1. Sammenfatning

Skadesforsikringsafgift betales af præmien eller prisen for skadesforsikringen. Når en skadesforsikring sælges sammen med andre varer eller ydelser, kan der opstå spørgsmål om hvilken pris, der skal danne grundlag for beregning af afgiften. I disse tilfælde skal der efter lov om afgift af skadesforsikringer (SKADL) betales afgift af et beløb, som svarer til den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.

Det forekommer i praksis at vejhjælpsabonnementer, som er afgiftspligtige skadesforsikringer, sælges til forbrugere sammen med andre varer eller ydelser, som ikke er skadesforsikringer. I disse tilfælde skal der betales afgift af markedsprisen overfor forbrugere for tilsvarende vejhjælpsabonnementer. Den fastsatte pris må samtidig ikke være lavere end indkøbs- eller kostprisen for ydelserne, og skal kunne rumme en avance. Hvis et givent abonnement afviger væsentligt fra andre abonnementer på markedet, skal markedsprisen reguleres skønsmæssigt op eller ned ud fra værdien af afvigelsen.

 

2. Baggrund og problemstilling

Det følger af en ændring af skadesforsikringsafgiftsloven, som trådte i kraft 1. juli 2015, at der skal betales skadesforsikringsafgift af vejhjælpsabonnementer, idet de anses for skadesforsikringer.

Skadesforsikringsafgift beregnes af præmien eller vederlaget for skadesforsikringen. Vejhjælpsabonnementer udbydes i praksis ofte sammen med andre varer eller ydelser, som ikke er skadesforsikringer, og hvor prisen for vejhjælpsabonnementet i den forbindelse ofte ikke fremgår særskilt, eller abonnementet medfølger "gratis". I denne situation opstår spørgsmålet, hvilken pris skadesforsikringsafgiften skal beregnes på grundlag af.

Der er konstateret et behov for en nærmere præcisering af, hvordan denne pris, dvs. beregningsgrundlaget for afgiften (afgiftsgrundlaget), nærmere skal fastlægges i denne situation.

 

3. Regelgrundlaget

Følgende fremgår af lov om afgift af skadesforsikringer (lov nr. 551 af 18.6. 2012)

"§ 2. Afgiften udgør 1,1 procent af forsikringspræmien.

§ 3. Ved præmie forstås efter denne lov vederlaget, som betales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler vederlaget. Består vederlaget helt eller delvist af andet end penge, medregnes værdien heraf til vederlaget.

Stk. 2. Hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring."

Forarbejder

Følgende fremgår af lovforslag nr. 172 - 2011/1, fremsat den 25. april 2012.

"Almindelige bemærkninger

(...)

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Afgiftspligt

(...)

"3.1.3. Forslagets indhold

Efter forslaget skal der ikke længere betales en stempelafgift ved oprettelsen af et forsikringsdokument men betales en løbende afgift, når der betales præmie for forsikringen.

Med præmien forstås den faktiske betaling eller vederlaget for forsikringen. Efter forslaget skal der også betales afgift, selvom forsikringen indgår som en del af en samlet pakke, hvor der ikke opkræves særskilt betaling for forsikringsydelsen. Præmien vil i så fald skulle fastsættes ud fra den almindelige pris for den pågældende type forsikring.

(...)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(...)

Til § 3

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at afgiftsgrundlaget kunstigt holdes nede for at reducere afgiftsbetalingen.

Til stk. 1

I § 3 stk. 1, præciseres det, at der med præmie forstås det vederlag, der betales for en skadesforsikring, og at det er uden betydning, om prisen, altså vederlaget, betales af forsikringstageren eller af 3. -mand.

Består vederlaget helt eller delvist af andet end penge, skal værdien af dette "andet" medregnes til vederlaget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der finder en byttehandel eller lignende sted som led i betalingen for forsikringen. I så fald afspejler den betalte præmie ikke den reelle pris for forsikringen.

