OPSENR
Det cvr-/se-nr. som den indberetningspligtige er tildelt af Erhvervsstyrelsen.
CPR-/CVR-nr.
Anføres med det cpr- eller cvr-/se-nr., som låntageren har oplyst og dokumenteret over for den indberetningspligtige. Et cvr-/se-nr. skal angives højrestillet med 2 foranstillede nuller.
For valutariske indlændinge skal cpr- eller cvr-/se-nr. være udfyldt.
For interessentskaber og kommanditselskaber indberettes cvr-/se-nr.
Er låntager udlænding uden dansk cpr- eller cvr-/se-nr., anføres intet i dette felt. I stedet skal sekundære data udfyldes, jf. afsnit 4.2.1. For dødsboer anføres afdødes cpr- eller cvr-/se-nr. indtil skæringsdatoen for boopgørelsen. Herefter skal indberetning foretages for arving(er).
Hovedregel for afgørelse af dansk/udenlandsk bopæl/driftssted:
Skattestyrelsen har opstillet følgende hovedregel ved afgørelse af dansk/udenlandsk bopæl/driftssted:
Hvis skatteyder har et dansk cpr.nr., og der ikke er sikker viden om, hvor kontoejer har bopæl, så skal kontoejer altid betragtes som indlænding (ejerstatuskode 0,2,4).
Skattestyrelsen sikrer på den måde, at oplysningerne kommer på årsopgørelsen, hvis skatteyder er skattepligtig til Danmark. Det betyder også, at indberetter ikke får afvist sin indberetning.
Ejendomsnummer
Anføres med ejendomsnummeret for den ejendom, låneforholdet vedrører.
Der må kun anføres det kommunale ejendomsnummer, som består af kommunenummer efterfulgt af ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings- og Boligregister (BBR-nummer).
Hvor den indberetningspligtige har registreret et 6-cifret ejendomsnummer (BBR-nummer), angives dette højrestillet med foranstillet 0.
Der anføres 10 cifre.
Ejendomsnummeret skal ikke udfyldes for lån med sikkerhed i umatrikulerede eller udenlandske ejendomme.
Bemærk: Ved indberetning af udenlandske ejendomme skal ISO ejendoms-landekoden være udfyldt.
EJERSTATUSKODE (1 karakter)
Ejerstatuskode = 0(indlænding) | Anføres for én fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet (indlænding). |
Ejerstatuskode = 1 (valutaudlænding) | Anføres for én fysisk eller juridisk person, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet eller flere end to fysiske eller juridiske personer, som alle hverken har bopæl eller hjemsted her i landet. Ejerskabet kan være 100% eller forskellig fra 50% / 50 %. Ejerkredsen kan være blandet. Det vil sige, at de enkelte ejere indberettes hver især med den værdi de henhører under i skemaet.
Ved flere end to ejere, hvor en udlænding er administrator eller har dispositionsretten indberettes denne med ejerstatuskode 1. Er der i forholdet alene tale om to fysiske eller juridiske valutaudlændinge, se ejerstatuskode 5. Er personen tildelt et dansk personnummer eller cvr-/se-nr., skal dette nummer indberettes. Ejerstatuskode 1 kræver oplysning om TIN.nr, tintypekode, evt. fødselssted og landekode for fødestat, samt navne- og adresseoplysninger (minimum fornavn, efternavn, vej, postboks, postdistrikt og landekode). Fra og med 1/7-2016 er pligten til at indhente og indberette TINnr. udvidet til også at gælde for selskaber. Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligere har skullet indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for lån, der er oprettet efter den 1/7-2016. Det gælder også, hvis et lån der er oprettet før den 1/7-2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer. Regler før 1/7-2016 Vedrører indberetningen en virksomhed, skal TINnr. indberettes med "Selskab". Landekode "DK" for Danmark og "EU" for Euro-lande må ikke anvendes i forbindelse med ejerstatuskode = 1. |
Ejerstatuskode = 2 | Anføres når indberetningen skal foretages for én eller flere ejere, der er en forening, selskab, legat, stiftelse eller anden juridisk person med hjemsted her i landet, og dette ikke er tildelt et virksomhedsnummer (cvr-/se-nr.). Ejerskabet kan være 100 %, 0 % (administrator uden ejerskab) eller forskellig fra 50 % / 50 %. Ejerkredsen kan være blandet mellem ejerstatuskode 1 og 2. Dvs. at de enkelte ejere indberettes hver især med den værdi de henhører under i skemaet. For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har cpr- eller cvr-/se-nr., eller eventuelt TIN-nr. for personer, hvorom der skal foretages indberetning, skal indberetningen generelt foretages således: Er det en dansk formand eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages, skal identifikationen indberettes på denne og ejerstatuskoden sættes = 2. Er det en udenlandsk formand eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages, skal identifikationen indberettes på denne og ejerstatuskoden sættes = 1 tillige med oplysning om TIN nr., Tintype osv. efter indberetningsreglerne herfor + landekode. Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvem indberetningen skal foretages på, skal identifikationen indberettes på den retsforholdet er etableret med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne. Det betyder, at såfremt denne er en dansk virksomhed, skal indberetningen indberettes med dennes cvr-/se-nr. og en ejerstatuskode = 2.
