Dato for udgivelse
14 nov 2016 12:36
SKM-nummer
SKM2016.518.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-3947122
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Genoptagelse, benyttelseskode, landbrugsejendom, beboelsesejendom.
Resumé

Landsskatteretten fandt, at genoptagelse af ejendomsvurderingen med rette var afslået, idet henførelsen af ejendommen til en forkert benyttelseskode ikke blev anset for en fejlagtig registrering omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 3.

 

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og stk. 3.

 

Henvisning

SKATs Juridiske Vejledning 2016-2 afsnit H.A.6.3.1

 

Henvisning

SKATs Juridiske Vejledning 2016-2 afsnit H.A.6.3.3

 

Klagen vedrører SKATs afslag på anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2010 og pr. 1. oktober 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, samt ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2000-2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Landskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster SKATs afslag på ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2010 og pr. 1. oktober 2012 og ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2000-2009.

Faktiske oplysninger
Den påklagede ejendom ejes af H1 Holding ApS og anvendes til beboelse samt drift af byggevirksomheden. Landbrugsarealet er bortforpagtet.

Ved vurderingerne i 2007-2012 var grundens samlede vurderede areal 142.820 m2, heraf 129 m2 vejareal. Ved vurderingerne i 2000-2006 var grundens samlede vurderede areal 90.357 m2 heraf 129 m2 vejareal. Der er ifølge Tingbogen et fredskovsareal på 11.000 m2. Ejendommen er i Tingbogen noteret som en landbrugsejendom.

Ejendommen er beliggende i Region R1 i nærheden af [...]. Ejendommen er beliggende i landzone.

Der er i BBR registreret følgende oplysninger om ejendommen:

Bygning 1 er opført i 1853 og om-/tilbygget i 2001. Bygningen er et stuehus til landbrugsejendom. Ydermurene er af mursten, og taget er belagt med tegl. Bygningen er i 1 etage. Det bebyggede areal udgør 178 m2, det samlede bygningsareal udgør 178 m2 og boligarealet udgør 333 m2. Der er en kælder på 45 m2 og en udnyttet tagetage på 155 m2. Bygningen har centralvarme fra eget anlæg.

Bygning 2 er opført i 1853 og om-/tilbygget i 2004. Bygningen anvendes til kontor, handel og lager. Ydermurene er af mursten, og taget er belagt med fibercement. Bygningen er i 1 etage. Det bebyggede areal udgør 265 m2, det samlede bygningsareal udgør 265 m2 og erhvervsarealet udgør 372 m2. 90 m2 anvendes som stald. Der er en tagetage på 250 m2, heraf 107 m2 udnyttet. Bygningen har centralvarme fra eget anlæg.

Bygning 4 er opført i 1900 og anvendes som garage. Ydermurene er af mursten, og taget er belagt med fibercement. Det bebyggede areal udgør 42 m².

Bygning 5 er opført i 2004 og anvendes som garage. Ydermurene er af træbeklædning, og taget er belagt med tegl. Det bebyggede areal udgør 49 m².

Bygning 6 er opført i 2004 og anvendes til maskinhus. Ydermurene er af mursten, og taget er belagt med tegl. Bygningen er i 1 etage. Det bebyggede areal udgør 384 m2, det samlede bygningsareal udgør 384 m2, og erhvervsarealet udgør 384 m2. Bygningen har ingen varmeinstallation.

H1 Holding ApS har ejet ejendommen siden 2004. Ejendommen blev i 2000 købt af H1-1 A/S, som var ejet af H1 Holding ApS. 

Selskabets repræsentant har oplyst, at H1 Holding ApS udlejer kontorbygning og lade til H1-2 ApS (eget driftsselskab), at stuehuset er udlejet til B og C Hansen, og at landbrugsarealet er bortforpagtet til landmand D, der modtager EU-støtte på jorden.

