For udlån skelnes der af hensyn til dataindhold mellem almindelige udlån og prioritetslån. Denne vejledning omfatter almindelige udlån, medens prioritetslån behandles i afsnit D.

Tilmeldings- og indberetningspligten for udlån omfatter efter skattekontrollovens § 8 P den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån. Overtagelse af lån og kreditorrettigheder sidestilles med etablering af lån.

Indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 8 P skal indberette kvartalsvise oplysninger om renteudgifter. Pligten er indsat i skattekontrollovens § 8 O. Se særskilt vejledning.

Bestemmelserne omfatter herefter bl.a. banker, sparekasser, andelskasser, Økonomistyrelsen, Statens Uddannelsesstøtte, kommuner, vekselerere, børsmæglerselskaber, bankierer, finansieringsselskaber, kortudstedere omfattet af lov om betalingskort m.v. og virksomheder omfattet af lov om visse spare- og udlånsvirksomheder.