Dato for udgivelse
13 Oct 2016 08:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 May 2016 12:55
SKM-nummer
SKM2016.464.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
1-43/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straffesag, indkomstregistret, vejledning, udeblivelse
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 14, stk. 2. Han havde ikke rettidigt opfyldt en pligt, der påhvilede ham, idet han ikke inden den i loven fastsatte frist indberettede oplysninger om løn m.v. vedrørende 4 ansatte, trods tidligere vejledning herom af SKAT.

T udeblev uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anså derfor T for at have tilstået forholdet.

Retten fastsatte bøden til 10.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 14, stk. 2

Henvisning

-

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

Afsagt af byretsdommer

Benedikte Cederqvist

Sagens oplysninger og parternes påstand

Anklageskrift er modtaget den 1.januar 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens 14, stk. 2, jf. 7, stk. 1 nr. 1 og stk. 2. nr. 3, jf. indkomstregisterlovens 4, stk. 1, 1. pkt., jf. 3, stk. 1 nr. 1, ved groft uagtsomt i egenskab af indehaver af G1, Y1, cvr. nr. ...11, at have undladt rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham, idet tiltalte undlod inden fristen den 10.juli 2015 til indkomstregisteret at indberette oplysninger om løn m.v. vedrørende 4 ansatte, som havde fået udbetalt løn for juni måned 2015, trods tidligere vejledning herom af SKAT.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklageren har redegjort for sagen og for beregningen af bødestraffen.

Tiltalte er udeblevet uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anser derfor tiltalte for at have tilstået forholdet.

På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke taler imod dette, finder retten tiltalte skyldig i den tiltale, der er rejst. Retten tager endvidere anklagemyndighedens påstand om bødestraffens størrelse til følge.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. skattekontrollovens 14, stk. 2, jf. 7, stk. 1 nr. 1 og stk. 2. nr. 3, jf. indkomstregisterlovens 4, stk. 1, 1. pkt., jf. 3, stk. 1. nr. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.