Repræsentanten har indsendt lejekontrakt mellem H1 Holding ApS og H1-2 ApS, forpagtningskontrakt og ejendomsskattebillet for 2012. Ifølge forpagtningskontrakten blev der bortforpagtet 8,17 ha i perioden 1. september 2008 til 31. august 2013. 

Den påklagede ejendom har siden 1999 været vurderet efter kvadratmeterprincippet. SKAT har ved vurderingerne for 1999 til 2003 tildelt ejendommen benyttelseskode 01 - beboelsesejendom med 1 lejlighed. Ejendommen har siden vurderingen pr. 1. oktober 2004 været tildelt benyttelseskode 02 - beboelses- og forretningsejendom med 1 lejlighed. Før 1999 har ejendommen været tildelt benyttelseskode 05 - landbrugsejendom.

SKAT har i 2000-2012 vurderet ejendommen således:

Vurderingsår

Grundværdi

Ejendomsværdi

2000

698.800 kr.

1.200.000 kr.

2001

698.800 kr.

1.500.000 kr.

2002

698.800 kr.

1.500.000 kr.

2003

698.800 kr.

1.500.000 kr.

2004

698.800 kr.

3.400.000 kr.

2006

799.400 kr.

3.600.000 kr.

2007 (årsomvurderet)

1.653.600 kr.

5.250.000 kr.

2008

1.948.600 kr.

4.750.000 kr.

2010

1.793.700 kr.

4.700.000 kr.

2012

1.647.800 kr.

3.850.000 kr.

SKATs afgørelse
Anmodningen om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2000 til 2012 er afslået, idet betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt.

SKAT begrunder afslaget på genoptagelse med følgende:

"Derfor genoptager vi ikke vurderingen
Ordinær genoptagelse
Vi kan ikke genoptage vurderingsmæssige skøn, der er sket på et korrekt grundlag.

Vi kan kun genoptage en vurdering, hvis I kan dokumentere, at vurderingen er sket på et fejlagtigt grundlag. Der kan være tale om fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.

Spørgsmålet om hvilken benyttelseskode ejendommen skal vurderes med er et skøn og kan ikke henføres til ovennævnte fejltyper. Betingelserne for genoptagelse er derfor ikke opfyldt.

Ekstraordinær genoptagelse
Vi kan kun ekstraordinært genoptage en vurdering, når disse krav er opfyldt:

  1. I skal dokumentere, at vurderingen er sket på et fejlagtigt grundlag. Der skal være tale om fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
  2. Genoptagelsen skal resultere i en ændret ejendoms- eller grundværdi med mindst 15 %.
  3. Anmodningen skal være indgivet senest 6 måneder efter, at I fik kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelsen.

Spørgsmålet om hvilken benyttelseskode ejendommen skal vurderes med er et skøn og kan ikke henføres til, de under punkt 1, nævnte fejltyper. Betingelserne for genoptagelse er derfor ikke opfyldt."

SKAT har i forbindelse med klagebehandlingen udtalt føl­gende:

"Iflg. SFL § 33, 1 kan vi ikke genoptage vurderingsmæssige skøn, der er sket på et korrekt grundlag. Vi kan kun genoptage en vurdering, hvis det kan dokumenteres, at vurderinger er sket på et fejlagtigt grundlag. Der kan være tale om fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Spørgsmålet om hvilken BK ejendommen skal vurderes med er et skøn. Betingelserne for genoptagelse er derfor ikke opfyldt.

Iflg. SFL § 33, 3 kan vi kun ekstraordinært genoptage på samme vilkår som ovenfor. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor heller ikke opfyldt.

Ejer er gjort opmærksom på, at SKAT ikke har taget stilling til hvilken BK ejendommen skal vurderes med fremover og at de kan klage over den næste ordinære vurdering, hvor der så vil blive taget stilling til dette.

Se i øvrigt medsendte notat."