Til stk. 2

I stk. 2 fastsættes der regler om, at hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring indgås i sammenhæng med eller har sammenhæng med en anden aftale, skal vederlaget anses for at udgøre mindst det beløb, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende forsikring. Det er f.eks. tilfældet, hvis der til et kreditkort knytter sig en rejseforsikring m.v., hvis et abonnement, kontingent eller lignende også indeholder en skadesforsikring, eller hvis f.eks. et salær vedrørende salg af en fast ejendom også indeholder en skadesforsikring i forbindelse med flytningen. I disse tilfælde kan den synlige præmie for skadesforsikringen være reduceret, eller måske kan forsikringen ligefrem være "gratis", fordi den reelle præmie for skadesforsikringen betales som en del af en anden ydelse m.v. Afgiftsgrundlaget bliver derved for lavt, medmindre der findes en regel, som fastsætter, at vederlaget for forsikringen i sådanne situationer skal udgøre mindst det beløb, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende forsikring.

Det samme gør sig gældende, hvis der består et interessefællesskab mellem parterne. Begrebet "interessefællesskab" er ikke nærmere defineret, men bestemmelsen skal give SKAT en mulighed for, i særlige tilfælde, at tilsidesætte et afgiftsgrundlag, hvis det afviger fra markedsmæssige vilkår. Det er ikke en bestemmelse, som forventes anvendt særligt ofte, og i sidste ende vil det være op til domstolene at træffe afgørelse.

Reglen kan også tænkes anvendt i en situation, hvor der indgås aftale om både en afgiftspligtig og en afgiftsfritaget forsikring, og præmien for den afgiftspligtige del er sat uforholdsmæssigt lavt, mens præmien for den afgiftsfritagne del er sat tilsvarende uforholdsmæssigt højt."

 

4. SKATs opfattelse

Efter SKADL § 3, stk. 2, skal der i den omhandlede situation betales afgift af en pris, der mindst svarer til den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring. I forarbejderne uddybes dette som den "almindelige pris" for den pågældende type forsikring. Endvidere fremgår det, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, tænkes anvendt i særlige tilfælde og giver SKAT mulighed for at tilsidesætte et afgiftsgrundlag, hvis det afviger fra markedsmæssige vilkår.

Det betyder efter SKATs opfattelse, at den afgiftspligtige virksomhed skal fastsætte en pris på basis af oplysninger om markedsprisen for en tilsvarende type vejhjælpsabonnement. Det vil være markedsprisen overfor den sikrede forbruger (den pågældende bilist, som er dækket af vejhjælpen), som udgør markedsprisen. Det betyder endvidere, at prisen skal kunne rumme en avance i forhold til kostprisen eller indkøbsprisen hos en eventuel underleverandør. Der kan endvidere tages hensyn til en eventuelt opnået mængderabat (f.eks. en procentdel), hvis ydelsen købes hos en underleverandør, og rabatten er opnået på frie markedsvilkår.

Hvis virksomheden fastsætter afgiftsgrundlaget lavere end de nævnte offentligt tilgængelige priser på markedet, vil virksomheden skulle kunne forklare årsagen til den lavere vurdering af markedsprisen.

Markedsvilkår

En pris på almindelige markedsvilkår fastsættes til indkøbs- eller kostsprisen, og rummer derudover en avance. Formuleringen "uafhængige parter" medfører efter SKATs opfattelse også, at den fastsatte pris ikke må være påvirket af, at der købes en anden ydelse sammen med forsikringsydelsen. Der skal kunne rummes en avance svarende til den fortjenstmargen, som virksomheden i øvrigt har.

Tilsvarende abonnement

Den væsentlige ydelse ved vejhjælpsabonnementet er sikringen af assistance/vejhjælp ved skader, som forhindrer kørsel med det sikrede køretøj. Der vil derfor være tale om et "tilsvarende" abonnement, selvom et givent abonnement inkluderer tilgift i form af andre, mindre ydelser eller fordele for kunden.

Det kan forekomme, at det pågældende abonnement afviger væsentligt fra andre typer af vejhjælpsabonnementer. Der kan eksempelvis gælde væsentligt andre betingelser i forhold til et standard-abonnement, som medfører, at en sammenlignelig markedspris ikke foreligger. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der gælder en væsentlig selvrisiko, eller vejhjælpen er afskåret i visse situationer. Det vil ligeledes være i situationer, hvor abonnementet kun dækker biler op til en vis alder, f.eks. de første 4 år af bilens levetid.

