Ved hver indberetning af rentebeløb for en konto, skal det oplyses, hvem der ejede kontoen i perioden.
Det er nødvendigt, så Skattestyrelsen kan udstille rentebeløbet på de korrekte ejere.

Der skal angives mindst en kontoperiode.
Tilskrevne renter i indberetningsperioden skal indberettes i "RenteBeløb" under både "Beløb" og "Kontoperiode".

Renten på en konto skal splittes op i flere kontoperioder, hvis der har været ejerskifte i indberetningsperioden.
Se eksempler på opsplitning under afsnit 4.6.1.

Felter under kontoperiode;

RenteBeløb
Feltet udfyldes med rentebeløb tilskrevet i kontoperioden.

LånForholdRestanceMarkering
Der er ikke pligt til at oplyse om restance for den kvartalsvise indberetning.
Feltet udfyldes derfor som hovedregel med "false".

Feltet må kun udfyldes med "true" i den situation, hvor en nødlidende fordring købes af fx et inkasso-firma, og hvor kontoen har været i restance pr. 31. december året før. Det skal sikre, at data, som er i restance, ikke bliver brugt til opdatering af borgerens forskudsregistrering.

Restancemarkeringen vil fremgå af låntagers skatteoplysninger i TastSelv.

Skattestyrelsen vil ikke bruge oplysninger om rente, hvis kontoen er restancemarkeret ved den kvartalsvise indberetning eller restancemarkeret ved den seneste års-ultimo indberetning.

KontoperiodeOpstartDato
Hvis kontoen skifter ejerkreds i løbet af året, skal feltet udfyldes med dato for opstart af ny ejerkreds.
Hvis kontoen skifter kontotype i løbet af året, så skal feltet udfyldes med dato for kontoskifte.

Feltet skal ikke medtages i strukturen, hvis ejerkreds og kontotype er den samme i hele indberetningsperioden.

KontoperiodeOphørDato
Hvis kontoen skifter ejerkreds i løbet af året, så skal feltet udfyldes med dato for ophør af ejerkreds.
Hvis kontoen skifter kontotype i løbet af året, så skal feltet udfyldes med dato for ophør af kontoskifte.

Feltet skal ikke medtages i strukturen, hvis ejerkreds og kontotype er den samme i hele indberetningsperioden.

KontoTypeKode
Vælg en af nedenstående kontotypekoder: 

Kontotype koder

53

Lån med pant i fast ejendom (Prioritetslån)

54

Statsgaranterede studielån i studietiden.

55

Statsgaranterede studielån under afvikling.

56

Almindelig lån (Lån som ikke vedrører de øvrige kontotyper)

57

Lån hvor der forekommer forud forfaldne renter, som vedrører en længere periode end 6 måneder før udløbet af perioden.

Borgeren vil få en tekst på årsopgørelsen om, at den pågældende skal rette henvendelse til Skattestyrelsen, da renterne ikke fortrykkes automatisk på borgerens årsopgørelse.

59

Lån ydet af kommuner