Dato for udgivelse
02 nov 2016 13:43
Til
Virksomheder beskæftiget med Told
Sagsnummer
16-1666030
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Ifølge aftalens bilag I er der fastsat en række toldkontingenter for Sydafrika.  For at kunne anvende disse toldkontingenter kræves der en gennemførelsesforordning. Denne forordning forventes offentliggjort i EUT medio november.


Rådet har ved afgørelse (EU) 2016/1623 (offentliggjort) i EUT L 250 af 16. september 2016 godkendt undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA på den anden side.

Aftalen anvendes fra 1. november 2016.

Ifølge aftalens bilag I er der fastsat en række toldkontingenter for Sydafrika.  For at kunne anvende disse toldkontingenter kræves der en gennemførelsesforordning. Denne forordning forventes offentliggjort i EUT medio november.

Ifølge aftalen suspenderes Rådets forordning (EF) 2793/1999 fra datoen for, hvor den midlertidige anvendelse af aftalen får virkning.

Det betyder, at i taric er anvendelsen af toldkontingenter, der er fastsat i Rådets forordning (EF) 2793/1999 suspenderet fra og med 1. november 2016.

De nye toldkontingenter vises i taric, men kan ikke anvendes før gennemførelsesforordningen er offentliggjort.  Toldkontingenterne kendes ved, at under kolonnen for forordning er angivet C00229/16.

Det anbefales at angive varerne til tarifmæssig told og samtidig indsende rettelsesangivelse sammen med behørig dokumentation med anmodning om kontingenttoldbehandling. SKAT vil når gennemførelsesforordningen offentliggøres rette angivelserne.