Transaktionskode en af følgende værdier skal anvendes:

00= Årsultimo indberetning (Styrer at oplysningerne anvendes til årsopgørelsen)

Periode

Angiver hvilken periode der indberettes til og med og angives med ååååmmdd.

Til årsultimoindberetningen skal måned og dag altid være 1231 og året skal angives med det år der indberettes om.  FX indberetning for 2016 skal udfyldes med 20161231

Kontotype Følgende værdier anvendes:
73: Deponeret pantebrev (depothaver)
84: Deponeret pantebrev (låntager)

 År
Anføres med de to sidste cifre i indkomståret for det kalenderår, hvor renterne er debiteret kontoen..

Rettekode En af følgende værdier skal indberettes:
0: Almindelig indberetning.
1: Ændring til tidligere indsendt og registreret indberetning.
2: Rettelse til tidligere indberetning, hvor denne er afvist og udskrevet på fejlliste fra Skattestyrelsen.

Restløbetid
Angives i og nedrundes til nærmeste hele år. Restløbetid skal altid indberettes i de tilfælde, hvor kursværdien af restgælden er forskellig fra 100.

Rentefod
Angives uden decimaler og nedrundes til nærmeste hele procent. Rentefod skal altid indberettes i de tilfælde, hvor kursværdien af restgælden er forskellig fra 100.

For følgende typer af deponerede pantebreve gælder der særlige regler for indberetning af restløbetid og rentefod:

  • For pantebreve med på forhånd aftalt forrentning med forskellige rentesatser for adskilte perioder af løbetiden (de såkaldte knækpantebreve), og hvor restløbetiden kun vanskeligt kan fastsættes, skal kursværdien indberettes til pari
  • I disse tilfælde indberettes ikke oplysninger om restløbetid og rentefod. Den oplysningspligtige kan dog vælge at foretage indberetning om restløbetid og rentefod i stedet for kursværdi
Ændringskode En af følgende værdier indberettes:
0: Pantebrevet har været i depot hele året.
1: Der er sket kreditorskift i kalenderåret (typisk ved køb/salg af pantebrevet), eller pantebrevet er indlagt i/udtaget af depot i løbet af året.
2: Der er sket debitorskift i løbet af kalenderåret typisk ved køb/salg af ejendommen).
3: Både hændelsen "1" og hændelsen "2" er indtruffet.


For låntager (kontotype 84) kan indberettes en af værdierne  0, 1, 2 og 3. Værdierne 2 og 3 anvendes kun, når hændelsen er indtruffet, mens pantebrevet har været anbragt i depot. Den indberetningspligtige kan dog vælge at indberette disse koder også i tilfælde, hvor hændelsen er indtruffet, mens pantebrevet ikke var indlagt i depotet.

Gældseftergivelse
Ved Årsultimo indberetningen indberettes der markering af låneforhold, hvor der er givet gældseftergivelse. Markeringen skal foretages for låneforhold, hvor gældseftergivelsen er aftalt efter den 1. juni 1995.

Som restgæld indberettes gælden pr. 31. december i indkomståret.

Som rentebeløb indberettes årets tilskrevne eller forfaldne renter.

En gældseftergivelsesmarkering har fortrin frem for en eventuel restancemarkering. Hvis der er gældseftergivelse og samtidig er restance, skal koden for gældseftergivelse benyttes.

Restancemarkering En af følgende værdier skal indberettes:
0: Almindelig indberetning uden gældseftergivelse.
4: Eftergivelsen er led i en offentlig gældseftergivelse. Skal kun indberettes for det indkomstår, hvor kendelsen er afsagt
5:

Eftergivelsen er led i en privat (betinget) gældseftergivelse.

Kode 5 skal indberettes i alle indkomstår indtil betingelserne er opfyldt.

6:

Som kode 5, men med en oplysning om, at der for samme debitor er indgået en ny gældseftergivelse i samme låneforhold i indkomståret.

Oplysningen er indkomstårsbestemt. Næste år vendes der tilbage til kode 5, såfremt der i dette år ikke er indgået en ny gældseftergivelse.

7:

En privat eftergivelse (betinget) er ophævet pga. misligholdelse. Indberettes kun om forhold, hvorom der tidligere er indberettet kode 5  for privat gældseftergivelse.

Kode 7 skal kun indberettes i misligholdelsessåret, dvs. at ved næste års indberetning er feltet klar til en markering for restance eller for ny gældseftergivelse.


For så vidt angår offentlig gældseftergivelse (kode 4) vil den totalt skyldige gæld typisk blive reduceret. Det beløb, der skal indberettes som gæld pr. 31. december, skal derfor tage udgangspunkt i den aftalte reducerede restgæld.

Ved privat gældseftergivelse (kode 5) aftales typisk en ordning, hvorefter den resterende gæld efter en årrække, eller når restgælden er nede på et nærmere aftalt beløb eftergives, såfremt den indgåede aftale er overholdt. I dette tilfælde tages udgangspunkt i den ureducerede restgæld. Når den aftalte årrække eller beløbsstørrelse er nået og restbeløbet er eftergivet indberettes kr. 0,00 som restgæld.

Såfremt en privat eftergivelse (med betingelser) er ophævet, tages der udgangspunkt i den ureducerede restgæld, og der indberettes med kode 7 i det aktuelle indkomstår.