Fradrag ved beregning af opsparet feriegodtgørelse ved ferie uden løn
Når feriepengeudbetaler er FerieKonto eller en feriekasse
Ved beregning af A-skat af løbende opsparing af feriegodtgørelse, skal der ikke bruges fradrag fra hovedkort. Har personen frikort, må fradraget fra dette dog gerne bruges.

Fradrag ved afholdelse af ferie
Der skal generelt også bruges fradrag fra hovedkort for ferieperioder, hvis der bruges hovedkort ved udbetaling af løn. Kan lønperiodens fradrag ikke fuldt ud udnyttes, kan den "opspares" og bruges i næste lønperiode.

Fradrag ved udbetaling af opsparet feriegodtgørelse
Når feriepengeudbetaler er virksomheden selv eller en administrativ feriepengeudbetaler
Når feriepenge skal beskattes i forbindelse udbetaling, må fradrag fra hovedkort også bruges for den periode, der holdes ferie, hvis der bruges hovedkort i forbindelse med udbetaling af løn. Har personen frikort må dette fradrag ligeledes bruges.