For udlån skelnes der af hensyn til dataindhold mellem prioritetslån og almindelige udlån. Denne vejledning omfatter prioritetslån, medens de almindelige udlån behandles i afsnit C.
Tilmeldings- og indberetningspligten for udlån omfatter efter skattekontrollovens § 8 P den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån.
Indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P skal indberette kvartalsvise oplysninger om renteudgifter. Pligten er indsat i skattekontrollovens § 8 O. Se særskilt vejledning.
Bestemmelserne omfatter herefter bl.a. virksomheder, der yder lån eller pantebrevslån med sikkerhed ved prioritet i fast ejendom, d.v.s. realkreditinstitutter, reallåne- og kreditfonde, forsikringsselskaber, pensionskasser og lignende.