De koncernselskaber, som er servicemodtagere for den pågældende interne serviceydelse, skal foretage følgende betalinger til serviceyderen for den interne serviceydelse med lav værdi:

  • De omkostninger, som serviceyder har i den relevante omkostningsbase for den interne servicekategori, skal tillægges en avance (mark-up) på 5 %. Hver servicemodtager skal betale serviceyder en forholdsmæssige andel af denne omkostningsbasen tillagt avancen. Servicemodtagerens forholdsmæssige andel bestemmes ved brug af en retvisende allokeringsnøgle.   

Betalingen skal ske til det koncernselskab (serviceyderen), der afholder omkostningerne i den pågældende omkostningsbase. Hvis der er mere end et koncernselskab (flere serviceydere), der afholder omkostninger til den pågældende serviceydelse, så skal betalingen fra de andre koncernselskaber (servicemodtagerne) deles i forhold til serviceydernes forholdsmæssige andel af omkostningsbasen. 

Se også

Afsnit C.D.11.8.4.2.1 og TPG 7.56 - 7.61 om fastlæggelse af omkostningsbase, allokeringsnøgler og størrelse af avance (mark-up) til serviceyderen. 

Størrelse af betaling for de interne serviceydelser

Skattemyndigheder der har tiltrådt OECD's retningslinjer for interne serviceydelser med lav værdi, kan i deres lokale regler have fastsat et maksimum for størrelsen af betalingen som gør, at de kan kræve detaljeret dokumentation, hvis dette overskrides. Jævnfør TPG 7.63 kan maksimumsregler for intern betaling af serviceydelser med lav værdi, eksempelvis være en maksimalt fastsat andel af servicemodtagerens samlede omkostninger eller indtægter, ligesom landene kan have fastsat et samlet maksimum for den fortjeneste, der kan være på udførsel af interne serviceydelser. Hvis den interne servicebetaling overstiger et lands maksimumsregel, kan landet kræve at der fremsendes en fuld funktions- og sammenlignelighedsanalyse inklusiv dokumentation for benefit test for de betalte interne serviceydelser med lav værdi.

Se også 

Afsnit C.D.11.13.1.2.4.3 om TP dokumentation af serviceydelser.