I TPG kap. IX er det beskrevet, hvordan artikel 9 i OECD's modeloverenskomst og TPG skal anvendes i relation til omstruktureringer (Business Restructurings).

Omstruktureringer er i TPG bredt defineret som en grænseoverskridende omfordeling af funktioner, aktiver og risici mellem koncernforbundne selskaber.

Mellem koncernforbundne virksomheder kan der ske omstruktureringer, som ikke umiddelbart ville finde sted mellem uafhængige parter, men disse skal ske på armslængde vilkår. I TPG kap. IX er det beskrevet, hvordan virksomhederne og skattemyndighederne skal håndtere disse situationer i overensstemmelse med armslængdeprincippet.