Har du få indberetninger, kan du anvende TastSelv Erhverv til enkeltvis indtastning eller til at uploade en fil. Du kan anvende Skattestyrelsen´s regneark til udfærdigelse af fil. Du kan hente Skattestyrelsen´s regneark, samt få vejledning om udfyldelse af fil på følgende link: Vejledning til Regneark

Bemærk, regnearket kan ikke anvendes på en Mac.

Du kan kun uploade dine egne filer i TastSelv Erhverv, når de er mindre end 10 MB, svarende til indberetning for ca. 40.000 medlemmer.

Har du større filer, kan du læse mere om indberetningskanaler til eKapital i vejledningen, "Indberetningskanaler til eKapital". De tekniske forhold for de større EDB-indberettere kan du læse mere om i vejledningen "EDB-indberetning af faglige kontingenter og A-kassebidrag". Der er nu brugerbåndstest i ugerne 47,48,49 og mandag, tirsdag i uge 50 for de større EDB-indberettere. Ved fysiske medier skal materialet være modtaget senest mandag i uge 50 for at komme med i testen. Se Årsbrev 2016.