Det er SKATs opfattelse, at der i disse tilfælde skal tages udgangspunkt i prisen for et standardabonnement med fuld vejhjælpsdækning overfor forbrugere. Derefter skal der foretages et tillæg eller fradrag på den skønnede forholdsmæssige værdi af tillægsydelser, eller manglende ydelser (afvigelser) i forhold til værdien af standardabonnementet. Den fastsatte pris må endvidere ikke være under indkøbs- eller kostpris, og skal kunne rumme en avance. Der kan tages hensyn til eventuel opnået mængderabat, hvis ydelsen indkøbes fra 3.-mand, og rabatten er opnået på frie markedsvilkår.

Særlige forhold vedrørende prisdannelse på vejhjælpsabonnementer

Ifølge oplysninger fra branchen vil vejhjælpsabonnementer, som kun dækker nye biler, være væsentligt billigere end abonnementer, der ikke tager hensyn til bilens alder. Det skyldes, at nedbrudsraten på nye biler er væsentligt lavere end gennemsnittet, og at der generelt er større usikkerhed forbundet med at vurdere risikoen for skader på ældre biler. Hvis abonnementet i det konkrete tilfælde kun gælder for nye biler, kan der tages hensyn til denne faktor ved prisfastsættelsen.

Følgende eksempel viser elementer, der ifølge branchen kan indgå i prisfastsættelsen af et abonnement (bemærk: de anvendte faktiske tal er alene eksempler til illustration af en beregningsmetode):

		Beregnet pris (kr.)
Gennemsnitlig assistanceomkostning pr. bil pr. år		1.500,00
Dækningsomkostninger i % af totaldækning (hvis reduceret dækning)	75 %	1.125,00
Dækket bilparks gennemsnitsalder	4 år
Nedbrudsrate i procent (afhænger af bilparks gennemsnitsalder)	10 %	112,50
Risikotillæg til nedbrudsrate i procent (afhænger af bilparks gennemsnitsalder)	15 %	16,88
I alt		129,38
Avance	5 %	6,47
Kalkuleret pris pr. år pr. abonnement		135,85

Vedrørende nedbrudsraten oplyser branchen, at forskellene heri kan opdeles i 3 kategorier, og varierer i følgende intervaller:

Abonnementer tegnet vedr. nye biler/Leasingselskaber: 2 - 15 %

Abonnementer tegnet hos forsikringsselskaber: 10 - 25 %

Abonnementer tegnet hos vejhjælpsselskaber: 20 - 40 %.

Variationen skyldes, at den forsikrede bilpark har forskellig gennemsnitsalder i de 3 kategorier.

Dokumentation

Det fremgår af bestemmelsen, at afgiftsgrundlaget mindst skal udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte. Der vil derfor altid kunne tages udgangspunkt i offentligt tilgængelige listepriser for vejhjælpsabonnementer i det yderste omsætningsled (overfor forbrugere).

Virksomheden har pligt til at føre et afgiftsregnskab og opbevare det regnskabsmateriale, som danner grundlag for afgiftsberegningen. Det anbefales, at virksomheden som en del af regnskabsmaterialet opbevarer dokumentation for de priser og faktorer, som er indgået, samt begrundelser for de skøn, som er foretaget ved beregningen af det kalkulerede afgiftsgrundlag.

Markedsprisen overfor forbrugere kan eksempelvis dokumenteres ved oplysninger om listepriser overfor forbrugere fra mindst to udbydere årligt.

Kostprisen kan dokumenteres ved prisoplysninger fra leverandører eller regnskabsmæssige opgørelser over omkostninger ved produktionen af ydelsen.

Avancen kan dokumenteres ud fra oplysning om virksomhedens årlige fortjenstmargen, som er taget ud fra virksomhedens regnskabstal (overskud/omsætning).

Værdien af væsentlige afvigelser fra et standardabonnement kan, hvis virksomheden ikke har oplysninger, der kan danne grundlag for værdien, fastsættes ved virksomhedens skøn. SKAT kan konkret bede om dokumentation, hvis det foretagne skøn ikke vurderes retvisende. Dokumentation kan f.eks. udgøres af en aktuarmæssig vurdering af betydningen af de atypiske betingelser.

Eksempler

Markedspris	Priser overfor forbrugere på tilsvarende vejhjælpsabonnementer udbudt særskilt (priser i yderste salgsled): Pris 1: 1.000 kr. pr. år Pris 2: 1.100 kr. pr. år Pris 3: 1.200 kr. pr. år Fastsættelsen af en pris som afgiftsgrundlag for vejhjælpsabonnementet efter § 3, stk. 2, beregnes som et gennemsnit af de 3 priser, dvs. 1.100 kr. pr. år. Hvis abonnementet eksempelvis gælder i 3 år, betales afgift af 3 x 1.100 kr., dvs. 3.300 kr.
Variation 1	Vejhjælpsydelsen indkøbes hos underleverandør som et abonnement pr. bil til under den ovenfor nævnte markedspris, og der er opnået 10 procent mængderabat på frie markedsvilkår. Den fastsatte pris kan derfor skønsmæssigt nedsættes med 10 procent i forhold til markedsprisen, dvs. til 990 kr. pr. år Beregning: 1.100 - 110 = 990 Alternativt kan der tages udgangspunkt i købsprisen hos underleverandøren, tillagt en avance, fastsat ud fra virksomhedens fortjenstmargen.
Variation 2	Vejhjælpsydelsen ydes af den afgiftspligtige selv, og kostprisen udgør 1.200 kr. Den skønsmæssigt fastsatte pris skal udgøre 1.200 kr. + en avance på eksempelvis 1 procent. Prisen fastsættes til 1.212 kr. pr. år. Beregning: 1.200 + 12 = 1.212
Variation 3	Virksomheden giver sine kunder et vejhjælpsabonnement, og indkøber de enkelte vejhjælpsydelser, når der bliver brug for det ("pay per use"), med fastsatte stykpriser for de enkelte typer ydelser. Virksomheden kan statistisk beregne en kostpris. Afgiftsgrundlaget kan fastsættes på grundlag af den statistiske beregning af kostpris, tillagt en avance, fastsat ud fra virksomhedens fortjenstmargen.
Variation 4	Vejhjælpsabonnementet er omfattet af en selvrisiko/egenbetaling på 50 procent af udgiften til vejhjælpen. Markedsprisen reduceres derfor skønsmæssigt med 50 procent, til 550 kr. pr. år. Beregning: 1.100 : 2 = 550
Variation 5	Vejhjælpsabonnementet gælder kun for nye biler op til en alder af 4 år. Dette svarer til en gennemsnitsalder på den forsikrede bilpark på 2 år. Gennemsnitsalderen på bilparken generelt er ca. 10 år. En aktuarmæssig vurdering viser, at den lave alder på bilparken reducerer risikoen for behov for vejhjælp til 1/3 i forhold til et standardabonnement. Markedsprisen for abonnementet skønnes derfor til 1/3 af gennemsnitsprisen for et standardabonnement, dvs. til 366,66 kr. pr. år. Beregning: 1.100 : 3 = 366,66

Eksemplerne er ikke udtømmende.

Se også

SKAT har tidligere udtalt sig om, hvilke virksomheder der har afgiftspligt ved salg af vejhjælpsabonnementer sammen med andre ydelser, se SKM2015.457.SKAT, som er indarbejdet i SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.6.1.4.1. Det fremgår heraf, at det kun er virksomheder, der påtager sig forsikringsrisikoen overfor den sikrede bilist, som bliver afgiftspligtige. Virksomheder, der sælger vejhjælpsabonnementer sammen med deres øvrige varer og ydelser, og som ikke selv påtager sig forsikringsrisikoen overfor kunden, men overlader denne til en anden virksomhed, skal ikke beregne og indbetale afgift.

Mulighed for bindende svar

Hvis en virksomhed er i tvivl om, hvorvidt dens prisfastsættelse af en konkret type forsikring eller abonnement er i overensstemmelse med reglerne i SKADL § 3, stk. 2, har virksomheden mulighed for at bede SKAT om et bindende svar herom.

Forholdet til momsreglerne

Ovenstående regler og praksis har ikke betydning for reglerne om fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser, som beskrevet i SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.8. Det skyldes, at disse regler hviler på et andet lovgrundlag, samt EU-retspraksis. En eventuel opdeling til brug for momsgrundlag og momsfradragsret kan ikke anvendes eller lægges til grund for beregningen af skadesforsikringsafgift efter SKADL § 3, stk. 2. En fastsættelse af afgiftsgrundlaget for skadesforsikringsafgift kan endvidere ikke anvendes ved fordeling af momsgrundlag eller momsfradragsret.

 

5. Gyldighed

Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit E.A.6.1.2.3. Herefter er styresignalet ophævet.