Gruppe synergier er betegnelsen for de stordriftsfordele og -ulemper, som forbundne parter har, udelukkende fordi de er forbundne.

Fordelene kan bestå i, at selskaberne i en koncern får mere fordelagtige priser og vilkår hos uafhængige parter, end selskaberne ville have fået, hvis ikke de indgik i en koncern; lavere varepriser, lavere renter osv.

Ulemperne kan bestå i, at selskaberne i en koncern har større administrative byrder end uafhængige selskaber, fx fordi selskaberne i koncernen er bundet til at følge nogle fælles retningslinjer eller standarder. Se TPG 1.177.

Når sådanne fordele og ulemper udelukkende skyldes, at selskabet indgår i en koncern og ikke beror på en særlig indsats fra nogle af koncernselskaberne, så skal selskaberne hverken betale eller modtage kompensation fra de andre selskaber i koncernen for disse. Se TPG 1.178 og 7.13.

I nogle situationer kan fordele og ulemper bero på en særlig indsats fra et eller flere af koncernselskaberne. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor et selskab på vegne af hele koncernen forhandler vilkår og priser for indkøb, lån mv. med uafhængige parter. I sådanne tilfælde skal der tages stilling til følgende:

  • Hvori består fordelene?

  • Hvad er den samlede økonomiske fordel?

  • Hvordan skal de økonomiske fordele fordeles mellem de forbundne parter?

Har et selskab i koncernen eksempelvis ved en særlig indsats opnået priser hos eksterne vareleverandører, der er mere fordelagtige end de priser koncernselskaberne hver især ville kunne opnå blot fordi de indgår i koncernen, fordi selskabet køber ind på vegne af alle koncernselskaber, så skal indkøbsselskabet aflønnes for dets funktioner, aktiver og risici i forbindelse med indkøbsaktiviteten. Den resterende (mer-) besparelse skal efter aflønningen af indkøbsfunktionen deles mellem koncernselskaberne efter deres forholdsmæssige indkøbsvolumen. Se også TPG 1.182, 1.183 og eksemplerne i TPG 1.184 - 1.193.