Vurderingen af parternes fordeling af risici tager udgangspunkt i eventuelle indgåede skriftlige kontrakter mellem de forbundne parter. I forhold til fordelingen af risici er det afgørende, at der før en omstrukturering er taget stilling til placeringen af risici, og at dette kan dokumenteres. Det kan derfor anbefales, at der indgås skriftlige kontrakter mellem parterne.

Der henvises til gennemgangen af risikoanalysen under afsnit C.D.11.3.

Er parternes faktiske handlemåde i overensstemmelse med det, der fremgår af kontrakten vedrørende risici?

Parternes adfærd indgår i vurderingen af fordelingen af risici. I TPG nævnes nogle eksempler, hvor parternes adfærd kunne medføre, at skattemyndighederne kunne anfægte risikofordelingen. Se herom TPG kap. I og afsnit C.D.11.3.

Er den aftalte fordeling af risici ved den kontrollerede transaktion i overensstemmelse med armslængde-princippet?

Vurdering af, hvordan risici er blevet fordelt mellem de forbundne parter, er en integreret del af funktions- og risikoanalysen, som beskrives i TPG kap. I og afsnit C.D.11.3.

Hvad er konsekvensen af risikofordelingen?

Hvis parternes risikofordeling er i overensstemmelse med armslængde-princippet, vil det have en række konsekvenser for den part (virksomhed), som har påtaget sig risikoen.

Virksomheden skal afholde alle omkostninger til håndtering af risikoen (administrativ styring) og/eller alle omkostninger til eliminering af risiko (forsikringspræmie, hedging mv.). Hvis risikoen bliver aktuel, skal virksomheden bære eller modtage resultatet heraf.

Det er vigtigt, at der forud for valg af metode tages stilling til vurdering af fordeling af risici mellem parterne samt de øvrige sammenlignelighedsfaktorer. Valg af metode er således en konsekvens af den samlede sammenlignelighedsanalyse, og herunder funktions- og risikoanalysen.

Valg af metode kan heller ikke afskære Skattestyrelsens prøvelse af, om fordelingen af risici svarer til aflønningen. Fx kan Skattestyrelsen ved valg af en cost plus aflønning mellem parterne fortsat fastsætte en yderligere løbende aflønning for at påtage sig risikoen for opsigelse af kontrakten eller lægge til grund, at to uafhængige ville have fastsat et opsigelsesvarsel. Et andet alternativ kunne være at fastsætte en ekstra betaling for omkostningerne i forbindelse med opsigelse af kontrakten, jf. herom i afsnit C.D.11.7.2.2.