I forskellige situationer kan der være behov for at foretage ændringer til tidligere indberetninger. 
 
Såfremt den indberetningspligtige konstaterer, at der er indberettet ukorrekte oplysninger, er denne pligtig til at indsende rettelser snarest muligt.
 
Ved indberetning på maskinelt læsbart medie anvendes samme individstruktur som for den oprindelige indberetning.  
 
Der vil typisk være tale om korrektioner af for lidt eller for meget indberettet beløb, annullering af indberetninger, der ikke er omfattet af ordningen eller i restancetilfælde, jf. afsnittet "Beløbsoplysninger". Der kan ligeledes være tale om korrektioner vedrørende indberetninger, der er indberettet på forkert cpr- eller cvr-/se-nr., med en forkert beløbsart eller en anden fejl.
 
For korrektion af indberettede beløb gælder den regel, at der korrigeres med den positive eller negative difference mellem det tidligere indberettede beløb og det korrekte beløb.
 
Fremgangsmåden ved ændringer er i øvrigt følgende: