Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, styresignaler, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2025) --- |
SKM2025.435.LSR | Toldgodtgørelse - Berettigelse til renter af tilgodehavende (18. august 2025) |
|
Indhold
Dette afsnit handler om frist for tilbagebetaling fra Toldstyrelsen af told i forbindelse med medhold ved domstolene eller Landsskatteretten og rentegodtgørelse efter renteloven, når det ikke fremgår af en særbestemmelse.
Tilbagebetaling af told fra Toldstyrelsen i forbindelse med medhold ved domstolene eller Landsskatteretten, se nærmere A.A.12.2 og forrentning af tilbagebetaling af beløb fra Toldstyrelsen, se nærmere A.A.12.3.
Bemærk:
A.A.12.3 handler om anvendelsen af renteloven.
Indenfor Skatteministeriets ressortområde findes mange særbestemmelser, som regulerer rentegodtgørelsen. Disse særbestemmelser finder anvendelse forud for renteloven og det gælder også i det omfang rentegodtgørelsen fremgår af EUTK og/eller andre EU-forordninger med mere, som er direkte anvendelige i Danmark.
Eksempelvis når en medlemsstat har opkrævet skatter eller afgifter på grundlag af en EU-forordning, der er erklæret ugyldig eller ophævet af Unionens retsinstanser, har de berørte parter, som har betalt de pågældende skatter eller afgifter, ret til ikke alene at opnå tilbagebetaling af de opkrævede beløb, men ligeledes at opnå renter af disse beløb. Se C-365/15 Wortmann mod Hauptzollamt, og se nærmere F.A.8.