Indberetningspligten omfatter samtlige de af kommuner ydede eller formidlede udlån. Indberetningspligten omfatter dog ikke renter, som efter ligningslovens § 17A ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Indberetningspligten omfatter ligeledes renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner eller kommuner.