Dato for udgivelse
01 nov 2016 05:59
Til
Virksomheder registreret for registreringsafgift og andre virksomheder, som anmelder køretøjer til eksport.
Sagsnummer
16-1626069
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

 Kontakt SKAT på 72 22 28 75 hvis du oplever, at Motorregistret afviser et køretøj, som du ønsker at eksportere 


Som selvanmelder eller ikke-registreret virksomhed, kan du opleve, at Motorregistret "afviser" et køretøj, som du ønsker at eksportere. Årsagen kan være, at vi ønsker at se køretøjet, inden det eksporteres.

Det skal du gøre
Hvis Motorregistret "afviser" et køretøj, som du vil eksportere, vil du i Motorregistret blive mødt med teksten "Der er desværre opstået en fejl. Kontakt SKAT for udbedring af fejlen".

Du kan få mere at vide om udbetaling af eksportgodtgørelsen, ved at ringe til SKAT på telefon 72 22 28 75.

Særligt for selvanmeldere
Inden du som selvanmelder udfører et køretøj, skal du gå i Motorregistret og "Anmode om Eksport". Det må du tidligst gøre 2 hverdage efter, det har været til udvidet registreringssyn.

Bliver du afvist
Hvis du bliver afvist, når du "Anmoder om Eksport", skal du ringe til SKAT på telefon 72 22 28 75.
Du må ikke udføre køretøjet, før du har talt med SKAT, da vi skal have mulighed for at se køretøjet.

Bliver du ikke afvist
Hvis du ikke bliver afvist, når du "Anmoder om Eksport", skal du vente med at sætte køretøjet på din månedsangivelse til det er udført. Der må ikke være køretøjer på din månedsangivelse, som ikke er udført.

Kontakt os på telefon 72 22 28 75

Dag Tidsrum
Mandag 9.00 - 17.00
Tirsdag til torsdag 9.00 - 16.00
Fredag 9.00 - 14.00

Baggrund
Grunden til at vi har særligt fokus på køretøjer, som skal eksporteres og hvor der søges om eksportgodtgørelse er, at vi skal være sikre på, at betingelserne for udbetalingen er opfyldt.