Er det en udenlandsk virksomhed vil TINnr. skulle indberettes med "Selskab" og en ejerstatuskode = 1, hvis lånet er før 1/7-2016. Er prioritetslånet 1/7-2016 eller senere kræves der også oplysning om TIN-nr. for selskaber.
Det bemærkes at for de indberetningspligtige som ikke tidligere skulle indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for lån, der er oprettet efter 1/7-2016. Det gælder også hvis et lån der er oprettet før 1/7-2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer. Ejerstatuskode 2 anvendes tillige, såfremt ejer er flere end to fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted her i landet. Oplysningerne kan indberettes identisk på alle cpr- eller cvr-/se-nr. med det fulde beløb, eller på den person der har retten til at disponere på de øvriges vegne. |
Ejerstatuskode = 4 | Anføres når ejer er to fysiske personer (evt. ægtefæller) med bopæl eller hjemsted her i landet. Hvis den ene eller begge ejere er juridiske personer med cvr-/se-nr. kan ejerstatuskode 4 ikke anvendes. Her anvendes ejerstatuskode 2 for cvr-/se-nr., og ejerstatuskode 4 for cpr.nr. Oplysningerne indberettes identisk på begge cpr- eller cvr-/se-nr. med det fulde beløb. Har kun den ene af ejerne bopæl eller hjemsted i her i landet, og den anden har bopæl eller hjemsted i udlandet, indberettes ejer her i landet med ejerstatuskode 4 og den anden med ejerstatuskode 5 Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk foretage fordeling af de indberettede beløb. |
Ejerstatuskode = 5 | Anføres når ejer er to fysiske personer, der hverken har bopæl eller hjemsted her i landet (valutaudlændinge). Hvis den ene eller begge ejere er juridiske personer med cvr-/se-nr. kan ejerstatuskode 5 ikke anvendes. Her anvendes ejerstatuskode 2 for cvr-/se-nr. og ejerstatuskode 5 for cpr.nr. Oplysningerne indberettes identisk på begge cpr- eller cvr-/se-nr. med det fulde beløb. Har kun den ene ejer bopæl eller hjemsted i udlandet, og den anden ejer har bopæl eller hjemsted her i landet, indberettes ejer i udlandet med ejerstatuskode 5 og den anden ejer med ejerstatuskode 4. Skattestyrelsen vil efterfølgende automatisk foretage fordeling af de indberettede beløb. Ejerstatuskode 5 kræver oplysning om TIN.nr., tintypekode, evt. fødselssted og landekode for fødselsstat, samt navne- og adresseoplysninger (minimum fornavn, efternavn, vej, postboks, postdistrikt og landekode). Landekode "DK" for Danmark og "EU" for Euro-lande må ikke anvendes i forbindelse med ejerstatuskode = 5. |
Ejerstatuskode = U | Der er ikke indberetningspligt på diplomater gældende fra 1/1-2016. Regler før 1/1-2016: Anvendes på personer, der er udsendt til Danmark, med status som diplomat. Det er bopælsadressen i Danmark der skal indberettes, samt landekoden for det land, hvor diplomaten er udsendt fra. Har personen et dansk cpr- eller cvr-/se-nr., skal dette også indberettes. |
Ved kode 4 og 5 indberettes der altid med de fulde beløb for begge personer. Der sker automatisk en fordeling af de indberettede beløb.
Ved kode 1 og 5 (valutaudlændinge) indsendes altid de oplysninger, der fremgår af skemaet i afsnit 4.2.
Lånenummer
Det hos den indberetningspligtige registrerede nummer for låneforholdet (låne-/pant- eller kontonummer). Lånenummer skal altid indberettes.
Der må højst anføres 15 karakterer.