Af SKATs notat af 22. april 2014 fremgår bl.a. følgende:

"Beder om genoptagelse af 2010 - 2012 og om ekstraordinær genoptagelse af årene 2000 - 2009. Mener ejendommen er vurderet med forkert benyttelseskode. Bør vurderes som en landbrugsejendom og ikke en blandet bolig/erhverv. Der drives godt nok erhverv fra ejendommen , men jorden drives landbrugsmæssigt.

Ejendommen har ikke været vurderet som en landbrugsejendom siden 1998, hvor der var et jordtilliggende på ca. 9 ha. I 1999 bliver ejendommen vurderet som en beboelsesejendom - stadig med ca. 9 ha. jord. Siden 2004, hvor nuværende ejer køber ejendommen, har den været vurderet som en blandet bolig/erhverv, stadig med ca. 9 ha. jord. I 2007 bliver der tilkøbt ca. 5 ha. jord, så arealet herefter er på ca. 14 ha.

Iflg. SFL § 33, 1 kan vi ikke genoptage vurderingsmæssige skøn, der er sket på et korrekt grundlag. Vi kan kun genoptage en vurdering, hvis det kan dokumenteres, at vurderinger er sket på et fejlagtigt grundlag. Der kan være tale om fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Spørgsmålet om hvilken BK ejendommen skal vurderes med er et skøn. Betingelserne for genoptagelse er derfor ikke opfyldt. Ejer skal have et afslag.

Iflg. SFL § 33, 3 kan vi kun ekstraordinært genoptage på samme vilkår som ovenfor. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor heller ikke opfyldt og ejer skal også have et afslag på dette.

(...)"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har påklaget SKATs afslag på anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2000 til 2012.

Af klagen over SKATs afgørelse fremgår følgende:

"(...)

Ved sagens indbringelse nedlægges sålydende påstande:

Ejendomsvurderingerne for perioden 2010 til 2012 genoptages.

Ejendomsvurderingerne for perioden 2000 til 2009 genoptages ekstraordinært.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende;

at vurderingen skal genoptages, fordi SKAT har vurderet ejendommen som blandet beboelses- og erhvervsejendom,

at ejendommen overordnet set er en landbrugsejendom, og at dette er dokumenteret overfor SKAT, og

at årsagen til den fejlagtige vurdering er en fejlagtigt anvendt benyttelseskode.

Der er i forbindelse med den fejlagtigt anvendte benyttelseskode ikke foretaget noget skøn. Der er ganske enkelt blot tale om en fejl, og en sådan fejl bør rettes.

Jeg har anmodet SKAT om at meddele, hvornår et eventuelt skøn måtte være foretaget og har i denne sammenhæng fået meddelelse om, at ejendommen ikke siden 1998 har været vurderet som landbrugsejendom.

At ejendommen i 1999 blev ændret til en beboelsesejendom i forbindelse med en klagesag, og at ejendommen i 2004 blev ændret til en blandet beboelses- og erhvervsejendom.

Årsagen hertil er ikke klar, men SKAT formoder, at dette er sket automatisk som følge af, at SKAT fik meddelelse om opførelse af en ny 384 m2 stor driftsbygning samtidig med, at ejendommen blev overtaget af H1 Holding ApS.

Klager har ejet ejendommen siden 2004 og har ikke været opmærksom på, at ejendommen har været vurderet som en blandet beboelses- og erhvervsejendom." 

Af anmodningen om genoptagelse af 5. februar 2014 fremgår følgende:

"På grund af al den omtale, der i den sidste tid har været i radio og tv om forhøjelse af grundskyldspromillen for (fritids)landbrug på under 5 ha, blev vi opmærksom på, at der er forskel på grundskyldspromillen, om det er landbrugsejendomme eller andre ejendomme.

Vi ejer flere ejendomme og byggegrunde og betaler 22 0/00 grundskyld for alle ejendommene.

Vi bor på Adresse Y1, en landbrugsejendom på 14,2820 ha.
(Ejer: H1 Holding ApS).
Kommune nr. [...], Ejendomsnr. [...].
Vi betaler også her 22 0/00 af hele grundværdien, selv om der kun skal betale 7,2 0/00 af den del, der vedrører landbrugsjord og skov m.m..

