Retlig interesse i konkurs


Dato for udgivelse	27 Jun 2016 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	04 Feb 2016 12:48
SKM-nummer	SKM2016.291.ØLR
Myndighed	Østre Landsret
Sagsnummer	B-2792-15
Dokument type	Kendelse
Overordnede emner	Inddrivelse
Overemner-emner	Betalingsstandsning og konkurs
Emneord	Retlig interesse , SKAT, konkurs
Resumé	Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT havde retlig interesse i, at A, der drev personlig virksomhed med rådgivning inden for den sociale sektor til kommuner, blev taget under konkursbehandling. Virksomheden var i CVR-registreret registreret som enkeltmandsvirksomhed. På den registreringsblanket, som havde dannet grundlag for registreringen, var der med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, anmodet om CVR-nr. som "anden ikke-registreringspligtig virksomhed". Af det registreringsbevis, som SKAT havde udstedt til A, fremgik det i overensstemmelse hermed, at A driver anden ikke-registreringspligtig virksomhed, og at virksomheden ikke har afgiftspligter over for SKAT. Skifteretten fandt, at A var uden aktiver og insolvent, men at det ikke var sandsynliggjort, at der var omstødelige dispositioner. Spørgsmålet var herefter, om SKATs retlige interesse i at stoppe yderligere restancetilvækst kunne medføre, at A skulle tages under konkursbehandling. Skifteretten fandt, at SKAT kunne imødegå yderligere restancetilvækst ved fratagelse af virksomhedens registrering i medfør af opkrævningslovens bestemmelser herom. SKATs konkursbegæring blev herefter afvist på grund af manglende retlig interesse. SKAT kærede skifterettens kendelse til Østre Landsret med påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved skifteretten. For Østre Landsret gjorde SKAT gældende, at A's virksomhed, der ikke var registreringspligtig, ikke var omfattet af opkrævningslovens bestemmelser, jf. opkrævningslovens § 1. I konsekvens heraf gjorde SKAT gældende, at SKAT ikke kan inddrage en ikkeregistreringspligtig virksomheds registrering, når en virksomhed ikke er registreringspligtig i medfør af opkrævningsloven, uanset om virksomheden var registeret som "anden ikkeregistreringspligtig virksomhed". Videre gjorde SKAT gældende, at SKATs eneste mulighed for at stoppe restancetilvæksten i en ikke-registreringspligtig virksomhed er gennem konkursinstituttet. Østre Landsret lagde til grund, at det i disse situationer ikke er muligt for SKAT at imødegå yderligere gældsstiftelse gennem inddragelse efter opkrævningsloven, og SKAT fandtes derfor at have retlig interesse i, at A blev taget under konkursbehandling. Som følge heraf blev sagen hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten, hvor der efterfølgende blev afsagt dekret.
Reference(r)	Konkursloven § 17, stk 2 Opkrævningsloven § 11 Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit G.A.3.4.1.3.1.2.

Parter

SKAT

(Kammeradvokaten v/advokat Jesper Saugmandsgaard Øe)

mod

Afsagt af landsdommerne

Louise Saul, Hans Chr. Thomsen og Kristian Korfits Nielsen.

Sagens oplysninger

Advokat Jesper Saugmandsgaard Øe påkærer på vegne af SKAT skifterettens kendelse om ikke at tage A under konkursbehandling

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 2. december 2015, hvorved advokat Jesper Saugmandsgaard Øe på vegne af SKAT har kæret skifterettens kendelse af 18. november 2015 (SKS 450/2015) om ikke at tage A under konkursbehandling.

Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 7. december 2015, udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse samt supplerende kæreskrift af 17. december 2015 med bilag fra advokat Jesper Saugmandsgaard Øe.

SKAT har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten med henblik på, at konkursbegæringen fremmes. Til støtte herfor er navnlig gjort gældende, at SKAT har retlig interesse i at stoppe restancetilvæksten i A's ikke-registreringspligtige virksomhed, og at konkursinstituttet er den eneste måde, hvorpå dette kan ske. Virksomheden er ikke omfattet af opkrævningslovens § 1, og selv hvis dette anses for at være tilfældet, har SKAT ikke mulighed for at inddrage virksomhedens registrering i medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 9. Det kan endvidere ikke på forhånd udelukkes, at der vil kunne være aktiver hos skyldner, herunder i form af omstødelseskrav mv., som vil kunne medgå til en forholdsmæssig dækning af skyldners kreditorer.

A, der efter det oplyste har modtaget kopi af kæreskriftet og af det supplerende kæreskrift, er ikke fremkommet med bemærkninger i anledning af kæren.

Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af skifteretten, at A ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og at betalingsudygtigheden ikke må antages blot at være forbigående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2. Insolvensbetingelsen findes således opfyldt.

Det er efter retspraksis endvidere en betingelse for at tage en skyldner under konkursbehandling, at kreditor har en retlig interesse heri. Som sagen er oplyst, lægger landsretten ligesom skifteretten til grund, at der ikke vil kunne opnås nogen fyldestgørelse gennem konkurs. Uanset dette vil SKAT dog have retlig interesse i afsigelse af konkursdekret, hvis formålet med den indgivne konkursbegæring, som er at hindre A i at stifte yderligere gæld til det offentlige, ikke vil kunne opnås ved at inddrage registreringen efter opkrævningslovens § 11, jf. i den forbindelse UfR 1998.527 ØLK og SKM2007.653.SKAT vedrørende praksis på området.

Af de for landsretten fremlagte dokumenter fremgår, at A's virksomhed er registreret i CVR-registeret som enkeltmandsvirksomhed. På den registreringsblanket, som har dannet grundlag for registreringen, er der med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, anmodet om CVR-nr. som anden ikke-registreringspligtig virksomhed. Af det registreringsbevis, som SKAT har udstedt til A, fremgår det i overensstemmelse hermed, at A driver anden ikke-registreringspligtig virksomhed, og at virksomheden ikke har afgiftspligter over for SKAT.

Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at det ikke er muligt for SKAT at imødegå yderligere gældsstiftelse gennem inddragelse efter opkrævningsloven, og SKAT findes derfor at have retlig interesse i, at A tages under konkursbehandling. Som følge heraf tages SKAT' påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved skifteretten til følge.

T h i b e s t e m m e s:

Sagen hjemvises til skifteretten til fornyet behandling.

A skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale i alt 2.000 kr. til SKAT.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Retten hævet.