Dato for udgivelse
01 jul 2016 10:12
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Kommissionen har offentliggjort forordning om udvidelse af handelen med informationsteknologiprodukter (ITA)
Ved Rådets afgørelse (EU) 2016/971 afskaffes eller nedsættes tolden på en række varer. For at gennemføre dette i den kombinerede nomenklatur (KN) er det nødvendigt at identificere de pågældende varer gennem KN-koder. I tilfælde, hvor de nuværende KN-koder omfatter en større gruppe varer end dem, der er berørt af toldafskaffelsen eller toldnedsættelsen, omfatter toldfritagelsen eller toldnedsættelsen kun de varer, der er anført i afgørelsen.
Det er derfor nødvendigt med ændring af KN. Det er sket ved, at Kommissionen har offentliggjort gennemførelsesforordning 2016/1047 af 28. juni 2016 om ændring af forordning (EØF) nr. 2658/87 (KN).
Ændringen til Forordningen er delt op i Del I, som omfatter Toldfritagelse for integrerede multikomponentkredsløb, og Del II, som omfatter øvrige ændringer vedrørende ITA 2.
Når betingelserne er opfyldt for toldfritagelse, opnås fritagelserne:
- for Del I ved at der i rubrik 44.2 på toldangivelsen angives koden "Y035"
- for varer omfattet af Del II ved angivelse af relevante TARIC-koder.
Varekodeændringerne kan findes i Den elektroniske toldtarif (TARIC), vælg "Nomenklatur" i menuen og herefter "korrelationstabel".
Der henvises til teksten i forordningen, som er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 170 af 29. juni 2016.
Forordningen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2016.