Vi har haft kontakt til By Y1 Kommunes ejendomsskattekontor, der henviser os til Skat. Kommunen siger, at vores ejendom står registreret som erhvervsejendom og ikke som landbrugsejendom og det kan kommunen ikke rette i, det er Skat, der skal gøre det. Efter telefonisk kontakt til en medarbejder hos Skat, sender vi denne mail.

Vi har godt nok en virksomhed, der hører hjemme i vore bygninger, men markerne og skoven omkring, altså landbrugsjorden, er forpagtet til en landmand. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen, har vores landbrugsjord registreret og forpagteren modtager EU støtte (og det gjorde vi, inden vi forpagtede jorden ud).

Danmarks Statistik har i maj 2010 anmodet os om at udfylde en "Landbrugs- og Gartneritælling". De har så også vores ejendom registreret som landbrug.

Det må absolut være en fejlregistrering, at vores landbrugsejendom ikke er noteret som en sådan hos Skat.

Det er helt i orden, at vi skal betale en grundskyldspromille på 22 på den del af grunden, hvor vore bygninger er beliggende, og det drejer sig om ca. 1,5 ha. Men resten bliver brugt som landbrugsjord og ca. 4,5 ha er skov og mose. I øvrigt er jorden fredet, da vi ligger ud til By Y2 Sø. Fredningen består i, at udsigten ud over søen skal bevares.

Vi klager ikke over ejendomsvurderingen, men vi anmoder hermed om at få rettet registreringen med tilbagevirkende kraft til år 2000, hvor vi overtog ejendommen, og dermed få reguleret vores ejendomsskattebetaling."

Selskabets repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til SKATs forslag af 22. april 2014:

"(...)
Mht. den konkrete sag bemærkes, at der efter min bedste opfattelse er tale om en så oplagt fejl/fejlagtig anvendelse af reglerne.

Der er efter min opfattelse ikke tale om et skøn når en ejendom er optaget under en forkert benyttelseskode. Der er tale om en helt objektiv fejl og ikke et skøn.

Som følge heraf vil der ikke være noget i vejen for at ændre forholdet under en ordinær genoptagelse.

Det samme gør sig gældende fsv. angår en ekstraordinær genoptagelse.

Fejlen er opstået på et tidspunkt, hvor der skete ændringer i edb-systemet og der her skete en fejlregistrering.

Såfremt antagelserne om skøn fastholdes skal jeg venligst anmode SKAT dokumentere at et sådant skøn konkret har fundet sted og jeg skal i denne sammenhæng anmode om de historiske ejendomsoplysninger på ejendommen herunder hvorledes ejendommen tidligere har været registreret, idet den næppe har været registreret som erhvervsejendom tilbage i tid.

Hvis SKAT's antagelse holder stik må der således på et vtidspunkt være udøvet et skøn, som medførte en ændring i ejendommens benyttelseskode.

Dette må have givet sig udslag i en eller anden form for dokumentation og denne imødeses venligst. (...)" 

Landskatterettens afgørelse og begrundelse
Ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for perioden 2010 til 2012
Reglerne om ordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 fremgår følgende:

"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

"Forslaget begrundes med, at de eksisterende genoptagelsesregler har vist sig at være udformet på en sådan måde, at genoptagelser kan finde sted i et langt videre omfang, end det har været tilsigtet med bestemmelsen. (...)

