Når en eller flere af de forbundne parter har vedvarende tab, mens koncernen som helhed har overskud, kræves der en nærmere undersøgelse af årsagen hertil, herunder om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2.

Tab kan skyldes markedsmæssige forhold, opstarts- eller omstruktureringsomkostninger eller andre legitime forretningsmæssige tiltag. Men en uafhængig part vil ikke acceptere at have tab gennem en længere periode, uden udsigt til en fremtidig indtjening som kan dække tabene.

En uafhængig part, der gennem en længere periode har haft tab, og som ikke har udsigt til at få disse tab dækket af den fremtidige indtjening, vil bringe den tabsgivende aktivitet til ophør.

Mellem forbundne parter kan situationen imidlertid være den, at de tabsgivende aktiviteter hos den ene part, er en forudsætning for overskudsgivende aktiviteter hos den eller de andre parter.

Når en af de forbundne parter har tab, mens koncernen som helhed har overskud ved aktiviteten, kan årsagen være, at den tabsgivende part ikke får tilstrækkelig kompensation for de aktiviteter der udføres. I sådanne situationer kan løsningen være, at den tabsgivende part skal aflønnes for at have leveret en service til koncernen.

Tab over en kortere periode kan skyldes virksomhedens forretningsstrategi. Eksempelvis, at virksomheden gennem en lav prissætning eller øgede markedsføringsomkostninger forsøger at vinde markedsandel. Det kan også være at virksomheden gennem øgede omkostninger forsøger at reducere omkostninger på sigt eller at udvikle nye profitgivende produkter mv.

Har en virksomhed gennem en længere periode haft dårlige resultater, fordi virksomheden har foretaget langsigtede investeringer i markedsandele, omkostningsbesparelser, udvikling af nye produkter mv. så skal de tab eller forøgede udgifter, som virksomheden har haft herved, senere afspejles i virksomhedens resultat gennem en forøget indtjening.

Se også

Se også

I mange tilfælde vil tab i COVID-19 år skyldes nedgang i omsætning, men en del af forklaringen kan også være, at der er afholdt ekstraordinære omkostninger i forbindelse med fx omstilling af eksisterende faciliteter. Der skal tages højde for sådanne ekstraordinære omkostninger og tab i sammenlignelighedsanalysen, ligesom allokeringen af ekstraordinære omkostninger mellem de koncernforbundne parter skal vurderes. Disse forhold behandles i særvejledningens kapitel II under følgende underoverskrifter:

    • Can entities operating under limited risk arrangements incur losses?
    • Under what circumstances may arrangements be modified to address the consequences of COVID-19?
    • How should operational or exceptional costs arising from COVID-19 be allocated between related parties?
    • How should exceptional costs arising from COVID-19 be taken into account in a comparability analysis?
    • How may force majeure affect the allocation of losses derived from the COVID-19 pandemic?