Afsnittet indeholder:

  • Krav til årsregnskab
  • Krav om revision
  • Antagelse af revisor
  • Revisors arbejde

Krav til årsregnskab

Tilladelsesindehaveren skal leve op til regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab mv. i den øvrige lovgivning, det vil sige lovgivning på andre retsområder end spilleområdet.

Hvis tilladelsesindehaver ikke er omfattet af sådanne andre regler, skal tilladelsesindehaveren efter dansk spillelovgivning:

  • foretage bogføring, og
  • udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven.

Årsregnskabet skal udarbejdes tidsnok til, at årsregnskabet med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.

Herudover skal tilladelsesindehaver udarbejde en årsberetning.

Se BEK nr. 1290/2019 § 49.

Tilladelsesindehaveren skal indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Spillemyndigheden senest 30 dage efter generalforsamlingens godkendelse.

Se BEK nr. 1290/2019 § 52.

Krav om revision

Tilladelsesindehaver er forpligtet til at antage revision, hvis dette følger af anden lovgivning end reglerne på spilleområdet.

Antagelse af revisor

Tilladelsesindehaver er forpligtet til at antage revision, hvis dette følger af anden lovgivning end reglerne på spilleområdet. Hvis der ikke efter anden lovgivning er krav om revision, skal tilladelsesindehaveren dog ifølge dansk spillelovgivning antage mindst én statsautoriseret revisor.

Se BEK nr. 1290/2019 §§ 49 og 50.

Revisors arbejde

I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og kasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav om revisionen, som Spillemyndigheden stiller. Revisor skal i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser for vigtige at Spillemyndigheden får kendskab til.

Se BEK nr. 1290/2019 § 51.