vi får oplysningerne fra fx pengeinstitutter. Du kan se dem ved at klikke på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb i rubrikken. Her får du muligheden for se en specifikation.

Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb

Vi får oplysningerne fra fx pengeinstitutter. Hvis du er uenig i beløbet, kan du bede din indberetter lave en ny indberetning. Når indberetningen er ændret, får du en ny årsopgørelse. Du får besked via mail, SMS eller brev.

Hvis din indberetter ikke kan lave en ny indberetning, skal du kontakte Skattestyrelsen med dokumentation for ændringen.

Du skal klikke på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb ud for rubrikken. Her får du muligheden for at sende os en mail med dokumentation.

 

Mere information

Aktier og andre værdipapirer