Det foreslås, at genoptagelse kan finde sted, når ejeren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag. Lovforslaget opregner forskellige eksempler på, hvad der kan være tale om, nemlig fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Andre eksempler kunne være, at ejendommen fejlagtigt er registreret som beliggende i byzone i stedet for i landzone, eller at ejendommen er henført til et forkert planområde.
Denne liste er ikke udtømmende og tjener alene som eksempler. Det afgørende er, at der skal være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.
Beløbsmæssige ansættelser foretaget på et korrekt grundlag vil ikke kunne genoptages. Heri ligger, at det skal være selve grundlaget for vurderingen, der ikke er materielt korrekt. Det forhold, at ejendommens ejer ikke er enig med SKAT om den beløbsmæssige vurdering af en bestemt ejendom, skal ikke kunne gøres til genstand for genoptagelse. Uenighed mellem ejendommens ejer og SKAT om den beløbsmæssige vurdering skal afgøres efter de gældende regler om påklage og inden for de klagefrister, der gælder."

I SKATs Juridiske Vejledning afsnit H.A.6.3.1 anføres bl.a. følgende:

"Når SKAT skal bestemme, hvilken benyttelse en ejendom har, er VUL § 33, stk. 1 den centrale bestemmelse.
SKAT foretager et skøn over, hvor en ejendom bedst kan placeres. Der er ikke tale om nogen objektiv afgrænsning.
Ejerne af ejendommen kan klage over den kode, der er tildelt.
Ejendomme inddeles i benyttelseskoder af hensyn til statistik og styring. På den måde sikres det, at vurderingsprocessen bliver så ensartet som mulig.
Nogle steder i lovgivningen har det afgørende betydning, hvilken benyttelse en ejendom er tildelt. Det gælder i nogle tilfælde ejendomme med benyttelsen 01, 05 eller 06.
Der kan ikke gives en udtømmende vejledning i, hvilken kode en konkret ejendom skal tildeles. (...)"

I SKATs Juridiske Vejledning afsnit H.A.6.3.3 anføres bl.a. følgende:

"(...)
Hvis der foruden landbrug drives anden virksomhed af væsentlig betydning på ejendommen, afgøres det ved et skøn over om ejendommen, om den skal

  • kodes som landbrug eller
  • kodes for den pågældende virksomhed.

(...)"

Da der er tale om en klage over SKATs afslag på ordinær genoptagelse, skal det bemærkes, at Landsskatteretten alene har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt SKAT skal pålægges at genoptage vurderingerne for 2010-2012 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Selskabets repræsentant har begrundet anmodningen om genoptagelse med, at SKAT har anvendt en forkert benyttelseskode, idet SKAT har vurderet ejendommen som en blandet beboelses- og erhvervsejendom, selvom ejendommen overordnet set er en landbrugsejendom. Repræsentanten har endvidere anført, at der i forbindelse med den fejlagtigt anvendte benyttelseskode ikke er foretaget noget skøn.

Retten bemærker, at det er en betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at klager kan godtgøre, at den tildelte benyttelseskode er blevet tildelt på et faktisk fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.

Det er rettens opfattelse, at henførelsen af en ejendom til en given benyttelseskode ikke er et faktisk forhold, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, men derimod er udtryk for et skøn.

Retten finder det således ikke godtgjort, at vurderingen pr. 1. oktober 2010 og pr. 1. oktober 2012 er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.

Retten skal endvidere bemærke, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at anmodningen om genoptagelse skal være indgivet senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Ejendommen har i perioden 1999 -2003 været tildelt benyttelseskode 01 - beboelse med 1 lejlighed, og i perioden 2004-2012 været tildelt benyttelseskode 02 - beboelses- og forretningsejendom med 1 lejlighed. Anmodningen om genoptagelse er fremsat den 5. februar 2014. Retten finder ikke, at tidsfristen for anmodning om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, er overholdt.

Ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for perioden 2000 til 2009
Reglerne om ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 fremgår følgende:

"Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis vurdering ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, at anmodningen om genoptagelse efter lovens § 33, stk. 3, skal indgives senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse.

Landsskatteretten bemærker, at betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, ikke er opfyldt, idet klager ikke har godtgjort, at den tildelte benyttelseskode er blevet tildelt på et faktisk fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Der kan således heller ikke ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afslag på ordinær genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2010 og pr. 1. oktober 2012, samt SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af vurderingerne for 2000-2009.