Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1999, 950H

Ved en aftale i 1989 blev indkøbsfunktionerne overført til koncernselskabet A A/S, som herefter skulle stå for de samlede indkøb til B A/S, senere til hele koncernen, mod et vederlag på 5 pct. af indkøbet. B A/S betalte i perioden 1/9 1989-31/8 1990 en provision til A A/S, men skattemyndighederne nægtede selskabet fradrag for størstedelen af den betalte provision og forhøjede ansættelsen, idet en stor del af provisionen blev anset som et ikke fradragsberettiget tilskud. Et flertal i Højesteret fandt, at aftalen i den grad afveg fra normale, forretningsmæssigt begrundede funktionsopdelinger, at den aftalte ordning i det hele måtte tilsidesættes i skattemæssig henseende, og landsrettens dom blev stadfæstet.

Landsretsdomme

TfS 2006, 634 Ø

Sagen angik et spørgsmål om, hvorvidt et moderselskabs betalinger til datterselskabet var sket på armslængdevilkår. Moderselskabet havde betalt royalty på 6 pct. af den samlede omsætning til datterselskabet for retten til at producere, markedsføre og forhandle datterselskabets produktsegment og havde også betalt et "management fee" på yderligere 6 pct. for retten til at gøre ubegrænset brug af alle datterselskabets ledelsesressourcer inden for områderne produktion, administration, markedsføring og salg. Landsskatteretten havde ved bedømmelse af, hvorvidt aftalen var indgået på armslængdevilkår undladt at lægge en syns- og skønserklæring til grund med den begrundelse, at den ikke tog stilling til alle relevante omstændigheder. Landsskatteretten havde herefter stadfæstet de foretagne armslængdekorrektioner. Landsretten lagde imidlertid - i forbindelse med udarbejdelsen af rettens tilkendegivelse - syns- og skønserklæringerne til grund og lagde hermed vægt på, at erklæringerne ikke anfægtede rimeligheden af de beløb, der var afregnet i henhold til aftalen, og at beløbsstørrelserne ikke afveg fra, hvad uafhængige parter måtte forventes at have aftalt. Skatteministeriet tog herefter - efter rettens opfordring - bekræftende til genmæle.

Landsskatteretskendelser

TfS 1987, 177 LSR

Et selskab indgik i 1962 med sit amerikanske moderselskab en såkaldt Trademark and Service Agreement, hvorefter det til moderselskabet skulle betale 5 pct. af sin årlige eksterne bruttoomsætning som vederlag for de tjenester, moderselskabet ydede det danske selskab. Landsskatteretten fandt, at selskabet på tilstrækkelig måde havde sandsynliggjort, at de faktiske udgifter til afgiften havde været rimeligt modsvaret af ydelser fra moderselskabet.