Dato for udgivelse
13 Oct 2016 07:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jun 2016 14:04
SKM-nummer
SKM2016.462.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-232-10 m.fl.
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Kildebeskatning, udbytte, udland, investeringsinstitut, præjudiciel, tjenesteydelser,
Resumé

Parterne var enige om, at der til EU-Domstolen burde stilles spørgsmål, om bestemmelserne om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en ordning som den danske, hvorefter en mulighed for kildeskattefritagelse er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter. Landsretten tiltrådte, at et sådant spørgsmål skulle forelæggelse Domstolen. Efter sagsøgernes opfattelse burde der stilles yderligere 4 spørgsmål. Landsretten afviste at stille 2 af spørgsmålene, med den begrundelse at de var indeholdt i det spørgsmål, som efter parternes fælles opfattelse burde stilles. Spørgsmålene var dermed overflødige. Med den begrundelse at der ikke forelå tvivl om forståelsen af EU-retten, afviste Landsretten at stille spørgsmål, om EU-retten er til hinder for en ordning som den danske, hvor der sondres mellem akkumulerende og udloddende investeringsforeninger. Med samme begrundelse afviste landsretten ligeledes at stille et spørgsmål om betingelserne for, at sagsøgerne vil kunne kræve tilbagebetaling af kildeskatter, hvis dele af den danske beskatningsordning viser sig at være i strid med EU-retten.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2016-2 C.F.3

Redaktionelle noter

Senere instans: Se Østre Landsrets dom, SKM2017.548.ØLR den 31. august 2017

Parter

H1

(advokat Jens Jakob Skaadstrup Andersen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokat, v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsretsdommere

John Mosegaard, Birgitte Grønborg Juul og Peter Mørk Thomsen

Sagens oplysninger

Denne sag vedr. følgende sager: B-232-10, B-233-10, B-234-10, B-235-10, B-921-12, B-922-12, B-923-12, B-924-12, B-925-12 og B-926-12.

Ingen var mødt eller indkaldt.

Parterne (dog med undtagelse af F1-fond (sag B-235-10)) har samstemmende anmodet om, at der i medfør af artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) stilles spørgsmål til EU-Domstolen om, hvorvidt traktatens regler om fri bevægelighed for blandt andet tjenesteydelser og kapital, jf. herved artikel 56 TEUF og artikel 63 TEUF, er til hinder for den danske ordning for opkrævning af kildeskat på aktieudbytter betalt til ikke hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter.

I forbindelse med skriftvekslingen har parterne hver fremlagt et udkast til forelæggelseskendelse. Parterne er endvidere senest ved et retsmøde den 11. maj 2016 fremkommet med bemærkninger til den nærmere udformning af spørgsmål til EU- Domstolen og de foreliggende udkast til forelæggelseskendelse.

Sagsøgerne har endeligt anmodet om, at følgende spørgsmål stilles til EU- Domstolen:

  1. Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsagerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØS (UCITS-direktivet) kildebeskattes af udbytter fra danske selskaber en tilsidesættelse af artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF) om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsvarende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagelse for kildeskatten, enten fordi de faktisk ud- lodder en minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, el- ler teknisk skal opgøre en minimumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat i forhold til institutternes medlemmer?

  1. Kan den af hovedsagerne omhandlede danske kildebeskatning af aktieudbytter modtaget af ikke-hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter anses for begrundet i tvingende almene hensyn, hvis kildeskattefritagne hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter i stedet for kildebeskatning af aktieudbytter skal opgøre en minimumsudlodning?

  1. Udgør den af hovedsagerne omhandlede danske kildebeskatning af aktieudbytter en proportional varetagelse af hensynet til sammenhængen i beskatningsordningen eller hensynet til en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlems- stater?

  1. Er det foreneligt med fællesskabsretten, herunder artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) og artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF), for en medlemsstat at stille som betingelse for opnåelse af en særlig skattemæssig status, in casu status som udloddende investerings- forening, at et kollektivt investeringsinstitut overholder særlige nationale krav til opgørelse og indberetning af sin indkomst, når investeringsinstituttet er undergivet hjem- statskontrol i et andet medlemsland i medfør af UCITS direktivet og i forvejen opgør sin indkomst efter hjemlandets regler?

