Rubrikken omfatter:

  • Udbytte, som du har fået på dine andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

Rubrikken omfatter ikke:

  • Udlodning og fortjeneste ved afståelse af andele i medarbejderinvesteringsselskaber. Det står i rubrik 785.

Du bør tjekke de indberettede beløb

Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Du kan se de beløb, som er indberettet til rubrikken, hvis du klikker på Se hvor beløbet kommer fra under det fortrykte beløb.

Du kan se flere detaljer ved at:

  1. vælge Skatteoplysninger i menuen
  2. og derefter vælge Oplysninger om løn, honorarer mv.

Du skal selv skrive beløbet i rubrikken

Du skal skrive det samlede beløb, du får i udbytte fra medarbejderinvesteringsselskaber i rubrikken, hvis det ikke står der.