  1. Hvis Domstolen måtte finde, at det ikke er foreneligt med fællesskabsretten kun at lade hjemmehørende investeringsinstitutter opnå kildeskattefritagelse, følger det da af EU-retten, herunder princippet om EU-rettens effektive virkning, at indeholdte kilde- skatter skal tilbagebetales til investeringsinstitutter, hjemmehørende i andre medlems- stater, uanset disse ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter ikke har opfyldt særlige betingelser i national lovgivning om opgørelse og indberetning af en minimumsudlodning, idet investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, alligevel ikke ville have kunnet opnå kildeskattefritagelse efter de nationale regler, selv om de havde opfyldt disse særlige betingelser?

Sagsøgte har tilsluttet sig udformningen af spørgsmål 1, men har protesteret imod, at spørgsmålene 2-5 stilles til EU-Domstolen. Sagsøgte har gjort gældende navnlig, at spørgsmål 2 og 3 er overflødige, da spørgsmålene må anses for indeholdt i spørgsmål 1. EU-Domstolen vil således i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1 skulle tage stilling til, om der foreligger en restriktion og i givet fald, om restriktionen er begrundet i tvingende almene hensyn, og om restriktionen er egnet til at varetage hensynet og ikke går videre, end formålet tilsiger (proportionalitetsvurderingen).

For så vidt angår spørgsmål 4, har sagsøgte anført navnlig, at reglerne om beskatning af investeringsforeninger ikke er harmoniserede, og det er derfor op til medlemsstaterne under overholdelse af EU-retten at fastsætte regler og betingelser for beskatning af investeringsforeningen. Sagsøgerne har ikke ønsket at opfylde de krav, herunder til opgørelse af minimumsudlodning, som udloddende investeringsforeninger er underlagt, og de kan derfor ikke opnå status som udloddende investeringsforening. Spørgsmål 4 er derfor overflødigt. Spørgsmål 5 indeholder ikke et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, da det må være åbenbart, at investeringsforeninger, der kun delvist opfylder betingelserne for skattefritagelse, ikke har krav på tilbagebetaling af den opkrævede kildeskat. Sagsøgte har vedrørende spørgsmål 4 og 5 henvist til U2011.2646H.

Landsretten afsagde efter votering sålydende

K e n d e l s e

Efter parternes samstemmende anmodning finder landsretten, at der i medfør af artikel 267 TEUF skal stilles præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om, hvorvidt EU-retten er til hinder for en ordning som den danske ordning for opkrævning af kildeskat på aktieudbytter betalt til ikke hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter. Landsretten tiltræder i overensstemmelse med parternes samstemmende påstand udformningen af spørgsmål 1.

Der må gives sagsøgte medhold i, at spørgsmål 2 og 3 er indeholdt i spørgsmål 1, og der er derfor ikke behov for at stille særskilte spørgsmål herom.

Spørgsmål 4 vedrører, om en medlemsstat inden for rammerne af fællesskabsretten kan stille særlige nationale krav til kollektive investeringsinstitutters opgørelse og indberetning af indkomsten som betingelse for skattefritagelse, og spørgsmål 5 vedrører, om sagsøgerne under de foreliggende omstændigheder har krav på tilbagebetaling af de indeholde kildeskatter. For så vidt angår disse spørgsmål, finder landsretten ikke på det foreliggende grundlag, at der er tvivl om forståelsen af EU-retten på området, som nødvendiggør en forelæggelse for EU-Domstolen. Landsretten tager derfor ikke sagsøgernes anmodning om forelæggelse for EU-Domstolen af disse spørgsmål til følge.

T h i  b e s t e m m e s:

Parternes anmodning om forelæggelse af spørgsmål 1 for EU-Domstolen om, hvorvidt traktatens regler om fri bevægelighed for blandt andet tjenesteydelser og kapital, jf. herved artikel 56 TEUF og artikel 63 TEUF, er til hinder for den danske ordning for opkrævning af kildeskat på aktieudbytte fra danske selskaber betalt til ikke hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter, tages til følge.

Sagsøgernes anmodning om forelæggelse af spørgsmål 2-5 for EU-Domstolen tages ikke til følge.